Ved gennemførelsen af Strukturreformen i 2007 blev Aalborg Kommune sammenlagt med Nibe Kommune, Hals Kommune og Sejlflod Kommune. Den frivillige sammenlægningsproces var drevet af, at Aalborg Kommune var aben over for at drøfte sammenlægning med de nabokommuner, der fremsatte ønsker om at komme med i en ny stor Aalborg Kommune. Ved sammenlægningen i 2007 blev Aalborg Kommune den tredjestørste kommune i Danmark med 194.000 indbyggere.
I løbet af forhandlingerne 2004‑05 om den nye kommunestruktur var mange mulige opdelinger i spil. Sejlflod Kommune var en overgang med i forhandlinger med Støvring Kommune og Skørping Kommune om en sammenslutning af kommunerne syd for Aalborg, men der var størst opbakning til at søge optagelse i den nye storkommune. Sejlflod Kommune har historisk haft en tæt tilknytning til Aalborg og en pendling, der i mange år primært er gået til Aalborgområdet. Ved en vejledende folkeafstemning i oktober 2004 stemte 68 % for en sammenlægning med Aalborg Kommune.
I Nibe Kommune var Aalborgløsningen fra begyndelsen en klar førsteprioritet. En sammenslutning af alle de vesthimmerlandske kommuner var ikke et attraktivt alternativ for byrådet.
Hals Kommune havde i årene op til Strukturreformen markeret sig med en skatteprocent og et kommunalt serviceniveau under gennemsnittet. Der var forhandlinger om en mulig sammenlægning med Dronninglund Kommune mod nord, men da det stod klart, at en sammenlægning med Aalborg Kommune var en mulighed, havde det opbakning fra et klart flertal i kommunalbestyrelsen. Ved en folkeafstemning i september 2004 støttede 57 % Aalborgmodellen, mens 42 % foretrak en sammenlægning med Dronninglund Kommune.
Løgstør, Fjerritslev og Aabybro Kommuner havde også udtrykt ønsker om at komme med, men i Aalborg Kommune var der bekymringer over at gøre den nye storkommune endnu større.
Dermed blev den socialdemokratisk ledede Aalborg Kommune ikke lagt sammen med flere kommuner, hvor Venstre traditionelt har stået stærkt.
I den nye storkommune fra 2007 var forudsætningen fra begyndelsen, at serviceniveauet skulle være ens. Der skulle være samme fælles standard for ældrepleje, folkeskole, børnepasning, veje osv., uanset hvordan forholdene havde været i den gamle kommune. Det betød bl.a. et markant løft på flere områder i Hals Kommune, der fx fik en kommunal pasningsgaranti.
I sammenlægningen af de fire gamle kommuner fik medarbejdere fra de mindre kommuners administrationer vigtige funktioner i den nye storkommune. Rådhus var der dog kun ét af: det i Aalborg. Der blev kun i beskedent omfang fastholdt administration i de mindre kommuners gamle rådhuse, og det forholdsvis nye rådhus i Nibe blev omdannet til lægehus.
Det lettede den første tid for den nye kommune, at der siden begyndelsen af 1990’erne i Region Aalborg Samarbejdet – der omfattede yderligere otte kommuner – havde været tætte kontakter og en tradition for at søge fælles løsninger.
Traditionen for et bredt politisk samarbejde er videreført efter kommunesammenlægningen, og budgetforhandlingerne har i det første tiår overvejende været præget af brede forlig.
Socialdemokratiet og Venstre har begge haft fokus på udviklingen af de centrale velfærdsområder. Selv om Venstre som opposition argumenterer for mere effektiv ledelse, generelt større respekt for skattekronerne, bedre styr på udgifterne på beskæftigelsesområdet og en mere erhvervsvenlig linje, er forskellene ikke så store, at de forhindrer løbende forlig og fælles løsninger.
Samtidig er der bred opbakning til den samlede transformation, som Aalborgområdet har gennemgået. Siden den nye kommunes start i 2007 har der været opbakning til forsøget på at omdanne Aalborg til en videns- og uddannelsesby med et stort udbud af kultur- og oplevelsestilbud. Ligeledes har der været konsensus om en kommunal erhvervspolitik, der søger at trække investeringer udefra til Aalborgs erhvervsliv, og som samtidig satser på rådgivning og støtte til iværksættere.
Finans- og byggekrisen medførte i årene efter 2007 en opbremsning i byggeaktiviteten i de centrale bydele og på havnefronterne. Den blev med opbakning fra hele byrådet søgt afbødet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune, ejendomsudviklere, entreprenører og boligselskaber om bygningen af omkring 5.000 ungdomsboliger i perioden 2010 til 2017.
Det er karakteristik for det politiske liv, at mange beslutninger sker i et tæt samarbejde med andre aktører. Det hænger sammen med kommunens størrelse og de tætte forbindelser mellem nøglepersonerne.
Samarbejdet kommer bl.a. til udtryk i en række tværgående råd og udvalg, hvor politikere, erhvervsfolk, forskere, undervisere, kulturfolk, planlæggere m.fl. sammen diskuterer kommunens udfordringer.
Budget- og investeringsplaner samt kommune- og lokalplaner understøtter samtidig samspillet med centrale aktører blandt investorer, ejendomsudviklere, almene boligselskaber og erhvervslivet.
Borgmesterens rolle i samarbejderne styrkes i Aalborg Kommune traditionelt yderligere af formandsposterne i to centrale virksomheder, hvor kommunen har en betydende ejerandel: Aalborg Havn A/S og Aalborg Lufthavn a.m.b.a.
Trods de mange samarbejder og forlig har der også været en række sager, der har givet langvarig strid. En af de sager, der for alvor har skilt vandene i den nye kommune, var købet af Nordjyllandsværket i 2015. Fra 2006 til 2015 var værket ejet af svenske Vattenfall AB. Ved byrådets beslutning om købet stemte Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance imod. Det er omstridt, om købet på lang sigt er en god investering for kommunen og for fjernvarmekunderne.
En anden strid handler om den dækningsafgift, som Aalborg Kommune (som den eneste i Nordjylland) opkræver. Afgiften beregnes af forskellen mellem grundværdi og ejendomsværdi for forretningsejede ejendomme og udgør ca. 100 mio. kr. om året (2016). Uenigheden om afgiften fik i 2015 Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance til at stå uden for budgetforliget.
Prioriteringer på især børne- og ældreområdet giver løbende politiske diskussioner og uenigheder, men på begge områder har der siden 2007 primært været lavet brede forlig.
Socialdemokratiet og Venstre har ved alle kommunalvalg og folketingsvalg fra 2005 til 2017 klart været de to største partier. Ved folketingsvalget i 2015 fik Socialdemokratiet 30,8 % af stemmerne mod 20,6 % til Venstre. Forskydninger ved folketingsvalgene i Aalborg Kommunes valgkredse er fra 2007 til 2015 primært sket inden for de politiske hovedfløje. Det Konservative Folkeparti er gået tilbage, mens Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er gået frem. Samtidig er Socialistisk Folkeparti gået tilbage, mens Enhedslisten har fået en næsten tilsvarende fremgang.
Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Aalborg Kommune (stemmer i procent)*
|
2007 |
2011 |
2015 |
2019 |
2022 |
A. Socialdemokratiet |
32,2 % |
31,0 % |
30,8 % |
33,4 % |
33,3 % |
B. Radikale Venstre |
4,8 % |
8,7 % |
4,3 % |
7,3 % |
4,1 % |
C. Det Konservative Folkeparti |
13,4 % |
5,3 % |
2,2 % |
4,4 % |
4,3 % |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
1,8 % |
2,5 % |
E. Klaus Riskær Pedersen |
- |
- |
- |
1,0 % |
- |
F. Socialistisk Folkeparti |
12,4 % |
9,9 % |
3,9 % |
6,6 % |
7,0 % |
I. Liberal Alliance |
- |
4,5 % |
7,6 % |
2,7 % |
9,2 % |
K. Kristendemokraterne |
0,8 % |
0,6 % |
0,9 % |
1,3 % |
0,4 % |
M. Moderaterne |
- |
- |
- |
- |
7,2 % |
O. Dansk Folkeparti |
12,3 % |
10,4 % |
17,8 % |
7,2 % |
1,6 % |
P. Stram Kurs |
- |
- |
- |
1,7 % |
- |
Q. Frie Grønne |
- |
- |
- |
- |
0,5 % |
V. Venstre |
20,2 % |
23,3 % |
20,6 % |
23,6 % |
13,1 % |
Y. Ny Alliance |
2,1 % |
- |
- |
- |
- |
Æ. Danmarksdemokraterne |
- |
- |
- |
- |
9,4 % |
Ø. Enhedslisten |
1,7 % |
6,1 % |
8,0 % |
6,0 % |
4,5 % |
Å. Alternativet |
- |
- |
3,8 % |
3,0 % |
2,7 % |
Stemmeprocent |
85,4 % |
86,7 % |
84,4 % |
83,4 % |
83,7 % |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM
Når det gælder kommunalvalgene fra 2005 til 2017, har Liberal Alliance og Dansk Folkeparti også i Aalborg Kommune haft ringere opbakning end ved valg til Folketinget.
Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Aalborg Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
|
2005 |
2009 |
2013 |
2017 |
2021 |
A. Socialdemokratiet |
15 |
12 |
12 |
17 |
12 |
B. Radikale Venstre |
2 |
1 |
2 |
1 |
2 |
C. Det Konservative Folkeparti |
3 |
2 |
1 |
1 |
4 |
D. Nye Borgerlige |
- |
- |
- |
0 |
1 |
F. Socialistisk Folkeparti |
2 |
5 |
1 |
0 |
2 |
I. Liberal Alliance |
- |
0 |
1 |
0 |
0 |
O. Dansk Folkeparti |
1 |
2 |
2 |
2 |
1 |
V. Venstre |
8 |
9 |
9 |
8 |
6 |
Ø. Enhedslisten |
0 |
0 |
3 |
2 |
3 |
I alt |
31 |
31 |
31 |
31 |
31 |
Kvinder |
11 |
14 |
12 |
11 |
11 |
Mænd |
20 |
17 |
19 |
20 |
20 |
Stemmeprocent |
64,6 % |
60,3 % |
68,4 % |
67,7 % |
64,6% |
*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK
Ved kommunalvalget i 2017 vandt Socialdemokratiet med 17 pladser for første gang i den nye kommunes historie et absolut flertal i byrådet. Venstre fik som næststørste parti otte pladser.
Venstre fik som næststørste parti otte pladser.
Kommunalvalget i november 2021 betød at Socialdemokratiet mistede det absolutte flertal efter en tilbagegang på fem mandater. Rød blok havde stadig et flertal på 19 mandater men alligevel forsøgte Venstres spidskandidat, Jan Nymark Thaysen, at gå efter borgmesterposten. Hvis den blå fløj kunne få SF og Radikale med i en konstituering, kunne de samlet få et flertal og dermed en ny borgerlig borgmester i Aalborg.
Sensationen udeblev dog og sent på valgaftenen forhandlede Socialdemokratiet en konstituering på plads med Enhedslisten, Radikale, SF og Dansk Folkeparti. Dermed Thomas Kastrup-Larsen (S) fortsætte som borgmester. Aalborg Kommune ledes af en magistrat bestående af borgmesteren og seks rådmænd, der alle er valgt af byrådet. Magistraten er kommunens koordinerende organ og har fokus på den overordnede økonomi og budgetlægning og på den samlede planlægning. I 2022 var de seks rådmænd:
- Velfærd og Beskæftigelse: Nuuradiin S. Hussein (S)
- Børn og Undervisning: Morten Thiessen (K)
- Senior og Omsorg: Kristoffer Hjort Storm (DF)
- By- og Landskab: Jan Nymark Thaysen (V)
- Sundhed og Kultur: Jes Lunde (R)
- Klima og Energi: Per Clausen (Enh)
Kommunesammenlægningen medførte, at Aalborg Kommune gik fra at være en stor købstadskommune til at blive en storkommune, der både rummer regionens hovedstad og store landdistrikter, hvoraf nogle endog er berettiget til landdistriktsstøtte.
De store forskelle i udviklingsvilkår og udfordringer mellem byen Aalborg og de yderstliggende landdistrikter i den vestligste og den sydøstligste del af kommunen afspejles også i spændinger i den politiske debat om kommunens udvikling og om hvilke områder af kommunen, der skal investeres i.
Det har medvirket til sammenholdet, at der fra begyndelsen i den nye kommune var bred enighed om at gå langt for at undgå nedlæggelse af de mindre skoler i landdistrikterne. På andre områder har den store kommune betydet, at borgere kan opleve, at der er blevet længere til politikerne og til den offentlige service med institutioner, forvaltning, borgerservice osv.