De otte øvrige herregårde i Randers Kommune (Tustrup, Frisenvold, Bjellerup Ladegård, Brusgård, Fuglsøgård, Demstrup, Sødringholm, Dronningborg) er alle nybyggede eller ombyggede i 1800-tallet eller begyndelsen af 1900-tallet.
Tustrup blev oprettet som herregård i 1656, men fik først sin nuværende hovedbygning i 1809. Den er i enkel nyklassicisme, bestående af en etage med pilasterindrammet toetages midtparti med trekantfronton. Frisenvold er en bindingsværksbygning fra begyndelsen af 1800-tallet (restaureret i 1888) i ét stokværk, med trekantsgavl over midtfaget. Bjellerup Ladegårds enkle, hvidkalkede hovedbygning er opført 1877‑78. Brusgårds hovedbygning fra 1801 var i bindingsværk og blev i 1889 ombygget til grundmur. Den huser i dag en designhøjskole. Disse fire gårde har mere præg af store bondegårde end af herregårdsbygninger.
Demstrups hovedbygning med tre fløje i røde mursten er resultatet af en ombygning fra 1865. I 1902 opførtes et højt tårn med spir i midteraksen, og gavlene fik kamtakker. Herregården er et eksempel på den historicisme, der omskabte mange herregårde i anden halvdel af 1800-tallet og løftede dem til fornemmere fremtrædener uden at citere en bestemt stilperiode.
Sødringholm blev efter en brand i 1757 genopført i bindingsværk. Den blev senere omsat til grundmur, og i 1906 forsynet med et lavt, asymmetrisk placeret tårn. Dronningborg var i middelalderen klostergods, derefter krongods og herregård. Den nuværende hvidkalkede hovedbygning er opført i 1907 i barok palæstil, hvor hovedfløjen har brækket mansardtag og lavere sidefløje.
Herregårdene er ikke kun bygninger. Samspillet med landskabet, med skove, dyrehaver, alleer og stendiger er et vigtigt element i herregårdskulturen, ligesom ejerslægternes præg på kirkerne. I Randers Kommune gælder det bl.a. Ålum Kirke med epitafier og gravmæler for ejerne af Fussingø, og Tvede Kirke, hvor der er monumenter for Folsach-familien på Gjessinggård. Da gravlæggelser i kirken bliver forbudt i 1805, begyndte herregårdene at anlægge grave i naturen. De adelige jomfruer på Støvringgård var blevet gravlagt i Støvring Kirke, men efter 1805 blev der anlagt en gravplads i landskabet tæt ved Støvringgård.
