Sangstrup Klint af . Begrænset anvendelse

Norddjurs Kommune

Kort over Norddjurs Kommune.
.

Norddjurs Kommunes logo.

.

Grenaa Dampvæveris gamle bygninger er revet ned, men på grunden blev der 2013‑15 opført bl.a. 89 ungdomsboliger i en byggestil inspireret af fabrikken.

.

»Fire veje til Norddjurs: Havet, kalken, jorden og købstaden«. Med den titel lancerede Grenaa-afdelingen af Museum Østjylland i 2017 sin nye, permanente udstilling om livet på Norddjurs i de sidste 10.000 år. Temaerne identificerer fire afgørende grundvilkår: havet omkring Djursland og det nu tørlagte Kolindsund, kalken som vigtigt råstof, den sandede muld og købstaden Grenaa som centrum for kommunen.

Faktaboks

Samlet areal
721,0 km²
Højeste punkt
80 m.o.h. (Knivhøj)
Kystlinje
153
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Norddjurs
Antal sogne
36
Befolkningsudvikling
34.723 personer (1950), 38.210 personer (1980), 38.099 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
53 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,4 år (2017)
Gennemsnitsalder i danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
240.377 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

norddjurs.dk

Norddjurs Kommune har et samlet areal på 721 km2 og med Anholt en kystlinje på 153 km. Kommunen er præget af store skove, landbrug og naturskønne kystområder rundt om Jyllands »næsetip« fra Randers Fjord til Hoed Ås udmunding syd for Glatved Strand og ind mod det tørlagte Kolindsund. Landbruget dominerer landskabet, men 22 % af kommunen består af skov. Hederne udgør den mest udbredte naturtype i det åbne land, men både enge og moser fylder også godt og giver en mangfoldighed af dyr og planter.

Landskabet er præget af højtliggende istidslandskaber, som blev skabt af Nordøstisen, der for 23.000‑20.000 år siden bevægede sig ned over Kattegat. Da gletsjerne smeltede, skabte vandet en bred erosionsdal. For 9.000 år siden druknede erosionsdalen og blev til Kolindsund, som har spillet en afgørende rolle for livet på Norddjurs, først som fjord, senere som sø og dernæst som landbrugsjord, efter at søen blev drænet i årene 1872‑80. Allerede i stenalderen tiltrak Kolindsund mennesker, der efterlod store køkkenmøddinger, bl.a. ved Nederst, Fannerup og Mejlgård.

Sporene efter de menneskelige aktiviteter i bronzealderen er koncentreret i områderne nord og syd for Kolindsund, hvor der findes højgrupper som Femhøje ved Ørbækgård Plantage. I jernalderen spredtes aktiviteterne mere ud, da agerdyrkerne søgte væk fra de meget sandede områder. Mange af de historiske landsbyer var beboet i vikingetiden, og der er runesten ved Kolind og Rimsø Kirker. Anholts landskab er præget af et eroderet istidslandskab mod vest og et strandvoldssystem mod øst, der domineres af den fredede Ørkenen, en lavhede med vandreklitter, der udgør 85 % af øens areal. Det er usikkert, om øen har været fast beboet før middelalderen.

Tidligt i middelalderen blev kommunen inddelt i en række sogne. Kommunen omfatter i dag 38 folkekirker, hvoraf 34 er fra middelalderen. De fleste er opført af granitkvadre, men en særlig gruppe er opført af den kalksten, som kommunens undergrund er så rig på, og som bl.a. ses i Karlby og Sangstrup Klinter. Norddjurs har haft op til 28 herregårde, bl.a. Stenalt, Hevringholm, Løvenholm, Sostrup, Hessel, Skærvad og Holbækgård. Størst var Gammel Estrup mellem Allingåbro og Auning, som i dag er omdannet til et velbesøgt herregårdsmuseum.

Norddjurs Kommune hører til Region Midtjylland og blev dannet ved Strukturreformen i 2007 af Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommuner samt den østlige del af Sønderhald Kommune. Byerne, hvoraf de største er Grenaa, Auning og Allingåbro, huser 74 % af kommunens samlede indbyggertal på 38.099. Den resterende del af befolkningen bor i landsbyer og mindre bebyggelser med under 200 indbyggere. Grenaa er Norddjurs’ hovedby og var også den eneste af kommunens byer, der opnåede købstadsstatus. Det skete i middelalderen. Indbyggertallet i Grenaa og Auning er i dag svagt stigende, men falder i resten af kommunens byer.

Grenaa Dampvæveri, der blev grundlagt i 1893, var længe byens største virksomhed. Nu, som dengang, er kommunens største industrivirksomheder lokaliseret i Grenaa med undtagelse af L-Tek A/S i Nørager. Jern og metal er den største industri med bl.a. Terma Aerostructures A/S og HSM Industri A/S, mens træ- og papirindustrien er næststørst. Tredjestørst er fødevareindustrien med bl.a. fiskeproducenten Thorfisk A/S, De Danske Gærfabrikker A/S og Nordisk Tang.

Grenaa Havn er en af landets større erhvervshavne. En oplandsanalyse anslog i 2013 antallet af beskæftigede med relation til havnen til ca. 2.150.

I et forsøg på at tiltrække kvalificeret arbejdskraft arbejder kommunen på etableringen af en ny omfartsvej uden om Grenaa, ligesom man har store forhåbninger til den nye letbane, der åbner på strækningen Odder-Aarhus-Grenaa.

Den smukke natur og ikke mindst de attraktive strande danner grundlag for en udbredt turisme og oplevelsesindustri. Her trækker bl.a. sommerhusene med 243.000 overnatninger om året (2016) og Kattegatcentret ved Grenaa Havn, der åbnede i 1993. Også Anholt besøges af mange turister. Tilsammen beskæftiger oplevelseserhvervene knap 800 personer svarende til 5,2 % af beskæftigelsen.

Norddjurs Kommune har udpeget 52 landskaber til bevaring, hvoraf størstedelen består af ådale, store skovarealer, kyst- og herregårdslandskaber. Sammen med Randers Kommune arbejder Norddjurs på at få Randers Fjord fra Randersbro til Udbyhøj certificeret som naturpark. Vandreruten Nordsøstien kan følges langs Djurslands nord- og østkyst, og to nu nedlagte jernbanestrækninger er omdannet til naturskønne cykelstier.

Læs videre om

Natur og landskab

Færgen krydser Randers Fjord på sin korte vej mod Udbyhøj. Norddjurs og Randers Kommuner har længe arbejdet på at få fjorden certificeret som naturpark under Friluftsrådets mærkningsordning. I 2014 blev Randers Fjord godkendt som pilotnaturpark, og det forventes, at den kan blive fuldgyldig naturpark i 2018.

.

Spættede sæler hviler sig på Totten, som udgør den nordøstlige spids af Anholt. Totten er udpeget som sælreservat, og der er derfor ikke offentlig adgang. Fra pladsen ved Anholt Fyr er der dog god udsigt til reservatet, og med kikkert eller teleskop kan man tage de mange spættede sæler og noget større gråsæler i nærmere øjesyn.

.

Store dele af Norddjurs Kommunes landskab blev dannet af smeltevandet og de store gletsjeres bevægelser under sidste istid. Det har resulteret i et varieret landskab, som veksler mellem vidtstrakte, flade områder og kuperede bakkelandskaber. Da isen smeltede, efterlod den klumper af begravet dødis, som dannede dødishuller, når den smeltede. Dystrup-Ramten Søerne er et godt eksempel på to dødishuller, som siden er blevet fyldt med vand.

Efter at isen var forsvundet, begyndte landet at hæve sig, mens smeltevand blev ledt ud til havet. Smeltevandet skabte erosionsdale som Kolindsund, der blev til en fjord, da havet atter steg. Udbygning af strandvolde medførte, at Kolindsund blev en ferskvandssø, som dog forsvandt i forbindelse med tørlægningen i 1870’erne. Landhævningen betød også, at havbunden ud mod Kattegat blev til land med vidtstrakte strandenge.

Der har boet mennesker i området siden stenalderen. I begyndelsen foregik bosættelsen især langs Kattegatkysten, ved indsøen Kolindsund og langs sundet mellem Ørsted og Vivild, hvor der var mulighed for både jagt og fiskeri. Efterhånden tog agerbruget over, og befolkningen spredte sig ud over området. I dag dominerer landbruget store dele af kommunens landskab.

Norddjurs Kommune er skovrig, og landbruget må derfor dele arealet med store skovområder som Løven holmskovene, Emmedsbo Plantage og skovene omkring Mejlgård. I Løvenholmskovene findes rester af tidligere højmoser, hvor der har været skåret tørv. I dag fremstår mange af de gamle tørveskær som skovsøer.

Selv om skovene har et både rigt og særegent fugleliv, er det især langs Djurslands nordøstvendte kyster, at fuglene for alvor gør sig bemærket. Det skyldes ikke mindst de mange alkefugle, som overvintrer i danske farvande og på deres vej sydover lægger vejen forbi Djursland. Det gælder bl.a. Fornæs, Jyllands østligste punkt, som hvert efterår passeres af alke og lomvier i tusindvis.

Med til Norddjurs Kommune hører også øen Anholt, som ligger i Kattegat ca. 50 km nordøst for Djursland. Øen har et tredelt landskab, som i vest består af et bakkelandskab fra istiden, i nordvest af det marine forland Flakket og i øst af den store strandvoldsslette Ørkenen. Med sine okkergule klitter og lavbevoksede heder er Ørkenen Anholts mest særprægede landskab. Her finder man flere plante- og dyrearter, som enten er meget sjældne eller ligefrem forsvundet fra resten af landet, heriblandt markpiberen og den store, lyse sandørentvist. Totten, som er øens østligste punkt, er udpeget som sælreservat og huser både spættede sæler og gråsæler.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Norddjurs Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Norddjurs Kommune

.

Køkkenmøddingen i Fannerup. Akvarel fra 1860 af A.P. Madsen.

.

De ældste spor efter mennesker på det nordlige Djursland stammer fra rensdyrjægere fra 12.000 f.Kr. og fra Maglemosekulturen ca. 7000 f.Kr. Fra de sidste årtusinder før agerdyrkningens indførelse ca. 3950 f.Kr. blev der anlagt talrige bopladser langs kysten, hvilket fund af køkkenmøddinger vidner om. Der kendes desuden flere gravpladser fra Ertebøllekulturen, og fra tragtbægerkulturen i yngre stenalder er der fundet et større antal dysser og jættestuer, bl.a. ved Tustrup, samt talrige bopladser. Fra omkring 3000 f.Kr. var området præget af den grubekeramiske kultur, hvorfra man har fundet en af periodens største kendte bopladser ved Kainsbakke.

Fra bronzealderen er der bevaret et antal højgrupper, og flere er undersøgt, deraf storhøjen Diverhøj fra ca. 1400 f.Kr. Der er også fundet rester af bronzealderbebyggelser ved Hemmed.

Fra jernalderen kendes flere gårde og såvel brand- som jordfæstegrave, og der er fundet tre moselig fra de sidste århundreder inden Kristi fødsel, bl.a. Huldremosekvinden. Fra vikingetiden er der bl.a. fundet sølvskatte samt langhuse, gravpladser og runesten.

Fra 1100-tallet opførtes kirker i granitkvadre og teglsten. De blev udvidet i senmiddelalderen efter den sorte død i midten af 1300-tallet. Flere nyanlagte landsbyer forsvandt i senmiddelalderen. Grenaa opstod i 1100-tallet og blev købstad i 1200-tallet som den eneste i kommunen. Her foregik den eneste byudvikling, om end langsomt. I 1600-tallet og frem til midten af 1700-tallet var der generelt stagnation i området, hvorefter der var vækst i såvel Grenaa som landsognene. På Anholt, hvor der fra 1500-tallet havde været voldsomme problemer med sandflugt, var fiskeri, sælfangst og indsamling af vraggods af betydning.

I 1876 kom den første jernbane til Norddjurs Kommune, og en række stationsbyer og private jernbaner opstod over de følgende årtier. Jernbanen bidrog sammen med Grenaas nye havn og udtørringen af Kolindsund til Grenaas industrialisering. Auning og Allingåbro fik også en vis industri. Andelsbevægelsen opstod ligeledes i kommunen, og en række andelsmejerier og brugsforeninger åbnede fra 1880’erne og frem. På landet var landbruget og fiskeriet de vigtigste erhverv foruden kalkindustrien.

Gennem 1900-tallet steg befolkningstallet kraftigt i byerne, særligt i Grenaa, mens det i landområderne generelt stagnerede eller faldt. Færgefarten Grenaa-Hundested samt nye hovedveje kom til og lettede transporten ind og ud af kommunen, og Grenaa fik gennem 1900-tallet øget betydning som industri- og havneby.

Fra 1970 til 2007 var kommunens befolkningstal stabilt, men der skete fortsat en forskydning fra land til by. Stadig færre var beskæftiget inden for landbrug og fiskeri, mens industrien og den offentlige sektor voksede, og der blev satset på turisme, bl.a. med åbningen af Kattegatcentret i Grenaa i 1993. Imod sidste halvdel af 1900-tallet var de fleste jernbaner i kommunen lukket, og færgeruten Grenaa-Hundested indstillet, mens Grenaabanen og øvrige færgeoverfarter fortsatte. Ligeledes lukkede flere af de større virksomheder i Grenaa, og industrien var i højere grad præget af små og mellemstore virksomheder samt Grenaa Havn som en af Danmarks vigtigste industrihavne.

Læs videre om

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Norddjurs Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Bredgade i det centrale Grenaa flankeret af byhuse og lav lejlighedsbebyggelse. Umiddelbart nord for gaden og i hele dens længde ligger Grenaa Kirkegård.

.

Norddjurs Kommune har 19 byer med mere end 200 indbyggere, og den samlede befolkning i byerne udgør 74 % af kommunens indbyggertal på 38.099. Den resterende del af befolkningen bor i landsbyer og småbebyggelser med under 200 indbyggere. Kommunen er dannet ved sammenlægning af Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommuner samt den østlige del af Sønderhald Kommune.

Byerne Grenaa, Auning og Allingåbro er de største i Norddjurs Kommune. Fra Grenaa udgår hovedveje til Aarhus og Randers. Auning ligger langs sidstnævnte vej, og Allingåbro ca. 4 km nord herfor ved Grund Fjord. Midt i trekanten Aarhus-Randers-Grenaa ligger en kæde af byer, der voksede, efter at industrialiseringen satte ind. De er i delvis konkurrence om det samme opland (Allingåbro, Auning, Pindstrup, Ryomgård og Kolind). Alle byerne var stationsbyer ved den gamle jernbane Randers-Ryomgård-Grenaa. Grenaa er endestation, og Trustrup den næstsidste station på den elektrificerede letbane Odder-Aarhus, der går igennem den sydlige del af Djursland. Byerne Ørsted og Vivild ligger nordvest for Kolindsund, på det unge småbølgede morænelandskab fra sidste istid nær Kattegatkysten. Indbyggertallet i kommunens byer er generelt faldende, dog svagt stigende i Grenaa og Auning.

Den fremtidige byplanlægning i kommunen opererer med tre bybånd. Allingåbro ligger i Bybånd Vest sammen med Ørsted og Auning. I disse byer kan der udlægges arealer til byudvikling. Auning forventes at være motoren i bybåndet. Bybånd Midt strækker sig fra Ørum via Glesborg til Bønnerup Strand, mens Bybånd Øst løber fra Trustrup til Grenaa.

Læs videre om

Kultur

Det imponerende trefløjede renæssanceanlæg Gammel Estrup.

.

På en lille bakke midt i landsbyen Villersø ligger Villersø Kirke, som er opført i 1200-tallet.

.

Norddjurs Kommune har historisk især været et landbrugs- og skovområde, hvorfor der findes flere imponerende herregårde i kommunen. En af landets helt centrale herregårde, Gammel Estrup, ligger ved Helligbjerg og står i dag som renæssancebygning med en nyrestaureret barokhave. Gammel Estrup huser Dansk Center for Herregårdsforskning og Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, der formidler dansk herregårdshistorie, samt Det Grønne Museum om jagtens, skovens, landbrugets og madens historie.

På herregården Stenalt optegnede adelsdamen Anne Krabbe folkeviser i slutningen af 1500-tallet, men især Anholt har fået en plads i den danske litteratur med Ludvig Holbergs Peder Paars (1719‑20), hvor helten strander på øen.

Siden 1800-tallet er landskabet og befolkningen blevet foreviget i billedkunsten, og kunsten i det offentlige rum har ofte lokal forankring. På Anholt findes således Englænder Monumentet (1905) over de faldne i Slaget på Anholt i 1811 under Englandskrigene.

Kulturhuset Pavillonen danner ramme om bl.a. kommunens teaterliv og afholder koncertarrangementer. Teaterscenen domineres endvidere af amatørteaterforeninger som Ofelias Riddere, Hevring Amatør Teater Selskab, Ørsted Amatørteater Forening og Grenaa Amatørteater. Herudover har Djursland en rig tradition for folkedans og spillemandsmusik med bl.a. menuetter, som også kendes fra Randerskanten, samt lokale danse- og festtraditioner.

Egnens kulturhistorie bliver formidlet på bl.a. Museum Østjyllands afdeling i Grenaa, Anholt Museum og Kyst- og Fjordcentret i Voer. Herudover viser oplevelsescenteret Kattegatcentret i Grenaa også fisk fra Kattegat.

Den højtliggende kalk langs kysten har også sat tydelige spor i kommunens kirker, hvoraf en bemærkelsesværdig gruppe på ni kirker er opført af kalksten. Kalkstenene blev brudt langs kysten ved bl.a. Fornæs og Kragenæs klinter. I kommunens nordøstlige hjørne i Rimsø ligger Danmarks tidligst daterede præstegård fra 1593, og digteren St.St. Blicher fortolkede livet som præst på egnen i Præsten i Vejlbye.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Mark i udkanten af den nordlige del af Grenaa Havn. Bagerst står den 24.500 tons tunge borerig Mærsk Inspirer på sine tre 205 meter høje ben. Boreriggen kom i november 2016 til vedligeholdelse i Grenaa Havn og lå i efteråret 2017 og ventede på nye opgaver i et marked, hvor der er stor overkapacitet af borerigge.

.

Norddjurs Kommune blev til efter en lang forhandlingsproces, hvor mange modeller var i spil. Den nye kommune dækker et område, der set over perioden fra 1980 til 2017 har haft et stort set uændret befolkningstal, men fremskrivninger peger på en svag vækst de kommende årtier.

Grenaa er det erhvervsmæssige centrum for en kommune, hvor industri, landbrug og fiskeri udgør en større andel end på landsplan. Samtidig rummer kommunen et relativt stort oplevelseserhverv og mange sommerhuse ud til Kattegat.

I havet ud for Grenaa blev Danmarks største vindmøllepark opført i årene 2012‑13. I byggefasen arbejdede 3.000 personer offshore.

Boligpriser er under landsgennemsnittet, og kommunen har en nettoudpendling til især Aarhusområdet. Norddjurs har den laveste gennemsnitsindkomst pr. indbygger blandt kommunerne i Region Midtjylland og har i årene efter dannelsen af den nye kommune modtaget lån fra de statslige lånepuljer for trængte kommuner.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links