Politik og planer i Norddjurs Kommune

En af forklaringerne på sammensætningen af Norddjurs Kommune skal findes på det sydlige Djursland. Da først Rosenholm, Rønde, Midtdjurs og Ebeltoft Kommuner var blevet enige om at slå sig sammen til Syddjurs Kommune, måtte de fire tilbageværende kommuner på Djursland – Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald – forsøge at finde deres egne løsninger.

Grenaa og Nørre Djurs var de to eneste kommuner, som i hele det indledende forløb var vedholdende fortalere for en stor Djurslandskommune med ca. 80.000 indbyggere. Det vandt aldrig gehør hos de seks øvrige kommuner, som fandt, at en stor samlet kommune ville blive for uhåndterlig og savne folkelig opbakning.

I Grenaa og Nørre Djurs Kommune havde der oprindelig været en forventning om, at i det mindste Midtdjurs ville kigge mod nord, selv om tanken om en Djurslands Kommune var blevet begravet. De tre kommuner havde i forvejen et tæt samarbejde om beredskab, turisme og museer. I Midtdjurs Kommune var holdningen imidlertid skiftet blandt politikerne, der mere så en fremtid i at vende sig mod Aarhus frem for Grenaa. Derfor var byrådet mere interesseret i Syddjurs Kommune, der netop i høj grad er en pendlerkommune med tætte bånd til Aarhus.

Det betød, at Nørre Djurs og Grenaa Kommuner måtte finde nye partnere.

Sønderhald Kommune havde tidligt taget initiativ til forhandlinger om en fusion af kommunerne på det vestlige Djursland, men de fem involverede kommuner fandt aldrig fodslag. Borgerne i Rougsø og en del af Sønderhald var vendt mod Randers, mens borgerne i de tre øvrige kommuner – Midtdjurs, Rønde og Rosenholm – primært kiggede mod Aarhus. Det fik de sidstnævnte tre kommuner til at tænke i andre baner og kigge til Ebeltoft og dermed til det, der blev til Syddjurs Kommune.

Da Vestdjurslandsmodellen ikke længere var en mulig løsning, var der ikke politisk enighed i Sønderhald Byråd om fremtiden. Der var dog flertal for, at man ikke ville til Randers. I stedet blev en ny mulighed testet: En fælles kommune mellem Sønderhald og Rougsø. En lille løsning målt på antal indbyggere, men begge kommuner arbejdede i forvejen sammen på en række områder, og for borgerne ville overskueligheden blive bevaret. Forhandlingerne strandede dog hurtigt, for Rougsø var mest til sinds at komme med i et større Grenaa-Nørre Djurs-samarbejde.

Den norddjurske løsning, der hermed tegnede sig, bekom ikke politikerne fra Assentoft i Sønderhald Byråd særlig godt. De ville overhovedet ikke have noget med Grenaa at gøre.» Vi kunne lige så godt sammenlægge os med Ringkøbing«, lød det i debatten. Derfor genopstod tanken om at indrullere Sønderhald Kommune i en ny stor Randers Kommune. Det passede til gengæld Auningdelen af kommunen dårligt.

Det endte med en folkeafstemning, der delte kommunen. I den vestlige del ville et overvældende flertal af vælgerne (i skoledistrikterne Virring-Essenbæk og Årslev-Hørning) sammenlægges med Randers. I den østlige del ville et lige så overvældende flertal (i Øster- og Vester Alling og Fausing-Auning skoledistrikter) ikke være en del af Randers Kommune.

Indenrigsministeriet godkendte efter folkeafstemningen en deling af Sønderhald Kommune. Dermed kunne den østlige del indgå i en kommende kommune sammen med Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø Kommuner. Norddjurs Kommune var langt om længe en realitet.

Ved det efterfølgende valg i 2005 var forventningen, at den første borgmester i Norddjurs Kommune ville blive Venstres stemmemagnet Jens Peter Jellesen, daværende borgmester i Nørre Djurs Kommune. På valgnatten lavede hans partifælle Torben Jensen, daværende borgmester i Rougsø Kommune og nu opstillet på Borgerlisten Norddjurs, imidlertid i stedet en aftale med Socialdemokraterne. Torben Jensen blev borgmester, og Socialdemokraterne fik de vigtigste udvalgsformandsposter.

Efter kommunalvalget i 2009 skiftede borgmesterposten igen. Efter 18 år i Folketinget stillede den lokale socialdemokrat Jan Petersen i stedet op til byrådet. Efter valgene i 2009, 2013 og 2017 blev han borgmester efter brede konstitueringer. I 2017 omfattede aftalen alle partier.

Både Venstre og Socialdemokratiet tabte mandater ved kommunalvalget 2021, men selv om Socialdemokratiet stadig var størst med ni ud af 27 pladser, skiftede magten. Konservative fordoblede til fire pladser, Nye Borgerlige kom ind med et og Liberal Alliance forøgede som et af de få steder i landet sine pladser til tre. Det blå flertal lavede i første omgang en aftale, men holdt døren åben for en bredere konstituering med de røde partier, som også blev en realitet. Den 61-årige planteskoleejer Benny Hammer fra Det Konservative Folkeparti ville gerne have haft borgmesterposten, men det blev den 47-årige chefkonsulent Kasper Bjerregaard fra Venstre, som trods tab af stemmer, fik et mandat mere end Konservative. Den 63-årige Jan Petersen (S) er efter 18 år i Folketinget og tre borgmesterperioder ikke er borgmesterkandidat ved næste valg i 2025.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Vindmøller og skolestruktur er to emner, der har delt vandene i kommunalbestyrelsen. Tre planlagte vindmølleprojekter blev stoppet i 2016, da et sikkert flertal smuldrede efter mange borgerprotester. Med hensyn til skolerne har et flertal hidtil valgt i store træk at opretholde den struktur, som kommunen blev født med. Strategien har været at have de såkaldte børnebyer (med dagpleje, vuggestuer/børnehave og skoler fra 0. til 6. klasse) som model i de mindre bysamfund, mens Auning i vest, Ørum i midten og Grenaa i øst også er hjemsted for kommunens fire overbygningsskoler. Uenigheden går på antallet, hvor fortalerne fastholder, at børnebyerne er afgørende for, at landområderne ikke bliver tømt for såvel børnefamilier som indhold. Kritikerne siger modsat, at det er alt for dyrt at opretholde en skolestruktur på det nuværende niveau, når børnetallet samtidig falder.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Den nye Norddjurs Kommune havde ikke udfordringer med at skulle udpege et centrum. Ingen satte spørgsmålstegn ved, at den gamle købstad, Grenaa, var hovedbyen. Helt modsat Syddjurs, hvor den vestlige ende af kommunen endnu ikke har anerkendt Ebeltoft som centrum.

Da kommunegrænserne på Djursland var fastlagt, lød det i populærgengivelse, at Norddjurs var »fattigrøvene« mens Syddjurs var »guldkysten«. Det var fra begyndelsen en sandhed med modifikationer, fordi udligningsreformen forrykkede den økonomiske balance mellem de to kommuner. Salg af sommerhusgrunde tilførte samtidig Norddjurs Kommune millioner, som blev anvendt til investeringer. Den gode begyndelse har Norddjurs ikke kunnet opretholde. Ti år efter kommunesammenlægningen er situationen, at kommunen er afhængig af de lån, som staten via forskellige lånepuljer stiller til rådighed til fattige kommuner. Lånepuljerne er afgørende for, at Norddjurs kan opretholde et serviceniveau og et anlægsbudget til sikring af fremtiden.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

I Norddjurs mener man dog, som i mange andre landkommuner, at den nuværende økonomiske udligningsordning overvejende tilgodeser store kommuner som København, Aarhus og Odense.

Befolkningstilvækst er vigtig i forhold til at sikre kommunens økonomi og serviceniveau. Med afsæt i geografien og kommunens struktur har kommunalbestyrelsen vedtaget et bymønster, der tager udgangspunkt i tre bybånd:

Bybånd Øst – med Grenaa, Trustrup og Lyngby – retter sig mod Aarhus. Denne tilknytning er vigtig for bosætnings-, erhvervs- og turismeudvikling, og derfor er letbanen (der på denne strækning åbner i 2018) og hovedvej 15 afgørende forbindelser.

Bybånd Vest – med Auning, Allingåbro og Ørsted – retter sig ligeledes mod Aarhus, særligt når det gælder job og bosætning, men har også tætte relationer til Randers.

Bybånd Midt – med Ørum, Glesborg og Bønnerup Strand – har en anden karakter, da det her er forbindelsen til kysten og ferielandet, der er afgørende for væksten.

Kommuneplan 2017 bygger på, at det er i disse tre bybånd, koncentrationen af arbejdspladser skal foregå, og at det samtidig er her, der er størst potentiale for byudvikling og befolkningstilvækst.

Byerne Grenaa og Allingåbro er to af syv særligt udpegede risikoområder mht. oversvømmelser. Grenaa er udpeget for sin beliggenhed ud til Kattegat og vandløbet Grenaaen, der løber gennem byen, mens risikoen i Allingåbro tilskrives stormflodshændelser fra Randers Fjord samt fra Alling Å. De resterende risikoområder er konkrete by- og erhvervsområder i Grenaa, sommerhusområdet ved Gjerrild Nordstrand, boligområdet syd for Bønnerup Havn samt området omkring Auning Skole og Auning Idræts- og Kulturcenter.

Komunnen arbejder bl.a. med opmagasinering og tilbageholdelse af vand, en sluseløsning ved udløbet af Grenaaen samt separatkloakering.

Allingåbro er desuden en del af et større område omkring Randers Fjord, der med udgangspunkt i EU’s oversvømmelsesdirektiv er udpeget som ét af ti risikoområder i Danmark, hvor der er potentiel risiko for større oversvømmelser. Norddjurs Kommune har som følge af direktivet og i samarbejde med Randers Kommune, der er også er en del af udpegningen, udarbejdet en risikostyringsplan med fokus på forebyggelse, sikring og beredskab af stormflodstruslen. Planen omfatter en undersøgelse af muligheden for at forhøje og forstærke digerne i Allingåbro-området samt en analyse af mulighederne for en sluseløsning i Randers Fjord.

• Norddjurs Kommunes klima

Energi- og CO₂-regnskabet fra Energistyrelsen viser, at Norddjurs Kommune i 2015 havde en samlet CO₂-udledning på 10 tons pr. indbygger og dermed lå noget over landsgennemsnittet på 6,4 t. Den største kilde til udledningen er landbruget og energisektoren, der udgør hhv. 53 % og 17 % af den samlede udledning.

I 2013 tilsluttede Norddjurs Kommune sig den fælleseuropæiske borgmesterpagt, Covenant of Mayors. Borgmesterpagten er et EU-initiativ, hvor underskriverne gennem energieffektive tiltag og investeringer i vedvarende energikilder forpligter sig til at nedbringe CO₂-udslippet i deres område med mindst 20 % inden 2020. Kommunen har anlagt en ambitiøs strategi, og beregninger viser, at der med de planlagte indsatser kan ske en reduktion af CO₂-udledningen på ca. 55 % inden 2020. De store reduktioner skal findes ved at forøge produktionen af vedvarende energi i form af en markant forøgelse af vindkraft og en omstilling af el- og varmeproduktionen i Grenaa til vedvarende energi. Etableringen af letbanen fra Aarhus til Grenaa vil også have en positiv indvirkning på transportsektorens CO₂-udledning. Strækningen forventes indviet i foråret 2018.

Som et flertal af landets kommuner har Norddjurs Kommune indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune og har forpligtet sig til at nedbringe CO₂-udslippet fra egne aktiviteter med minimum 2 % om året. Kommunen har i perioden 2012‑16 opfyldt dette mål.

Læs mere om samfund og erhverv i Norddjurs Kommune

Læs videre om

• Politik, religion og uddannelse 1850-1920
• Politik, religion og uddannelse 1920-1970
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Norddjurs Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Norddjurs Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Norddjurs Kommune

Se alle artikler om Politik og planer

• www.norddjurs.dk