Glenstrup Kloster

Fra Glenstrup Kloster findes, som det hidtil eneste håndgribelige vidnesbyrd, et seglstampe med abbedens signet. Det blev fundet i forbindelse med branden i Glenstrup Præstegård i 1906. Det er et segl, som omkring det centrale motiv bærer teksten: »Gletningstorp – Sigill Abbatis« (»Glenstrup – abbedens segl«), vist spejlvendt på fotoet.
.

Ved sydbredden af Glenstrup Sø lå i middelalderen et benediktinermunkekloster. Hvorvidt kirken, der formentlig er fra begyndelsen af 1100-tallet, lige fra begyndelsen var tilknyttet et kloster, vides ikke, men et kloster er kendt fra 1170’erne. Klosterets stiftere er i en kilde fra 1400-tallet angivet som stormanden Svend Bo og hans hustru Inger Thott. Det omtales i middelalderlige kilder skiftevis som Glenstrup Kloster og Nørre Kloster. Klosteret var indviet til Vor Frue, og kirken kaldtes i 1396 »de tre Maria’ers kirke«. Den præcise beliggenhed af klosteret er usikker, men det har formentlig stået omtrent, hvor den nuværende præstegård ligger, ca. 250 m nord for kirken. En sådan fysisk adskillelse af kloster og kirke er usædvanlig i Danmark.

Den nordøstjyske adel støttede op om klosteret med jordegaver, men i 1428 meldtes klosteret alligevel så meget i forfald, at biskoppen i Aarhus, Ulrik Stygge, efter anmodning fra kong Erik af Pommern lod det omlægge til et karteuserkloster. Efter knap ti år i Glenstrup opgav karteuserne imidlertid deres forehavende, og klosteret blev atter overtaget af benediktinermunke. Det var dog kun for en stakket stund, idet bispen og adelen ca. 1440 i stedet overførte klosterets besiddelser til det nystiftede birgittinerkloster i Mariager. Glenstrup Kloster blev antagelig nedrevet i tiden umiddelbart efter, på nær kirken, der fortsatte som sognekirke.

Klosterkirken

Glenstrup Kirke menes at have været klostrets kirke. Kirken er opført i rå og kløvet kamp, suppleret med blegekridt og frådsten. Den fremstår i dag med store vinduer på sydsiden, og på skibets nordside er to døre. I skibets sydside er fundet en egetræsplanke, formentlig en døroverligger, som er årringsdateret til før 1000-tallet og dermed må være ældre end kirken. Tårnet er romansk og har været et stokværk højere.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre

Eksterne links