Faktaboks

Areal
747,8 km²
Højeste punkt
129,3 m.o.h.
Kystlinje
110 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Randers Nordre, Randers Søndre
Antal sogne
54
Befolkningsudvikling
79.977 personer (1950), 92.387 personer (1980), 98.118 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
131 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i Danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,7 år (2017)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
254.990 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

randers.dk

Kort over Randers Kommune.
.

Randers Kommunes logo.

.

Randers opstod som by pga. beliggenheden på overgangen mellem Gudenåen og Randers Fjord. Havnen i Randers har gennem århundreder og op til i dag haft stor betydning for byens udvikling. Foto af Randers Havn fra 1997.

.

Århusvej er hovedindfaldsvej til Randers fra syd.

.

Randers Fjord, Gudenå og de mange mindre vandløb har i årtusinder skabt grundlaget for livet i det område, der i dag udgør Randers Kommune. De mange rige grave, bopladser og offerfund fra oldtiden vidner om et rigt og frugtbart område. De ældste spor efter mennesker er fundet ved Munkdrup lige syd for Randers, hvor bopladserne stammer tilbage fra ca. 12.000-ca. 11.000 f.Kr. De fleste af de senere bopladser frem til yngre stenalder ligger ved bredderne af åerne og langs Randers Fjord. Her har der været let adgang til jagt, fjordens ressourcer og til indsamling af urter og frugter.

Landskabet er især formet af gletsjernes bevægelser under sidste istid, hvor hele den nuværende Randers Kommune blev dækket af is. Det har resulteret i et jævnt bølgende morænelandskab gennemskåret af Nørreå, der ved Fladbro Skov løber sammen med Danmarks længste vandløb, Gudenå. Ved Randersbro løber Gudenå ud i Randers Fjord, som herfra til udløbet har karakter af et stort floddelta. Der findes også bakker med fedt, plastisk ler fra Palæogen i Ølst Bakker og Lysnet Bakke i den sydlige del af kommunen. I førstnævnte udvindes det plastiske ler stadig og anvendes til produktion af letklinker.

Kommunens landskab har undergået betydelige forandringer de seneste godt 200 år, hvor opdyrkningen og skovbeplantningen af heden, afvandingen af de udstrakte engarealer langs fjorden til landbrugsformål samt byernes vækst, særligt omkring Randers, er de mest markante forandringer i arealanvendelsen. Langs Gudenå tæt på Randers er flere enge genoprettet. Ikke mindst Vorup Enge, der i dag er en meget vigtig rasteplads for især trækkende krikænder og dobbeltbekkasiner. I Vorup Enge græsser kvæg og otte europæiske bisoner udsat i 2010 og 2012. Ud over Gudenådalen gennemskæres kommunen af yderligere to store ådale: Nørreådalen og Skalsådalen. Randers Kommune er forholdsvis skovfattig, og det samlede skovareal dækker kun ca. 11 % af kommunens areal. Kommunen har et ønske om at fordoble skovarealet inden for 80‑100 år. Derudover har Randers Kommune en samlet kystlinje på ca. 110 km. I nordøst grænser den op til Mariager Fjord, mens Grund Fjord og den yderste del af Randers Fjord danner grænsen til Norddjurs Kommune i øst. Den knap 1.000 ha store Overgårds Inddæmning på sydsiden af Mariager Fjord blev skabt i årene 1962‑65 og er det hidtil seneste inddæmningsprojekt for at skabe ny landbrugsjord i Danmark.

I jernalderen var området et tæt bebygget kulturlandskab med kun få kilometers afstand mellem landsbyerne. Bopladser fra yngre jernalder som Stavnsager sydøst for Randers fortæller om en udbredt håndværks- og handelsvirksomhed med forbindelser til fjerne områder. Også fra vikingetiden er der fund, der fortæller om omfattende kontakt ud i verden. Der er tillige fundet mange runesten i området. Randers fik købstadsprivilegier i 1302 og udviklede sig i middelalderen til en af Jyllands største byer. Byens beliggenhed inde i landet, på overgangen mellem Gudenå og Randers Fjord, betød et stort opland. Til gengæld gav tilmudringen af indsejlingen til fjorden problemer i århundreder. Først i slutningen af 1700-tallet blev der sat system i opmudringsarbejdet. I 1500-og 1600-tallet tvang en række pestepidemier og ødelæggende brande Randers i knæ. Det vendte takket være voksende handel og fremstillingsvirksomhed til et opsving mod slutningen af 1700-tallet.

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte industrialiseringen i området. Randers blev forbundet via jernbane med Aarhus, Aalborg og Grenaa, og stationsbyer som Spentrup og Langå voksede frem. Udviklingen resulterede bl.a. i en kraftig befolkningsvækst, og særligt Randers og dens forstæder blev et vigtigt industri- og handelscenter. Denne udvikling fortsatte med vekslende kraft op gennem 1900-tallet. I anden halvdel af århundredet blev en del af jernbanerne i kommunen nedlagt og erstattet af veje til den stigende biltrafik. Et af de mest markante anlæg var motorvejsforbindelsen E45 fra 1971, der løber vest om Randers til Aalborg og Aarhus.

Ved Strukturreformen i 2007 blev den daværende Randers Kommune lagt sammen med Purhus, Nørhald, dele af Sønderhald og Langå Kommuner samt Havndalområdet fra Mariager Kommune. Randers Kommune er med en samlet befolkning på 98.118 den ottendemest folkerige kommune i Danmark. Befolkningstallet i kommunen er stigende, og tilvæksten vil ifølge befolkningsfremskrivningen fortsætte de kommende årtier. Knap to tredjedele af kommunens samlede befolkning bor i hovedbyen Randers. Byen er Danmarks sjettestørste og er kommunens altdominerende center for handel, service, uddannelse og arbejdspladser samt for kultur og turisme. Kommunens tre andre større byer, Assentoft, Langå og Spentrup, har alle mellem knap 2.500 og 3.500 indbyggere og udgør tilsammen 9 % af kommunens befolkning. Derudover er der 27 mindre byer med 200 eller flere indbyggere. De resterende godt 12 % af kommunens befolkning bor i kommunens landdistrikter.

Randers Kommune har et varieret erhvervsliv med mange internationalt orienterede virksomheder. Dog fungerer Randers ikke i samme grad som dynamo for et større område, som det eksempelvis er tilfældet for Aalborg og Aarhus, og der er samlet set flere, der pendler ud af end ind i kommunen. Kommunens traditionelle industrier har det sidste årti været præget af en række markante lukninger. I 2010 lukkede Dronningborg Maskinfabrik, senere AGCO, produktionen af mejetærskere efter 116 år i Randers; Vestas flyttede i 2011 hovedsædet til Aarhus; og togfabrikken ejet af Bombardier-koncernen lukkede i 2017 og afsluttede mere end 150 års togproduktion i Randers, de fleste af årene under navnet Scandia. Set i forhold til Region Midtjylland er der forholdsvis færre beskæftiget i industrien, de primære erhverv og inden for forskning, rådgivning og forretningsservice, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor og i handels- og service- og oplevelsessektoren fylder mere end for regionen som helhed.

Takket være Randers Kommunes strategiske satsning på kunst i det offentlige rum er der i kommunen og særligt i Randers by adskillige bemærkelsesværdige skulpturer. Kommunen skaber sammenhæng mellem byplanlægning, kunst og historie i projektet Byport 91, hvor skulpturer bl.a. skal markere byens 13 historiske indfaldsveje. Fra Randers kommer billedkunstneren Sven Dalsgaard samt forfatterne Karin Michaëlis og Henrik Pontoppidan. Fra præstegården i Spentrup skrev også St.St. Blicher om livet på egnen. Den største kulturinstitution i kommunen er Kulturhuset, der huser Randers Kunstmuseum, Randers Bibliotek, Randers Stadsarkiv og Museum Østjylland. Rundtom i kommunen findes adskillige mindre udstillingssteder og kulturhuse, og den materielle kulturarv ses af de mange herregårde og kirker. Randers Regnskov ligger ved Gudenå, og de karakteristiske kupler ved vandets bred står som et visuelt vartegn knyttet til den historisk betydningsfulde vandvej, der fører ind i og ud af kommunen.

Randers Kommunes våben

Våbenets motiv genfindes i et segl, kendt fra 1524, der afløste et ældre segl, kendt fra 1351, med to rådmænd. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938 som våben for Randers Købstad og ført som våben af Randers Kommune fra 1970 og indtil 2007. Ifølge kommunens egne oplysninger føres våbenet af den nuværende Randers Kommune, men er registreret som et historisk kommunevåben i Kommunevåbenregisteret. Kommunen anvender lejlighedsvis en logovariant af våbenet.

Randers' kommunevåben. Våbenets blasonering: I sølv en tindet rød mur med tre røde tårne med blå spir, i det midterste tårns portåbning et halvt optrukket guld faldgitter og en fra porten udgående rød bro over blå bølger.

.

Natur og landskab

Den lille, farvestrålende krikand er Danmarks mindste and. Krikanden er en fåtallig ynglefugl, men til gengæld en meget talrig træk- og vintergæst. I Randers Kommune kan den især opleves i Vorup Enge, hvor tusindvis af krikænder hvert efterår tager ophold, inden de fortsætter rejsen sydvestpå.

.

Landbrugslandskab ved landsbyen Over Fussing umiddelbart nord for Fussing Sø, kommunens største sø. Vest herfor i et kuperet terræn ligger herregården Fussingø omgivet af et af kommunens største skovområder, Fussingøskovene.

.

Landskabet i Randers Kommune domineres af Gudenå og Randers Fjord. Sammen med områdets mange mindre vandløb kunne åen og fjorden udnyttes til fiskeri og som handelsvej, og det var derfor her, at den tidlige befolkning bosatte sig.

Både fjorden og mange af ådalene blev dannet under sidste istid. Dengang var hele området dækket af is, hvis bevægelser og smeltevand formede størstedelen af kommunens landskab. Kun langs Kattegatkysten og Randers Fjord kantes istidens morænelandskab af hævet havbund fra Littorinahavet (Stenalderhavet) og nutidens hav.

Fra Langå og op til Randers gennemskæres landskabet af Gudenå, som er Danmarks længste å. Langs åen ligger Hornbæk, Væth og Vorup Enge som genoprettede våde enge og rørsumpe. Engene har et rigt fugleliv, og hvert efterår kan man her møde trækkende vandfugle i tusindvis, når de raster i engene på deres vej sydover. Gudenås nedre løb har desuden en usædvanlig rig vandplanteflora, som især gør sig bemærket ved sine artsrige og store bestande af vandaks. Åen er desuden levested for en række forskellige fisk og insekter; heriblandt grøn kølleguldsmed, som er ansvarsart for Randers Kommune.

Ved Randersbro løber Gudenå ud i Randers Fjord, der kan betragtes som et stort floddelta. Den inderste del af fjorden minder mest af alt om en stor flod, og først fra Uggelhuse til udløbet i Kattegat får den karakter af en egentlig fjord. Saltholdigheden varierer meget fra bunden af fjorden til udløbet. Det betyder bl.a., at ferskvandsfisk som gedde og sandart trives i fjordens indre dele, mens man i den ydre, salte del af fjorden kan møde egentlige saltvandsfisk som makrel og hornfisk. Ved fjordens udmunding i Kattegat findes et lavvandet vadeområde med øer og holme, der er vigtige raste- og ynglepladser for en række forskellige ande- og vadefugle.

I samarbejde med Norddjurs arbejder Randers Kommune på at få Randers Fjord godkendt som Dansk Naturpark. Randers Fjord har endnu ikke opfyldt alle kriterierne for naturparker, men blev i 2014 certificeret som pilotnaturpark.

Fra udmundingen af Randers Fjord strækker kommunens Kattegatkyst sig nordpå til Mariager Fjord. Her præges kysten af de store landindvindinger, som blev foretaget af Overgård Gods 1962‑65. Overgårds Inddæmningen, som dækker ca. 1.000 ha tidligere havområde, skulle blive det hidtil sidste store inddæmningsprojekt til landbrug i Danmark.

Hvor vandnaturen er rigt repræsenteret, er Randers Kommune til gengæld ret skovfattig. Skovene ligger spredt, og der er kun få større, sammenhængende skovområder. Blandt de største skove er Fussingøskovene, Allestrupgård Plantage og Sødringholm Skov. På trods af det lille skovareal rummer flere af skovene store naturværdier. Det gælder fx græsningsskoven Langå Egeskov samt Bjerre Skov, der er levested for den kritisk truede rødlige perlemorsommerfugl.

Resten af kommunens landskab uden for byerne består af fladt fjordland og store, opdyrkede områder omkring ådalene.

Læs videre om

Historie

Udbyhøjfærgen sejler over Randers Fjord, fra Udbyhøj i syd til Udbyhøj Vasehuse i nord, hvor fjorden løber ud i Kattegat. Den nuværende færgeoverfart blev indviet i 1967, men der har været forbindelse over fjorden på dette sted i århundreder.

.

Tidslinje over oldtiden i Randers Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Randers Kommune

.

Menneskets tilstedeværelse i området går tilbage til senistiden, ca. 12.000-ca. 11.000 f.Kr. Der kendes desuden til talrige pladser langs åerne og fjorden fra de efterfølgende jægerkulturer Maglemose, Kongemose og Ertebølle (ca. 9000-ca. 3950 f.Kr.). Fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) er der spor af såvel bebyggelser som begravelser, og der er blevet gjort et stort ravofferfund i nærheden af landsbyen Læsten, der anses som Danmarks største ravfund fra perioden, ca. 3500 f.Kr.

Der er kun kendskab til få bosættelser fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.). Gravfundene, særligt gravhøjene, hvoraf flere er genbrugte høje fra stenalderen, dominerer derfor fundmaterialet fra denne periode. Talrige høje er dog sløjfede, men nogle er blevet fredet. Fundene viser desuden, hvorledes bronzealderens befolkning ærede guderne med ofringer af fornemme smykker og våben.

I jernalderen var området tæt bebygget, idet landsbyerne lå med kun få kilometers indbyrdes afstand. Der er kendskab til brand- og jordfæstegrave fra især ældre romersk jernalder (ca. Kristi fødsel-ca. 160). Landsbyer fra yngre jernalder (ca. 375-ca. 800), som Stavnsager sydøst for Randers, vidner endvidere om et hierarkiseret samfund med livlig håndværks- og handelsvirksomhed, der havde forbindelser til fjerne områder. Også vikingetidens talrige grave, hvoraf nogle rummer eksklusive materialer som silke, vidner om vidtstrakte forbindelser ud i verden. I Gudenå tæt ved Randers er der tillige fundet sværd, som menes ofret i vikingetiden, og der er kendskab til adskillige runesten fra området.

Området var således et gammelt, tæt bebygget kulturlandskab, da sognene blev dannet, og de mange stenkirker blev opført på egnen i perioden ca. 1100-ca. 1250. Randers fik sine ældst kendte købstadsprivilegier i 1302 og udviklede sig i middelalderen til en af Jyllands største byer. Senere i middelalderen blev der kun dannet få nye sogne, sikkert fordi den sorte død og den efterfølgende befolkningsnedgang ramte området hårdt i 1300-tallet. I stedet ses flere landsby-og kirkenedlæggelser i senmiddelalderen. Nogle områder gennemgik i denne periode en udvikling med høj befolkningsvækst og økonomisk fremgang, mens der var krise andre steder. Det tyder på en befolkningskoncentration på den bedste jord.

Randers’ gunstige beliggenhed inde i landet, hvor Gudenå munder ud i Randers Fjord, gav byen et stort opland. Til gengæld gav tilmudringen af indsejlingen problemer i århundreder, og først i slutningen af 1700-tallet blev der iværksat et regelmæssigt opmudringsarbejde. I 1500- og 1600-tallet var der i Randers pestepidemier og ødelæggende brande, men byen fik et opsving mod slutningen af 1700-tallet, ikke mindst takket være handel og fremstillingsvirksomhed.

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte industrialisering i området. Der blev desuden anlagt jernbaner fra Randers mod Aarhus, Aalborg og Grenaa, og stationsbyer som Spentrup og Langå voksede frem. Hele området, især Randers, oplevede en kraftig befolkningsvækst. Randers og dens forstæder blev et vigtigt industricenter, ligesom byen havde vigtige handelsfunktioner. Op igennem 1900-tallet fortsatte industrialiseringen og udbygningen af byerne i kommunen, mens nogle af landområdernes befolkningstal dalede. I anden halvdel af århundredet blev en del af jernbanenettet sløjfet, hvorimod biltrafikken blev styrket med vejudbygning, ikke mindst motorvejsforbindelsen til Aalborg og Aarhus. Efter år 2000 havde Norddjurs Kommune stadig vigtig industri, men over halvdelen af indbyggerne var ansat inden for handel og service eller i den offentlige sektor.

Læs videre om

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Randers Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Randers Kommune er med en samlet befolkning på 98.118 den ottendemest folkerige kommune i Danmark.

Ved Strukturreformen i 2007 blev den daværende Randers Kommune lagt sammen med kommunerne Purhus og Nørhald, den vestlige del af Sønderhald og en stor del af Langå Kommune samt Havndalområdet fra Mariager Kommune. Kommunen rummer nu foruden hovedbyen Randers med tæt på to tredjedele af kommunens samlede befolkning også byerne Assentoft, Langå og Spentrup, der alle har mellem knap 2.500 og 3.500 indbyggere. Derudover er der 27 mindre byer med 200 eller flere indbyggere. Kun knap 12 % af kommunens befolkning bor i landdistrikterne.

Randers Kommune har siden 2010 haft en befolkningstilvækst på 3.368 personer, fortrinsvis ved tilflytning til Randers og de nære forstæder som Romalt, Hornbæk (Over og Neder Hornbæk), Paderup og Dronningborg, der mere eller mindre er vokset sammen med byen. Internt i kommunen foregår der primært udflytning fra Randers til kommunens andre byer. Randers er kommunens altdominerende center for handel, service, uddannelse og arbejdspladser samt for kultur og turisme.

I forbindelse med Strukturreformen i 2007 ændrede Randers Kommune status fra at være en tæt bebygget bymæssig kommune til at være en kommune med store landbrugsområder med omkring 90 landsbyer. Kommunens bygningsarkitektur spænder derfor bredt fra typiske landsbybebyggelser til Randers’ købstadsarkitektur, suppleret med nyere og nutidig arkitektur.

Læs videre om

Kultur

Randers EgnsTeater indtog i 2017 Randers Havn med forestillingen Watermusic med bl.a. sangerinden Oh Land, cirkusartister og dansekompagniet Motionhouse. Forestillingen inddrog industrihavnens bygninger, og vandet blev oplyst af lys og projektioner.

.

Kommunens kulturliv præges af Randers, som tidligere var en af Danmarks vigtige industribyer. Allerede i middelalderen havde byen betydning som lokalt center, hvilket bl.a. kom til udtryk i flere velhavende klostre i og omkring byen. Også kommunens mange herregårde vidner om ikke blot byens, men hele egnens betydning.

Randers’ status som en driftig handelsby satte tidligt sit præg på både det religiøse og sociale landskab. To jødiske fabrikanter bosatte sig i byen i midten af 1700-tallet og stiftede det, der siden blev den største jødiske menighed uden for København. Indvandringen fra især Tyrkiet i 1960‑70’erne danner baggrunden for, at hovedkontoret for Alevi Forbundet ligger i Randers.

1800-tallets borgerskab mødtes i Skydeselskabet eller selskabsklubberne, mens den stadigt voksende arbejderklasse fandt sammen i de nye faglige foreninger eller i sangforeningerne. En af landets ældste gymnastikforeninger, Randers gymnastiske Forening, er stadig aktiv og har flere idrætsgrene på programmet. Egnen har en rig dansetradition, og til 1800-tallets gilder blev der danset den klassiske pardans menuet.

På hovedet bar kvinderne puldhuer med karakteristiske »skæg«, der indrammede ansigterne. På hænderne foretrak man handsker fra de lokale handskemagere. Randers Handskefabrik blev stiftet i 1811, men allerede i 1600-tallet skilte Randers sig ud, da handskemagerne fik eget handskemagerlav.

Også på kunstområdet skiller Randers sig ud takket være Randers Kommunes strategiske satsning på kunst i det offentlige rum, der kan skabe sammenhæng i kommunen. Det gælder især skulpturprojektet Byport 91, hvor i alt 13 »byporte« skal markere bymidten og indgange til byen. Projektet, hvor byplanlægning og offentlig kunst integreres, er særegent i Danmark.

Flere forfattere stammer fra eller har boet i Randers Kommune, herunder St.St. Blicher. Som præst boede han i Spentrup Præstegård i perioden 1825‑47 og skrev her bl.a. Præsten i Vejlbye og Trækfuglene.

Randers Kunstmuseum åbnede i 1887 og er stadig kommunens centrale udstillingssted, men de lokale kunstforeninger spiller også en vigtig rolle mht. formidling og udstilling af billedkunst. Randers Kunstmuseum har hjemme i Kulturhuset i Randers, hvor også Randers Bibliotek og Museum Østjylland med Randers Stadsarkiv holder til. Kulturhuset er tegnet af Flemming Lassen og indviet i 1969. Fra samme periode finder man Sankt Clemens Kirke, tegnet af Inger og Johannes Exner, der begge er fra egnen. Den nyere Enghøj Kirke fra 1994 er tegnet af Henning Larsen Architects.

Drømmer man sig lidt væk, kan man slå vejen forbi Memphis Mansion, der er en ydre kopi af Elvis Presleys hjem Graceland i Memphis; her findes bl.a. en samling Elvis-memorabilia. Eller man kan tage til Randers Regnskov, som under tre store kupler huser mere end 200 dyrearter fra Asien, Afrika og Sydamerika.

Egnens ledende dagblad er Randers Amtsavis, der er udkommet siden 1810 og i dag ejes af Jysk Fynske Medier.

Læs videre om

Samfund og erhverv

For at sikre, at virksomheder også i fremtiden vil finde det attraktivt at slå sig ned i Randers Kommune, er der flere lokalpolitikere, der arbejder for, at den kommende udvidelse af E45 føres helt til Randers.

.

Randers Kommune har siden 2007 haft et stigende befolkningstal. Trods lukningen af en række traditionsrige industrivirksomheder er kommunen præget af nettotilflytning og nybyggeri samt en stor udpendling. Randers har en relativt stor handelssektor og er begunstiget af nærheden til E45 og den østjyske længdebane, der begge gennemskærer kommunen.

Indkomstniveauet er knap en tiendedel lavere end landsgennemsnittet.

Den nye store Randers Kommune fra 1. januar 2007 var resultatet af en lang proces, der krævede en række folkeafstemninger og delte flere af de tidligere kommuner.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links