Randers Fjord, Gudenå og de mange mindre vandløb har i årtusinder skabt grundlaget for livet i det område, der i dag udgør Randers Kommune. De mange rige grave, bopladser og offerfund fra oldtiden vidner om et rigt og frugtbart område. De ældste spor efter mennesker er fundet ved Munkdrup lige syd for Randers, hvor bopladserne stammer tilbage fra ca. 12.000-ca. 11.000 f.Kr. De fleste af de senere bopladser frem til yngre stenalder ligger ved bredderne af åerne og langs Randers Fjord. Her har der været let adgang til jagt, fjordens ressourcer og til indsamling af urter og frugter.
Landskabet er især formet af gletsjernes bevægelser under sidste istid, hvor hele den nuværende Randers Kommune blev dækket af is. Det har resulteret i et jævnt bølgende morænelandskab gennemskåret af Nørreå, der ved Fladbro Skov løber sammen med Danmarks længste vandløb, Gudenå. Ved Randersbro løber Gudenå ud i Randers Fjord, som herfra til udløbet har karakter af et stort floddelta. Der findes også bakker med fedt, plastisk ler fra Palæogen i Ølst Bakker og Lysnet Bakke i den sydlige del af kommunen. I førstnævnte udvindes det plastiske ler stadig og anvendes til produktion af letklinker.
Kommunens landskab har undergået betydelige forandringer de seneste godt 200 år, hvor opdyrkningen og skovbeplantningen af heden, afvandingen af de udstrakte engarealer langs fjorden til landbrugsformål samt byernes vækst, særligt omkring Randers, er de mest markante forandringer i arealanvendelsen. Langs Gudenå tæt på Randers er flere enge genoprettet. Ikke mindst Vorup Enge, der i dag er en meget vigtig rasteplads for især trækkende krikænder og dobbeltbekkasiner. I Vorup Enge græsser kvæg og otte europæiske bisoner udsat i 2010 og 2012. Ud over Gudenådalen gennemskæres kommunen af yderligere to store ådale: Nørreådalen og Skalsådalen. Randers Kommune er forholdsvis skovfattig, og det samlede skovareal dækker kun ca. 11 % af kommunens areal. Kommunen har et ønske om at fordoble skovarealet inden for 80‑100 år. Derudover har Randers Kommune en samlet kystlinje på ca. 110 km. I nordøst grænser den op til Mariager Fjord, mens Grund Fjord og den yderste del af Randers Fjord danner grænsen til Norddjurs Kommune i øst. Den knap 1.000 ha store Overgårds Inddæmning på sydsiden af Mariager Fjord blev skabt i årene 1962‑65 og er det hidtil seneste inddæmningsprojekt for at skabe ny landbrugsjord i Danmark.
I jernalderen var området et tæt bebygget kulturlandskab med kun få kilometers afstand mellem landsbyerne. Bopladser fra yngre jernalder som Stavnsager sydøst for Randers fortæller om en udbredt håndværks- og handelsvirksomhed med forbindelser til fjerne områder. Også fra vikingetiden er der fund, der fortæller om omfattende kontakt ud i verden. Der er tillige fundet mange runesten i området. Randers fik købstadsprivilegier i 1302 og udviklede sig i middelalderen til en af Jyllands største byer. Byens beliggenhed inde i landet, på overgangen mellem Gudenå og Randers Fjord, betød et stort opland. Til gengæld gav tilmudringen af indsejlingen til fjorden problemer i århundreder. Først i slutningen af 1700-tallet blev der sat system i opmudringsarbejdet. I 1500-og 1600-tallet tvang en række pestepidemier og ødelæggende brande Randers i knæ. Det vendte takket være voksende handel og fremstillingsvirksomhed til et opsving mod slutningen af 1700-tallet.
I anden halvdel af 1800-tallet begyndte industrialiseringen i området. Randers blev forbundet via jernbane med Aarhus, Aalborg og Grenaa, og stationsbyer som Spentrup og Langå voksede frem. Udviklingen resulterede bl.a. i en kraftig befolkningsvækst, og særligt Randers og dens forstæder blev et vigtigt industri- og handelscenter. Denne udvikling fortsatte med vekslende kraft op gennem 1900-tallet. I anden halvdel af århundredet blev en del af jernbanerne i kommunen nedlagt og erstattet af veje til den stigende biltrafik. Et af de mest markante anlæg var motorvejsforbindelsen E45 fra 1971, der løber vest om Randers til Aalborg og Aarhus.
Ved Strukturreformen i 2007 blev den daværende Randers Kommune lagt sammen med Purhus, Nørhald, dele af Sønderhald og Langå Kommuner samt Havndalområdet fra Mariager Kommune. Randers Kommune er med en samlet befolkning på 98.118 den ottendemest folkerige kommune i Danmark. Befolkningstallet i kommunen er stigende, og tilvæksten vil ifølge befolkningsfremskrivningen fortsætte de kommende årtier. Knap to tredjedele af kommunens samlede befolkning bor i hovedbyen Randers. Byen er Danmarks sjettestørste og er kommunens altdominerende center for handel, service, uddannelse og arbejdspladser samt for kultur og turisme. Kommunens tre andre større byer, Assentoft, Langå og Spentrup, har alle mellem knap 2.500 og 3.500 indbyggere og udgør tilsammen 9 % af kommunens befolkning. Derudover er der 27 mindre byer med 200 eller flere indbyggere. De resterende godt 12 % af kommunens befolkning bor i kommunens landdistrikter.
Randers Kommune har et varieret erhvervsliv med mange internationalt orienterede virksomheder. Dog fungerer Randers ikke i samme grad som dynamo for et større område, som det eksempelvis er tilfældet for Aalborg og Aarhus, og der er samlet set flere, der pendler ud af end ind i kommunen. Kommunens traditionelle industrier har det sidste årti været præget af en række markante lukninger. I 2010 lukkede Dronningborg Maskinfabrik, senere AGCO, produktionen af mejetærskere efter 116 år i Randers; Vestas flyttede i 2011 hovedsædet til Aarhus; og togfabrikken ejet af Bombardier-koncernen lukkede i 2017 og afsluttede mere end 150 års togproduktion i Randers, de fleste af årene under navnet Scandia. Set i forhold til Region Midtjylland er der forholdsvis færre beskæftiget i industrien, de primære erhverv og inden for forskning, rådgivning og forretningsservice, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor og i handels- og service- og oplevelsessektoren fylder mere end for regionen som helhed.
Takket være Randers Kommunes strategiske satsning på kunst i det offentlige rum er der i kommunen og særligt i Randers by adskillige bemærkelsesværdige skulpturer. Kommunen skaber sammenhæng mellem byplanlægning, kunst og historie i projektet Byport 91, hvor skulpturer bl.a. skal markere byens 13 historiske indfaldsveje. Fra Randers kommer billedkunstneren Sven Dalsgaard samt forfatterne Karin Michaëlis og Henrik Pontoppidan. Fra præstegården i Spentrup skrev også St.St. Blicher om livet på egnen. Den største kulturinstitution i kommunen er Kulturhuset, der huser Randers Kunstmuseum, Randers Bibliotek, Randers Stadsarkiv og Museum Østjylland. Rundtom i kommunen findes adskillige mindre udstillingssteder og kulturhuse, og den materielle kulturarv ses af de mange herregårde og kirker. Randers Regnskov ligger ved Gudenå, og de karakteristiske kupler ved vandets bred står som et visuelt vartegn knyttet til den historisk betydningsfulde vandvej, der fører ind i og ud af kommunen.