Norddjurs Kommune præges i dag af et landligt landskab med store skove. Knap 22 % af arealet er skovbevokset, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet på 16 % (se Figur 1). Der er hovedsagelig tale om store, sammenhængende skovområder på de mest sandede jorder midt på Djursland og omkring store herregårde som Løvenholm, Sostrup, Stenalt, Katholm og Mejlgård. Dertil kommer de betydelige plantager, som i de seneste par generationer er etableret ved kysten i nordøst og i tilknytning til Grenaa. Også andelen af tørre naturtyper ligger med 4 % over landsgennemsnittet på 3 % og findes især på Anholt og langs kysten. Derimod er andelen af våde naturområder lav og dækker mindre end 4 % af arealet i forhold til et landsgennemsnit på 7 %. Det skyldes bl.a. den ret sandede og dermed tørre jord, og at en del vådområder ligger inde i skovene og dermed bliver registreret som skov.
Det bebyggede areal er ret begrænset og findes især i og omkring Grenaa, som er langt den største by i kommunen. Andre større bysamfund som Auning, Allingåbro og Ørsted samt de store sommerhusområder langs kysten fylder dog også godt i landskabet.
Landskabet i Norddjurs Kommune er ret kontrastfyldt og består enten af en meget stor andel landbrug eller af områder med megen skov og øvrig natur. Således fylder naturen meget omkring Hemmed, Fjellerup, Gjesing, Auning og Glesborg samt på Anholt, mens nogle af de mest intensivt opdyrkede arealer i kommunen ligger ved Karlby, Voldby, Vester Alling og Veggerslev, hvor ca. 90 % af arealet er landbrugsjord.
Ikke mindst pga. de store godser er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse høj og ligger med 73 ha pænt over landsgennemsnittet på 64 ha (se Figur 2). Sådan har det været i generationer, selv om væksten har fået yderligere fart i forbindelse med den generelle strukturudvikling i landbruget.
Husdyrproduktionen præges i høj grad af svin, som står for det største antal dyreenheder. Dertil kommer et betydeligt hønse- og slagtekyllingehold. Fordelingen af de dyrkede afgrøder svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Andelen af korn er med 64 % mod 55 % i hele landet noget større. Derimod er andelen af grøntfoderafgrøder og græsarealer uden for omdrift lidt lavere end på landsplan. Til gengæld dyrkes der flere grøntsager, hvis andel har været stigende inden for det seneste årti. I 2010 lå arealet med grøntsager på ca. 1.000 ha, svarende til godt 2 % af landbrugsarealet, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet.
Samlet set dækker landbruget i dag 61 % af kommunens areal, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Hvor andelen med landbrug i de fleste andre kommuner har været jævnt faldende gennem de seneste 70‑80 år, har landbrugsarealet i Norddjurs Kommune holdt sig temmelig konstant. Kornarealet er fordoblet siden ca. 1950, hvor kvægbrug og tilhørende grovfoderafgrøder fyldte forholdsvis mere end i dag, men har været stabilt siden 1971. Samtidig er antallet af svin i kommunen steget med næsten en faktor fem siden 2. Verdenskrig. I de seneste tiår er antallet af svin fortsat med at vokse, om end væksten har været knap så voldsom som i andre, mere husdyrtætte egne af Jylland.
Hele kommunen dræner til Kattegat. Da kystvandenes følsomhed er forholdsvis lav, medfører det ikke større problemer med vandmiljøet. Den ekstensive arealanvendelse med mange skove betyder, at udvaskningen af næringsstoffer er lav, ligesom ammoniakluftforureningen især langs kysterne er under landsgennemsnittet. Det er bl.a. positivt for plantelivet i de ofte sårbare naturtyper, som er følsomme over for tilførsel af næringsstoffer. I nærheden af større husdyrbrug kan luftforureningen med ammoniak dog lokalt være højere. I den østlige del af kommunen, hvor undergrunden ofte er sandet, er der risiko for problemer med nitrat i grundvandet. Derfor holder kommunen særlig fokus på at reducere udvaskningen til grundvandsmagasinerne.
