Assentoft by af . Begrænset anvendelse

Assentoft

Det centrale Assentoft, 2017. Byens begrænsede handel er lokaliseret langs hovedtrafikgaden Storegade, der løber gennem den sydlige del af byen og mod øst via Gl Grenåvej har tilslutning til Grenåvej og Ebeltoftvej. Essenbæk Kirke ligger ud til Storegade. Ved Skolevej ligger Plejecenter Svaleparken, Assentoftskolen og Assentofthallen.
.
Storegade løber i en øst-vest-gående akse gennem Assentoft. Gaden er byens trafikale nerve med forbindelse til Randers i vest og Auning og Grenaa i øst. Det er også her, byens handels- og serviceerhverv er lokaliseret.
.

Assentoft har en befolkning på 3.457 og et areal på 275 ha. Byen er Randers Kommunes næststørste, beliggende 8 km øst for Randers i et naturskønt område, der afgrænses af jernbanelinjen Randers-Grenaa mod nord og hovedvej 16 mod syd.

Morænelandskabet hæver sig her i 40‑50 meters højde over det marine forland, der i Littorinahavets tid var en del af Randers Fjord. Littorinaskrænten er gennemskåret af erosionskløfter, der i dag er skovklædte, og parcelhusene på skrænten har en fin udsigt over fjordengene.

Den øst-vest-gående Storegade er byens gamle handelsgade, der også er en del af den gamle landevej mod Grenaa og derfor trafikalt belastet. Langs med og syd for den gamle landevej ligger resterne af den gamle landsby. Nogle få dagligvarebutikker og detailhandelsforretninger er stadig tilbage. Volkmøllevej er et af de få gadenavne, der vidner om fortidens erhverv. Nutidens erhvervsliv er lokaliseret øst for kirkegården og syd for Gl. Grenåvej i kvarteret Virkevangen, der blev etableret i 1986. En motortrafikvej, det såkaldte nordlige hængsel, blev færdig i 2014. Den er anlagt for at lette tilkørslen til motorvejen ved Sønder Borup for erhvervsliv og beboere i den østlige del af byen.

Assentoft er en udpræget boligby med et stadigt voksende indbyggertal, og den tjener som forstad til Randers. De første parcelhuskvarterer blev anlagt i 1960’erne i byens vestlige del, men få år senere blev et nyt boligområde etableret øst herfor ved Essenbækgård, og de senere udvidelser foregik også mod nord og øst med både storparceller, villaer og rækkehuse, senest ved landsbyen Drastrup, der skal blive kommunens pilotprojekt for bæredygtig vandhåndtering. På sigt er det planen, at de to byområder vokser sammen, men samtidig skal det tilstræbes, at landsbymiljøet bevares. Det er karakteristisk for Assentofts boligkvarterer, at de ligger i afgrænsede lommer, der er friholdt for gennemkørende trafik.

Betydning af bynavnet Assentoft

Den ældst kendte kilde til navnet Assentoft er fra 1579, hvor formen Assentofftt optræder. I senere kilder findes former som Asentofft (1608) og Assentoffte (1688). Navnet er formodentlig sammensat med det gammeldanske kvindenavn Āsgunn og substantivet toft med betydningen »bebyggelsesareal«. Det betyder således »Āsgunns bebyggelsesareal«.

Mere om bynavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links