Som et øde, græs- og hededækket landskab strækker de kuperede Himmerlandske Heder sig på tværs af grænsen mellem Aalborg og Vesthimmerlands Kommuner. Den del af De Himmerlandske Heder, som ligger i Aalborg Kommune, udgøres af Frejstrup Hede, Lundby Hede, Ajstrup Hede og Kyødale og afgrænses af Brusådalen i vest og Vidkær Ådal i øst. Brusådalen skærer sig brat og dybt ned gennem hedefladen i et snoet, ureguleret forløb og bidrager med sine forskelligartede naturtyper til områdets biologiske værdier. Det står i skarp kontrast til Vidkær Ådal i øst, som med sin regulerede å og delvis opdyrkede dalsider er tydeligt menneskepåvirket.
Hederne opstod på Vesthimmerlands bakkede og meget sandede jorder, som var lette at opdyrke for områdets tidlige agerbrugere. På de høje, lette jorder førte opdyrkningen dog til sandflugt, og agerdyrkningen måtte mange steder opgives. Lyngen bredte sig ud over de forladte agre, og der opstod store, sammenhængende hedearealer. Det betød, at meget af Vesthimmerland i flere hundrede år var dækket af hede. Udviklingen fortæller desuden, at heden er en halvkultur, som ikke bare er opstået, men også bevaret gennem menneskelig aktivitet. Især lyngen blev en vigtig ressource som bl.a. dyrefoder, brændsel og tækkemateriale, og i såvel Himmerland som i andre hedeegne opstod der et egentligt hedebrug. Bruget omfattede en regelmæssig afbrænding af heden, der medførte en opvækst af græsser, som i nogle få år kunne benyttes til sommergræsning og høslæt, indtil lyngen igen begyndte at dominere. Samtidig var afbrændingen med til at hindre opvæksten af træer. Siden tilplantningen af hederne begyndte omkring 1830, er de fleste hedeområder efterhånden forsvundet, men på De Himmerlandske Heder kan man stadig få et indtryk af, hvordan det vesthimmerlandske landskab engang tog sig ud.
Plantelivet på De Himmerlandske Heder er forholdsvis rigt, men varierer en del fra område til område. Grundlæggende er hederne tørre dværgbusksamfund, der domineres af bl.a. hedelyng, revling, tyttebær, blåbær, hedemelbærris og flere arter af visse. Hvis hederne ikke plejes med fx græsning eller regelmæssig afbrænding, falder mangfoldigheden i plantelivet, og efterhånden vil planter som revling eller bølget bunke ofte blive dominerende. På De Himmerlandske Heder er guldblomme eller volverlej, som den også kaldes, blandt karakterplanterne. Den er let at få øje på, når den blomstrer i juni-juli, og de store gule blomster lyser op i det åbne landskab. Ud over guldblomme er De Himmerlandske Heder også voksested for store sjældenheder som cypresulvefod og den kritisk truede snekruslav. I Brusådalen vokser også bl.a. engblomme og flere arter af gøgeurter.
Ud over de tørre områder rummer hederne fugtige lavninger med tidvis våd eng, hvor man kan finde planter som klokkelyng, rosmarinlyng, mosebølle, tranebær, tuekogleaks og blåtop. Også stilkegekrat indgår i hedernes plantesamfund og findes flere steder på De Himmerlandske Heder. Her vokser egene sammen med bævreasp, bjergfyr og den invasive glansbladet hæg, som indvandrer fra de tilstødende områder. Disse træer spreder sig hurtigt ud over de åbne områder og truer med at gro heden til.
I Kyødale, som afslutter De Himmerlandske Heder i øst, går heden over i en mosaik af overdrev, krat og kulturenge. Den stadige græsning af skråningerne ned mod Vidkær Å har skabt nogle fine enekrat, ligesom der her også findes et stort krat af tornblad.
Da hederne omgives af landbrugsland, er fuglelivet en blanding af typiske arter fra agerlandet og egentlige hedefugle. Blandt de mest bemærkelsesværdige arter er bl.a. bynkefugl, rødrygget tornskade og natravn. De større pattedyr er repræsenteret af rådyr, hare, ræv og grævling, ligesom heden huser gode bestande af både hugorm, stålorm, markfirben og skovfirben. Insektlivet er varieret og omfatter bl.a. 36 arter af dagsommerfugle, heriblandt arter som spættet bredpande, bølleblåfugl, violetrandet ildfugl, okkergul pletvinge og brunlig perlemorsommerfugl. Dertil kommer den sjældne hedepletvinge, som har sin kernebestand på Lundby Hede og mindre delbestande på Ajstrup Hede og Kyødale samt i Brusådalen.
De Himmerlandske Heder blev fredet i 1941. I 2001 blev fredningen udvidet, så den i dag dækker 1.300 ha. Derudover indgår de i habitatområdet Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede.