Øster Bjerregrav Kirke af . Begrænset anvendelse

Kirker i Randers Kommune

Asferg Kirke er opført af rå kamp og kridt, ca. år 1100. På bl.a. skibets indgangsparti findes arkitektoniske træk af anglo-normannisk oprindelse, hvilket ses på mange af de tidligste danske stenkirker. Det menes at være udtryk for, at der fortsat fandtes kontakter på tværs af Nordsøen en menneskealder efter Nordsøimperiets ophør.

.

Ved Randersbro blev der i 1828 i forbindelse med bortgravning af en lille ø fundet en ca. 27 cm høj bronzefigur, som forestiller Jomfru Maria og nu er kendt som Randersmadonnaen. Oprindelig har Madonnaen holdt Jesusbarnet og jordkloden i sine hænder, begge figurer var dog fraværende ved fremgravningen. Stilistisk dateres figuren, der muligvis er fremstillet i Frankrig, til første halvdel af 1100-tallet.

.

Randers Kommune har 56 kirker, hvoraf 44 er fra middelalderen, mens de resterende er fra nyere tid. Den forholdsvis store bestand af nyere kirker er hovedsagelig koncentreret omkring Randers og er opført siden midten af 1800-tallet som følge af købstadens kontinuerlige befolkningstilvækst. Af middelalderkirkerne stammer størsteparten fra den romanske periode, mens kun et par stykker kan kategoriseres som gotiske nybygninger, herunder Sankt Mortens Kirke i Randers.

Fra området stammer tillige rester af en trækirke i form af den såkaldte Hørningplanke, der i 1887 blev fundet i murfylden af den kvaderstensbyggede Hørning Kirke. Planken, hvorpå er udskåret ormeslyng, har tydelige spor af bemaling og er dateret til ca. 1060. Fragmentet er et særdeles vigtigt vidnesbyrd om vore tidligste, træbyggede kirker fra overgangen mellem vikingetid og middelalder. Ved en større udgravning i 1960 under gulvet i den nuværende Hørning Kirke blev yderligere rester af trækirken dokumenteret, og en rekonstruktion er nu opført ved Moesgaard Museum syd for Aarhus.

Kort over Kirker i Randers Kommune

.

Kirker med romansk oprindelse

Alterbordsforsiden fra det gyldne alter fra Ølst Kirke er formentlig fremstillet af danske håndværkere ca. 1200‑25. Den opbevares i dag på Nationalmuseet.

.

Detalje fra det gyldne alter fra Ølst Kirke. Scenen forestiller besøgelsen, hvor den gravide Jomfru Maria besøger sin kusine Elisabeth, som er gravid med den kommende Johannes Døberen. Scenen blev tillagt stor betydning, fordi man sagde, at Johannes straks genkendte den kommende frelser i fosteret i Marias mave og hoppede af glæde i sin egen mors mave. Personen til højre er en seksvinget engel, en seraf, der står med symbolerne for hhv. månen og solen.

.

De romanske bygninger fordeler sig med 35 kirker opført af granitkvadre, fem af kridt, en enkelt i en blanding af rå og kløvet kamp samt en teglstenskirke. I kvaderkirkernes arkitektur er flere eksempler på interessante egnstypiske detaljer, fx de såkaldte sløjfeportaler, der som type grupperer sig omkring Randers. Det særprægede motiv med de markante slyngninger har sin oprindelse i træskærerkunsten og pryder portalerne i bl.a. Gimming, Lem, Tvede og Ølst Kirker, mens det fine eksemplar fra Gassum Kirke nu befinder sig på Nationalmuseet. Sløjfemotivet genfindes endvidere på to vinduesoverliggere fra Øster Bjerregrav Kirke. I sidstnævnte kirke samt i Ålum Kirke findes tillige eksempler på såkaldte sekssøjleportaler, to af blot seks i hele Jylland. Inspirationen til disse pragtportaler menes at komme fra Viborg, og kirker med disse portaler har generelt en rigere arkitektur end andre kvaderstenskirker.

Af romansk inventar skal fremhæves Ølst Kirkes gyldne alter fra omkring 1200‑25, der nu er udstillet på Nationalmuseet. Der er tale om en alterbordsforside fremstillet af eg, hvorpå forgyldte kobberplader med uddrevne relieffer er fastgjort. Den rigt udsmykkede front viser scener af bl.a. Jesu liv og føjer sig til en række af lignende arbejder, der tilsammen indtager en særstilling i dansk og europæisk kunsthistorie.

Helt unik er den såkaldte Randersmadonna fra ca. første halvdel af 1100-tallet, en Mariafigur, der hører til Nordens ældste af sin slags. Den bronzestøbte figurs proveniens er ukendt, idet den blev fundet i Randers Fjord. Figuren var oprindelig forgyldt og kan således have hørt til et gyldent alter.

Fra senromansk tid stammer endvidere Øster Tørslev Kirkes fornemt udførte træskårne krucifiks, og i flere af områdets kirker er bemærkelsesværdige, romanske kalkmalerier bevaret. Mest berømt er Råsted Kirkes udsmykning af kor og triumfmur, idet ingen anden dansk kirke har en så fuldstændig bevaret bemaling fra perioden (se s. 48). Motivernes sammensætning og flere detaljer i udførelsen af malerierne, der bl.a. omfatter Jesu lidelseshistorie, kendes ikke fra andre romanske udsmykninger. Også kalkmalerierne i digterpræsten St. St. Blichers kirke i Spentrup skiller sig ud. Malerierne er af høj kvalitet og viser bl.a. symboler på hhv. jødedom og kristendom, og såvel motivvalg som placering (korbuen) er enestående.

Kirker i den gotiske periode

Sengotiske kalkmalerier i korhvælvet i Hald Kirke. Figurernes indbyrdes hierarki træder tydeligt frem for beskueren, idet majestasfremstillingen (nederst) er malet i den østlige kappe, mens apostlene, der har blikket rettet mod Kristus, dækker nord- og sydkapperne. Længst mod vest ses de lavere rangerende helgener Petrus Martyr, Olav den Hellige og Sankt Barbara.

.
Arkitekt Frits Uldall bibragte Sankt Mortens Kirke et meget rendyrket gotisk udtryk, der i høj grad udtrykte hans forståelse af stilarten.
.

Det betydeligste gotiske kirkebyggeri i kommunen er Sankt Mortens Kirke, der i sin nuværende skikkelse er opført som Helligåndsklosterkirke. Ud over denne er blot Sødring Kirke ved mundingen af Randers Fjord fra denne periode, formentlig omkring år 1400. Sødring Kirke er en lille langhuskirke, der er opført i munkesten med tresidet østafslutning og har spidsbuede åbninger. Den blev i den seneste del af middelalderen udvidet med et vestfag og et tårn. Kirkens romanske døbefont antyder dog, at bygningen har haft en ældre forgænger.

I gotisk tid blev et stort antal eksisterende kirkebygninger udvidet, idet tårne og våbenhuse skød op overalt; enkelte kirker blev udstyret med korsarme, som i Hørning. Ikke sjældent blev der også tilføjet hvælv i eksisterende bygningsafsnit, der efterfølgende blev udsmykket med kalkmalede dekorationer, hvoraf ganske mange er bevaret. Et eksempel herpå er den romanske teglstenskirke i Udbyneder, hvor de fine sengotiske udsmykninger fra forskellige perioder bl.a. viser en dommedagsscene og en række helgener.

I Hald Kirke viser udsmykningerne bl.a. en sjælden fremstilling af Sankt Kjeld fra Viborg, og desuden kan korbuens intakte malerier sættes i liturgisk sammenhæng med korbuekrucifiks og sidealterudsmykninger. I kirken er tillige en prægtig sengotisk fløjaltertavle af den såkaldte Imperialissima-mester bevaret. Kirkeejeren erhvervede tavlen i 1765 fra Sankt Mortens Kirke i Randers.

Den smalle sengotiske altertavle i Hornbæk Kirke er tilskrevet Claus Bergs værksted, og på triumfmurens væg hænger kirkens meget store unggotiske krucifiks.

Kirker i den efterreformatoriske periode

Altertavlen i Dalbyneder Kirke af Arne Haugen Sørensen fra 1993 er en moderne fortolkning af middelalderens fløjaltertavler. På billedet ses passionssiden, hvor Kristus hænger på korset med tornekronet hoved. Når man drejer de yderste to billedfelter med de korsfæstede røvere om egen centralakse, skifter motivet, og festsiden kommer frem.

.

Enghøj Kirke

.

I tiden efter Reformationen var det især kirkernes inventar, der blev fornyet. Særlig interessant er Kristrup Kirkes fornemme altertavle fra 1598, signeret »Michel van Grønningen«, idet midtfeltets maleri dog er nyopmalet af Erik Bayer i 1909. Mikkel van Groningens »værksted« er tilskrevet en lang række renæssancesnitværker af høj kvalitet, herunder fx prædikestolen fra 1588 i Aarhus Domkirke. Nøglemonumentet er dog den førnævnte Kristrup-tavle, idet denne som den eneste er signeret. I Spentrup er kirkens barokke altertavle og overdådigt udsmykkede prædikestol med lydhimmel udført af Lauridtz Essenbæk omkring 1705.

Et sjældent nybyggeri blev foretaget i Ålum Kirke, hvor det magtfulde renæssancetårn antagelig er opført i slutningen af 1500-tallet. I kirken ligger adskillige medlemmer af Skeelslægten begravet, herunder Christen Skeel (den yngre), der faldt under Københavns belejring i 1659. I Hørning Kirke er det iøjnefaldende barokinventar centreret omkring oberst Hans Friis’ gravkapel, hvor det pompøse marmorepitafium er udført i 1691 af en af tidens førende billedhuggere, den nederlandsk fødte Thomas Quellinus.

Ødekirker

Der er kendskab til 24 ødekirker fra middelalderen i Randers Kommune, heraf flere med uvis beliggenhed. Kun Randrup Kirke (murværk) og Vorup Gamle Kirke (kirkegård) har dele, der stadig er synlige.

I Randers er otte kirker forsvundet, hvoraf seks blev nedlagt efter Reformationen, bl.a. sognekirkerne Sankt Clemens, Sankt Laurentii og Sankt Peder. Tårnene fra Sankt Clemens Kirke og Vor Frue Klosterkirke var efterfølgende en del af byens brandvagt. Vor Frue Kloster blev nedlagt allerede i 1529 og indrettet til borgerhuse, mens dele af kirken stod til 1905. Gråbrødrekloster blev ombygget til slottet Dronningborg, og kirken blev sognekirke for byens østre del til 1698. Sankt Jørgens Hospital med kapel (også kaldet Sankt Johannes Kirke) antages nedlagt senest 1542 som landets øvrige Sankt Jørgensgårde. Kirkefunktionen i Helligåndshusets Kapel er formentlig ophørt ved omdannelsen til kloster og overdragelsen af Sankt Mortens sognekirke til klosteret i 1489. Der kan have været endnu en kirke i byen, idet middelalderlige grave på Rådhustorvet ikke kan knyttes til de kendte kirker.

Da kong Valdemar Atterdag efter et oprør blandt jyske stormænd i 1357 angivelig lod Randershus opføre, skal 11 kirker være blevet nedlagt. Muligvis blev byggematerialer til borgen hentet her. Kun fire af kommunens erkendte ødekirker kan henføres til denne tid, heraf Randrup, Dyrby og Hvidsten Kirker i Gassum Sogn. Hertil kommer Blenstrup Kirke i Gjerlev Sogn, der er arkæologisk undersøgt.

Ved opførelsen af Dronningborg efter Reformationen blev der brugt materialer fra flere kirker, heriblandt Bjergby Kirke i Borup Sogn, nedlagt 1553, og Vorup Gamle Kirke, nedlagt 1552, hvis materialer blev anvendt til en vandmølle ved slottet. Det kan også være tilfældet med Tjæreby Kirke i Gimming Sogn og Essenbæk Klosterkirke i Essenbæk Sogn. Klattrup Kirke og Udbyover Kirke i Udbyneder Sogn blev i ca. 1550 nedlagt ved opførelsen af herregården Overgård. Stangerum Kirke er arkæologisk påvist, og sognet omtales i 1551.

I 1865 var Essenbæk Sognekirke så forfalden, at lensgreven på Gammel Estrup lod den nedrive til fordel for den nuværende kirke, opført i Assentoft. Om Vinstrup Kirke i Dalbyover Sogn, Torup Kirke i Dronningborg Sogn og Mejlby Kirke i Harridslev Sogn vides intet, men i første halvdel af 1900-tallet var ruinerne stadig kendt lokalt. Nu er lokaliseringen usikker.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker

Eksterne links