Bebyggelse i Grenaa af . Begrænset anvendelse

Grenaa

Det centrale Grenaa, 2017. Den ældste del af byen ligger i området omkring Storegade, Lillegade, Nørregade, Søndergade og Kannikegade, hvor det middelalderlige gadenet er bevaret. Det er også her, en betydelig del af byens butiksliv er lokaliseret. I den vestlige del af byen er der golfbane, og området syd for byen er præget af fritidslandskabet med den store kommunale plantage, Fuglsang Hede, idrætsfaciliteter, campingplads, naturcenter, badestrand, ferieby og store sommerhusområder. Fra Grenaa Kirke er der mod øst ca. 3 km til havnen og mod syd ca. 1 km til hovedvejene mod Randers i vest og Aarhus i sydvest.

.

Rådhuset i Grenaa blev opført 1979‑80 og blev i 2007 det fortsættende rådhus i den nye Norddjurs Kommune. Rådhuset har en vinkelformet forhal og en indre glasdækket arkade.

.
Kort over Grenaae Bye opmaalt Aaret 1799 af M. T. Storm
Af .

Bredgade i det centrale Grenaa flankeret af byhuse og lav lejlighedsbebyggelse. Umiddelbart nord for gaden og i hele dens længde ligger Grenaa Kirkegård.

.

Østergade i Grenaa er butiks- og gågade.

.

Grenaa har en befolkning på 14.856 og et areal på 1.121 ha. Byen er Djurslands største, og her bor næsten 40 % af kommunens indbyggere. Byen ligger 28 km nordnordøst for Ebeltoft, 53 km øst for Randers og 52 km nordøst for Aarhus.

Det meste af Grenaas areal er meget fladt, da det ligger ved Kolindsunds munding på havbund, der er hævet efter sidste istid, men mod nord har byens huse spredt sig op på det tilstødende og højereliggende morænelandskab.

Tidligere lå hele byen nord for Grenaaen, men nu danner åen en grøn kile gennem byen, der også er ekspanderet mod syd. Ved åmundingen er anlagt en lystbådehavn. Grenaa Havn ligger lige nord for åmundingen. Færgeruten Grenaa-Hundested blev nedlagt i 1996. 3 km vest for havnen ligger den ældste del af byen, hvor middelalderkøbstadens gadenet er intakt. Fra nordvest fører Lillegade og Storegade frem til byens torv. Her mødes også Nørregade, Mogensgade og Søndergade. Fra Torvet fører gadeforløbet Østergade-Østerbrogade-Havnevej-Strandgade mod havnen.

Cirka en tredjedel af alle kommunens butikker er samlet i den gamle bymidte, hvilket gør Grenaa til Djurslands største handelscenter. Syd for og vest om byen løber en ringvej.

Industrialiseringen satte ind i sidste del af 1800-tallet og gav byen vækst. Først i form af landbrugs- og oplandsorienteret industri og oplandsrettet service og handel. Siden udvikledes et bredt spektrum af anden industri. Fra midten af 1900-tallet var Grenaa en industriby, men den funktion er siden reduceret til fordel for serviceerhverv, oplandsfunktioner og turistsektoren. Tomme arealer efter de nu nedlagte fabrikker har givet muligheder for nye forretninger, boliger og forbedrede trafikforhold, fx ved N P Josiassens Vej, der fører til Grenaas campusområde. Her er en række uddannelsesinstitutioner lokaliseret: gymnasium, teknisk skole, handelsskole og IT-college. Nye boligområder er især udpeget i byens sydlige retning, men også mod nord ved Dolmer.

Det vigtigste erhvervsområde ligger i byens nordøstlige del, hvor der både er industri og andre virksomheder med god adgang til havnen. En ny omfartsvej nord om byen med tilslutning til hovedvejen til Randers er ved at blive anlagt for at aflaste havnens bagland.

Byens rekreative områder findes dels i vest ved anlægget, hvor også kulturhuset Pavillonen ligger, dels ved kysten mod øst og syd, hvor turisterne finder Kattegatcentret ved lystbådehavnen, en stor kommuneplantage med skov, hede og en flere kilometer lang, børnevenlig badestrand. Grenaa var 1970‑2007 kommunalt center i storkommunen af samme navn.

Betydning af bynavnet Grenaa

Den ældst kendte kilde til navnet Grenaa er fra *ca. 1250, hvor formen Grindhøgh optræder. I senere kilder findes former som Grinøgh (ca. 1270), Grindhøe (*1333) og Greenaae (1467). Navnet er sammensat enten med et gammeldansk substantiv *grind, som betyder »grus«, eller et andet enslydende gammeldansk substantiv *grind, som betyder »led, låge«, og substantivet høj. Efterleddet var i løbet af 1400-tallet svækket så meget, at det blev misforstået til at være substantivet å. Den oprindelige navneform sigter enten til »højen med grus« eller til »højen med eller ved leddet«.

Mere om bynavne i kommunen

Grenaas byvåben

Seglet, hvorfra motivet kendes, er sandsynligvis fra omkring år 1300. Seglet blev d. 15. marts 1938 registreret i Kommunevåbenregisteret for Grenaa Købstad og ført af Grenaa Kommune fra 1970 og indtil 2007.

Byvåben Grenaa. Seglets beskrivelse: En strøm, hvorover en pælvis stillet bro, der forbinder to bygninger, hver besat med tre kors og ledsaget øverst af en måne og en stjerne og nederst af en stjerne og en måne. Seglet har været anvendt som et våben med tinkturer (farver) uden at være registreret som et våben.

.

Videre læsning

Læs mere om byer i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links