Vestervold i Randers af . Begrænset anvendelse

Randers

Grund-tegning over Randers Bye opmaalt Aar 1795 ad Nicol Tidemand tegnet af Muck
Af .
Randers Centrum, 2017. Gudenåen deler byen i to. Kortudsnittet viser byen nord for åen med byens ældste del omkring Sankt Mortens Kirke. Det er også her, byens handels- og serviceydelser samt kulturinstitutioner er koncentreret. Umiddelbart syd herfor, på Laksetorvet, ligger Randers’ nuværende rådhus. Randers Havn ligger i kortudsnittets sydøstlige udkant, og vest herfor ud mod Gudenåen byens største turistattraktion, Randers Regnskov. Randers Station ligger på Jernbanegade vest for centrum. Yderligere ca. 3 km mod vest er der tilkørsel til den Nordjyske Motorvej E45.
.
Torvegade i Randers er en af byens centrale butiksgader. Den er en del af »Sløjfen«, der udgøres af Torvegade, Rådhusstræde, en del af Slotsgade, Sct. Mortens Gade og Burschesgade. For at sikre trafikfri lørdagshandel er der opsat pullerter ved de to indkørsler til Sløjfen.
.
Århusvej er hovedindfaldsvej til Randers fra syd. I baggrunden ses Sankt Peders Kirke, der ligger nord for Gudenåen i centrum af Randers.
.
Ved de genoprettede Vorup Enge ledes den Nordjyske Motorvej E45 vest om Randers og over Gudenåen.
.

Randers opstod som by pga. beliggenheden på overgangen mellem Gudenåen og Randers Fjord. Havnen i Randers har gennem århundreder og op til i dag haft stor betydning for byens udvikling. Foto af Randers Havn fra 1997.

.

Randers har en befolkning på 62.563 og et areal på 3.222 ha. Byen ligger ca. 35 km nord for Aarhus og ca. 40 km øst for Viborg. Det er kommunens absolut største by; knap 64 % af kommunens befolkning og 73 % af de af kommunens indbyggere, der er bosiddende i byer, bor her. Randers er en østjysk fjordby, der ligger ved Gudenåens munding. Byen ligger på det kuperede morænelandskab, der skråner ned mod det marine forland langs åbredden. Randers er udviklet vifteformet ud fra vad og bro over Gudenåen, hvis brede dalbund ikke er bebygget, bortset fra ved bycentrum.

Randers er Danmarks sjettestørste by og er et trafikknudepunkt, hvor landeveje fra bl.a. Viborg, Hobro, Mariager, Hadsund, Grenaa, Aarhus, Hadsten, Silkeborg og Bjerringbro mødes, og hvor den østjyske længdebane har station. Randers ligger nær den Nordjyske Motorvej E45, der passerer syd og vest om byen, samt den øst-vest-gående rute 16.

Frem til midten af 1900-tallet hævdede Randers sig på linje med Aarhus og Aalborg. Aarhus og Aalborgs havne voksede, og de blev begge universitetsbyer. Det blev Randers ikke. Alle tre var amtsbyer, men den status tabte Randers i 1970. Aarhus og Aalborg er udviklet til regionale hovedbyer, mens Randers spiller rollen som stor provinsby, hvor fremstillingserhverv står stærkt.

Den nord-syd-gående trafik har siden oldtiden skullet krydse Gudenåen, og ved det smalle overfartssted opstod der tidligt et færge- og fiskerleje. Det blev siden også en handelsplads, der i middelalderen fik købstadsrettigheder. Den ældste del af Randers ligger nord for Gudenåen på den ret flade flodterrasse, men som byen voksede mod vest, nord og øst, krøb den op ad dalsiderne, og niveauforskellen er tydelig: Sankt Mortens Kirke i centrum ligger 6 m over havet, mens det højeste punkt, Hvilehøj, tæt på bebyggelsen ved Mariagervej nord for Ringboulevarden når 63 m. Middelalderbyens gadenet med de krumme, smalle og slyngede forløb og de gamle navne findes stadig, fx Klostergade, Skinderstræde, Houmeden og Dytmærsken, men selv om navnene Østervold og Vestervold peger tilbage i tiden og også var en del af et voldsystem, der tidligere befæstede byen, repræsenterer de to veje et gadegennembrud fra henholdsvis slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1970’erne. Centrum har et stort udbud af butikker samt privat og offentlig service, og et net af gågader skaber sammenhæng i den indre by. For at aflaste bykernen er der anlagt et storcenter i Paderup syd for Gudenåen. Med afstanden fra centrum skifter husene karakter og bliver afløst af etagebyggeri, villakvarterer og rækkehuse og i nogle områder kolonihaver. De tre toppe i Randers’ skyline repræsenterer byens udvikling: Sankt Mortens kirketårn, kraft-varme-værkets skorsten og kuplerne fra Randers Regnskov.

Randers er en betydelig industri-, handels- og serviceby med et stort opland. I perioden 1793 til 1970 var byen administrativt center i Randers Amt, og fra omkring år 1800 til 1997 var den garnisonsby og kaserneby, hvad Nørrejyllands Tøjhus på Udbyhøjvej vidner om, og den har et stort sygehus og mange uddannelsesinstitutioner. I den sidste del af 1800-tallet blev Randers en vigtig og alsidig industriby. Virksomhederne lå bl.a. ved havnen, nær stationen, mod nordvest i Dronningborg og syd for Randersbro ed forstaden Strømmen, hvor udviklingen blev fremmet ved anlæggelse af Grenaabanen. En del af de gamle virksomheder eksisterer ikke længere, men de forladte fabriksarealer kan nu få nye funktioner i den moderne byplanlægning.

Randers Havn, som nås gennem en sejlrende fra Kattegat gennem Randers Fjord, er Danmarks eneste åhavn. I dag mangler havnen udvidelsesmuligheder, så det er besluttet at flytte den gradvis mod øst i forlængelse af Tronholmen. Nord for byen ligger Randers Flyveplads, der har en enkelt landingsbane og er hjemsted for Randers Flyveklub. Nord for Gudenåen er der muligheder for fremtidigt boligbyggeri ved Hornbæk (Over og Neder Hornbæk) og i Dronningborg nordvest for Rosenholmvej og nord for Tjærby. Ved Nordre Fælled skal den tidligere kaserne omdannes til et bolig- og erhvervsområde, mens Naturstyrelsen har købt det militære øvelsesterræn for at skabe et bynært grønt område. Syd for åen kan byens udvidelse ske ved Paderup med en ny bydel ved Munkdrup langs Clausholmvej. Endelig kan et område nordøst for Neder Romalt blive et fremtidigt byvækstområde. Til erhvervslivet er udlagt et stort areal nær motorvejen ved Sønder Borup.

Da Randers’ forstæder i mange år delvis har ligget i nabokommunerne, har der også før 2007 været samarbejdet om en fælles dispositionsplan for trafikken. Overordnet har det været hensigten at lette tilgængeligheden til bykernen ved at anlægge omfartsveje og ved om muligt at skille handels-, industri- og boligkvarterer fra hinanden. Sanering og efterfølgende etablering af Østervold i 50’erne og Vestervold i 70’erne var et led i denne modernisering. En ydre ring omfatter Vester Boulevard-Ringboulevarden, der stopper ved Hadsundvej; men det er også er muligt at komme på tværs af den store ring via Parkboulevarden-Rådmands Boulevard-Nørre Boulevard.

Randersbro er en af landets mest befærdede vejstrækninger, og E45 aflaster den kun i mindre grad. Som en del af løsningen er der planlagt en eller to nye broforbindelser, der skal kædes sammen med havnefornyelsen og derfor ske etapevis. Hertil kommer en plan for at åbne byen mere mod vandet, fastholde og forbedre borgernes adgang til det eksisterende Parkbælte (Tøjhushaven, Skovbakken, Fabers Anlæg, Gethers Anlæg, Vestparken, Doktorparken og den gamle sygehusgrund ved Hobrovej) og udvide adgangen til naturen langs Gudenåen. Udviklingen af Randers Regnskov, der ligger i erhvervsområdet Hvidemølle, indgår i dette projekt. Det udendørs udstillingsområde skal integreres med de tilstødende arealer, der har offentlig adgang, så det bliver nemmere at komme frem til naturområdet langs åen med Pramdragerstien og forbindelsen til Vorup Enge.

Betydning af bynavnet Randers

Den ældst kendte kilde til navnet Randers er mønter fra 1080‑86, hvor formerne Randeros og Randros optræder. I senere kilder findes former som Randrøs (1231) og Randrus (*1396) samt den latiniserede form Randrusium (*ca. 1200). Navnet er sammensat med den gammeldanske genitivform randar af substantivet rand, som betyder »kant, rand«, og måske substantivet os, som betyder »munding«. Det er dog også en mulighed, at efterleddet består af det gammeldanske ord *rūs, *rūsæ, som er beslægtet med det nudanske ord røse, som betyder »stendynge«. Navnet betyder således enten »mundingen ved bakkekanten« eller »stendyngen ved bakkekanten«.

Mere om bynavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links