Figur 1. BNP pr. indbygger i faste priser 2000‑15 for Norddjurs Kommune og hele landet. Indeks: 2000=100.

.

Mark i udkanten af den nordlige del af Grenaa Havn. Bagerst står den 24.500 tons tunge borerig Mærsk Inspirer på sine tre 205 meter høje ben. Boreriggen kom i november 2016 til vedligeholdelse i Grenaa Havn og lå i efteråret 2017 og ventede på nye opgaver i et marked, hvor der er stor overkapacitet af borerigge.

.

Hovedsædet for kommunens største pengeinstitut, Djurslands Bank, ligger smukt placeret overfor kirken i arkitekt Harald Gads bygning fra 1920.

.

Grenaa er som den største by i Norddjurs Kommune også hjemsted for størstedelen af det private erhvervsliv. Den kommunalt ejede Grenaa Havn er en af landets større erhvervshavne og skabte i 2013 direkte og indirekte beskæftigelse for ca. 2.150 personer svarende til omkring en tredjedel af beskæftigelsen i Grenaa. I modsætning til mange andre danske havnebyer vil kommunen ikke etablere boliger på havnearealerne, men satse på udbygningen af erhvervshavnen. Infrastrukturen omkring havnen er senest forbedret af den nye omfartsvej, der fra 2017 leder trafikken nord om byen. Norddjurs Kommune håber også at kunne få fordel af den nye letbane fra Aarhus, der går igennem kommunen til Grenaa.

Bruttonationalproduktet for Norddjurs Kommune var i 2015 på 9,6 mia. kr., hvilket svarer til 252.500 kr. pr. indbygger. Det er ca. 20 % under regionens gennemsnit og ca. 30 % under landsgennemsnittet. Kommunen havde et markant fald i BNP pr. indbygger, allerede før finanskrisen slog igennem i 2008/09, og kom først i 2015 over niveauet fra år 2000 (se Figur 1). Da produktion medregnes i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger, er det med til at forringe kommunens placering, at der er flere udpendlere end indpendlere.

Fra 2007 til 2013 mistede Norddjurs Kommune knap 10 % af arbejdspladserne, svarende til godt 1.500 job, men siden er nedgangen stoppet.

I modsætning til byerhvervene mistede landbrug, fiskeri og skovbrug kun få arbejdspladser i kølvandet på finanskrisen og beskæftigede i 2015 flere end i 2008.

Vækstregnskab for Norddjurs Kommune(udgivet af kommunen i februar 2017) fremhæver, at der fra 2012 til 2015 var en kraftig vækst i beskæftigelsen blandt de unge industrivirksomheder.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Figur 2. Arbejdspladsernes fordeling på brancher. For personer (16‑64 år) med arbejdssted i Norddjurs Kommune, Region Midtjylland og hele landet, 2015.

.

Set i forhold til Region Midtjylland afviger sammensætningen af beskæftigelsen væsentligt i Norddjurs Kommune. Der er forholdsvis flere i de primære erhverv og inden for transport samt bygge og anlæg, mens der er langt færre beskæftiget inden for forskning, rådgivning og forretningsservice.

Primære erhverv

Fiskekutter på vej ind i Bønnerup Havn. I kølvandet på den koncentration af fiskeriet, der kom efter ændringen af kvoteordningerne i 2007, er fiskeriet fra havnene i Bønnerup og Grenaa i tilbagegang.

.

Blandt Region Midtjyllands 19 kommuner har Norddjurs med 6,8 % den fjerdestørste beskæftigelsesandel i de primære erhverv. Landbruget tegner sig for den største andel, men fiskeriet har også betydning med mindre fiskeflåder i Grenaa og Bønnerup Strand på nordkysten. Grenaa Havn havde i 2016 omkring 3 % af de landede fisk i danske havne (opgjort efter værdi) og var dermed landets sjettestørste fiskerihavn. Landbruget har en alsidig produktion og hører til blandt den øverste fjerdedel af kommunerne inden for både kvæg og svin og ikke-animalsk produktion. Især svineproduktionen er koncentreret på store besætninger. I februar 2017 stod 11 producenter med hver over 5.000 svin for knap halvdelen af produktionen. Af kommunens areal udgør det samlede landbrugsareal 61 % (2016), hvoraf det meste bruges til kornproduktion. Mht. arealer til frugt og grønt indtager kommunen en ottendeplads med Gl. Estrup Gartneri som den største producent. Norddjurs er også storleverandør af juletræer medlandets femtestørste areal. Pindstrup Mosebrug A/S, der har hovedsæde i Syddjurs Kommune, har en produktion af spagnum vest for Stenvad i Norddjurs Kommune.

Industrien

Det var C.F. Tietgen, der i slutningen af 1800-tallet satte malteserkorset på gæret fra De Danske Gærfabrikker. I dag ejes gærfabrikken i Grenaa af en canadisk koncern.

.

Industrien tegner sig for 14,7 % af kommunens beskæftigelse, hvilket er pænt over landsgennemsnittet og lidt større end for regionen som helhed. Den største del af industrien er lokaliseret i og omkring Grenaa, hvor også de største virksomheder ligger. Blandt undtagelserne er L-Tek A/S i Nørager, der med ca. 120 ansatte forarbejder metal.

Jern- og metalindustrien er den største industribranche og her, man finder nogle af de største virksomheder i Norddjurs. Det gælder bl.a. Terma Aerostructures A/S med ca. 300 ansatte (2016) og HSM Industri A/S, der leverer komplekse stål- og rørtekniske anlæg og beskæftiger ca. 225 (2016) medarbejdere.

Næststørste branche er træ- og papirindustrien, hvor den største virksomhed er en afdeling af den engelskejede DS Smith Packaging Denmark A/S, der producerer papemballage. Fødevareindustrien, som er den tredjestørste industribranche, tæller virksomheder som den norskejede fiskeproducent Thorfisk A/S med ca. 200 medarbejdere i Grenaa, Hvide Sande og Hanstholm. Thorfisk blev grundlagt i Grenaa af Thorbjørn Christensen i 1945 og ekspanderede i 1980’erne til andre fiskerihavne.

Et landskendt produkt fra Norddjurs er gærpakkerne med malteserkorset, der produceres af De Danske Gærfabrikker A/S. Verdens største gærproducent, den canadiske koncern Lallemand Inc., opkøbte i 2007 Grenaafabrikken, der i 2016 beskæftigede ca. 85 medarbejdere.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Fra Grenaa Havn transporteres stykgods, og fra færgeterminalen er der passagerforbindelse til Anholt med færgen M/F Anholt og til Varberg i Sverige med Stena Line.

.

Bygge- og anlægsvirksomhederne tegnede sig i 2015 for 8,1 % af beskæftigelsen, mens transportsektoren stod for 3,9 % og forsyning for 2,0 %. De to største i byggeriet er entreprenørvirksomheden VAM A/S i Auning, der beskæftiger ca. 140 medarbejdere (2017) og Ålsrode Tømrerfirma A/S i Grenaa med ca. 100 medarbejdere.

De største transportvirksomheder er Rygaard Transport & Logistic A/S, der beskæftiger ca. 75 medarbejdere, og Vognmands- og entreprenørfirmaet Gert Svith A/S, der beskæftiger ca. 50 medarbejdere. Hertil kommer de to færgeruter fra Grenaa Havn, Anholtfærgen og Grenaa-Varberg, der begge drives af Stena Line. Ruten til Sverige besejles i 2017 af en færge, der har to daglige afgange fra hhv. Grenaa og Varberg. Ruten transporterede i 2015 ca. 178.000 passagerer og 42.000 lastbiler. Stena Line arbejder med planer om at omlægge ruten til Halmstad og øge sejladsen. Forsyningsvirksomhederne omfatter hovedsagelig vandforsyning, spildevand og renovation samt et vedligeholdelsescenter for vindmølleparken ud for Anholt.

Handel, service og oplevelseserhverv

Østergade i Grenaa er butiks- og gågade. Handelssektoren i Norddjurs Kommune er blandt de mindste i regionen.

.

Handelssektoren er med 12,5 % af de beskæftigede den forholdsvis mindste i Region Midtjylland, hvor andelen samlet er 16,4 %. Nabokommunerne Randers og Syddjurs har til sammenligning hhv. 18,6 % og 16,7 % beskæftigede inden for handel.

Kommunen rummer et forholdsvis stort oplevelseserhverv med en udbredt sommerhusturisme med 243.000 overnatninger i 2016. Hertil kommer hoteller, restauranter, campingpladser samt Kattegatcentret ved Grenaa Havn, der åbnede i 1993. Efter en årrække med vigende besøgstal har centeret og dets store akvarier siden 2014 oplevet fremgang, og i 2016 var der 152.000 besøgende. Tilsammen arbejder knap 800 personer, svarende til 5,2 %, i oplevelseserhvervene i Norddjurs Kommune.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Med kun 5,4 % af beskæftigelsen ligger forskning, rådgivning og forretningsservices andel af den samlede beskæftigelse langt under gennemsnittet for Region Midtjylland (11,9 %). Det hænger sammen med, at denne type virksomheder i højere grad ligger i Aarhus, hvor der er bredere kundegrundlag og nemmere adgang til specialiseret arbejdskraft. De to lokale pengeinstitutter er Sparekassen Djursland med hovedsæde i Allingåbro og Djurslands Bank med hovedsæde på Torvet i Grenaa. Klart størst er Djurslands Bank, der i 2017 havde ca. 200 ansatte og 16 kundefilialer på Djursland og i det øvrige Østjylland.

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Norddjurs Kommune i 2015.

.

Som i landets øvrige kommuner er det offentlige den største arbejdsgiver. I alt tegner den offentlige sektor sig for 34,9 % af beskæftigelsen, og Norddjurs er dermed den kommune i regionen, der har den femtestørste offentlige sektor. Lavest ligger Ikast- Brande med 21,2 % og højest Odder med 38,5 %.

Norddjurs Kommune bruger relativt mange ressourcer på det sociale område, der tegner sig for 19,2 % af beskæftigelsen i kommunen, hvilket er den højeste andel af alle 19 kommuner i regionen. Sundhedsområdet tegner sig for 2,6 %, hvilket er væsentlig under regionsgennemsnittet på 6,8 %. Den lave andel skyldes, at der ikke er placeret nogen sygehusafdelinger i kommunen.

Pendling

Ved udgangen af november 2015 var der 13.947, som arbejdede på ca. 2.100 arbejdssteder i Norddjurs Kommune. Heraf boede de 10.507 i kommunen, mens 3.440 pendlede fra andre kommuner til Norddjurs for at arbejde. Omvendt pendlede ca. 5.836 af de 16.272 i Norddjurs, der er i beskæftigelse, til arbejde uden for Norddjurs Kommune. Størst var udpendlingen til Aarhus Kommune, men blandt indpendlerne var der flest, som kom fra Syddjurs Kommune.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2015 for indbyggerne i hhv. Norddjurs Kommune, Region Midtjylland og hele landet.

.

Af Norddjurs Kommunes befolkning er 47,8 % i arbejdsstyrken (2015-tal), mens de øvrige 52,2 % af befolkningen er modtagere af overførselsindkomster samt børn og unge under uddannelse (se Tabel 1). For de 16‑64-årige er der en erhvervsfrekvens på 71,8. Det er en noget lavere frekvens end for hele landet og Region Midtjylland. De selvstændiges andel på 4,1 % er noget højere end både lands- og regionsgennemsnittet. Ledigheden er tæt på landsgennemsnittet.

Socialgrupper, indkomst og formue

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Norddjurs Kommune og hele landet i 2015.

.

Med en gennemsnitsindkomst pr. indbygger før skat på 269.649 kr. i 2015 (se Tabel 2) har Norddjurs den laveste indkomst blandt de 19 kommuner i Region Midtjylland. Den højeste indkomst har Skanderborg med 333.338 kr.

Den gennemsnitlige nettofamilieformue i Norddjurs er 1.478.000 kr. i 2015. Det er den næstlaveste familieformue blandt kommunerne i Region Midtjylland. Højest ligger Skanderborg med 2.326.000 kr., lavest Randers med 1.379.000 kr.

Uligheden i Norddjurs Kommune er mindre end på landsplan. Målt med Gini-koefficienten var den i 2015 på indeks 25, mens den på landsplan var 28,8. I 2005 lå Ginikoefficienten i kommunen lavere, nemlig på 23,3. Den samme tendens har gjort sig gældende på landsplan, hvor den i 2005 var 25,7. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opgørelse af fem socialgrupper udgjorde de to øverste 6,9 % af befolkningen i 2012 mod 16,2 % på landsplan.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Norddjurs Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked

Eksterne links