Mariagerkloster

Mariagerkloster var i middelalderen blandt landets største klosteranlæg, men i århundredernes løb er det blevet kraftigt reduceret. Nonnekoret blev revet ned ca. 1588, hvor det blev besluttet af omlægge klosteret til kongelig avlsgård. Siden hærgede tyske og svenske besættelsestropper anlægget i 1600-tallet, og i 1720’erne blev nonneklosteret nedbrudt. Store dele af kirken blev revet ned i 1780’erne, og i begyndelsen af 1800-tallet måtte munkeklosteret lade livet. Tilbage af klosteranlægget er i dag en mindre bygning i to stokværk (billedet).
.
Prospekt af Johannes Rach og Hans Heinrich Eegberg over Mariager, 1748. Maleriet hedder Mariager Kirke og Kloster 1748 og viser Mariagers huse med de røde tage beliggende helt ned til fjorden. Til højre ligger Mariager Kirke og det daværende Mariagerkloster. Efter nedlæggelsen af klosteret blev Mariager Kirke sognekirke.
.

Klosterets historie

Omkring 1440 tog Aarhusbispen og den nordøstjyske adel initiativ til at oprette Mariagerkloster som en stiftelse af birgittinerordenen. Stiftelsen fik pavelig godkendelse i 1446. Det økonomiske grundlag for klosteret var skabt med godsbesiddelser fra et karteuserklosterprojekt i Tjæreby, der var blevet opgivet kort forinden. Dette tidligere klosterprojekt byggede på to nedlagte benediktinerklostre i Glenstrup og Randers. Klosteret i Mariager fik status af datterkloster til Maribo Kloster, ordenens eneste andet kloster i Danmark, og det blev anlagt ved fjorden, hvor der forinden lå en landsby, som muligvis har heddet Lunddal. Byen Mariager opstod først efter 1446, hvor den voksede op omkring klosteret. Navnet Mariager, »Marias Ager«, sigter til kirkens indvielse til Jomfru Maria.

Mariagerkloster blev ofte brugt af den nørrejyske adels døtre og enker, og ved hver indtræden fulgte en medgift, så klosteret trods sin korte levetid ved lukningen ved Reformationen i 1536 ejede mere end 600 gårde og jorder spredt over hele Jylland, især i det nordøstjyske. Ud over medgifter fik klosteret godsgaver gennem oprettelse af sjælemesser, kapelstiftelser og eksterne begravelser i klosterkirken, bl.a. for familierne Rosenkrantz, Krumpen og Lykke. Ved middelalderens slutning var Mariagerkloster både i godsøkonomisk og religiøs henseende det største kloster i Østjylland.

Ved Reformationen blev alle rigets klostre formelt lukket, men nonnerne i Mariager fik lov at blive boende på aftægt livet ud. Da den sidste nonne døde i 1585, blev klosteret kort efter nedlagt og omdannet til kongelig avlsgård, mens klosterkirken fik nyt liv som sognekirke for byen Mariager.

Klosteranlægget

Klosteret i Mariager er bygget fra 1400-årenes midte og frem til Reformationen. Efter Birgitta af Vadstenas forskrifter var det et dobbeltkloster med 60 søstre og 25 munke, som boede hhv. nord og syd for kirken. Ligesom moderklosteret i Maribo var det blandt de største klosteranlæg i Danmark.

Af klosteret er kun en bygning af gule munkesten bevaret. Den indgik i munkenes kloster, men den middelalderlige brug kendes ikke. Bygningen er i to stokværk og dekoreret med kristushoveder, Vera Icon, det sande billede. Efter Reformationen blev den bolig for lensmanden og har bl.a. fungeret som dommerkontor. Til klosteranlægget hørte også fiskedamme og ladegård. Klosteret blev nedrevet i 17-og 1800-tallet, og ud over mindre arkæologiske udgravninger er Resens Atlas fra 1670’erne en væsentlig kilde til viden om klosterets udseende.

Klosterkirken

Klosterets kolossale, hvidkalkede teglkirke stod færdig i 1480. Bygningen havde tre næsten jævnbrede skibe samlet under ét tag. Vestligst var munkenes kor, og i øst var nonnekoret opført som et pulpitur med særskilt indgang for nonnerne. Efter Reformationen blev kirken sognekirke for Mariager, men bygningerne forfaldt. Ved kongelig resolution af 1787 blev den østlige del nedbrudt og afløst af et mindre korparti. I dag fremstår Mariager Kirke som en korskirke med vesttårn. Den østlige korsarm blev opført i forbindelse med arkitekt Mogens Clemmensens restaurering af bygningen 1931-33.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre

Eksterne links