1850-1920 i Norddjurs Kommune

Administrativ inddeling

I 1850 omfattede den nuværende Norddjurs Kommune fortsat den ene købstadskommune, Grenaa, og de 19 sognekommuner, der var blevet oprettet i hhv. 1837 og 1841. De administrative ændringer i perioden begrænsede sig til en mindre udvidelse af Voer-Estruplund Sognekommune i 1866 på Vivild-Vejlby Sognekommunes bekostning, og at Ørum-Ginnerup Sognekommune i 1914 blev opdelt i to kommuner. Området lå fortsat i Randers Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet i den nuværende Norddjurs Kommune var i 1850 17.455. I 1850 var de største sogne Ørsted (1.443 indbyggere), Grenaa (1.099) og Lyngby (1.052). Efter at jernbanen kom til kommunen i 1876, steg befolkningstallet mest i de sogne, der havde fået jernbane, og i 1901 var indbyggertallet i Grenaa Sogn 3.257, Gammelsogn ved Grenaa 1.094, Lyngby Sogn 1.625, Ålsø Sogn 1.189, Glesborg Sogn 1.140 og Ørum Sogn 1.046. Derudover steg befolkningstallet i Vivild Sogn til 1.007 indbyggere.

Fra 1870 voksede især Grenaas befolkningstal, hvilket skyldtes vandring fra landet til byen. I 1901 var befolkningstallet i kommunen vokset til 27.501. Fra 1901 til 1921 fortsatte denne udvikling, og ved folketællingen i 1921 var der 32.535 indbyggere i kommunen.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1800-tallet kunne man enten rejse med postvæsenets vogne eller de nye dagvogne, der var kommet i drift i Jylland i 1830’erne. Jernbanens ankomst til Norddjurs Kommune i 1876 betød, at behovet for dag- og postvognene faldt. På fotoet ses dagvognen fra Ebeltoft-Trustrup-ruten fotograferet i Trustrup i 1890. Herren i det lange slag er postkonduktøren. De sidste diligenceruter i Danmark blev nedlagt i 1912.

Ebeltoft Byhistoriske Arkiv.

Licens: Begrænset anvendelse

Privatbanerne Randers-Ryomgård-Grenaa åbnede i 1876, og Aarhus-Ryomgård-Grenaa i 1877. I 1901 åbnede Ebeltoft-Trustrup Jernbane, og privatbanen Ryomgård-Gjerrild åbnede i 1911 med forbindelse til Grenaa fra 1917. Jernbanerne medførte by- og erhvervsudvikling i de nye stationsbyer, der opstod som nye bycentre langs jernbanen med handel, håndværk og småindustri som fx i Auning og Trustrup.

Karakteristisk for perioden var også anlæggelsen af forsyningsværker, fx i Grenaa, hvor der blev anlagt gasværk i 1897, vandværk i 1907 og elværk i 1920.

Jernbanerne

Fra 1911 lå banens hovedkontor i Gjerrild. Sammen med direktørboligen danner banefunktionærernes huse, remisen og værkstederne et fint sammenhængende kulturmiljø. På billedet ses stationen, og til højre i baggrunden ligger driftsbestyrerboligen.

Hellemann Nielsen/Nørre Djurs Egnsarkiv .

Licens: Begrænset anvendelse

I 1876 blev den første jernbane på Djursland, Randers-Ryomgård-Grenaa, åbnet, og året efter åbnede banen Aarhus-Ryomgård. Udtørringen af Kolindsund og den nye havn i Grenaa havde gjort det attraktivt at opføre en jernbane fra hhv. Randers og Aarhus til Grenaa. De to strækninger var etableret af Østjydske Jernbane. I 1881 blev banerne pga. dårlig økonomi overtaget af Danske Statsbaner i Jylland og på Fyn (det senere DSB). Privatbanen Ebeltoft-Trustrup Jernbane blev indviet i 1901.

Med den store jernbanelov af 1908 blev en lang række elektriske jernbaner i det østlige Jylland planlagt, herunder flere på Djursland. Men den eneste af de planlagte jernbaner på Djursland, der blev ført ud i livet, var Ryomgård-Gjerrild Banen. Da jernbanen åbnede i 1911, var det som en konventionel jernbane, og ideen om en elektrisk jernbane på Djursland var opgivet. Strækningen Gjerrild-Grenaa åbnede i 1917.

Stationsbygningerne på Djurslands jernbaner var tegnet af N.P. Holsøe, Axel Preisler og Heinrich Wenck. Jernbanens ankomst til Djursland fik stor betydning for egnens udvikling og medførte en befolkningsvækst i Grenaa og sognene langs jernbanen. Ryomgård blev et knudepunkt på Djursland, og sporene fra Randers, Aarhus og Grenaa/Ebeltoft mødtes her. Ligeledes blev Trustrup et knudepunkt mellem Grenaa og Ebeltoft.

Jernbanerne på Djursland blev også brugt til godstransport. Fra Stenvad Station blev der fx afsendt store mængder tørv og tørvestrøelse, og fra Tranehuse var det især træ samt fisk fra Fjellerup Strand. I Ryomgård var der fra 1913 til 1960’erne et sidespor til den lokale industri, bl.a. Andelsselskabet Kartoffeltørreriet og senere firmaet Dansk Andels Ægeksport. Under Besættelsen anlagde besættelsesmagten i 1943 et sidespor (kaldet Tyskerbanen) til stenlejerne ved Gjerrild Nordstrand. Endvidere var der mergeltransporter fra et sidespor mellem Tranehuse og Glesborg.

Efter 2. Verdenskrig havde jernbanerne på Djursland fortsat store godsmængder, men passagertallet faldt. Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane blev nedlagt i 1956, og Ebeltoft-Trustrup Jernbane i 1968. Persontransporten på Randers-Ryomgård-strækningen blev nedlagt i 1971, og godstransporten i 1993. Grenaabanen (strækningen Aarhus-Ryomgård-Grenaa) fusionerede i 2012 med Odderbanen og blev en del af Aarhus Nærbane, der havde eksisteret mellem Aarhus og Hornslet siden 1979. Nærbanen lukkede i 2016 for at gøre plads til den kommende elektriske bane, Aarhus Letbane (Odder-Aarhus-Grenaa), som vil blive områdets første elektriske jernbane mere end 100 år efter de første planer om elektriske jernbaner på Djursland.

Stationsbymiljø i Gjerrild

Jernbanerne fra Grenaa til Randers, fra Grenaa til Aarhus samt Gjerrildbanen, der løb fra Grenaa over Gjerrild til Ryomgård, var velforsynede med stationer. Hvor Randers- og Aarhusbanernes bygninger alle er opført i nationalromantisk stil, er den senere Gjerrildbane præget af stationsarkitektur i Bedre Byggeskik-stilen. I Gjerrild lå banens hovedkontor og stationen fra 1911. De danner sammen med direktørbolig, boliger for andre banefunktionærer, remise og værksted et fint, sammenhængende kulturmiljø. Især tre dobbelthuse udmærker sig; beboernes status kan læses ud af standarden på bygningernes udstyr, der falder med afstanden fra stationen. Bygningerne er ligesom de øvrige på banen tegnet af Axel Preisler.

Mere om infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Området var i perioden dækket af hede og eng med landbrug omkring byerne. Dyrkningssystemet var primært græsmarksbrug, og jorden var inddelt i tægter, der skiftevis blev brugt til afgrødedyrkning og var udlagt til græs. Boniteten var bedst mod vest, og omkring år 1900 var hovedafgrøderne i det daværende Randers Amt havre, blandsæd, boghvede, kartofler, foderroer og grøntfoder. Med Kolindsunds udtørring i årene 1872‑80 blev nye landbrugsområder skabt i kommunen. Arbejdet med Kolindsunds udtørring trak desuden mange arbejdere til Grenaa og bidrog til byens vækst.

I den østlige del af kommunen lå en række kalkbrud og -værker, særligt omkring Grenaa, Østerballe og Glatved Strand.

Området var desuden forsynings- og handelsopland for Randers. Langs Randers Fjord lå ladepladser og færgelejer, bl.a. ved Voer-Mellerup, Romalt, Uggelhuse og Floes. Der var fiskeri fra Grenaa, Anholt og i mindre grad fra Bønnerup Strand. Grenaa Havn blev udvidet 1874‑79, mens Anholts havn blev opført mellem 1899 og 1903 som erstatning for naturhavnen i Pakhusbugten.

På Anholt havde landbrug ringe betydning både pga. fragtprisen til fastlandet og jordbundsforholdene. Da bønderne på Anholt blev selvejende i 1902, var der 16 halvgårde. Indbyggerne på øen ernærede sig ved fiskeri samt indtægten fra vraggods som følge af strandinger.

Fra år 1900 søgte Grenaafiskerne mod fiskepladser i Nordsøen og landede fisk i Esbjerg, Thyborøn, Skagen og Frederikshavn. Husmandsloven i 1899 medførte, at et stort antal husmandsbrug blev udstykket i kommunen, fx blev herregården Ingvorstrup udstykket i 1915.

Fra 1850’erne opstod de første industrivirksomheder i området. I Grenaa fandtes bl.a. dampbrænderi, uldspinderi, jernstøberi og kalkværk. I 1870’erne begyndte Grenaas byudvikling at gå stærkt, byens befolkningstal voksede, og mange nye industrivirksomheder blev oprettet. Efter år 1900 voksede Grenaa mod øst, og nye boligkvarterer opstod. Grenaa Dampvæveri (oprettet 1893), Grenaa Andelssvineslagteri (1904) og Grenaa Motorfabrik (1906) blev kommunens største virksomheder. Også andre steder i kommunen opstod nye virksomheder, bl.a. blev Kartoffelmelsfabrikken Djursland opført i Auning i 1916. I kommunen lå også flere fiskeindustrivirksomheder.

Andelsbevægelsen etablerede brugsforeninger og andelsmejerier flere steder; bl.a. blev andelsmejerier oprettet i Ørsted i 1886, Voldby i 1887, Vivild i 1890, Allingåbro i 1897, Auning i 1902 samt i Lystrup og Nørager i 1913.

Med 153 km kyststrækning begyndte turismen også at få betydning. Grenaas første badehotel blev indviet i 1914. Vejforholdene ud mod Katholm mod syd blev forbedret, og de første sommerhuse blev bygget her fra 1918. På Anholt blev det første sommerhus opført i 1904.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik, religion og uddannelse

Det nuværende kommuneareal dækkede i perioden hovedsagelig folketingskredsen Grenaa, men områderne omkring Auning og Ørsted hørte til Hornsletkredsen, og Lyngby-Albøge Sognekommune lå i Ebeltoftkredsen. Ved folketingsvalgene i 1850’erne var det skiftevis mere konservativt anlagte eller venstrefolk i området, der blev valgt til Folketinget. Fra 1860’erne til 1920 var det venstrefolk, der fik flest stemmer til folketingsvalg. Undtagelsen var Grenaa by, dens nordlige opland samt indtil 1880’erne også Lyngby-Albøge, der i udpræget grad stemte Højre. Fra 1860’erne til 1892 havde den lokale gårdejer og venstremand C.C. Bønløkke et solidt fodfæste i Grenaakredsen. I periodens sidste årtier overtog Bønløkkes svigersøn, N. Pedersen-Nyskov, kredsen.

Af trossamfund i kommunen fandtes grundtvigianere og indremissionske menigheder, og en række missionshuse blev oprettet i kommunen i perioden.

I de mindre byer grundlagde handels- og håndværkerforeningerne tekniske skoler, fx i Ørsted og Allingåbro, ligesom også landbrugsskoler blev oprettet. Grenaa fik også handelsskole i 1881 og fiskeskipperskole i 1905. Kommunen fik flere højskoler, bl.a. i Auning i 1863, Lyngby i 1897 og Vivild i 1903.

Socialvæsenet på landet begrænsede sig til fattiggårde. Grenaa fik sygehus i 1860, og Ørsted fik amtssygehus i 1886.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Norddjurs Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920