Politik og planer i Aalborg Kommune

Ved gennemførelsen af Strukturreformen i 2007 blev Aalborg Kommune sammenlagt med Nibe Kommune, Hals Kommune og Sejlflod Kommune. Den frivillige sammenlægningsproces var drevet af, at Aalborg Kommune var aben over for at drøfte sammenlægning med de nabokommuner, der fremsatte ønsker om at komme med i en ny stor Aalborg Kommune. Ved sammenlægningen i 2007 blev Aalborg Kommune den tredjestørste kommune i Danmark med 194.000 indbyggere.

I løbet af forhandlingerne 2004‑05 om den nye kommunestruktur var mange mulige opdelinger i spil. Sejlflod Kommune var en overgang med i forhandlinger med Støvring Kommune og Skørping Kommune om en sammenslutning af kommunerne syd for Aalborg, men der var størst opbakning til at søge optagelse i den nye storkommune. Sejlflod Kommune har historisk haft en tæt tilknytning til Aalborg og en pendling, der i mange år primært er gået til Aalborgområdet. Ved en vejledende folkeafstemning i oktober 2004 stemte 68 % for en sammenlægning med Aalborg Kommune.

I Nibe Kommune var Aalborgløsningen fra begyndelsen en klar førsteprioritet. En sammenslutning af alle de vesthimmerlandske kommuner var ikke et attraktivt alternativ for byrådet.

Hals Kommune havde i årene op til Strukturreformen markeret sig med en skatteprocent og et kommunalt serviceniveau under gennemsnittet. Der var forhandlinger om en mulig sammenlægning med Dronninglund Kommune mod nord, men da det stod klart, at en sammenlægning med Aalborg Kommune var en mulighed, havde det opbakning fra et klart flertal i kommunalbestyrelsen. Ved en folkeafstemning i september 2004 støttede 57 % Aalborgmodellen, mens 42 % foretrak en sammenlægning med Dronninglund Kommune.

Løgstør, Fjerritslev og Aabybro Kommuner havde også udtrykt ønsker om at komme med, men i Aalborg Kommune var der bekymringer over at gøre den nye storkommune endnu større.

Dermed blev den socialdemokratisk ledede Aalborg Kommune ikke lagt sammen med flere kommuner, hvor Venstre traditionelt har stået stærkt.

I den nye storkommune fra 2007 var forudsætningen fra begyndelsen, at serviceniveauet skulle være ens. Der skulle være samme fælles standard for ældrepleje, folkeskole, børnepasning, veje osv., uanset hvordan forholdene havde været i den gamle kommune. Det betød bl.a. et markant løft på flere områder i Hals Kommune, der fx fik en kommunal pasningsgaranti.

I sammenlægningen af de fire gamle kommuner fik medarbejdere fra de mindre kommuners administrationer vigtige funktioner i den nye storkommune. Rådhus var der dog kun ét af: det i Aalborg. Der blev kun i beskedent omfang fastholdt administration i de mindre kommuners gamle rådhuse, og det forholdsvis nye rådhus i Nibe blev omdannet til lægehus.

Det lettede den første tid for den nye kommune, at der siden begyndelsen af 1990’erne i Region Aalborg Samarbejdet – der omfattede yderligere otte kommuner – havde været tætte kontakter og en tradition for at søge fælles løsninger.

Traditionen for et bredt politisk samarbejde er videreført efter kommunesammenlægningen, og budgetforhandlingerne har i det første tiår overvejende været præget af brede forlig.

Socialdemokratiet og Venstre har begge haft fokus på udviklingen af de centrale velfærdsområder. Selv om Venstre som opposition argumenterer for mere effektiv ledelse, generelt større respekt for skattekronerne, bedre styr på udgifterne på beskæftigelsesområdet og en mere erhvervsvenlig linje, er forskellene ikke så store, at de forhindrer løbende forlig og fælles løsninger.

Samtidig er der bred opbakning til den samlede transformation, som Aalborgområdet har gennemgået. Siden den nye kommunes start i 2007 har der været opbakning til forsøget på at omdanne Aalborg til en videns- og uddannelsesby med et stort udbud af kultur- og oplevelsestilbud. Ligeledes har der været konsensus om en kommunal erhvervspolitik, der søger at trække investeringer udefra til Aalborgs erhvervsliv, og som samtidig satser på rådgivning og støtte til iværksættere.

Finans- og byggekrisen medførte i årene efter 2007 en opbremsning i byggeaktiviteten i de centrale bydele og på havnefronterne. Den blev med opbakning fra hele byrådet søgt afbødet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, ejendomsudviklere, entreprenører og boligselskaber om bygningen af omkring 5.000 ungdomsboliger i perioden 2010 til 2017.

Det er karakteristik for det politiske liv, at mange beslutninger sker i et tæt samarbejde med andre aktører. Det hænger sammen med kommunens størrelse og de tætte forbindelser mellem nøglepersonerne.

Samarbejdet kommer bl.a. til udtryk i en række tværgående råd og udvalg, hvor politikere, erhvervsfolk, forskere, undervisere, kulturfolk, planlæggere m.fl. sammen diskuterer kommunens udfordringer.

Budget- og investeringsplaner samt kommune- og lokalplaner understøtter samtidig samspillet med centrale aktører blandt investorer, ejendomsudviklere, almene boligselskaber og erhvervslivet.

Borgmesterens rolle i samarbejderne styrkes i Aalborg Kommune traditionelt yderligere af formandsposterne i to centrale virksomheder, hvor kommunen har en betydende ejerandel: Aalborg Havn A/S og Aalborg Lufthavn a.m.b.a.

Trods de mange samarbejder og forlig har der også været en række sager, der har givet langvarig strid. En af de sager, der for alvor har skilt vandene i den nye kommune, var købet af Nordjyllandsværket i 2015. Fra 2006 til 2015 var værket ejet af svenske Vattenfall AB. Ved byrådets beslutning om købet stemte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance imod. Det er omstridt, om købet på lang sigt er en god investering for kommunen og for fjernvarmekunderne.

En anden strid handler om den dækningsafgift, som Aalborg Kommune (som den eneste i Nordjylland) opkræver. Afgiften beregnes af forskellen mellem grundværdi og ejendomsværdi for forretningsejede ejendomme og udgør ca. 100 mio. kr. om året (2016). Uenigheden om afgiften fik i 2015 Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance til at stå uden for budgetforliget.

Prioriteringer på især børne- og ældreområdet giver løbende politiske diskussioner og uenigheder, men på begge områder har der siden 2007 primært været lavet brede forlig.

Socialdemokratiet og Venstre har ved alle kommunalvalg og folketingsvalg fra 2005 til 2017 klart været de to største partier. Ved folketingsvalget i 2015 fik Socialdemokratiet 30,8 % af stemmerne mod 20,6 % til Venstre. Forskydninger ved folketingsvalgene i Aalborg Kommunes valgkredse er fra 2007 til 2015 primært sket inden for de politiske hovedfløje. Det Konservative Folkeparti er gået tilbage, mens Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er gået frem. Samtidig er Socialistisk Folkeparti gået tilbage, mens Enhedslisten har fået en næsten tilsvarende fremgang.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Når det gælder kommunalvalgene fra 2005 til 2017, har Liberal Alliance og Dansk Folkeparti også i Aalborg Kommune haft ringere opbakning end ved valg til Folketinget.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Ved kommunalvalget i 2017 vandt Socialdemokratiet med 17 pladser for første gang i den nye kommunes historie et absolut flertal i byrådet. Venstre fik som næststørste parti otte pladser.

Venstre fik som næststørste parti otte pladser.

Kommunalvalget i november 2021 betød at Socialdemokratiet mistede det absolutte flertal efter en tilbagegang på fem mandater. Rød blok havde stadig et flertal på 19 mandater men alligevel forsøgte Venstres spidskandidat, Jan Nymark Thaysen, at gå efter borgmesterposten. Hvis den blå fløj kunne få SF og Radikale med i en konstituering, kunne de samlet få et flertal og dermed en ny borgerlig borgmester i Aalborg.

Sensationen udeblev dog og sent på valgaftenen forhandlede Socialdemokratiet en konstituering på plads med Enhedslisten, Radikale, SF og Dansk Folkeparti. Dermed Thomas Kastrup-Larsen (S) fortsætte som borgmester. Aalborg Kommune ledes af en magistrat bestående af borgmesteren og seks rådmænd, der alle er valgt af byrådet. Magistraten er kommunens koordinerende organ og har fokus på den overordnede økonomi og budgetlægning og på den samlede planlægning. I 2022 var de seks rådmænd:

• Velfærd og Beskæftigelse: Nuuradiin S. Hussein (S)
• Børn og Undervisning: Morten Thiessen (K)
• Senior og Omsorg: Kristoffer Hjort Storm (DF)
• By- og Landskab: Jan Nymark Thaysen (V)
• Sundhed og Kultur: Jes Lunde (R)
• Klima og Energi: Per Clausen (Enh)

Kommunesammenlægningen medførte, at Aalborg Kommune gik fra at være en stor købstadskommune til at blive en storkommune, der både rummer regionens hovedstad og store landdistrikter, hvoraf nogle endog er berettiget til landdistriktsstøtte.

De store forskelle i udviklingsvilkår og udfordringer mellem byen Aalborg og de yderstliggende landdistrikter i den vestligste og den sydøstligste del af kommunen afspejles også i spændinger i den politiske debat om kommunens udvikling og om hvilke områder af kommunen, der skal investeres i.

Det har medvirket til sammenholdet, at der fra begyndelsen i den nye kommune var bred enighed om at gå langt for at undgå nedlæggelse af de mindre skoler i landdistrikterne. På andre områder har den store kommune betydet, at borgere kan opleve, at der er blevet længere til politikerne og til den offentlige service med institutioner, forvaltning, borgerservice osv.

Aalborg Kommunes samlede budget er på 15 mia. kr. (2017). Indtægterne fordeler sig med ca. 9 mia. i skatteindtægter, ca. 4 mia. i kommunal udligning og refusioner samt knap 2 mia. fra drifts- og anlægsindtægter. På udgiftssiden anvendes 43 % af budgettet i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, 16 % i Skoleforvaltningen og 10 % i Sundheds- og Kulturforvaltningen.

*KLIMASTRATEGI 2012-15, TILPASNING, AALBORG KOMMUNE, 2011

Set i forhold til landets kommuner som helhed har Aalborg Kommune et relativt højt udgiftsniveau, når det gælder børn og unge. Målt pr. 6‑16-årig ligger udgifterne til folkeskolen (og friskoler mv.) ca. 18 % højere end på landsplan. Vedrørende antallet af 0‑17-årige ligger også de sociale udgifter til børn og unge med særlige behov væsentlig højere end på landsplan. Også på daginstitutioner og på ældreområdet bruger Aalborg Kommune relativt flere penge målt i forhold til antallet af hhv. børn og ældre.

Bortset fra Løvvangskolen har Aalborg Kommune i perioden 2007 til 2017 ikke gennemført skolelukninger, men alene justeret skoledistrikter, ligesom institutionsstrukturen for daginstitutions- og ældreområdet har været relativt stabil i denne periode.

De sociale serviceudgifter til voksne med særlige behov dækker især handicapområdet. Også her har Aalborg Kommune relativt høje udgifter pr. indbygger.

Udgifterne til sundhedsvæsen omfatter primært de kommunale udgifter til sundhedsydelser, bl.a. inden for almen praksis, genoptræning og forebyggelse. Her ligger Aalborg Kommunes udgifter relativt lavere pr. indbygger end på landsplan.

Udgifterne til administration pr. indbygger er under gennemsnittet på landsplan.

Aalborg Kommune har et stabilt udskrivningsgrundlag for kommunal skatteopkrævning, da befolkningsantallet de kommende år forudsiges at stige med omkring 1.500‑2.000 årligt.

Forventningen om fortsat befolkningsvækst, øget urbanisering og en stærk erhvervsudvikling er centrale udgangspunkter for Aalborg Kommunes planer og strategier.

Aalborg Kommune har på mange områder gunstige udgangspunkter, men med hård konkurrence og nye store udfordringer er der ingen garantier for succes.

Det centrale omdrejningspunkt er udviklingen af Aalborgs rolle som regionens vækstcenter. Her indgår planlægningen af infrastruktur og fortætning af bykvarterer i en strategi, som bl.a. omfatter erhvervspolitik, kulturpolitik og byudvikling.

Aalborg – Den Globale Videns- og Industriby hedder erhvervsplanen for 2015‑18, der er lavet af Aalborg Erhvervsråd, hvor de 27 medlemmer (med borgmesteren som formand) tæller repræsentanter for byrådet, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, arbejdstagerorganisationer samt tre centrale embedsmænd.

Erhvervsrådet fastslår i enighed: »Aalborg er og skal forblive en specialiseret, videntung og energieffektiv industriby. Og samtidig med at være industriby, skal Aalborg også fortsat være en videnby, en kulturby, en uddannelsesby mv. Visionen er, at Aalborg skal rumme at være »flere byer på én gang« og evne at få dem til at spille sammen«.

Erhvervsplanen prioriterer en indsats for »… Energi, Bæredygtighed, IKT, Sundhedsteknologi, Logistik mv. og ikke mindst for koblingen af disse styrkeområder«. Et grundelement er hensynet til at tiltrække investeringer og gøre Aalborg til en mere global by. Samtidig er målet, at der med Business Region North Denmark skabes et tættere nordjysk samarbejde med Aalborg Kommune som regional vækstdynamo.

Kulturplanerne ses som et led i at øge Aalborgs tiltrækningskraft som oplevelsescenter og -by. Ud over de klassiske kulturudbud støtter Aalborg Kommune kulturtilbud til ungdommen i forbindelse med bl.a. kulturparken Karolinelund og kulturcenteret Nordkraft. På det kulturelle eventområde samarbejder kommunen med aktører inden for udvikling af krydstogtturismen og for at trække konferencer og events til havnefronten. Det omfatter et stort udbud af maritimt relaterede kulturtilbud som Aalborg Regatta og The Tall Ships Races, der tiltrækker hundredtusinder af mennesker til flerdages havnefester.

En anden meget central del af planlægningen handler om udviklingen inden for de store udgiftskrævende kommunale ansvarsområder som børne- og ungdomsområdet, grundskoleuddannelserne og ældreområdet.

Efter den store vækst i antallet af flygtninge 2015‑16 er også den kommunale indsats på dette område blevet central. Kommunens Strategi for modtagelse af flygtninge fra 2015 bygger på at gøre forskellighed til en styrke og at fremme integration og selvforsørgelse.

Den fysiske planlægning spiller en stor rolle i udviklingen af Aalborg Kommune. I fokus er planerne om at styrke de centrale byområder i Aalborg og Nørresundby gennem fortætning. Planen er baseret på en vækstakse fra Aalborg Lufthavn sydøst gennem centrum og videre ud til universitetets hovedcampus ved Sønder Tranders, hvor også det nye storhospital, Nyt Aalborg Universitetshospital (NAU), er under opførelse. Udbygningen og fortætningen omkring vækstaksen ses i planerne som en videreudvikling af forandringerne siden dannelsen af den nye kommune i 2007.

Den sydlige havnefront bliver omdannet fra stykgodskaj til attraktive områder for boliger og erhverv. På nordsiden af fjorden er området fra den daværende Dansk Andels Cementfabrik vest for Kulturbroen og til Limfjordsbroen blevet ændret. Det fortsætter nu med kajarealer og industriarealer øst for Limfjordsbroen ud mod Stigsborgområdet, hvor der planlægges en helt ny bydel på den næsten to kilometer lange havne- og kyststrækning, der ligger sydvendt mod Limfjorden på Nørresundbysiden.

Den gamle Østre Havn på Aalborgsiden er ved at blive omdannet fra havne- og lagerområde til et attraktivt kultur- og boligområde. Ændringerne omfatter en række nyskabende elementer i erhvervs- og boligudformningen med dannelse af ejerlejligheder, almene studenterboliger, udlejningsboliger og universitet i samme bygningskomplekser. Herved fuldendes en havnefront, der allerede rummer Musikkens Hus, Utzon Center, Aalborghus og Honnørkajen til modtagelse af særlige skibe og herunder et stadigt øget antal krydstogtskibe.

Det store område med bevaringsværdige industribygninger fra de tidligere Danske Spritfabrikker er under omdannelse til et blandet kultur- og boligcenter med planer om at rumme også landsdelsscenen Aalborg Teater. I Midtbyen ventes området med Sygehus Nord at skulle forlades. Det vil give grundlag for en helt ny bydel ved jernbanestrækningen mellem Aalborg Station og Aalborg Vestby Station.

Aalborg Kommunes planer for landdistrikterne fokuserer på understøttelse af borgernes egne projekter via puljer til proaktive indsatser, fx ved at igangsætte eller bistå udviklingsplaner for byer i landdistrikter, rådgive borgere/lokalråd om projektudvikling, fundraising og deltagelse i udvikling.

I et fremtidsperspektiv har Aalborg Kommune en række muligheder for fortsat at vokse befolknings- og erhvervsmæssigt. Der er en velfungerende infrastruktur for alle trafikarter – bortset fra fjordkrydsningen – som skaber en høj tilgængelighed via havn og lufthavn og den gode tilknytning til jernbane og motorvejssystem. Byen og regionen har et universitet, der siden sin grundlæggelse overvejende har opfattet sig selv som en aktiv partner i Aalborg Kommunes og Nordjyllands udvikling.

Aalborg rummer regionale institutioner som supersygehus under opførelse og regionsadministration samt et betydeligt antal statslige arbejdspladser på Aalborg Universitet og andre større uddannelsesinstitutioner, Geodatastyrelsen og Skattevæsenets styrelser. Samtidig er der i de øvrige kommuner i den nordjyske region en politisk accept af, at Aalborg er den vigtigste by og den eneste kommune med en by, der kan have landsdelsstatus med et internationalt potentiale.

Med udsigt til mere ekstremt vejr med regn og havvandsstigninger som følge af klimaforandringerne vil Aalborg som kystnær kommune med flere større vandløb have særlige udfordringer. Havvandsstigninger i både Limfjorden og Kattegat øger risikoen for oversvømmelser i lavtliggende kystarealer som by- og boligområder, veje og infrastruktur, landbrugsarealer samt naturarealer. Den stigende vandmængde i vandløbene kan ydermere få konsekvenser for vandkvalitet, biodiversitet, grødeskæring samt nærliggende arealanvendelse, landbrugsarealer og naturområder. I kommunens klimatilpasningsplan vurderes naturarealer dog generelt at drage fordel af den øgede vandmængde fra både regn og havvandsstigninger, såfremt disse overlades til fri dynamik og ikke begrænses af dræning. Dog er strandengene som lav naturtype mod kysterne særligt udsatte og i risiko for at forsvinde ved havvandsstigninger. Kommunens klimatilpasningsstrategi indeholder derfor målsætninger om, at de kystnære engarealer, der oversvømmes, på sigt permanent skal erstattes af nye lignende naturområder længere inde i landet med samme naturtilstand, så de fortsat kan udgøre vigtige lokaliteter for specielt fuglelivet.

Som en central del af klimatilpasningsstrategien udpeges særligt seks geografiske fokusområder langs kommunens Kattegatkyst og langs Limfjorden. Et af fokusområderne er de centrale havneområder i Aalborg og Nørresundby, der indeholder store værdier i form af beboelses-, erhvervs- og fritidsarealer samt betydelige infrastrukturelle elementer. De fleste af de centrale havneområder har dog fået hævet kajkanterne til 1,9 m over daglig vandstand, og kommunen har samtidig forskønnet flere tidligere kaj- og industriarealer, så det i dag er et attraktivt og grønt område at bo og færdes i. En generel havvandsstigning på 1 m vil derfor ikke have de store samfundsøkonomiske konsekvenser. Derimod vil størstedelen af havnearealerne på begge sider af Limfjorden blive oversvømmet ved en havvandsstigning på 2,42 m, som vurderes mulig ved sjældne højvandshændelser i år 2100. Sådanne oversvømmelser vil berøre store områdemæssige værdier som beboelses-, erhvervs- og fritidsarealer samt infrastrukturelle værdier, heriblandt Limfjordstunnelen og flere centrale veje i området.

Et andet fokusområde er sommerhusområdet ved Hals og Hou ud mod Kattegat med ca. 3.800 sommerhuse. De resterende fire fokusområder drejer sig om vandløbene og ådalene Romdrup Å, Hasseris Å, Lindenborg Å samt Østerå. Her er det særligt værdifulde landbrugsarealer, naturarealer samt ejendomme og veje, der vil blive berørt af oversvømmelser fra disse vandløb. Aalborg Kommunes kloakker og byarealer er også udsatte i forbindelse med øgede regnvandsmængder, og kommunens klimatilpasningsstrategi indeholder målsætninger om separatkloakering, hvor regnvandet holdes adskilt fra spildevandet, samt udbredelse af såkaldte LARløsninger, hvor regnvandet anvendes, nedsives eller fordampes, hvor det falder, frem for at blive ledt i kloakken. Et andet centralt klimaprojekt i kommunen var belægningen af den såkaldte klimavej i 2015 på Lufthavnsvej i Nørresundby. Her blev vejen belagt med gennemtrængelig asfalt, der tillader, at regnvand kan trænge ned gennem belægningen og dermed rumme og tilbageholde store mængder regnvand ved kraftige regnskyl.

Kommunens klimatilpasningsplan indeholder en række retningslinjer for, hvordan kommunen bedst klimasikres i fremtiden. En løsning, hvor alle lavtliggende arealer i kommunen friholdes for fremtidigt byggeri og udvikling, er ikke vurderet realistisk. I stedet arbejdes der med proaktiv stormflodssikring med bl.a. krav om minimum-gulv- og sokkelhøjde, hævede kajkanter, terrænreguleringer samt etablering af egentlige diger.

• Aalborg Kommunes klima

Aalborg Kommune har i sin Bæredygtighedsstrategi 2016‑20 en vision om at skabe »… et grønt og stærkt Aalborg …«. Strategien indeholder syv tværgående temaer, der tager udgangspunkt i specielt miljøudfordringer, men også har fokus på social og økonomisk bæredygtighed. Blandt de centrale temaer er bæredygtig forsyning med en målsætning om at blive en fossilfri kommune senest i 2050, hvor al energiforsyning skal komme fra vedvarende energi med vindmøller som den primære energikilde. Derudover indeholder strategien målsætninger om, at 30 % af det samlede energiforbrug skal være dækket af lokale biomasseressourcer i 2030. Flere af temaerne har samtidig fokus på udviklingen af en såkaldt cirkulær økonomi, hvor ressourcer udnyttes optimalt, ved at de indtænkes i kredsløb, genanvendelse og minimering af spild. I forhold til natur og landskaber i kommunen er det en målsætning at fordoble kommunens samlede areal med skov og vådområder inden år 2030 og dermed støtte biodiversiteten. Aalborg Kommune har samtidig forpligtet sig gennem den frivillige aftale Aalborg Commitments, der med ti tilsagn om bæredygtig udvikling er indgået med andre kommuner og byer i Europa.

Energi- og CO₂-regnskabet fra Energistyrelsen viser (udgaven fra 1. september 2017), at Aalborg Kommune i 2015 havde en CO₂-udledning pr. indbygger på ca. 15 tons, hvilket er et godt stykke over landsgennemsnittet på knap 7 tons CO₂ pr. indbygger. I 2015 havde Aalborg Kommune med en samlet udledning på over 3 mio. tons CO₂ den højeste samlede udledning af CO₂ blandt danske kommuner. Det var næsten 50 % mere end Københavns Kommune, der i 2015 havde den næsthøjeste totale CO₂-udledning. Aalborg Kommunes høje CO₂- udledning stammer primært fra industrielle processer samt fra energisektoren, hvor under 10 % af det samlede energiforbrug kom fra vedvarende energikilder.

Aalborg har som et flertal af landets kommuner indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive en såkaldt klimakommune. Det forpligter kommunen som virksomhed (dvs. uafhængigt af borgernes og erhvervslivets CO₂-udledning) til at nedbringe CO₂-udslippet fra egne aktiviteter med min. 2 % om året. Aalborg Kommune har opfyldt denne aftale ved siden 2009 i gennemsnit at reducere sin CO₂-udledning med ca. 3 % om året.

Som led i de langsigtede målsætninger om bæredygtig udvikling har Aalborg Kommune oprettet Center for Grøn Omstilling (CGO), der fungerer som kommunens platform for alle de projekter, der arbejder målrettet med bæredygtighed. Projekterne er ofte partnerskaber mellem borgerne, industrien, detailhandelen og vidensinstitutionerne. Et af de centrale projekter er oprettelsen af de såkaldte Grønne Agenter, der siden 2015 har arbejdet ud fra tanken om, at det skal være nemt at være grøn i Aalborg Kommune. Grønne Agenter hjælper, rådgiver og udvikler bæredygtige ideer i samarbejde med borgere, organisationer og andre inden for områder som energibesparelser, affaldssortering, byhaver og deleøkonomi.

Et andet centralt projekt i centeret er Aalborg Bæredygtighedsfestival, der siden 2013 hvert år har skabt opmærksomhed om lokale initiativer inden for bæredygtighed. I forbindelse med festivalen uddeles en særlig pris til en person, virksomhed, organisation eller forening, der har ydet en ekstraordinær indsats inden for bæredygtighed i kommunen.

Læs mere om samfund og erhverv i Aalborg Kommune

• Politik og religion 1850-1920
• Politik og religion 1920-1970
• Politik og religion 1970-2007

Læs også om

• Aalborg Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Aalborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Aalborg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer

• www.aalborg.dk