Arealanvendelsen i Norddjurs Kommune i hhv. 1789 og 2017 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemløbet. Særlig iøjnefaldende er forøgelsen af skovarealet, som næsten er tredoblet, mens både hede- og vådbundsarealerne er reduceret. Bemærkelsesværdig er også søen Kolindsund, som blev tørlagt 1872‑80 og i dag fortrinsvis er landbrugsland.

.

Mark i udkanten af den nordlige del af Grenaa Havn. Bagerst står den 24.500 tons tunge borerig Mærsk Inspirer.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Norddjurs Kommunes nuværende grænser. Anholt er ikke medtaget i den tidligste opgørelse fra 1688‑1805, da der ikke eksisterer topografiske kort over øen i samme målestok som de øvrige dele af kommunen.

.
Udsigt over landbrugslandskabet ved landsbyen Enslev vest for Grenaa. Frem til tørlægningen af Kolindsund udgjorde dette område nordsiden af den store sø.
.

Norddjurs Kommune rummer talrige spor efter de første mennesker, som i stenalderen bosatte sig ved søer og vandveje, hvor mulighederne for jagt og fiskeri var gode. Med landbrugets udbredelse i jernalderen begyndte menneskene at sprede sig ud over området.

I slutningen af 1600-tallet var ca. 39 % af kommunens landskab under omdrift. Landbruget blev intensiveret efter udskiftningen omkring år 1800, og i slutningen af 1800-tallet var ca. to tredjedele af kommunens landskab under omdrift. Tørlægningen af Kolindsund 1872‑80 bidrog yderligere til det voksende landbrugsareal.

Landbrugsarealet holdt sig relativt stabilt frem til 1950, men faldt siden en smule, så det med 61 % i dag svarer til landsgennemsnittet. Husdyrproduktionen præges i høj grad af svin, mens fordelingen af de dyrkede afgrøder nogenlunde svarer til landsgennemsnittet. Til gengæld er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse stor og ligger i dag 9 ha over landsgennemsnittet. Det skyldes især de store godser i kommunen.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Selv om jordbunden i det meste af kommunen er sandet, har den været attraktiv for mennesker, som har sat deres aftryk i området siden stenalderens begyndelse. I stenalderen var det især kysten, indsøen Kolindsund og sundet mellem Ørsted og Vivild, som med deres jagt- og fiskerimuligheder trak mennesker til. Bortset fra det lerholdige område omkring Ørsted er sporene efter disse første mennesker talrige i det meste af kommunen. Fundene omfatter bl.a. flere køkkenmøddinger.

Også i bronzealderen var der stor menneskelig aktivitet, som især koncentrerede sig nord og syd for Kolindsund i den østlige del af den nuværende kommune. I jernalderen spredte aktiviteterne sig også mod vest, hvor de ofte mere lerholdige jorder gjorde området tiltrækkende for et voksende landbrug.

Middelalder

I vest og omkring Grenaa i øst viste området allerede ved middelalderens begyndelse tegn på at være et gammelt dyrkningslandskab. Det fremgår bl.a. af de stednavne, som ender på -lev og -inge, og som kan spores tilbage til jernalderen.

Mens sognene i øst var små, opstod der i resten af kommunen overvejende større sogne. Til gengæld indeholdt de flere større landsbyer. Kun i den midterste del var der en del enkeltgårde, og det er netop dette område, der fremtræder som kommunens hedebygd. Derimod var der en rigt udnyttet agerbygd i de lerede områder vest for Grenaa samt i og omkring Ørsted. I resten af kommunen fandtes den mere ekstensive skov- og overdrevsbygd.

1536-1850

I slutningen af 1600-tallet var ca. 39 % af kommunens landskab under omdrift. Det var præget af store forskelle, således at sognene i øst havde over halvdelen af arealet under plov, ligesom store områder i vest havde 40‑50 % af arealet under omdrift. Derimod havde sognene i den midterste hedebygd mindre end 20 % under plov. Til gengæld var der her vidtstrakte hedeområder. Det gælder også den lille landsby på det sandede Anholt, men her var hovederhvervet fiskeri, herunder sælfangst.

Omkring år 1800 udgjorde hederne ca. 9 % af det samlede areal. Engene udgjorde ca. 13 % og fordelte sig over hele kommunen, men med de største koncentrationer langs Kolindsund og de tidligere vådområder. Skovenes areal udgjorde ca. 8 % og lå især i den midterste del af den nuværende kommune, hvor der også var flere herregårde.

Herregårdene var rigt repræsenteret, og en tredjedel af sognene rummede mindst én herregård. De lå typisk i kanten af agerbygden, hvor der var rige skov- og engressourcer, som kunne udnyttes til studedrift.

Dyrkningssystemerne delte kommunen i to. På de lerede jorder i den vestlige tredjedel var der regulært trevangsbrug, mens der i resten af kommunen var græsmarksbrug, uanset om jordbunden var leret eller sandet.

Efter 1850

Efter udskiftningen omkring år 1800 blev landbruget intensiveret, og i 1881 var ca. 2/3 af kommunens landskab under omdrift. Det skete på bekostning af de ekstensive græsningsområder, som blev reduceret til ca. 5 %. Arealerne med enge, skove og heder forblev derimod stort set uændrede. Derudover bidrog afvandingen af Kolindsund 1872‑80 til det voksende landbrugsareal.

Frem mod 1950 holdt landbrugsarealet sig på ca. 69 %. Til gengæld voksede skovarealet gennem anlæggelsen af plantager til 13 %, mens engene og hederne svandt ind til hhv. 3 og 1 %. Skovrejsningen fandt især sted i de midterste og nordøstlige dele af kommunen, hvor jordbunden er sandet. Ved Glatved Strand blev der etableret store kalkbrud, hvor danienkalk blev indvundet til bygge- og anlægsindustrien, mens der ved Bønnerup Strand var kommet sommerhusbebyggelser.

Udnyttelse af landskabet i dag

Figur 1. Arealanvendelsen i procent i Norddjurs Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Figur 2. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i ha i Norddjurs Kommune og landet som helhed. Siden 1971 har strukturudviklingen mod større bedrifter været betydelig og afspejler således udviklingen i resten af landet. I Norddjurs Kommune har udviklingen dog været særlig markant, og den gennemsnitlige bedriftsstørrelse har i hele perioden ligget over landsgennemsnittet.

.

Norddjurs Kommune præges i dag af et landligt landskab med store skove. Knap 22 % af arealet er skovbevokset, hvilket er betydeligt over landsgennemsnittet på 16 % (se Figur 1). Der er hovedsagelig tale om store, sammenhængende skovområder på de mest sandede jorder midt på Djursland og omkring store herregårde som Løvenholm, Sostrup, Stenalt, Katholm og Mejlgård. Dertil kommer de betydelige plantager, som i de seneste par generationer er etableret ved kysten i nordøst og i tilknytning til Grenaa. Også andelen af tørre naturtyper ligger med 4 % over landsgennemsnittet på 3 % og findes især på Anholt og langs kysten. Derimod er andelen af våde naturområder lav og dækker mindre end 4 % af arealet i forhold til et landsgennemsnit på 7 %. Det skyldes bl.a. den ret sandede og dermed tørre jord, og at en del vådområder ligger inde i skovene og dermed bliver registreret som skov.

Det bebyggede areal er ret begrænset og findes især i og omkring Grenaa, som er langt den største by i kommunen. Andre større bysamfund som Auning, Allingåbro og Ørsted samt de store sommerhusområder langs kysten fylder dog også godt i landskabet.

Landskabet i Norddjurs Kommune er ret kontrastfyldt og består enten af en meget stor andel landbrug eller af områder med megen skov og øvrig natur. Således fylder naturen meget omkring Hemmed, Fjellerup, Gjesing, Auning og Glesborg samt på Anholt, mens nogle af de mest intensivt opdyrkede arealer i kommunen ligger ved Karlby, Voldby, Vester Alling og Veggerslev, hvor ca. 90 % af arealet er landbrugsjord.

Ikke mindst pga. de store godser er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse høj og ligger med 73 ha pænt over landsgennemsnittet på 64 ha (se Figur 2). Sådan har det været i generationer, selv om væksten har fået yderligere fart i forbindelse med den generelle strukturudvikling i landbruget.

Husdyrproduktionen præges i høj grad af svin, som står for det største antal dyreenheder. Dertil kommer et betydeligt hønse- og slagtekyllingehold. Fordelingen af de dyrkede afgrøder svarer nogenlunde til landsgennemsnittet. Andelen af korn er med 64 % mod 55 % i hele landet noget større. Derimod er andelen af grøntfoderafgrøder og græsarealer uden for omdrift lidt lavere end på landsplan. Til gengæld dyrkes der flere grøntsager, hvis andel har været stigende inden for det seneste årti. I 2010 lå arealet med grøntsager på ca. 1.000 ha, svarende til godt 2 % af landbrugsarealet, hvilket er det dobbelte af landsgennemsnittet.

Samlet set dækker landbruget i dag 61 % af kommunens areal, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Hvor andelen med landbrug i de fleste andre kommuner har været jævnt faldende gennem de seneste 70‑80 år, har landbrugsarealet i Norddjurs Kommune holdt sig temmelig konstant. Kornarealet er fordoblet siden ca. 1950, hvor kvægbrug og tilhørende grovfoderafgrøder fyldte forholdsvis mere end i dag, men har været stabilt siden 1971. Samtidig er antallet af svin i kommunen steget med næsten en faktor fem siden 2. Verdenskrig. I de seneste tiår er antallet af svin fortsat med at vokse, om end væksten har været knap så voldsom som i andre, mere husdyrtætte egne af Jylland.

Hele kommunen dræner til Kattegat. Da kystvandenes følsomhed er forholdsvis lav, medfører det ikke større problemer med vandmiljøet. Den ekstensive arealanvendelse med mange skove betyder, at udvaskningen af næringsstoffer er lav, ligesom ammoniakluftforureningen især langs kysterne er under landsgennemsnittet. Det er bl.a. positivt for plantelivet i de ofte sårbare naturtyper, som er følsomme over for tilførsel af næringsstoffer. I nærheden af større husdyrbrug kan luftforureningen med ammoniak dog lokalt være højere. I den østlige del af kommunen, hvor undergrunden ofte er sandet, er der risiko for problemer med nitrat i grundvandet. Derfor holder kommunen særlig fokus på at reducere udvaskningen til grundvandsmagasinerne.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Norddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber