Flintdolk fra Nørholm af . Begrænset anvendelse

Oldtiden i Aalborg Kommune

Tidslinje over stenalderen og bronzealderen i Aalborg Kommune

.

Tidslinje over jernalderen og vikingetiden i Aalborg Kommune

.

Oldtiden i Aalborg Kommune kan bedst beskrives som en rejse gennem foranderlige natur- og kulturlandskaber. Fra et koldt og åbent landskab med spredte jægergrupper for ca. 11.000 år siden til et varmere og fugtigere urskovsdækket Nordjylland ca. 6000 f.Kr. Landbrugets opståen ca. 3950 f.Kr. forandrede det hele og indledte en proces, hvor skovene blev ryddet, og jorden opdyrket. En proces, der kulminerede i førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel), hvor der ses flere meter tykke sandflugtslag ved Nørre Hedegård i Aalborg, måske som følge af, at store arealer har været dyrket.

I Aalborg Kommune er der i dag 1.324 fortidsminder, hvoraf de 584 er fredede. Langt de fleste af fortidsminderne er gravhøje, hvoraf mange stadig er synlige i landskabet. Nord for Limfjorden ligger fortidsminderne koncentreret i Hammer Bakker og omkring Vester Hassing i fx Vester Aslund Plantage, mens de syd for fjorden er mere jævnt fordelt. Store fundtomme områder, bl.a. mellem Nørholm og Aalborg og i øst ved Lille Vildmose, afspejler, at ikke alle områder i forhistorien var egnede til bosættelse, og at samspillet mellem land og vand over tid har ændret sig. Således var havniveauet i dele af forhistorien, specielt i stenalderen, højere end i dag.

Ældre stenalder

De første spor efter stenaldermenneskene i området stammer fra Maglemosekulturen (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.), hvorfra der er registreret flere løsfund, især langs Limfjorden, ligesom der er foretaget enkelte mindre undersøgelser, bl.a. ved Nørholm, hvor der er fundet karakteristisk flintaffald og redskaber, bl.a. mikrolitter.

I de efterfølgende perioder og i særdeleshed i Ertebøllekulturens tid (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) var Nordjylland et decideret ørige. Havet var varmere, end det er i dag, og mere næringsrigt, hvilket betød, at havjagt, fiskeri og indsamling var vigtige fødekilder. Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at der flere steder langs de gamle kystlinjer, fx ved Nørholm Kær i Østerådalen, findes såkaldte køkkenmøddinger, som er affaldsdynger efter stenalderfolkene bestående af østersskaller, fiskeknogler, bålrester, kasserede redskaber mv.

Herudover er der på havbunden på sydsiden af Egholm, ved Nyborg (Nørresundby) og ved Nørholm over for Gjøl fundet hundredvis af flinteoldsager omfattende bl.a. kerneøkser, små topolede blokke, håndtagsblokke, flækker, mikroflækker, stikler og knive. Ved Nørholm er der fundet et ornamenteret ravsmykke og ved Stavn en velbevaret benspids. Vest for Gåser er der opsamlinger af flinteflækker og -afslag, og ved Hals/Bisnap er der fundet et trapezformet ravsmykke. De mange fund fra ældre stenalder peger på, at der på havbunden kan forekomme velbevarede bopladser.

Yngre stenalder

I 1866 malede Jacob Kornerup den smukt beliggende langdysse Troldkirken. Takket være Kornerup foreligger der i dag en fornem samling tidlige afbildninger af en lang række af Danmarks fortidsminder.

.

De velbevarede stensætninger på gravpladsen Lindholm Høje. Fortidsmindet er ualmindelig velbevaret, da hele området blev dækket af flyvesand i slutningen af vikingetiden.

.

I yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) var de samme kystbopladser stadig i brug, og samtidig kom nu også agerdyrkning og husdyrhold til. Desuden blev der taget nye gravskikke i brug, fx langhøje, heriblandt Troldkirken og senere jættestuer.

I forbindelse med de stenbyggede grave opførtes nogle steder såkaldte dødehuse, som formentlig har haft forskellige funktioner i tilknytning til dødekulten. Et eksempel på et dødehus blev fundet i Ferslev og udgravet i 1959.

Dødehuse kendes udelukkende fra Midt- og Nordjylland. I den sidste del af stenalderen, senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.), fremstillede stenalderfolkene flintdolke i stor stil. Mange steder i området udgøres undergrunden af flintførende kridtlag. Dette havde stenalderfolkene kendskab til, da de begyndte at grave efter flinten på Skovbakken nær Aalborg ca. 2400 f.Kr. Et af de steder i Aalborg, hvor man videreforarbejdede flintdolkene, var på bopladsen Bejsebakken, som ligger kun 750 m fra Skovbakken.

Bronzealder

Bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) er først og fremmest karakteriseret ved de mange gravhøje, der ses rundtomkring i landskabet i dag, fx Oddershøj ved Frejlev. Gravhøjene, som typisk var hvilested for stormænd og fornemme kvinder, var store anlægsarbejder, hvis opførelse involverede mange mennesker. Tidens bopladser kendes i særdeleshed fra Sønder Tranders og Svenstrup ved Flødal, hvor der er undersøgt flere karakteristiske langhuse og kogegruber. Herudover er der ved Vår Holm ud for Nibe Bredning i Limfjorden i forbindelse med marinarkæologiske undersøgelser fundet en fladehugget flintdolk fra bronzealderen.

Jernalder

Barneskelet fra jernalderen på Lindholm Høje Museet.

.

Brandtomt af langhus (staldenden nederst i billedet) på Nørre Tranders byhøj. I 1. årh. f.Kr. nedbrændte et af husene, og både dyr og mennesker indebrændte. Fundet af deres knogler afslører det skæbnesvangre drama, og tomten giver et unikt øjebliksbillede af staldbruget i ældre jernalder.

.

Bebyggelser med langhuse var meget udbredte i ældre jernalder (ca. 500 f.Kr.-ca. 375 e.Kr.) og havde typemæssigt forandret sig lidt siden bronzealderen. Især kan fremhæves byhøjene Nørre Hedegård og Nørre Tranders ved Aalborg.

Nørre Tranders Byhøj fra samme periode som Nørre Hedegård rummer spor af mere end 115 langhuse foruden træ- og stenbyggede kældre. Landsbyen har bestået af 15‑20 samtidige gårde. Fra ca. 200 f.Kr. ændredes husenes konstruktion til at have tørvevægge. Anvendelsen af tørv kædes oftest sammen med skovfattige områder. Detektorfund tyder på, at bebyggelserne fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800) var koncentreret på kridtøerne på begge sider af Limfjorden. Mange af de pladser, der er kendskab til her, har deres oprindelse i 400-tallet og vedblev at være i brug frem til middelalderen. Et eksempel på en af regionens største metalrige pladser er Nørholm-kridtøen.

Til trods for de mange fund er der kun foretaget få arkæologiske undersøgelser. Eksempelvis er der ved Mellemholm undersøgt en lille gravplads fra yngre jernalder, ca. 200‑550. Ved Bejsebakken umiddelbart syd for Aalborg, hvor den nord-sydgående landtrafik i jernalderen krydsede Hasseris-kridtøen for at komme ned til overfartsstedet ved Aalborg, er der fundet væsentlige bebyggelses- og aktivitetsspor, der peger i retning af, at bebyggelsen her har fungeret som håndværks- og centralplads.

Gravpladser fra yngre jernalder findes både ved Postgården, Kildedalsgård og landsbyen Sejlflod. Ved Sejlflod, som ligger omtrent 15 km sydøst for Aalborg, undersøgte Aalborg Historiske Museum fra 1979 til 1985 en gravplads og dele af en boplads fra jernalderen.

Endelig skal Postgården ved Aalborg fremhæves, eftersom Nordjyllands Historiske Museum siden kort efter år 2000 i forbindelse med byggemodninger har gennemført en række undersøgelser rundt om middelalderlandsbyen Sønder Tranders og ved udflyttergården Postgården fra 1804.

Området omkring Sønder Tranders gemmer flere gravpladser fra forskellige tidsperioder. En gravplads fra ældre germansk jernalder, ca. 375-ca. 550, rummede 43 grave, hvoraf de 25 var brandgrave. En af brandgravene skilte sig ud, idet den indeholdt 4 kg brændte knogler fra en mandsperson, en fugleknogle og bjørnekløer fra mindst to bjørneskind.

Vikingetid

Rekonstruktion af ligbrænding i vikingetiden på Lindholm Høje Museet. Afdøde er gjort klar til ligbålet. Efter afbrændingen blev resterne lagt i jorden og markeret med en stensætning eller en mindre stenhøj.

.
.
Licens: CC BY SA 2.0

Flere opsigtvækkende lokaliteter bidrager til at tegne billedet af vikingetiden (ca. 800‑1050) i området. Her tænkes især på gravpladsen ved Lindholm Høje, der blev anlagt tilbage i jernalderen, samt Sebbersund, der både omfatter sporene efter en tidlig kristen træbygget kirke med tilhørende kirkegård og en handels- og håndværksplads.

I Aalborgs opland er der desuden kendskab til et mindre antal bopladser grundlagt i tidlig vikingetid, der er karakteriseret ved tilstedeværelsen af grubehuse. Nær Sønder Tranders Kirke er der fx undersøgt flere grubehuse og langhuse fra vikingetiden. Her fremkom også en sølvskat med ca. 320 stykker brudsølv, overvejende mønter fra anden halvdel af 900-tallet.

I området mellem Ferslev og Gudum findes en koncentration af runesten, som vidner om områdets betydning i vikingetiden. De fire runesten, der er kendskab til i området, er Gunderupstenene 1 og 2, Ferslev og Gudum, hvoraf Gudumstenen dog gik tabt inden midten af 1800-tallet. De mest interessante er Gunderup 1 og 2, som i dag står i Gunderup Kirkes våbenhus. Gunderup 1 er dateret til ca. 900‑965 og er tidligst omtalt i 1629, hvor den stod på eller ved en lille høj på Fjellerad Mark. Indskriften lyder »Toke rejste disse sten og gjorde disse kumler efter sin måg (stedfar) Ebbe, en god thegn, og Tove, sin moder. De ligger begge i denne høj. Ebbe undte Toke sit gods efter sig«. Indskriften afslører, at monumentet oprindelig har inkluderet flere rejste sten (»disse sten«); dette kendes fra flere andre af tidens runestensmonumenter. Ordet kuml betyder »mindesmærke«, og en thegn er en fribåren mand med store jordbesiddelser. Det er usædvanligt, at indskriften omtaler arveforholdene. Årsagen må være, at Ebbe og Toke ikke var blodsbeslægtede. Gunderup 2 er en af de få danske runesten, som er dateret til 800-tallet. Indskriften lyder: »Østen satte denne sten efter Asulv, sin fader«.

Skattefund fra vikingetiden findes desuden ved Postgården, Frydendal, Blegkilde, Rørdal Mark og Aalborg Klostermark. I fundene, som vidner om kontakter og plyndringer i fjerne egne, indgår typisk brudsølv og arabiske sølvmønter. På den måde fortæller fundene om Limfjordens særlige betydning både som handelsvej og for flåden.

Videre læsning

Læs mere om historie i Aalborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid

Eksterne links