Den middelalderlige landsby findes i den nordlige del af Auning, men det er den langstrakte vejby, der er byens fremmeste karakter. På Kirkevej 2 ligger Auning Kirke fra 1100-tallet opført i kvadre, men fremstår i dag noget ombygget efter tilføjelse af et tredje fag samt våbenhus og tårn i munkesten i 1600-tallet. Ikke langt fra kirken, på Kirkegade 19, ligger kirkekontoret indrettet i den gamle kirkelade. Ved jernbanens indvielse var landevejen blevet så stærk en akse, at den sædvanlige centrumdannelse omkring krydset mellem landevej og jernbane ikke blev så udtalt som i andre stationsbyer.
Stationsbygningen fra 1876 er i lighed med de øvrige på banen tegnet af Heinrich Wenck i rødsten med skifertag og udskårne trækonsoller. Bygningen har fem fag med en markant side i risalit asymmetrisk placeret i den nordlige ende, et træk, der bidrager til et uharmonisk helhedsindtryk.
Ved siden af stationen ligger Kulturperronen. Bygningens bølgende teglfacade følger Torvegade og lægger sig ligeledes parallelt med – og ovenpå – den nu nedlagte jernbane. Et in situ-støbt indgangsparti leder ind i bygningen, hvor glaspartier i enderne af huset tillader kig ned ad de gamle banevolde.
