Kulturperronen i Auning af . Begrænset anvendelse

Auning

Nybyggede boliger på Tårup Kærvej nord for Auning og vest for landsbyen Tårup.
.

Auning har en befolkning på 3.008 og et areal på 229 ha. Byen ligger ca. 33 km nordnordøst for Aarhus og ca. 21 km øst for Randers i et relativt fladt område, der er en smeltevandsslette, som blev dannet, da isranden under den seneste istid havde en stilstandsperiode i Mols Bjerge. Egnen øst for byen er præget af store skove (Løvenholmskovene). Auning har en god beliggenhed i forhold til infrastrukturen, idet landevejen mellem Randers og Grenaa går gennem byen, og den forholdsvis korte afstand til Aarhus og Randers medfører pendling til de to byer.

Gaderne Vestergade-Østergade, som krydses af Nørregade-Torvegade, der mod syd støder til Århusvej, afspejler delvis landsbyens struktur, men der er ingen gamle huse bevaret. Lidt nord for krydset ligger Auning Kirke. Det tidligere Auning Rådhus er i dag ombygget til lejligheder. Byen har to forretningscentre, det nordlige bycenter ved Centervej og det sydlige bycenter omkring Torvegade og Mølletorvet, mens det meste af byens industri befinder sig syd for hovedvejen. Den gamle stationsbygning huser nu et advokatkontor, og i forlængelse heraf ligger Kulturperronen, et nybygget bibliotek og forsamlingshus placeret over det gamle jernbanetracé. Banestrækningen Auning-Allingåbro er erstattet af en cykel- og gangsti.

I den kommunale planlægning betragtes Auning som hovedby, og der arbejdes på byfornyelse og på at styrke service, detailhandel og befolkningsudviklingen. Nye byudviklingsområder er bl.a. udlagt i den østlige del af byen ud mod Løvenholmskovene, mens der også er mulighed for at placere nye boliger centralt i byen. Trafikalt er det både et sikkerheds- og miljømæssigt problem, at hovedvejen går gennem byen, og den skiller desuden de to bycentre. Industrivej-Energivej, der løber i en bue syd om byen med forbindelse til landevejen mellem Randers og Grenaa, blev etableret i 1980’erne.

Betydning af bynavnet Auning

Den ældst kendte kilde for navnet Auning er fra 1450, hvor formen Aningh optræder. I senere kilder findes former som Ovningh (1462), Affning (1508) og Auningh (1610). Navnet er sammensat af det gammeldanske substantiv *ān, som betyder »stribe, strimmel«, og endelsen -ung, som i stednavne angiver, at der er tale om et sted eller område. Navnet sigter således til et sted med en stribe eller strimmel, antageligvis et langstrakt jordstykke.

Mere om bynavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links