Oldtiden i Mariagerfjord Kommune

I den sene del af ældre stenalder var Mariager Fjord rig på fisk og skaldyr. Det ses ved Visborg, hvor en af Danmarks største køkkenmøddinger, der er 700 m lang og 30 m bred, ligger parallelt med den gamle kystskrænt. Møddingen består af østersskaller, måltidsrester, trækul, flintaffald og redskaber, som har hobet sig op gennem næsten 1.000 år, fra ca. 4500-ca. 3600 f.Kr. Foruden viden om leveforhold og byttedyr, fx sangsvaner og gråsæl, belyser møddingen overgangen mellem ældre og yngre stenalder omkring 3950 f.Kr.

En noget ældre boplads fra ca. 7000 f.Kr. fra Maglemosekulturen er undersøgt ved Sønder Hadsund. På dette tidspunkt var store dele af Nordjylland dækket af urskov, og jægerne drev storvildtjagt på urokser og elsdyr.

Fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.) er det de mange store gravanlæg, der dominerer fundbilledet. Langdyssen ved Trinderup Krat og jættestuerne Spanshøj og Snibhøj ved Snæbum blev anlagt ca. 3200 f.Kr. I bronzealderen blev højene udbygget for at blive genbrugt til nye begravelser. Mest imponerende er Snibhøj, som er ca. 8 m høj og 36 m i diameter. Gravkamrene er bygget af sten, der vejer op til 18 tons.

Ved Lille Bundgård nær Nørre Onsild er der undersøgt mystiske gravanlæg fra Tragtbægerkulturen (ca. 3950- ca. 2800 f.Kr.) i form af stendyngegrave. Disse rummer typisk et nedgravet oksespand og en begravelse, som muligvis er gravlagt i en symbolsk vogn.

På Lokeshede, hvortil Mariager Fjord gik ca. 3200 f.Kr., lå en samlingsplads, som skønnes at have dækket et areal på op til 20 ha. Anlægget består af en række korte og 1,3 m dybe systemgrave og et mindre antal gruber, hvori er fundet intakte tragtbægre. Samlingspladserne blev formentlig benyttet til rituelle aktiviteter.

I bronzealderen var der mennesker til stede i mange dele af området, hvilket forskellige typer af fund viser. De treskibede huse kendes fra en række lokaliteter, bl.a. Astrup, hvor seks langhuse og 91 kogegruber blev undersøgt. Området mellem Vebbestrup og Rørbæk er rigt på offerfund af bronze og andre genstande, fx er fundet en ard, datidens enkle plov, i en kedelmose ved Døstrup. Ved Truehøjgård fremkom en sten med skibsafbildning.

Umiddelbart øst for Mariager ligger Alstrup Krat og Hohøj, dateret til ca. 1400 f.Kr. Hohøj er med sine 72 m i diameter og 12 m i højden en af Danmarks største gravhøje.

Knap 100 m sydøst for Hohøj lå en boplads fra ældre jernalder, hvor seks gårdanlæg er undersøgt. De kan være samtidige med de oldtidsmarker, der findes i Alstrup Krat. Markskel, hulveje, en dyrefold og en del mindre gravhøje er synlige i terrænet. Bopladser fra ældre jernalder kendes også fra Als og Hobroområdet, bl.a. ved Mølhøjgård og Majsmarken.

Jernalderlandsbyen ved Mølhøjgård bestod af ca. ti samtidige gårde i flere faser, som lå på begge sider af et vejforløb. I alt er ca. 50 huse undersøgt. Gårdene var meget velbevarede og rummede stenbrolægninger, ildsteder og spor af staldene.

Gårdene på Majsmarken var af en tilsvarende karakter. I et af husene lå en fugleformet rangle af ler, der giver et sjældent indblik i datidens legetøj.

I ældre jernalder foregik ofringer i moser, og i Sterbygård Mose er fundet syv hårfletninger. Herudover er der langs Mariager Fjord registreret flere skaldynger fra jernalderen. Grave fra perioden ses sporadisk i forbindelse med flere af bopladserne.

Vikingetiden udgør en dramatisk periode med togter og en fremtrædende militærmagt. De begravelser, der kendes fra kommunen, viser en differentiering i samfundet mellem ledende slægter og jævne folk. Ved Sønder Onsild og Hørby Skoleby findes små gravpladser med rige grave for bl.a. overklassens kvinder, der var begravet i vognfadinger. I graven ved Hørby Skoleby indgik forskellige personlige ejendele i form af en nøgle, en jernkniv og en saks. Flere af gravene ved Sønder Onsild indeholdt knive og økser, og i én grav lå en vægt og vægtlodder, hvilket siger noget om de afdødes beskæftigelse.

Ved Hobro ligger vikingeborgen Fyrkat.

Der findes fire bevarede runesten dateret til 970-1020 i kommunen. Glenstrupsten 1, fundet ved Glenstrup Kirke, har indskriften: »Thore rejste denne sten efter sin fader Gunner«. Samme Thore rejste Hobrosten 2, der er fundet på Hobro Kirkegård. Her lyder indskriften: »Thore rejste denne sten efter sin fælle Karl den gode, en meget god dreng«. En enslydende indskrift findes på en runesten i Ås Kyrka i Sverige. Vendingen »en meget god dreng« kendes fra mange danske runesten. Ordet »dreng« bruges om unge mænd i fællesskaber, der har med krig eller handel at gøre. Glenstrupsten 2, fundet ved Handest Ødekirke, lyder: »Toke satte denne sten efter Uflå/Yfle, sin fader, en meget god thegn«. Thegn er en fribåren mand med store jordbesiddelser.

Vester Tørslev-stenen blev fundet på en mark i Gettrup. Den lyder: »Halle rejste denne sten, Lettes søn, efter Asulv(?), sin broder«. Indskuddet »Lettes søn« vender på hovedet og er ristet fra højre mod venstre.

Yderligere en sten, Hobro 1, er fundet foran en husdør i Hobro, men er siden forsvundet.

• Fyrkat

Læs mere om historie i Mariagerfjord Kommune

Læs også om

• Kulturlandskabet i oldtiden i Mariagerfjord Kommune
• Middelalderen i Mariagerfjord Kommune
• 1536-1850 i Mariagerfjord Kommune
• 1850-1920 i Mariagerfjord Kommune
• 1920-1970 i Mariagerfjord Kommune
• 1970-2007 i Mariagerfjord Kommune

Se alle artikler om Oldtid

• Nationalmuseet – Danmarkshistorie
• Slots- og Kulturstyrelsen – Fund og Fortidsminder
• danmarkshistorien.dk