Egholm

Lige vest for Aalborg breder Limfjorden sig ud, men blokeres af Egholm, der tvinger fjorden ud i to smalle stræk nord og syd om øen. Egholm ligger blot 5 minutters færgefart fra Aalborg, som skimtes i horisonten, og kan derfor nærmest betragtes som en grøn oase i storbyen.
.
I juli-august blomstrer den sjældne langstilket filtrose i Egholms skovbryn og levende hegn. Rosen findes kun ganske få steder i Nordsjælland, på Fyn, i det sydøstlige Jylland og i Aalborgområdet. På Egholm har den nogle af sine største bestande.
.

Den ca. 600 ha store ø Egholm er opbygget af gamle havaflejringer, senest fra Littorinahavet. Disse aflejringer er med tiden løftet op som en ø af den landhævning, der er foregået siden sidste istid.

Egholm nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Byen Egholm, som ligger centralt på øen, opstod i 1500-tallet som tre fæstegårde, der i 1600-tallet blev til seks halvgårde. Tilsammen dyrkede de ca. 60 ha af øen. I dag har byen seks gårde med stort set samme placering. Øen blev udstykket til 20 landbrug 1818‑28, men antallet er i dag reduceret til det halve.

Egholm er en flad ø, og det højeste punkt ligger bare 2,1 m.o.h. Var den ikke beskyttet af diger, ville tre fjerdedele af øen blive overskyllet ved storm. Det første dige blev anlagt i 1909, og i 1918 blev der bygget en statsbro ud til Nørredyb. I 1972 blev forbindelsen til fastlandet flyttet til det nuværende færgeleje ved Kronborg.

I middelalderen var Egholm formentlig skovdækket, da man i 1500-tallet forsøgte sig med saltsydning og dermed har haft brug for brænde. Sydningen foregik ved at afbrænde opskyllet ålegræs og derefter koge salt eller lage af asken. Siden forsvandt det meste af skoven, og en kortlægning i 1880’erne viste, at øen på daværende tidspunkt kun rummede knap 3 ha skov, som lå ved byen Egholm. I 1920’erne blev skovarealet udvidet til i alt knap 11 ha med nåletræsplantninger vest for byen, og senest har Aalborg Kommune plantet ca. 17 ha skov ved Kronborg.

Selv om en stor del af øen er opdyrket, har den også en række spændende plantesamfund. Det gælder især strandengene, som uden for digerne dækker et samlet areal på ca. 70 ha. Det største strandengsområde ligger nord for Kronborg og statsbroen. Også langs nordkysten findes veludviklede strandenge, som gradvis vokser ud over de flade flak i retning mod Gjøl. Strandengene oversvømmes regelmæssigt. Her er tidevandet dog af mindre betydning, og oversvømmelserne forårsages i langt højere grad af vindstuvning. Vandet efterlader et tyndt lag sediment, når det trækker sig tilbage, ligesom en del af vandet fanges i de loer, som gennemskærer strandengene.

Det kystnære planteliv fordeler sig tydeligt i forskellige zoner. På de næsten nøgne sand- og mudderflader vokser især alm. salturt og strandgåsefod, mens strandannelgræs og strandasters dominerer på den yderste del af strandengen. Derefter følger en zone med harril. Efterhånden som man kommer tættere på digerne, begynder rød svingel at dominere. Egholms strandenge rummer dog også en række mere sjældent sete plantearter som lav og tætblomstret hindebæger, håret tangurt, engklaseskærm, strandkvan, engensian og stilket kilebæger. I hegn og skovbryn inden for diget kan man desuden støde på den ellers meget sjældne og op til 2 m høje langstilket filtrose.

Spredt fordelt på øen ligger 15‑16 smådamme og vandhuller, som er ynglelokaliteter for bl.a. stor vandsalamander, strandtudse og løgfrø. Tidligere havde Egholm også en meget stor bestand af harer. Haren er dog gået meget tilbage på øen, selv om den stadig findes i mindre antal. Til gengæld er øens bestand af rådyr meget stor.

I vinterhalvåret gæstes Egholm af mosehornuglen, som er dagaktiv og typisk ses, når den flyver over strandengen. Egholm er derudover en vigtig rasteplads for trækkende hjejler, viber, ryler og stære, og på det lave vand omkring øen ses lysbuget knortegås, sangsvane, pibeand og hvinand samt stor og toppet skallesluger. I de dybere strømrender kan man også tit se spættede sæler.

Ikke mindst pga. de tusindvis af hjejler, som raster på øen under trækket, indgår den vestligste del af Egholm i habitatområdet Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal samt i fuglebeskyttelsesområdet Ulvedybet og Nibe Bredning.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links