Kort over herregårde og voldsteder i Randers Kommune

.

Randers Kommune er rig på middelalderlige voldsteder. Der er kendskab til mindst 17 voldsteder, hvoraf hovedparten stadig kan ses i dag. Kun enkelte indgår i endnu stående herregårde. Hele fem voldsteder findes i Kastbjerg Ådal. Voldstedernes placering i ådalen skyldes de fortifikatoriske fordele, placeringen gav ejeren, hvorimod et ønske om at kunne kontrollere færdslen over overfartsstederne ikke synes at have spillet ind ved valg af beliggenhed.

De fleste af herregårdene i Randers Kommune eksisterede allerede i middelalderen. Dronningborg og Sødringholm tilhørte kirken, men de fleste gårde var ejet af adelen. Mellem Reformationen og enevældens indførelse var adelen dominerende, men da det blev muligt for borgerlige at købe adelsjord, blev en ny klasse, købmænd og embedsmænd, godsejere. Herregårdene er produktions- og beboelsesanlæg, men også prestigebyggeri, som gennem århundrederne er blevet ombygget efter skiftende behov og mode.

Middelalder

Randers’ centrale placering i landet med optimale infrastrukturelle forhold i form af de mange landeveje, der her løber sammen ved overfarten over Gudenåen, skabte tidligt en stærk kongelig interesse for området. I middelalderen lå der en borg i forbindelse med købstadens befæstning, men dens placering er ukendt. Kronens tilstedeværelse i Randers medførte, at der i sognene omkring byen ikke findes private voldsteder, men kongemagten besad også borge i såvel den nordlige som den sydlige ende af kommunen.

Aarhusbispen havde en stærk borg i landsbyen Østrup nordøst for Randers Fjord. Tordrup Voldsted havde i sin levetid skiftende ejere, men overgik til kronen i 1375. Det private voldsted Gammel Trudsholm ligger lidt nord for Havndal på en mindre banke.

Renæssance

Den fredede herregård Overgård er opført 1545‑47 af den daværende ejer Jørgen Lykke. Hovedbygningen er efterfølgende ombygget, men er stadig et af Danmarks mest markante renæssanceanlæg. Hovedbygningen består af en længe med to korte tværfløje. På billedet kan man se toppen af nordfløjens karakteristiske runde trappetårn, der i 1730 blev forhøjet og fik et etagespir.

.

Tre herregårde – Overgård, Støvringgård og Trudsholm – er renæssanceanlæg, alle dog med senere ændringer.

De tidlige renæssanceanlæg er karakteriseret ved de høje, ofte meget store huse, de dekorerede gavle, tårne, som ikke er højere end taget, samt fortifikatoriske detaljer, som har mistet praktisk betydning og er blevet standssymboler.

Trudsholm er opført på et voldsted som et enkelthus i 1651 i renæssancestil. Huset er i to etager over kælder, med profilbånd på gavlene og fladrundbuede vinduer. Desuden findes en gennemkørselsport, hvilket blev moderne i slutningen af 1500-tallet. Gennem den kom man ind til gårdsidens trappetårn, der ligesom de dekorative gavlkamme senere er fjernet.

Barok

Ved herregården Fussingø har man udgravet resterne af en renæssanceborg, opført midt i 1500-tallet af Albret Skeel.

.

Gjessinggård er nævnt i 1473. I 1734 købte Hans Folsach gården og opførte et barokanlæg.

Klassicisme og historicisme

De otte øvrige herregårde i Randers Kommune (Tustrup, Frisenvold, Bjellerup Ladegård, Brusgård, Fuglsøgård, Demstrup, Sødringholm, Dronningborg) er alle nybyggede eller ombyggede i 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet.

Tustrup blev oprettet som herregård i 1656, men fik først sin nuværende hovedbygning i 1809. Den er i enkel nyklassicisme, bestående af en etage med pilasterindrammet toetages midtparti med trekantfronton. Frisenvold er en bindingsværksbygning fra begyndelsen af 1800-tallet (restaureret i 1888) i ét stokværk, med trekantsgavl over midtfaget. Bjellerup Ladegårds enkle, hvidkalkede hovedbygning er opført 1877‑78. Brusgårds hovedbygning fra 1801 var i bindingsværk og blev i 1889 ombygget til grundmur. Den huser i dag en designhøjskole. Disse fire gårde har mere præg af store bondegårde end af herregårdsbygninger.

Demstrups hovedbygning med tre fløje i røde mursten er resultatet af en ombygning fra 1865. I 1902 opførtes et højt tårn med spir i midteraksen, og gavlene fik kamtakker. Herregården er et eksempel på den historicisme, der omskabte mange herregårde i anden halvdel af 1800-tallet og løftede dem til fornemmere fremtrædener uden at citere en bestemt stilperiode.

Sødringholm blev efter en brand i 1757 genopført i bindingsværk. Den blev senere omsat til grundmur, og i 1906 forsynet med et lavt, asymmetrisk placeret tårn. Dronningborg var i middelalderen klostergods, derefter krongods og herregård. Den nuværende hvidkalkede hovedbygning er opført i 1907 i barok palæstil, hvor hovedfløjen har brækket mansardtag og lavere sidefløje.

Herregårdene er ikke kun bygninger. Samspillet med landskabet, med skove, dyrehaver, alleer og stendiger er et vigtigt element i herregårdskulturen, ligesom ejerslægternes præg på kirkerne. I Randers Kommune gælder det bl.a. Ålum Kirke med epitafier og gravmæler for ejerne af Fussingø, og Tvede Kirke, hvor der er monumenter for Folsach-familien på Gjessinggård. Da gravlæggelser i kirken bliver forbudt i 1805, begyndte herregårdene at anlægge grave i naturen. De adelige jomfruer på Støvringgård var blevet gravlagt i Støvring Kirke, men efter 1805 blev der anlagt en gravplads i landskabet tæt ved Støvringgård.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Randers Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder

Eksterne links