Middelalderen i Norddjurs Kommune

Blandt de mange kalkmalerier fra ca. 1525 i Estruplund Kirke, der bl.a. viser scener fra Det Gamle og Nye Testamente, er der også denne fremstilling af en vred kvinde, der banker en djævel. Kvinden er fremstillet som en gift kvinde, hvilket angives ved, at hun bærer hovedlin, der dækker hendes hår. Billedet er anbragt på skibets nordvæg; nord var kvindesiden i kirken.
.

I højmiddelalderen anlagdes flere bebyggelser, og der blev etableret sogne. Efter en befolkningsnedgang som følge af den sorte død fra midten af 1300-tallet kan der i senmiddelalderen i flere egne igen konstateres fremgang. Grenaa opstod i 1100-tallet og fik købstadsrettigheder ca. 1250- 1300. Ud over handel og håndværk måtte indbyggerne, som resten af kommunens befolkning, ernære sig af landbrug.

Administrativ inddeling

Den nuværende Norddjurs Kommune består af de middelalderlige Djurs Nørre Herred og Rougsø Herred samt nordre halvdel af Djurs Søndre Herred og den nordøstlige tredjedel af Sønderhald Herred. I administrativ henseende lå hele kommunen i den tidlige middelalder under Åbosyssel og kom i senmiddelalderen under Kalø Len, dog undtaget Rougsø Herred, der fra 1521 til 1580 var et selvstændigt len. I kirkelig henseende lå hele den nuværende kommune under Aarhus bispestol, dog undtaget øen Anholt, der indtil efter Reformationen hørte under Morup Sogn i Halland og dermed ærkesædet i Lund.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ud fra stednavnene og kirkernes byggeform i Norddjurs Kommune kan man slutte, at Holbæk, Voer og Ørsted er de ældste sogne i Rougsø Herred, idet der her i løbet af 1100-tallet blev opført kirker af granitkvadre. Den højmiddelalderlige nyopdyrkning og befolkningsmæssige ekspansion kan spores i teglstenskirkerne i sognene Udby og Estruplund, der må være blevet til i løbet af 1200-tallet. Endnu i 1315 beretter Aarhus domkapitel, at Voer Sogn var inddelt i »svinslag«, dvs. at sognet var kraftigt skovbevokset, og svin gik på olden. Kirkerne blev alle udbygget i løbet af senmiddelalderen, hvilket kan være tegn på det ressourcemæssige overskud, der var et resultat af befolkningsfaldet efter pesten. Ørsted var i senmiddelalderen ved at udvikle sig til en betydelig by med sejlforbindelse til Grund Fjord, men i 1457 blev det forbudt for byens indbyggere at drive handel af hensyn til Randers.

I resten af kommunen blev alle sognekirkerne opført i romansk tid, ca. 1100‑1250, og alle undtagen Gjerrild Kirke viser tegn på senmiddelalderlige til- og ombygninger. De mere karrige jorde i Djursland har her medført en mindre tæt sognestruktur end i fx Østjylland eller de vestlige Limfjordsegne, og der er da også tre eller fire nedlagte kirker i området ned mod Kolindsund, hvor sogne i senmiddelalderen er blevet opgivet som følge af den senmiddelalderlige krise.

Syd for Kolindsund og i de vestligste sogne af den nuværende kommune (i Sønderhald Herred) må der have været flere ressourcer, idet kirkerne her fik større og mere omfattende tilbygninger i form af såvel hvælv som tårne og våbenhuse i senmiddelalderen. Dog forsvandt også i denne periode flere såkaldte torper, nyanlagte landsbyer, der var blevet grundlagt i højmiddelalderen, fx landsbyen Vådkær i Vivild Sogn, der nævnes i 1420.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Transport i området har fra gammel tid dels foregået til lands, dels til vands. Grenaa blev tidligt et vigtigt trafikknudepunkt, hvor landevejen krydsede vandvejen. I middelalderen var der ad landevej forbindelse fra Grenaa over Enslev og Auning til Randers og fra Grenaa via Trustrup til Ebeltoft. For varetransporten var de bedste muligheder ad vandvejen. Det nu tørlagte Kolindsund var farbart for både vikingetidens og den tidlige middelalders skibstyper, og man har kunnet sejle ad åen ved Grenaa, gennem Kolindsund og helt ind til Kolind.

At man både hos Saxo og Snorri Sturluson kan læse om søslag på Djursåen (Kolindsund) udkæmpet af hhv. kong Svend Estridsen ca. 1060 og kong Valdemar den Store ca. 1165 mod norske styrker, er værdifulde vidnesbyrd om Kolindsunds betydning for søfarten i tidlig middelalder. I forbindelse med arbejdet med at dræne og kultivere Kolindsund, der blev indledt i 1872, er der gjort våbenfund fra hele sundet, hvoraf nogle må have tilknytning til søslagene.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Kongemagten havde endnu på Kong Valdemars Jordebogs tid i 1231 besiddelser nær Grenaa, hvor den sandsynligvis oprindelig har været interesseret i indsejlingen til Kolindsund og dermed adgangen til store dele af Djursland, indtil mundingen til sundet sandede til i den begyndende middelalder. Grenaa var oprindelig en landsby, der omkring midten af 1100-tallet udviklede sig til den nuværende kommunes eneste middelalderlige købstad. Grenaa fik i perioden 1250‑1300 købstadsrettigheder, og gennem det meste af middelalderen var borgerne i den lille købstad nødt til at ernære sig af landbrug ved siden af handel og håndværk. Dette hang sammen med det relativt tyndt befolkede bagland, men også de problematiske besejlingsforhold, der i senmiddelalderen var decideret hæmmende for byens videre udvikling. I 1471 ydede Grenaa militærtjeneste på niveau med Holstebro, Varde og Vejle, men kun en fjerdedel af Viborgs og en ottendedel af Aarhus’ bidrag. I 1505 fik Grenaa af kong Hans eneret på al handel inden for to mil, dvs. 15 km, fra byen, men havde svært ved at hævde disse rettigheder.

Herregården Holbækgård var i 1400-tallet et stridspunkt mellem Aarhusbispen og slægten Munk. Estruplund tilhørte omkring år 1500 slægten Rosenkrantz, mens Stenalt, der nævnes første gang i 1375, var i slægten Mus’ besiddelse. På Djursland nævnes Gammel Estrup første gang i 1340, og den tilhører da slægten Brock. Gården blev ødelagt af kong Valdemar Atterdag i 1359 under det jyske oprør, men blev siden genopført. Hevringholm, der nævnes første gang i 1377, var stamsæde for slægten Rosenkrantz, mens Gjesingholm i 1445 blev skødet til Essenbæk Kloster. På Djursland finder man også Stensmark, som ifølge Kong Valdemars Jordebog hørte til kronens gods, men gården blev i 1441 sammen med Grenaa og Anholt forlenet til storadelsmanden Otte Nielsen Rosenkrantz, hvis familie sad på gården indtil efter Reformationen. Sostrup var oprindelig en kongelig besiddelse, men kom allerede på adelige hænder i 1300-tallet. I Djurs Sønder Herred blev Katholm ødelagt af kong Valdemar Atterdag i 1359, men blev siden genopført.

Ud over adelen ejede også Aarhus bispestol jord i den nuværende kommune, og i senmiddelalderen voksede omfanget af dette jordegods, i takt med at den djurslandske adel gav, solgte eller mageskiftede jord til kirken.

Af de bevarede lensregnskaber fra tiden lige før Reformationen fremgår det, at landbruget var det primære erhverv for langt hovedparten af befolkningen. Bønderne dyrkede især rug og byg samt holdt kvæg med en betydelig smørproduktion. Samtidig fandtes der allerede i højmiddelalderen betydelige fårehold, især i Rougsø Herred, og meget fjerkræ. Langs kysterne fangede man især sild, mens man ved Kolindsund havde ålegårde. På Anholt var silde- og sælfangst sammen med bjergning af vraggods fra strandinger hovederhverv.

Landbebyggelsen var formentlig præget af terræn-/vejbyer, undtagen i det skovrige område mellem Auning og Ryomgård. Fortelandsbyer, som ligeledes ses mange steder i området, var desuden dominerende nord for Grenaa. Herudover findes der et vist indslag af spredte enkeltgårde flere steder i kommunen. Der er fundet arkæologiske spor af den middelalderlige landbebyggelse i en række landsbyer. De mest omfattende fund stammer fra middelalderbebyggelsen ved Glesborg Gadekær, hvor der er dokumenteret velbevarede bebyggelsesspor fra middelalderen. Blandt fundene skal især fremhæves et ca. 5 m bredt bulhus med kraftige stolper dateret til højmiddelalderen.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund

Kirialskatten, fundet lidt uden for Grenaa i 1967, er Danmarks største skattefund. Sølvmønterne vejer ca. 40 kg, og skattens meget store værdi gør det sandsynligt, at den tilhørte en lokal herremand.

.

To ud af seks af de middelalderlige skattefund i området er blandt landets mest interessante. Ågadeskatten, bestående af mindst ca. 12.000 mønter, udgør grundstenen i kendskabet til kong Valdemar Sejrs udmøntninger. Indtil fundet af denne skat var et kronologisk system for periodens mønter meget usikkert. Kirialskatten, der er Danmarks største skattefund, blev fundet lidt uden for Grenaa. Den består af ikke mindre end 81.422 franske, engelske og i særdeleshed tyske hulpenninge nedgravet i to malmgryder i 1360’erne.

Videre læsning

Læs mere om historie i Norddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder

Eksterne links