Aalborg Universitet i 1979 af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Aalborg Kommune

Tidslinje 1850-2007 i Aalborg Kommune

.
Børn og voksne kælker på Tingbakken mellem Vodskov og Vestbjerg under isvinteren 1981‑82. I baggrunden kan man skimte Aalborg gennem rimtågen.
.

Perioden 1970‑2007 var præget af fortsat urbanisering og øget koncentration af befolkningen i kommunens største byer. De fleste landsbyer fik karakter af bosætningsområder med et stort antal pendlere. I perioden faldt antallet af indbyggere, der arbejdede inden for landbrug, fiskeri og industri, mens nye erhverv fik stigende betydning. Aalborg ændrede sig fra at være en industriby til at være en kultur- og uddannelsesby. En vigtig faktor i denne transformation var åbningen af Aalborg Universitetscenter i 1974. Fra 1970 til 2007 skete flere udvidelser af infrastrukturen i kommunen, bl.a. udbygning af havnen og lufthavnen i Aalborg samt etablering af nye motorveje og Aalborg Nærbane.

Administrativ inddeling

Ved Kommunalreformen i 1970 dannedes Nibe, Sejlflod, Hals og Aalborg Kommuner. Dette betød, at Øster Hornum Sogn og Sulsted-Ajstrup Kommune blev delt, således at den nordøstligste del af Øster Hornum Sogn blev tillagt Aalborg Kommune, og det øvrige kom til Støvring Kommune. I Sulsted-Ajstrup Kommune blev omvendt den store del i Aalborg Kommune, mens sognekommunens nordvestlige hjørne tillagdes Brønderslev Kommune. De fire nye kommuner blev lagt under det nyoprettede Nordjyllands Amt, der i 1970 fik hjemsted i Aalborg.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1970 var der i det område, der i dag udgør Aalborg Kommune, i alt 177.135 indbyggere.

Fra 1970 til 2007 steg befolkningstallet i kommunen, især i slutningen af perioden. Den tidligere Hals Kommune oplevede særligt en befolkningsvækst. I den nuværende Aalborg Kommune skete fortsat en urbanisering. Kommunens mindre byer og større landsbyer som Svenstrup, Vester Hassing, Vodskov, Frejlev og Farstrup oplevede en vækst i befolkningstallet. Saneringer i Aalborgs centrum betød, at folk flyttede fra bykernen og i stedet bosatte sig lidt længere væk fra byens centrum, bl.a. i det nye kvarter Aalborg Øst. Anderledes var det i de mindre landsbyer i kommunen, hvor der var befolkningsmæssig stagnation og i nogle endda affolkning. Det skete i landsbyer som Dokkedal, Nørre Kongerslev, Lundby, St. Ajstrup og Kølby. Det samlede befolkningstal i Aalborg Kommune var i 2006 steget til 193.529 indbyggere, hvoraf omkring 121.000 boede i det egentlige byområde i og omkring Aalborg.

Mere om befolkningsudvikling i Aalborg Kommune

Bebyggelse og erhverv

I perioden 1970‑2007 var landbrug fortsat et vigtigt erhverv i den nuværende Aalborg Kommune. En landmand er i 1997 ved at tromle sine marker ved Øster Uttrup øst for Aalborg, efter at han har tilsået dem med vintersæd. I baggrunden ses skorstenene på cementfabrikken Aalborg Portland i Rørdal.

.

Erhvervsfordelingen 1976‑2006 i Aalborg Kommune.

.

I perioden blev nyt boligbyggeri i kommunens byer ofte opført som almennyttigt byggeri i blokke, mens der i udkanten af byerne og i de største af landsbyerne, som Vester Hassing, Vadum, Storvorde, Vestbjerg og Vodskov, blev udlagt nye parcelhuskvarterer.

Antallet af pendlere steg fra 1970 til 2007. De mindre byer og landsbyer fik i højere grad karakter af bosætningsområder for folk, der arbejdede på de store arbejdspladser i og omkring byen Aalborg. Dette gjaldt fx Vodskov, Klarup, Gistrup, Storvorde, Frejlev, Vester Hassing, Vestbjerg og Vadum.

Erhvervssammensætningen i den nuværende Aalborg Kommune var forskellig fra sted til sted. Mod øst på begge sider af fjorden og syd for Aalborg var der en del landbrug. Også vest for Nibe mod Løgstør var området præget af landbrug. Danmarks tilslutning til EF i 1973 medvirkede til strukturændringer i landbruget. En del landbrug og husmandsbrug blev gennem perioden enten nedlagt eller sammenlagt til større enheder. I slutningen af perioden var der primært mellemstore og store landbrug i kommunen, hvor landbrugsarealerne blev brugt til enten græsning, svine- og kvægavl eller dyrkning af hvede eller byg. Desuden blev en del af kommunens areal brugt til kartoffelavl, bl.a. til kartoffelmelsfabrikken i Langholt. Fra Lille Vildmose var der fortsat tørvegravning. En del husmandsbrug blev i slutningen af perioden brugt som deltidsbrug. I 1990’erne forsvandt fiskeriet efter ål i Limfjorden og fra Hals og Hou i Kattegat stort set som erhverv. Andelen af kommunens indbyggere, der var beskæftiget i de primære erhverv, fiskeri og landbrug, faldt fra 6,4 % i 1976 til 2 % i 2006.

I 1970 var Aalborg og Nørresundby fortsat præget af cement-, skibsværfts- og tekstilindustri, ligesom industrier som sprit- og tobaksfabrikation var aktive. I løbet af 1970’erne ophørte det meste af tekstilindustrien, ligesom en stor del af tobaksfremstillingen flyttede andre steder hen. I midten af 1980’erne blev Aalborg ramt af krise, da Aalborg Værft lukkede sin stålskibsproduktion i 1986, og to andre større virksomheder, en elektronikfabrik og en batterifabrik, ligeledes ophørte. Mere end 1.600 industriarbejdspladser forsvandt fra byen. Aalborg oplevede gennem 1980’erne og første halvdel af 1990’erne derfor større arbejdsløshed end i store dele af det øvrige land. I slutningen af perioden fortsatte lukningen af større industrivirksomheder i Aalborg. I 1998 lukkede Kemira i Nørresundby, og i 2004 nedlagde Dansk Eternit-Fabrik sin produktion i Aalborg og fortsatte som grossistvirksomhed (senere under navnet Cembrit). Samme år lukkede Danish Crown slagteriet i Nørresundby. I år 2000 overtog Aalborg Kommune Kvægtorvet i Aalborg og begyndte en delvis nedrivning af bygningerne i 2003. Andre industrivirksomheder i Aalborg flyttede til andre steder i nærområdet, og bl.a. daværende Sejlflod Kommune oplevede tilflytning af Aalborgvirksomheder inden for jern- og metalindustrien samt byggeindustrien.

Tabet af industriarbejdspladser i Aalborg indledte en ny udvikling, hvor Aalborg ændrede sig fra industripræget by til kultur- og uddannelsesby. Omkring Østhavnen øst for Aalborg samt syd og vest for byen fandtes dog stadig en del industri, ligesom cementindustrien stadig var fremtrædende. Der fandtes også mindre industrier i Nibeområdet, bl.a. inden for jern- og metalindustrien og informationsteknologi. J. Petersens Beslagfabrik var fortsat en stor industriarbejdsplads i Nibe. I Svenstrup, Gandrup og Hals fandtes en del mindre industrivirksomheder, og der lå håndværksvirksomheder og detailhandel i en del af kommunens landsbyer. Der var en del håndværksvirksomheder i landsbyerne, bl.a. Farstrup, Barmer og Store Ajstrup. Antallet af beskæftigede i industrien faldt fra 22,1 % til 11,8 % fra 1976 til 2006. Turismen var et voksende erhverv fra 1970 og frem. Eksempelvis blev det store sommerhusområde langs kysten mellem Hals og Hou udbygget. Det samme gjorde sig gældende langs Limfjorden mellem Mou og Egense, hvor sommerhuse gav basis for både detailhandel og håndværk. I begyndelsen af perioden var velfærdsstaten under udbygning, og antallet af indbyggere, der var ansat i det offentlige, steg fortsat. Forretningslivet i kommunen undergik forandringer med centrering af butikker omkring butikscentre og i centrum af de større byer. Samlet set steg antallet af indbyggere, der fra 1976 til 2006 var ansat inden for handel, service, uddannelse og i det offentlige, fra 56,3 % til 73,7 %. I slutningen af perioden lå beskæftigelsen i Aalborg Kommune tæt på landsgennemsnittet.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Infrastruktur

Aalborg Nærbane åbnede i december 2003. Jernbanens syv stationer var de to eksisterende stationer Aalborg og Skørping Stationer samt genåbning af de tidligere stationer Nørresundby (nu Lindholm Station), Skalborg, Svenstrup og Støvring, der havde været lukket siden 1970’erne. Aalborg Vestby Station, som ses på fotoet, var den eneste nyanlagte station på Nærbanen.

.

Årene fra 1970 til 2007 var kendetegnet af en udbygning af infrastrukturen i den nuværende Aalborg Kommune. Østhavnen i Aalborg blev udbygget i 1970’erne og 1980’erne, og trafikken i Aalborg blev i højere grad ledt ud til det nye havneområde. I 1974 flyttede Den Kongelige Grønlandske Handel til Grønlandshavnen i Aalborg. Tørdokken, som man øst for Aalborg havde brugt til støbning af tunnelelementerne til Limfjordstunnelen, blev efterfølgende anvendt til at bygge havnebassiner til Østhavnen i Aalborg. Gennem hele perioden arbejdede Aalborg Havn på at vedligeholde og udvide sejlløbet fra Kattegat over Hals Barre ind i Limfjorden, så der stadig kunne fragtes store mængder gods til og fra Aalborg Havn. I slutningen af perioden lukkede en del af virksomhedsaktiviteterne på havneområderne i Nørresundby og Aalborg, og områderne blev i stedet brugt til nye boliger og kulturinstitutioner. Vendsysselværket (senere Nordjyllandsværket) fra 1967 ved Vester Hassing blev udvidet i 1977 og 1998, og Nordkraft i Aalborg lukkede derfor sin produktion i 2002. Aalborg Lufthavn blev i 1997 overtaget af et fælleskommunalt aktieselskab og siden udvidet flere gange.

Et kendetegn for perioden var en national prioritering af udbygning af motorvejsnettet i kommunen. Motorvejstilslutningen mod syd fra Svenstrup mod Randers åbnede i 1992 med den sidste strækning mellem Støvring og Bonderup. Den Nordjyske Motorvej mellem Aarhus og Aalborg blev etableret i etaper fra 1969 til 1994. Frederikshavnmotorvejen mellem Vodskov og Frederikshavn åbnede 1996‑2000, og Hirtshalsmotorvejen mellem Nørresundby og Hirtshals blev åbnet i etaper fra 1996 til 2004.

I 1999 vedtog Folketinget at etablere en nærbane fra Skørping til Aalborg og videre via Jernbanebroen over Limfjorden til Lindholm. En statslig bevilling betalte for etableringen af jernbanen, og stationerne blev finansieret af Aalborg og Støvring Kommuner. Den 29 km lange nærbane blev indviet i december 2003.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Uddannelse og social omsorg

Fra 1970 til 2007 ændrede behovet for skoler i kommunen sig. Aalborg Byråd besluttede i september 1977 at nedlægge Ryesgade Skole, hvilket førte til protester bl.a. fra skolens elever. Skolen lukkede i 1980.

.

Fra 1970 til 2007 ændrede forskydninger i bosætningsmønsteret behovet for skoler i kommunen. Dette betød, at en række nye skoler blev oprettet, bl.a. i Vestbjerg, Nørresundby, Svenstrup samt i den nye bydel i Aalborg Øst. Andre steder i kommunen blev skoler i stedet nedlagt. I 1980’erne blev ti byskoler i Aalborg og fem andre skoler i kommunen nedlagt.

Også nye ungdomsuddannelser kom til Aalborg i perioden. I 1970 blev Hasseris Gymnasium etableret, og det flyttede ind i sine nuværende bygninger i 1972. Den Sociale Højskole i Aalborg blev oprettet i 1966 og blev siden en del af Aalborg Universitetscenter.

Åbningen af Aalborg Universitetscenter i 1974 (fra 1994 Aalborg Universitet) blev en afgørende faktor i Aalborgs forandring fra industri- til uddannelsesby. Som en del af universitetet indgik handelshøjskole, ingeniør- og øvrige højere tekniske uddannelser og den nævnte sociale højskole. Aalborg Universitet voksede i størrelse og fik stadig større betydning for Aalborgs udvikling.

Efter Kommunalreformen i 1970 hørte sygehusvæsenet under amternes administration. De to sygehuse i Aalborg, Aalborg Amtssygehus og Aalborg Kommunehospital, blev samlet til ét sygehus under navnet Aalborg Sygehus.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Politik og religion

Kommunalreformen i 1970 medførte dannelsen af fire nye kommuner: Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg. I den tidligere købstad Nørresundby nord for Limfjorden og Hasseris i den vestlige del af Aalborg var der modstand mod at blive lagt sammen med Aalborg. I den nye Hals Kommune kom administrationen til at ligge i byen Gandrup, og i den nye Nibe Kommune var Nibe naturlig hovedby for kommunen. I Sejlflod Kommune blev administrationen henlagt til Storvorde, mens kommunen fik navn efter den lille landsby Sejlflod.

Efter Kommunalreformen i 1970 vandt Socialdemokratiet flertallet i byrådet og dermed borgmesterposten for den nye Aalborg Kommune. Aalborg havde derefter en socialdemokratisk borgmester gennem hele perioden. Partiet var dog i perioder afhængigt af andre partier ved konstituering i byrådet.

1982‑90 var Socialdemokratiet presset efter den såkaldte Aalborgskandale, hvor borgmester Marius Andersen blev dømt for bestikkelse, men partiet genvandt sin dominerende position.

I Nibe Kommune stod Venstre stærkt, og partiet besad borgmesterposten fra 1970 til 2007 bortset fra 1994‑98, hvor der var en socialdemokratisk borgmester. I både Hals og Sejlflod Kommuner dominerede borgerlister i samarbejde med Venstre byrådene de første mange år efter 1970. I Sejlflod Kommune havde Socialdemokratiet borgmesterposten fra 1986 og frem til 2007. Det samme var tilfældet i Hals Kommune, hvor partiet ligeledes beholdt borgmesterposten fra 1998 og frem til 2007.

Ved valgene til Folketinget stod Socialdemokratiet stærkt gennem hele perioden, især i byerne. Venstre havde en dominerende position i landområderne, mens partiet i byerne voksede jævnt i vælgertilslutning på bekostning af Det Konservative Folkeparti. Ved afstemningen om Danmarks deltagelse i EF i 1972 stemte de fleste indbyggere i den nuværende Aalborg Kommune ja til afstemningen, hvilket et flertal i kommunen også gjorde ved afstemningen i maj 1993 om Edinburghtraktaten. Ved folkeafstemningen i år 2000 stemte et flertal nej til dansk deltagelse i ØMU-samarbejdet (euroen).

I perioden 1970‑2007 kom der syv nye folkekirker til i den nuværende Aalborg Kommune, og alle lå de i bynære områder omkring Aalborg og Nørresundby: Skalborg og Vesterkær Kirker indviet i 1970, Gug Kirke og Margrethekirken i 1972, Hans Egedes Kirke i 1973, Nørre Uttrup Kirke i 1977 og Gistrup Kirke indviet i 1986. Banebrydende arkitektur prægede flere af de nye kirker, men der var også fokus på restaurering af ældre kirker som Nibe Kirke. I perioden blev flere nye trossamfund etableret med baggrund i migrantmiljøer; fx blev to moskeer opført i Aalborg i 1990’erne.

Mere om politik og religion i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Aalborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007

Eksterne links