1850-1920 i Randers Kommune

Johan Rohde malede Randers Havn i 1906, hvori flere af Rhodes karakteristiske temaer kan ses, herunder spejlinger i vandet, skumringen og både, der transporterer mennesker til næste kyst. Rohde rejste meget og bragte den udenlandske inspiration ind i sine malerier som her i Randers Havn, der er malet efter Rohdes ophold i Holland i 1892 og viser træk fra de hollandske tonemalerier.
.

På denne ølbrik fra Thor Bryggerierne er vist de 13 veje, der fører fra større jyske byer ind til Randers.

.

Jyllands første jernbanestrækning Aarhus-Randers åbnede i 1862. Langå var en af de nye stationsbyer, der opstod på jernbanestrækningen. Siden åbnede jernbanestrækninger fra Langå til Viborg i 1863, til Struer i 1865 og til Hobro og Aalborg i 1869, og Langå blev et nyt jernbaneknudepunkt. Her ses et særtog på Langå Station i 1952. Lokomotivet er et Litra E (E-maskine), som var den sidste type damplokomotiv, De danske Statsbaner (DSB) byggede.

.
Den lange reberbane på Randers Rebslaaeri, som muliggjorde, at tovværket kunne være udstrakt under fremstillingen. På begge sider af midtergangen og i loftet er der ruller med sejlgarn. Foto fra perioden 1920‑30.
.

Kommuneområdet gennemgik i perioden 1850‑1920 en kraftig befolkningstilvækst, der især skyldtes industrialiseringen i byerne, ikke mindst i Randers og i Langå, som blev et vigtigt jernbaneknudepunkt. Landbruget beskæftigede stadig mere end halvdelen af befolkningen, mens fiskeriet mistede betydning. Andelsbevægelsen satte sit præg på området med slagterier og mejerier samt et stort antal forsamlingshuse.

Administrativ inddeling

Den nuværende kommune bestod omkring 1850 af 26 sognekommuner og en købstadskommune, Randers. I 1852 blev Årslev-Hørning-Lime Sognekommune delt, så Årslev-Hørning Sognekommunes areal nu lå i den nuværende Randers Kommune, mens Hvilsager-Lime lå i nuværende Syddjurs Kommune. I 1874 blev Dalbyneder-Dalbyover Sognekommune oprettet, da Vindblæs-Dalbyover Sognekommune og Dalbyneder i Dalbyneder-Råby-Sødring Sognekommune blev lagt sammen, mens det resterende område blev til Råby-Sødring Sognekommune. I 1880 blev Hornbæk-Tånum Sognekommune betydelig udvidet mod vest på Øster Bjerregrav-Ålum Sognekommunes bekostning.

Områdets eneste købstad, Randers, var desuden hovedby i Randers Amt, hvortil hele kommunen hørte, med undtagelse af fire sognekommuner i vest, der lå i Viborg Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1850 havde den nuværende Randers Kommune 27.485 indbyggere, heraf boede 7.338 i købstaden Randers. Af de øvrige sogne havde kun Kristrup (1.258 indbyggere) mere end 1.000 indbyggere. Igennem anden halvdel af 1800-tallet oplevede kommunen en kraftig befolkningsvækst på mere end 45 %, og i 1901 var der 50.174 indbyggere. Væksten var størst i købstaden Randers (20.057 indbyggere), men også i de øvrige sogne steg indbyggertallet, ikke mindst forstæderne til Randers samt det nye jernbaneknudepunkt Langå, der voksede fra 316 indbyggere i 1850 til 925 indbyggere i 1901. I perioden 1868‑1909, hvor 10,3 % af Danmarks befolkning udvandrede, havde Randers by en udvandring på 13,5 %.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Der udgik 13 landeveje fra Randers i perioden. Derudover var Randers Fjord, Nørreå og Gudenåen vigtige transportveje. Randers Havn blev udvidet og reguleret flere gange i løbet af anden halvdel af 1800-tallet, og havnen opkøbte engarealer langs fjorden for at kunne regulere sejlrenden.

Udbyhøj ved mundingen af Randers Fjord i den nuværende Norddjurs Kommune havde færgeoverfart over fjorden til Udbyhøj Vasehuse, lodsstation og fyr og fungerede som vinterhavn for købstaden Randers.

Ved Mellerup-Voer har der været færgefart over Randers Fjord siden 1600-tallet. I 1868 blev færgestedet ved Mellerup flyttet ca. 400 m mod syd; sejlruten skulle gøres mere retlinet, da man indsatte en trækfærge, hvorefter færgen skulle trækkes over med et tov.

Den lokale sejlads foregik på kåge, fladbundede fartøjer uden køl, som sejlede landbrugsprodukter til Randers og tømmer, jern, glas, kemikalier, brændevin m.m. til Silkeborg og Viborg. Med jernbanernes ankomst forsvandt kågene. Den sidste blev lagt op i 1908.

Det havde stor betydning for udviklingen i området, at der tidligt blev anlagt flere jernbanestrækninger i kommunen. Jyllands første jernbanestrækning var Aarhus-Randers, der betød, at Randers og Langå fik jernbaneforbindelse mod Aarhus i syd i 1862. Langå-Viborg åbnede i 1863, og Langå-Struer i 1865.

Under krigen i 1864 blev jernbanebroen over Gudenåen ved Langå, som var blevet opført i 1862, sprængt i luften af preussiske styrker. Broen blev genopført efter krigen. Desuden fik Randers og Langå jernbaneforbindelse til Hobro og Aalborg i nord i 1869. Randers-Grenaa-banen åbnede i 1876, og Randers-Hadsund i 1883. Med jernbanernes anlæggelse opstod nye stationsbyer lidt væk fra de oprindelige landsbyer, bl.a. Spentrup, Havndal og Langå.

En anden ny udvikling i perioden var oprettelsen af elværker, og bl.a. Randers fik i 1906 et elværk, som blev udvidet flere gange.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I det daværende Randers Amt, som i perioden var det meste af den nuværende kommune, den sydlige del af den nuværende Mariagerfjord Kommune samt Djursland, beskæftigede indbyggerne i 1890 sig med følgende erhverv: 48 % var ansat inden for landbrug, 21,8 % håndværk og industri, mens 10,6 % var inden for andre erhverv (mest daglejere). Desuden ernærede 6,3 % af indbyggerne sig med handel, 5,8 % med »immateriel virksomhed« (dvs. administration, læger, sagførere osv.) og 7,5 % med øvrige erhverv.

Den nordlige del af det nuværende kommuneområde (herrederne Middelsom, Nørhald, Støvring, Gjerlev og Onsild samt købstaden Randers) havde primært græsmarksbrug. Det samme havde Sønderlyng Herred, men med trevangsbrug mod øst. Mod sydøst (Rougsø Herred) var der trevangsbrug, og i sydvest (Galten Herred) var der en overgangsform mellem trevangsbrug og græsmarksbrug. Fra sidst i 1870’erne til begyndelsen af 1900-tallet kom der flere små plantager i omtrent halvdelen af sognene.Landsbyerne var næsten alle fortebyer (hvor gårde og huse var grupperet omkring en åben plads) ved vandløb med adgang til græsningsenge. Kristrup, Vorup og Dronningborg havde forstadsfunktion. I begyndelsen af 1900-tallet blev der oprettet statshusmandsbrug ved Drastrup og Assentoft i Essenbæk Sogn.Fiskeriet – herunder laksefiskeriet – spillede ikke længere nogen stor rolle. Randers’ sidste laksegård, Frisenvold Laksegård, blev købt af Randers Havn i 1906 og gjort til forsøgsstation. Den blev nedlagt i 1915, da det nye vandkraftværk Gudenaacentralen (Tangeværket) i den nuværende Viborg Kommune ville gøre det umuligt for laksen at nå ynglepladserne.Randers med forstadssogne havde sammen med Langå flest industrivirksomheder. I 1914 havde Randers i gennemsnit 158 industriansatte pr. 1.000 indbyggere. En vigtig industriarbejdsplads var fabrikken Hvide Mølle (1861), der producerede jernbanemateriel. Virksomheden skiftede i 1876 navn til Scandia, og i 1914 blev fabrikken eneleverandør til De danske Statsbaner (DSB). En anden markant virksomhed var Dronningborg Maskinfabrik, der blev grundlagt i 1894. I Langå skabte De danske Statsbaner (DSB) arbejdspladser med jernbane, grusgrav og planteskole. De øvrige sogne havde primært træindustri med savværker, bl.a. i Sødring, Borup, Hornbæk, Lem, Årslev og Udbyneder Sogne.Andelsbevægelsen satte sit præg på området. I perioden 1880‑1900 blev en række andelsmejerier stiftet. Desuden blev Randers Andelssvineslagteri anlagt i 1889 i forstaden Kristrup. Andelsmøllen Lyshøj Mølle, som nu er museum, blev oprettet i 1894. Forsamlingshusene baserede sig også på fællesskabstanken, og der har igennem tiden været mindst 58 forsamlingshuse i de 50 sogne, hvoraf hovedparten blev bygget før 1920. Randers havde ikke et forsamlingshus, men foreningshuse tilknyttet håndværkerfagene. Der var heller ikke nogen i Langå og Vorup, men Kristrup, Vorups nabo, havde tre: Kristrup, Romalt og Munkdrup.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og religion

Den nuværende kommune omfattede tre valgkredse i perioden: Hornslet og Randers i Randers Amt samt Sønder Vinge i Viborg Amt. Randerskredsen vekslede i de første år mellem, om Højre eller De Nationalliberale fik flest stemmer. Efter århundredeskiftet stemte flertallet i kredsen Højre eller socialdemokratisk. Hornsletkredsen skiftede mellem Venstre, De Nationalliberale, Venstrereformpartiet og fra 1910 Det Radikale Venstre, mens Sønder Vingekredsen vekslede mellem De Nationalliberale, Højre, Venstre og Venstrereformpartiet.

Randers havde en stærk selvhjælpsbevægelse, bl.a. blev Randers Arbejderforening oprettet i 1867 og Håndværkerstiftelsen i 1868. I Essenbæk Sogn indviede håndværkerforeningen i 1871 en stiftelse med forsamlingssal og pensionistboliger.

Den grundtvigianske bevægelse stod stærkt. Mellerup fik valgmenighedskirke i 1890. Randers havde flere kirkelige retninger: Den romerskkatolske Jesu Hjerte Kirke fra årene 1877‑79, Katolsk-Apostolsk Kirke fra 1894, metodistkirken Skt. Pauls Kirke fra 1898 og Adventskirken fra 1909 samt en jødisk menighed. Der var missionshuse i ni sogne, herunder Randers.

Uddannelse og social omsorg

Skolevæsenet fulgte den almindelige udvikling, dog med mange privatskoler i Randers, bl.a. den romerskkatolske Sankt Michael Skole i 1903 og Forberedelsesskolen i 1905. Latinskolen fra 1542 blev i 1903 til gymnasium under navnet Randers Statsskole. I Randers blev grundlagt flere specialskoler: Teknisk Skole i 1852 og Handelsskolen i 1876. Desuden blev landboskolen i Torup Sogn grundlagt i 1874. Højskolebevægelsen gjorde også sit indtog i kommunen, og der kom nye højskoler i Dalbyneder 1884-ca. 1915, Fårup 1875‑78 og Mellerup 1880‑1917.

Fra 1890 steg forsorgsudgifterne kraftigt. I Randers blev udgifterne mere end tredoblet fra 65.391 kr. i 1891 til 214.309 kr. i 1918. Det skyldtes dels flere indbyggere, dels nye tilskud fra staten. I 1891 blev aldersrente indført, i år 1900 tilskud til hjælpekasse, i 1907 tilskud til arbejdsløshedskasse og fra 1915 enkebørnsunderstøttelse.

I perioden blev flere nye sygehuse opført i Randers. Randers Kjøbstads Sygehus med offentlig dampbadeanstalt blev opført 1869‑70, Sankt Josephs Hospital 1902‑03, og i 1916 blev et amtssygehus indviet på Fabersvej. Børneforsorgen blev varetaget af Randers Børneasyl fra 1840, Kong Christian IX og Dronning Louises Jubilæumsasyl fra 1892 og Randers Børnehjem fra 1906. Støvring-Mellerup Kommune indrettede i 1917 et børnehjem for svagt begavede børn i den tidligere højskole. Borup Kommune havde et drengehjem, og i Dronningborg lå en eksternatskole under åndssvageforsorgen.

Den offentlige ældreforsorg begyndte omkring år 1900. Randers fik alderdomsasyl 1895‑96, og Kristrup fik plejehjem i 1908.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Randers Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links