Løvenholmskovene

Løvenholmskovene kanter Langsø nordøst for Gjesing Mose. Det store skovområde består af tilplantede landbrugsarealer og gamle løvskove, som tilhørte de omkringliggende godser. Op gennem 1920’erne og 1930’erne opkøbte godsejer Valdemar Uttental gradvis skovene, indtil hele området lå under Løvenholm Gods. I 1947 oprettede han Løvenholm Fonden, som i dag ejer Løvenholmskovene.
.
Svalekliren adskiller sig fra de fleste andre vadefugle ved at yngle i skove. Den placerer reden oppe i træerne og benytter gerne forladte drosselreder, hvis muligheden byder sig. Svalekliren foretrækker skove med åbne moser og vandhuller, hvilket den finder flere steder på det nordlige Djursland, bl.a. i Løvenholmskovene.
.

Fra Auning og langs grænsen mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner strækker de 3.344 ha store Løvenholmskove sig mod øst. Løvenholmskovene ligger i et kuperet landskab, hvor de højeste bakker når op over 60 m.o.h. De består af flere mindre, navngivne skove, der tilsammen danner det store, sammenhængende skovområde.

Løvenholmskovene er i dag en blandet løv- og nåleskov. Løvskoven dækker 995 ha og består primært af bøg og vintereg, mens nåleskoven, som domineres af rødgran, strækker sig over 1.685 ha. Derudover rummer skovene også flere arealer med juletræer, især på tidligere marker.

I skovene støder man mange steder på resterne af tidligere vidtstrakte højmoser. De opstod i vandfyldte lavninger, som med tiden groede til og udviklede sig til højmoser, der rejste sig op over det omkringliggende landskab. I løbet af 1800- og 1900-tallet foregik der en storstilet tørvegravning i moserne, og mange af de gamle tørveskær fremstår i dag som skovsøer. Det gælder dog ikke Langsø, som er en naturlig sø.

Plantelivet varierer efter de forskellige naturtyper, som tilsammen udgør det forskelligartede område. I løvskovene vokser planter som blåbær, hvid anemone, alm. kohvede, majblomst og håret frytle, mens man i nåleskovene bl.a. kan finde skovsyre, skovstjerne, lyngsnerre og bølget bunke. Resterne af højmoserne rummer en typisk moseflora med planter som hedelyng, tranebær, tuekæruld, klokkelyng, rosmarinlyng, rundbladet soldug, blåtop og hvid næbfrø.

Skovene har et rigt fugleliv, og alene i Løvenholm Skov er der registreret godt 100 forskellige fuglearter. Ud over de almindelige skovfugle omfatter ynglefuglene også arter som hvepsevåge, musvåge, sortspætte, grønspætte, vendehals og ravn. I moserne yngler desuden både trane og svaleklire. Løvenholmskovene har en meget stor bestand af krondyr, som tilhører den oprindelige jyske stamme. Dertil kommer et mangfoldigt insektliv. I skovlysningerne flyver eksempelvis den sjældne dagsommerfugl brun pletvinge side om side med bl.a. dukatsommerfugl og kejserkåbe.

Fem adskilte områder i Løvenholmskovene er udpeget som habitatområde. De fem områder dækker tilsammen et areal på 155 ha. Derudover er Eldrup Skov udpeget som nationalt geologisk interesseområde.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove

Eksterne links