Udsigt over Mariager Fjord med Hadsund i horisonten af . Begrænset anvendelse

Mariagerfjord Kommune

Kort over Mariagerfjord Kommune.
.

Bilister, som vælger at krydse Mariagerfjord Kommune ad motorvej E45, opdager ikke kommunens mest markante landskabselement: den ca. 40 km lange Mariager Fjord, som bugter sig fra Hobro i vest gennem den sydlige del af kommunen til udmundingen i Kattegat. Fjorden er en tærskelfjord, hvilket vil sige, at den består af en dyb inderfjord og en lavvandet yderfjord. Som motorvejens linjeføring vest om Hobro antyder, udgør fjorden dog en tærskel i mere end en forstand, og siden middelalderen har den nord-syd-gående trafik i høj grad søgt vest om fjorden. Først ved anlæggelsen af en jernbanebro ved Hadsund i 1904 blev det muligt at krydse fjorden med andet end skib.

Faktaboks

Samlet areal
718,3 km²
Højeste punkt
116,5 m.o.h. (Sølehøj)
Kystlinje
118 km
Region
Nordjylland
Stift
Aalborg, Aarhus
Provsti
Hadsund, Hobro-Mariager
Antal sogne
30
Befolkningsudvikling
39.483 personer (1950), 39.115 personer (1980), 42.066 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
59 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,5 år (2017)
Gennemsnitsalder i danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
252.583 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

mariagerfjord.dk

Selv om fjorden udfordrede trafikken mod nord og syd, var den en kærkommen sejlforbindelse mod Kattegat i øst, ligesom den forbandt de fjordnære byer med hinanden. Med sin rigdom af især fisk og skaldyr har fjorden tiltrukket mennesker siden ældre stenalder, men det var som udskibningssted for landbrugsprodukter, fisk og andre råvarer, at den med tiden fik størst betydning. Mariager Fjords betydning for handelen understreges af, at kommunens to købstæder, Hobro og Mariager, begge ligger ud til fjorden.

Umiddelbart deler fjorden kommunen på langs, men ved nærmere eftersyn bliver det klart, at landskabet mere naturligt deles i en vestlig og østlig del. Mens landskabet i vest er et bakket istidslandskab, går det mod øst over i et fladt landskab på gammel, hævet havbund, hvilket viser, at denne del af kommunen i stenalderen var dækket af hav.

Med landbrugets indførelse i bondestenalderen begyndte menneskene langsomt at sprede sig, selv om de største landbrugsområder helt op gennem 1600-tallet forblev tæt på Mariager Fjord. I dag ligger de mest landbrugsintensive områder væk fra fjorden, men fordeler sig både på det bakkede landskab i vest og på den flade, hævede havbund i øst. Det samlede landbrugsareal er faldet fra 72 % i 1950 til 59 % i dag, mens kommunens samlede skovareal til gengæld er vokset fra 11 % til ca. 22 %. En væsentlig del af skovarealet udgøres af Rold Skov i nord, men også langs den nordlige del af Mariager Fjord er der flere større skove.

I ådalene og omkring Mariager Fjord ligger kalken højt, og den overfladenære kalk har været genstand for en stor kommerciel udnyttelse. Flere vandmøller langs fjorden har i perioder været benyttet til produktion af slemmekridt, mens Rold Skov har leveret træ til kalkbrændingen. Med jernbanebroen over fjorden ved Hadsund blev der sat ekstra skub i den økonomiske vækst. Siden er den store kalkproduktion ophørt, og kommunens erhvervsliv markerer sig i dag inden for næringsmiddel-, bygnings- og elektronikindustrierne.

Mariagerfjord Kommune afslutter Region Nordjylland mod sydøst. Den opstod ved sammenlægningen af Hobro, Hadsund, Arden og Mariager Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Af kommunens fire største byer ligger de tre ud til Mariager Fjord, mens Arden med sin placering i nord bidrager til en mere jævn byfordeling. Den kommunale administration er fordelt på alle fire hovedbyer. Med sine 11.917 indbyggere (2017) er Hobro den største by.

Siden Strukturreformen har kommunens samlede befolkning været stabil. Mens byerne tæt på motorvejen har oplevet vækst, har områderne ud mod Kattegat de seneste ti år været præget af tilbagegang.

Beskæftigelsen ligger især inden for industrien. Kommunen har bl.a. en betydelig fødevareklynge, som omfatter et af landets største mælkemejerier. Samtidig ligger flere af Danmarks største producenter af materialer til bygge- og anlægssektoren tæt på motorvejen. Gennemsnitsindkomsten ligger i den nederste tredjedel af landets kommuner.

Hvor Mariager Fjord i dag går travle bilisters næser forbi, formåede den allerede fra midten af 1800-tallet at fange tilrejsende kunstneres opmærksomhed. Kommunen har også selv fostret bemærkelsesværdige kunstnere; mens Hans Kirk brugte sine oplevelser fra barndommen i Hadsund som inspiration til flere af sine romaner, malede Hans Henrik Lerfeldt surrealistiske motiver uden tilknytning til egnens landskab og fjorden.

Området faldt ikke kun i kunstnernes smag. Siden slutningen af 1800-tallet, i kølvandet på etableringen af jernbanen, har turister søgt til Mariager Fjord og Kattegatkysten. Begge har gode badestrande, og ved Øster Hurup og Helberskov ligger store sommerhusområder. Også ringborgen Fyrkat, Store Blåkilde og Rold Skov er populære blandt gæsterne. For politisk og historisk interesserede danner bronzealderhøjen Hohøj hvert år rammen om et grundlovsmøde, og selv de, som ankommer i bil, skal nok få fjorden at se fra toppen af højen.

Læs videre om

Natur og landskab

I det kuperede landskab ved Bramslev Bakker er det fårene, som står for naturplejen. De sørger for at holde landskabet åbent, så de blomsterrige overdrev, enekrattene og ikke mindst den gode udsigt over Mariager Fjord bevares.

.

Kvæg græsser på strandengen nordøst for Mariager, mens en lystsejler udnytter vinden, som blæser op gennem den smalle fjord.

.

Mariagerfjord Kommune har et todelt landskab. I vest finder man et bakket istidslandskab, mens man i øst bevæger sig på flad, hævet havbund fra Littorinahavet (Stenalderhavet). På tværs af disse to landskabstyper skærer den ca. 40 km lange Mariager Fjord sig ned og deler kommunen yderligere op i en nordlig og en sydlig del. Mod nord findes store skovarealer med Rold Skov som langt det største, mens landbruget tager over, jo længere man kommer nordvestpå. Længere mod sydøst veksler det bakkede landskab mellem skov og landbrug, mens landbruget igen dominerer på den flade, gamle havbund i øst. I kommunens nordøstlige hjørne strækker den sydlige del af Lille Vildmose sig ind over kommunegrænsen og bryder med det ellers landbrugsintensive landskabsbillede.

Ådalene og landskabet omkring fjorden, hvor der var gode muligheder for jagt og fiskeri, har været beboede siden stenalderen, og først med landbrugets ankomst spredte bosætningen sig ud over den nuværende kommunes område. I mange af ådalene og omkring Mariager Fjord findes kalk fra Kridttiden og Danien. Kalken danner grundlag for naturtyper som rigkær og kalkrige overdrev. Hver især har disse naturtyper et karakteristisk planteliv, der bl.a. omfatter orkideerne hvidgul gøgeurt, sumphullæbe og bakkegøgeurt.

Den overfladenære kalk har været udnyttet kommercielt, bl.a. i Dania Kalkgrav, der i dag er udpeget som internationalt geosite. Også salt har en erhvervsmæssig værdi i kommunen. I undergrunden i øst findes således en saltdiapir, hvis top ligger højt nok til, at saltet kan hentes op. Som det eneste sted i Danmark foregår der her saltindvinding fra undergrunden.

Selve Mariager Fjord, der fik stor mediebevågenhed, da den i 1997 blev ramt af omfattende iltsvind og fiskedød, er i dag blandt de vigtigste turistmål i kommunen. Friluftsaktiviteterne på fjorden omfatter lystbådesejlads, kajakroning, windsurfing og lystfiskeri, mens kommunens gode badestrande fordeles nogenlunde jævnt mellem fjorden og Kattegatkysten.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Mariagerfjord Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Mariagerfjord Kommune

.

Mariagerfjord Kommune har mange oldtidsminder, især langs Mariager Fjord, som i forhistorisk tid var rig på fisk og skaldyr. Fra den sene del af ældre stenalder findes ved Visborg en af Danmarks største køkkenmøddinger. Fra yngre stenalder findes gravhøje, dysser og jættestuer samt en samlingsplads på Lokeshede.

I bronzealderen satte mennesker sig yderligere spor i landskabet. Der kendes langhuse og offerfund samt den imponerende gravhøj Hohøj. Udviklingen ledte i jernalderen frem til anlæggelse af landsbyer, og der blev udført ofringer i moserne. Fund fra vikingetiden vidner om et mere differentieret samfund og en voksende militærmagt. Ringborgen Fyrkat viser områdets strategiske betydning i den sene vikingetid, og grave ved borgen viser både hedenske og kristne træk.

I 1100-tallet blev der bygget mange kirker i området, og et større antal ødekirker vidner om, at pesten ramte området hårdt fra midten af 1300-tallet. Hobro blev formentlig en egentlig by i første halvdel af 1300-tallet; ved det nuværende Mariager lå et fiskerleje, men byen opstod først i 1400-tallet efter grundlæggelsen af Mariagerkloster, der tilhørte birgittinerordenen. Der er fundet rester af et antal voldsteder i kommunen, formentlig fra den urolige periode i 1300-tallet.

Mariagerkloster blev nedlagt efter Reformationen, hvorefter byen blev ramt af tilbagegang, til trods for at Mariager blev købstad i 1592. Hobro var i samme periode en lille købstad uden megen vækst, bl.a. som følge af krigshandlinger og brande, men fra 1700-tallet var der vækst i byen. På landet var der i 1600-tallet mange uopdyrkede arealer. Kommuneområdet domineredes af gårde, mens der var relativt få huse; antallet voksede dog i løbet af 1700-tallet.

Fra 1800-tallet foregik der en vis industriel udvikling, om end landbruget blev ved med at have stor betydning til langt op i 1900-tallet. Byen Assens voksede frem i forbindelse med cementproduktionen ved Dania-kalkgraven, og i kommunen var der maskinfabrikker og savværker. Jernbanen gav ny vækst og førte bl.a. til, at byen Arden opstod som stationsby. Hadsund fik øget betydning som søfartsby og oplevede stor vækst i 1800-tallet.

I årtierne omkring år 1900 indledtes anlæggelsen af offentlige institutioner, hvilket tog yderligere fart fra 1960’erne, hvor der blev bygget nye skoler, sygehuse og alderdomshjem. Fra 1970’erne blev industriområderne udbygget omkring byerne, og fra 1980’erne blev turisme et betydeligt erhverv. Efter at motorvejen mellem Randers og Aalborg åbnede 1992-93, orienterede Mariagerfjordområdet sig i stigende grad mod de to byer.

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Mariagerfjord Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Mariagerfjord Kommunes to største byer, Hobro og Hadsund, huser tilsammen ca. 40 % af befolkningen. Størst er Hobro med 11.917 indbyggere, mens Hadsund har under det halve. Arden og Mariager har begge omkring 2.500 indbyggere, og over halvdelen af kommunens befolkning bor således i de fire største byer. Fra tiden, hvor moderne trafikmidler (tog, biler) ændrede rejsetiden, har kommunens bymønster udviklet sig i skyggen af de store byer Aalborg, Aarhus og Randers. Byerne er dels hæmmet af at ligge i udviklingsskygge af de store byers tiltrækningskraft, dels begunstiget af at ligge midtvejs mellem dem.

Kommunens mest markante landskabselement er tunneldalen Mariager Fjord, der med sine ca. 40 km er Danmarks længste. Fjordbyerne Hobro, Hadsund og Mariager ligger på et stærkt kuperet terræn, hvor bebyggelsen oprindelig har været kystnær, men efterhånden er krøbet op ad tunneldalens sider, hvilket resulterer i stærkt stigende gadeforløb. Arden ligger nord for fjorden i et morænelandskab 70-80 m.o.h. og har Rold Skov som nabo mod nord.

Mariagerfjord Kommune har valgt at bevare de gamle rådhuse i de tidligere selvstændige kommunecentre Arden, Hadsund, Hobro og Mariager, der nu administrerer hver deres fagområde, fx Park og Trafik i Arden. Den gamle jyske nord-syd-gående hovedvej går gennem kommunen, Europavej E45 skærer områdets vestligste del relativt tæt på Hobro, og det samme gør den østjyske længdebane, som både har station i Hobro og Arden, hvilket gør disse to byer gunstigt stillet trafikalt set.

De fire største byer er valgt til at være spydspidser i udviklingsprojektet »Med byerne forrest«, der skal gøre det attraktivt at bo, leve og arbejde omkring Mariager Fjord, når udfordringen er, at der er færre unge, flere ældre og færre arbejdspladser i kommunen. Borgere og erhvervsliv er inddraget i processen. Kommunen har derudover udpeget en række byer, hvor der er fokus på bosætning, og hvor det prioriteres, at byerne som minimum har en dagligvareforsyning, en skole og en børnehave. Det er byerne Als, Arden, Assens, Mariager, Sønder Onsild, Valsgård og Vebbestrup.

Læs videre om

Kultur

I landsbyen Rold på den gamle hovedvej til Aalborg passerer trafikanter en rundkørsel med fire træskulpturer. Skulpturerne er udført af Bent Dentlau og forestiller fire af de røvere, som i begyndelsen af 1800-tallet huserede på egnen. Bagerst står den berygtede Bettefanden næsten skjult af Laang Ajs, mens Petronillen står til højre, og Lorentz Meyer til venstre. Skulpturerne blev indviet i 2001.

.

Den ca. 40 km lange Mariager Fjord placerer sig centralt i Mariagerfjord Kommune både geografisk og i forhold til dagliglivet og kulturen. Gennem tiden har fjorden således været en fælles ressource for indbyggerne i landsbyerne langs fjordkysten. Samtidig har fjorden også adskilt Himmerland og Ommersyssel, hvilket byggeskik og dialekter vidner om.

Kommunen består af fire geografisk forskellige områder: inderfjorden, yderfjorden og Kattegatkysten samt baglandet, der ikke har nogen naturlig tilknytning til fjorden. De forskellige områder har givet indbyggerne meget varierede livsbetingelser og deraf affødte livsformer. Bebyggelserne langs inderfjorden er opstået på toppen af de høje skrænter, hvor agerjorden er relativt frugtbar. I modsætning hertil har de bønder, der bosatte sig ved kystområdets sandklitter og heder, været nødsaget til at fiske i havet ved siden af landbruget. Endelig har de områder, der ligger uden kontakt med fjorden, været præget af nærheden til Rold Skov, der har fungeret som ressource for bønderne.

Det afvekslende landskab samt landbrugskulturen har siden 1800-tallet inspireret danske malere på gennemrejse og lokale kunstnere. Forfatteren Hans Kirk var født og opvokset i Hadsund og skrev bøger, der bl.a. tog udgangspunkt i livet på egnen. I dag er fjorden stadig inspirationskilde for kunstnere, ligesom den og kystlandet tiltrækker mange turister hvert år. Kommunen har store sommerhusområder, og erhvervsfiskeriet er efterhånden blevet afløst af lystfiskeri, lystbådehavne og vandsport.

Hvor det tidligere var arbejdsfællesskabet i landsbyerne, der gav samhørighed, er det i dag ofte det rige foreningsliv, der binder en landsby sammen. Kommunens mere end 20 forsamlingshuse er spredt over hele området og drives af frivillige. I Hobro findes udstillingsstederne Kunstetagerne og Rud Thygesen Arkivet samt Himmerlands Teater, der ud over forestillinger har etableret et samarbejde med Mariagerfjord Kulturskole om en skole for skuespillertalenter. Et af kommunens trækplastre er uden tvivl Vikingecenter Fyrkat, der består af ringborgen Fyrkat og Vikingegården. Hver sommer opfører amatørteateret Fyrkatspillet et vikingespil i et rekonstrueret langhus ved vikingeborgen. Der er kulturhuse i Hadsund, Arden og Mariager.

I 2009 var Mariagerfjord Kommune kulturarvskommune. Målet var at udarbejde en strategi til synliggørelse af kulturmiljøerne langs fjorden og at gøre dem tilgængelige for borgerne. Resultatet blev ud over en ny strategi også et kulturmiljøatlas. Endvidere har kommunen flere puljer, der støtter den lokale kultur, bl.a. landdistriktspuljen, udviklings- og talentpuljen samt Kulturelt Samråd, der hvert år uddeler et beløb til understøttelse af kulturelle aktiviteter.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Naturen omkring Mariager Fjord er et helt centralt omdrejningspunkt, når kommunen lægger strategier for fremtiden.

.

Kommunen omkring den lange Mariager Fjord rækker fra vækstcentre tæt på motorvejen og Hobros store virksomheder til områder længere ude mod Kattegat, der de sidste ti år har været præget af tilbagegang i befolkningstallet. Men også her er der områder, hvor natur og bycentre sikrer nye tilflyttere og aktiviteter.

Mariagerfjord Kommune har siden sin dannelse i 2007 haft en stabil befolkningsudvikling, hvor fraflytninger samlet set er blevet opvejet af en nettoindvandring. Befolkningsfremskrivningen regner med et stort set uændret befolkningstal de kommende årtier, men en forøget andel af ældre.

Kommunen er præget af en række store og mellemstore industrivirksomheder og en af landets største produktioner af juletræer. Den rummer en betydelig fødevareklynge, der bl.a. omfatter et af landets største mælkemejerier. Samtidig ligger flere af Danmarks største producenter af materialer til bygge- og anlægssektoren i kommunens vestlige del.

Gennemsnitsindkomsten hører til den nederste tredjedel blandt landets kommuner. Uddannelsesområdet er præget af, at langt flere end på landsplan tager en erhvervsuddannelse, men samlet set er uddannelsesniveauet lavere.

Kommunen blev dannet efter et forhandlingsforløb, der især skabte splittelse i Mariager Kommune, hvor en del foretrak at gå sammen med Randers Kommune. I Mariagerfjord Kommune har der, trods principielle uenigheder om bl.a. udledninger til fjorden, været tale om et bredt samarbejde uden større interne rivaliseringer.

Strategiplanen fra 2016 ser de fire største byer, Hobro, Hadsund, Arden og Mariager, som kommunens udviklingsdynamoer.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links