Bombardier i Randers af . Begrænset anvendelse

Erhverv og arbejdsmarked i Randers Kommune

Figur 1. BNP pr. indbygger i faste priser 2000‑2015 for Randers Kommune og hele landet. Indeks: 2000=100.

.

Figur 2. Arbejdspladsernes fordeling på brancher. For personer (16‑64 år) med arbejdssted i Randers Kommune, Region Midtjylland og hele landet, 2015.

.
Randers kæmper ikke blot med Aarhus om arbejdspladser og bosætning. I Alka Superligaen har Randers FC de fleste af årene 2007‑17 været »storebror« og er endt højere i tabellen end AGF. Her er Randers FC’s Mayron George i blåt i kampen mod Silkeborg på BioNutria Park Randers den 18. august 2017.
.
Vest for hovedbyen Randers ligger herregården Fussingø med den nuværende klassicistiske hovedbygning. I Randers Kommune udgør landbrugsarealet lidt over to tredjedele af kommunens samlede areal.
.
Assentoft Silo leverer siloer og tanke til både landbrug og industri. Blandt andet har virksomheden leveret landets største biogastanke — tre reaktortanke på hver 9.000 m³, der står på Midtfyn. Her ses kornsiloer i landbrugslandskabet.
.
Stevnstrup ca. 9 km sydvest for Randers. I 1970’erne var der her industrivirksomheder af betydelig størrelse; tilsammen havde Collstrop – Dansk Træimprægnering, Colon Emballage og Tjørnbo Møbelfabrik omkring 700‑800 arbejdspladser. Siden har Stevnstrup udviklet sig til primært at være en boligby.
.
Kraft-varme-værket Verdo på Energikajen i Randers. Værkets markante betonskorsten er 127 m høj, og fire indre røgrør stikker yderligere 3 m op. Skorstenens dobbelte mavebælte, der er placeret i hhv. 60 og 70 meters højde, sikrer, at der til trods for højdeforskellene er et konstant statisk tryk i hele røret.
.

Størstedelen af Langås handelsliv er koncentreret langs byens hovedgade, Bredgade.

.
Torvegade i Randers er en af byens centrale butiksgader. Den er en del af »Sløjfen«, der udgøres af Torvegade, Rådhusstræde, en del af Slotsgade, Sct. Mortens Gade og Burschesgade. For at sikre trafikfri lørdagshandel er der opsat pullerter ved de to indkørsler til Sløjfen.
.

Målt på indbyggere er Randers landets sjettestørste by, og kommunen er i 2017 den ottendestørste. Målt på antal arbejdspladser er kommunen kun den 15.-største. Det skal ses i sammenhæng med en stor udpendling til Aarhusområdet. Selv har Randers Kommune et varieret erhvervsliv, som er koncentreret i og omkring byen Randers, der har en forholdsvis stor handelssektor.

Nærheden til den Østjyske Motorvej er væsentlig for Randers-området. En bekymring for kødannelser har fået erhvervslivet til at argumentere for udbygning af infrastrukturen med en ny bro over Gudenåen og en bedre tilslutning til den Østjyske Motorvej.

I lighed med det øvrige land oplevede Randers et dyk i beskæftigelsen efter finanskrisen i 2008. Ud over den almindelige konjunkturnedgang flyttede en af byens største industrivirksomheder, vindmølleproducenten Vestas, både produktionen og hovedsædet til Aarhus. Samlet set var der fra 2008 til 2013 en beskæftigelsesnedgang i industrien på ca. 32 %, svarende til 2.140 arbejdspladser. Også transport- og byggesektorerne mærkede krisen og mistede fra 2008 til 2013 ca. 1.200 arbejdspladser, svarende til en nedgang på 24 %.

I den offentlige sektor kom der samtidig en reduktion af beskæftigelsen med ca. 430 personer. I alt faldt beskæftigelsen i Randers Kommune således med ca. 5.400 personer fra 2008 til 2013. Fra 2014 til 2017 har beskæftigelsen igen været stigende.

Bruttonationalproduktet for Randers Kommune var i 2015 på 24,3 mia. kr., svarende til 250.613 kr. pr. indbygger. Det er 30 % under gennemsnittet på landsplan. En medvirkende årsag er, at kommunen har flere udpendlere end indpendlere, da produktion regnes med i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger. BNP pr. indbygger faldt markant fra 2008 til 2013 og var i 2015 fortsat under niveauet fra år 2000 (se Figur 1). De disponible indkomster i Randers Kommune lå i 2015 knap 9 % under landsgennemsnittet.

Energi- og CO2-regnskabet fra Energistyrelsen viser, at kommunen i 2015 udledte 6 tons CO2 pr. indbygger, hvilket er under landsgennemsnittet. Vedvarende energi dækkede ifølge kommunen 45 % af energibehovet (2015), bl.a. fra ti store vindmøller på Overgård Gods. Målet er, at man frem mod 2030 vil øge andelen af vedvarende energikilder, så de dækker mindst 75 % af kommunens samlede energibehov.

Arbejdspladser fordelt på brancher

Ved udgangen af november 2015 var der 37.430, der arbejdede på ca. 4.400 arbejdssteder i Randers Kommune. Set i forhold til Region Midtjylland afviger sammensætningen af beskæftigelsen væsentligt for flere sektorer. Der er forholdsvis færre beskæftiget i industrien, de primære erhverv og inden for forskning, rådgivning og forretningsservice, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor og i handels- og service- og oplevelsessektoren fylder mere end for regionen som helhed.

Primære erhverv

Landbrugsarealet udgør 64,5 % af kommunens samlede areal. Det meste af arealet anvendes på kornproduktion, hvilket gør kommunen til den med det 10.-største areal anvendt på kornproduktion. I 2016 havde Randers Kommune landets største areal med raps.

Den animalske produktion omfatter både kvæg, svin og slagtekyllinger. Kommunen hører til blandt de større svineproducenter og indtager en plads som den 16.-største svineproducent blandt landets kommuner. Langt de fleste svin produceres på store enheder med over 1.000 dyr, hvoraf en meget lille andel er økologiske.

Kommunen er hjemsted for Viking‑ Genetics, som har to af landets tre tyrestationer i Randers Kommune. Den landmandsejede kvægavlsforening er en forskningsbaseret eksportvirksomhed.

De primære erhverv havde samlet 2,1 % (2015-tal) af den samlede beskæftigelse i kommunen, svarende til 794 personer.

Industrien

Industriens betydning for beskæftigelsen i Randers Kommune har været faldende siden finanskrisen i 2008, hvor industrien stod for 15,6 % af beskæftigelsen. Andelen faldt til 12,1 % i 2013, men er ved opgørelsen i november 2015 steget en smule til 12,6 %.

I 2014 lukkede Bombardier-koncernen produktionsafdelingen i Randers, og i 2017 blev resten af virksomheden i Randers lukket. Dermed var mere end 150 års industrihistorie afsluttet – i størstedelen af perioden under navnet Scandia. I storhedstiden i 1960’erne beskæftigede Scandia omkring 900 medarbejdere.

I 2011 flyttede Vestas Wind Systems A/S sit hovedsæde til Aarhus. Det havde ligget i Randers siden 2004, da det daværende Vestas fusionerede med vindmølleproducenten NEG Micon A/S. Micon var grundlagt ved Randers i 1983 og senere fusioneret med Nordtank Energy Group (NEG) fra Balle ved Grenaa under navnet NEG Micon A/S.

Ligeledes i 2013 gik VSB Industri- og Stålmontage konkurs, og ca. 170 medarbejdere i Randers mistede deres arbejde.

Engang var Randers en betydelig industrikommune. Nu har kommunen den femtemindste industriandel i Region Midtjylland. Den ubestridt største industrikommune i regionen er Ikast-Brande med hele 31,3 % af beskæftigelsen inden for industri, fulgt af Ringkøbing-Skjern med 28,1 % og Hedensted med 21,5 %. Landsgennemsnittet er på 10,8 %.

Industrien i Randers Kommune er i dag uden de helt store produktionsvirksomheder, men karakteriseret ved nogle mellemstore virksomheder med 100‑200 ansatte og en stor gruppe mindre.

Den største industribranche er fødevarer, og det skyldes ikke mindst, at Danish Crown og dens datterkoncern Tulip begge har hovedsæde i Randers. Der er ingen produktion i Randers, men i de to hovedsæder er der tilsammen omkring 650 ansatte (2017).

Plast-, glas- og betonindustrien beskæftiger godt en femtedel af samtlige industriansatte. Blandt de større plastvirksomheder er de to britisk ejede RPC Superfos A/S, der producerer plastemballage og beskæftiger ca. 200 medarbejdere, og Vink Plast ApS, der er en del af verdens største leverandørnetværk af plastplader og –rør til industrien og beskæftiger omkring 120 medarbejdere i Randers. I betonelementindustrien finder man den forholdsvis nye virksomhed Confac A/S, der blev etableret i 2008. Der var i 2016 over 60 ansatte, og virksomheden har planer om kraftig vækst.

En anden af kommunens betonelementvirksomheder er Fårup Betonindustri A/S, der leverer byggeelementer til erhvervsbyggeri. Virksomheden beskæftigede i 2016 ca. 85 medarbejdere.

Brancherne inden for metalindustrien tegner sig for knap en femtedel af industribeskæftigelsen i kommunen. Blandt de største virksomheder er maskinfabrikken Prodan A/S med ca. 150 ansatte (2016). De nuværende ejere, Peter Stubkjær Sørensen og Per Hastrup, fusionerede i 2006 Prodan A/S med Prodan Gears A/S, Giga Stål ApS, Værum Smede- og Maskinværksted ApS og FJ Teknik ApS. Investeringer i automation og effektivitet har ført til, at virksomheden i 2016 kunne hente produktion hjem til Danmark fra Kina.

Den amerikanskejede ovnfabrikant HOUNÖ A/S har ca. 100 ansatte (2016), og den hollandskejede karrosseriproducent Sekura Cabins A/S har ca. 125 ansatte (2016).

Randers Maskin- og Tandhjulsfabrik A/S (2016) er trods sin størrelse, ca. 40 ansatte, en af byens kendte virksomheder, fordi ejeren Søren Fischer i mange år har været engageret i samfundsdebat og organisationsarbejde.

Industrien i Randers rummer også en række større virksomheder inden for emballage og papirbearbejdning. Det gælder bl.a. en afdeling af den internationale emballagekoncern CCL Label A/S, etikette- og transferfolieproducenten Limo Labels A/S med ca. 160 ansatte (2016) og den norskejede emballageproducent Peterson Packaging A/S.

Transport, forsyning samt bygge og anlæg

Denne sektor tegner sig for 10,2 % af beskæftigelsen i Randers Kommune. Det er på niveau med regionen som helhed og lidt under landsgennemsnittet. Byggeri og anlæg tegner sig for over halvdelen af sektorens beskæftigelse fulgt af transport, der tegner sig for en tredjedel.

Bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved mange små og mellemstore virksomheder, der hovedsagelig betjener lokale forbrugere og erhvervsvirksomheder. Blandt de største virksomheder er flere afdelinger af entreprenørvirksomheden Arkil Holding A/S, der i hele koncernen beskæftiger omkring 1.800 (2016).

Energiselskabet Verdo har ca. 500 ansatte inden for energi-, vand- og teleforsyning.

Transportbranchen rummer bl.a. PostNords Distributionscenter, Bach & Pedersen Fragt A/S med ca. 120 medarbejdere (2016) og Thortrans Randers A/S, der beskæftiger sig med flytning nationalt og internationalt og har omkring 100 ansatte i Randers.

Randers Havn er Danmarks eneste flodhavn og ligger ca. 30 km fra det åbne hav. Som erhvervshavn primært for bulkvarer (herunder flis, cement, træ og korn) håndterer den årligt over 1 mio. ton gods og varer fordelt på omkring 450 skibe (2016). Havnearealerne huser ca. 30 firmaer. Der er planer om i 2020 at flytte havnen mod øst til nye større arealer.

Handel, service og oplevelseserhverv

Erhvervsområderne inden for handel, service og oplevelse tegner sig i Randers Kommune for 31,9 % af den samlede beskæftigelse. Det er en større andel end i de andre kommuner i Region Midtjylland og større end i landet som helhed.

Danmarks største stål- og teknikgrossist, Lemvigh-Müller A/S, har et af sine tre centrallagre i Randers. Den franske byggematerialekoncern Saint-Gobain med 2.400 medarbejdere i Danmark har et distributionscenter i Randers, hvor man beskæftiger ca. 150.

Detailhandelen er koncentreret i byens store gågadenet i den gamle del af byen og i Randers Storcenter, der har omkring 58 butikker. Blandt de beskæftigelsesmæssigt største detailhandelsbutikker er filialer af de landsdækkende detailhandelskoncerner som Coop, Føtex og XL-BYG.

Hoteller, restauranter, kultur- og fritidserhvervene beskæftiger samlet ca. 2.100 personer. Blandt de mest kendte virksomheder i branchen er Randers Regnskov, Memphis Mansion og musik-og teaterhuset Værket.

Forskning, rådgivning og forretningsservice

Denne sektor tegner sig kun for 7,7 % af beskæftigelsen, hvilket er væsentlig under gennemsnittet for Region Midtjylland (11,9 %) og hele landet (13,8 %). Det er de to store byer Aarhus og Aalborg, som i højere grad tiltrækker erhverv som rådgivning, forretningsservice og it- og televirksomheder. Disse brancher er oftest stærkest repræsenteret i byer, hvor de kan tiltrække arbejdskraft fra de højere læreanstalter og være tæt på forskningsmiljøerne.

Randers er hjemsted for et af landets ti største pengeinstitutter, Sparekassen Kronjylland, med filialer i det meste af landet. Blandt it-virksomhederne er den bedst kendte DanDomain A/S, der siden begyndelsen i Randers i år 2000 er vokset til ca. 80 ansatte (2016) og er specialiseret i webhosting, hjælp til webshops og registrering af internetdomæner.

Offentlig administration, uddannelse samt sundheds- og socialvæsen

Den offentlige sektor tegner sig for 35,5 % af beskæftigelsen. Det er pænt over niveauet for Region Midtjylland (32,3 %) og hele landet (32,5 %). Kommunen er som i landets øvrige kommuner den største arbejdsgiver. Alene socialsektoren har ca. 5.700 ansatte (2005-tal).

Den største enkelte arbejdsplads er Regionshospitalet Randers med omkring 1.800 ansatte. Inden for undervisningssektoren er undervisningsinstitutionen Tradium den største med ca. 500 medarbejdere og omkring 3.200 årselever.

Pendling

De vigtigste pendlingsstrømme ind og ud af Randers Kommune i 2015.

.

Der kom ca. 10.500 pendlere fra andre kommuner til Randers Kommune for at arbejde (november 2015). Omvendt var der ca. 16.500 af de bosiddende i Randers Kommune, der pendlede til arbejde i andre kommuner.

Opgjort pr. november 2015 tog 6.416 af de daglige pendlere til Aarhus Kommune for at arbejde, mens 1.919 tog til Favrskov Kommune. Trafikken den anden vej var væsentlig mindre. Blandt pendlerne, der tog på arbejde i Randers Kommune, kom 2.510 fra Aarhus Kommune.

Medvirkende til pendlingens omfang er gode vejforbindelser, ligesom kommunen gennemskæres af den østjyske længdebane, hvor alle intercitytog standser i Randers.

Erhvervsfrekvens, beskæftigelse og ledighed

Tabel 1. Beskæftigelse og forsørgelse i 2015 for indbyggerne i hhv. Randers Kommune, Region Midtjylland og hele landet.

.

Ud af Randers Kommunes 16‑64-årige indbyggere var de 43.410 i beskæftigelse ved udgangen af november 2015. Det svarer til en erhvervsfrekvens på 74,1, hvilket er lidt lavere end i Region Midtjylland og i landet som helhed.

Målt i forhold til hele befolkningen udgjorde arbejdsstyrken 49,1 %, hvilket også er lidt under lands- og regionsgennemsnittet.

Målt i forhold til hele befolkningen var der 1,7 % arbejdsløse i november 2015 (se Tabel 1), hvilket er tæt på niveauet på landsplan.

Målt som fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken var den gennemsnitlige ledighed i 2016 på 4,2 %, hvilket svarer til ledigheden på landsplan (4,2 %).

Socialgrupper, indkomst og formue

Tabel 2. Personlige indkomster og familiefordelte formuer i Randers Kommune og hele landet i 2015.

.

Med en gennemsnitsindkomst pr. indbygger før skat på 281.000 kr. i 2015 har randrusianerne den femtelaveste indkomst blandt de 19 kommuner i Region Midtjylland. Den højeste indkomst har Skanderborg med 333.000 kr., mens Norddjurs har den laveste med 269.000 kr.

Den gennemsnitlige nettofamilieformue i Randers Kommune er i 2015 knap 1,4 mio. kr. Det er det laveste niveau blandt kommunerne i Region Midtjylland. Højest ligger Skanderborg med 2,3 mio. kr.

Uligheden i Randers er noget mindre end på landsplan. Målt med Ginikoefficienten var den i 2015 på indeks 24,3, mens den på landsplan var 28,8.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked

Eksterne links