Landbruget fik færre, men større bedrifter, hvilket førte til en vis befolkningstilbagegang i landområderne. I løbet af perioden fik turismen stor betydning: Der blev opført mange sommerhuse, og trafik- og fiskerihavnene overgik til lystbådesejlads. Området orienterede sig mod Randers og Aalborg, og 1992-93 åbnede motorvejen mellem de to byer, som gik igennem det nuværende kommuneareal.
Kartoffelhøst ved Hobro i 1976. Af Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune.
Begrænset anvendelse
1970-2007 i Mariagerfjord Kommune
Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Mariagerfjord Kommune.
/DANMARKS STATISTIK - STATISTIKBANKEN.DK/RASU2 OG RAS2XX SAMT REGISTERFOLKETÆLLING 1976.
Licens:
Begrænset anvendelse
Administrativ inddeling
Med Kommunalreformen i 1970 kom den nuværende kommunes areal til at fordele sig på seks kommuner: Arden, Hadsund, Hobro og Mariager samt mindre dele af Aalestrup og Nørager Kommuner. Området var fortsat delt mellem to amter – nu mellem Nordjyllands Amt og Århus Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Mariager og Hobro Kommuners indbyggertal stagnerede frem til 1980, hvorefter de steg. Hadsund Kommune oplevede allerede stor vækst efter 1970. For hele området gjaldt det, at indbyggertallet voksede om sommeren pga. turister, hvilket i Hadsund i 1984 svarede til 4.130 helårsgæster ud over de 10.172 indbyggere.
Flere af de mindre byer oplevede befolkningstilbagegang, særlig i landkommunen Arden. Det medførte nedlagte butikker og servicefunktioner, og af den grund handlede Ardens første kommuneplan fra 1984 ikke om udvikling, men om anvendelse af eksisterende ressourcer.
I 2007 havde Mariagerfjord Kommune 42.288 indbyggere med halvdelen i de tidligere hovedbyer: 11.160 i Hobro, 5.040 i Hadsund, 2.516 i Mariager og 2.470 i Arden. Samme år blev de fire gamle kommunecentre til hovedbyer. Dertil kom fem bosætningsbyer, seks byzonebyer og 45 landsbyer, hvoraf kun ni havde over 200 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Kartoffeloptagning ved Hobro i 1976. Tidligere måtte både børn og voksne hjælpe til, når kartoflerne skulle tages op, og skolerne var lukkede under »kartoffelferien«. Med landbrugsmaskiner blev meget af markarbejdet lettere; men jordklumper, sten og dårlige knolde skulle stadig sorteres fra ved håndkraft.
I 1970 var egnen et typisk landbrugsområde; i Arden og Hadsund Kommuner var eksempelvis ca. ⅔ af arealet landbrugsjord. Bedrifterne blev færre og større, og det blev en udfordring at skaffe areal til det stadig betydningsfulde erhverv pga. især byudvikling og naturbevaring.
I 1980’erne eskalerede sommerhusbyggeriet, og turismen gav en stor omsætning.
Kommunerne anlagde industrikvarterer i byernes yderområder. Arden Kommune var speciel ved at tiltrække én stor virksomhed, ROCKWOOL, der etablerede sig ved Øster Doense i 1977. Hadsunds erhvervsliv udviklede sig kraftigt i 1970’erne ved hjælp af egnsudviklingsstøtte, og i år 2000 var 33 % af byens arbejdspladser inden for fremstillingsvirksomhed.
I Hobro overhalede servicebranchen industrien. Nogle nedlagte industrianlæg blev indrettet til andre formål, fx blev Hobro Gasværk (lukket 1986) i 1998 til Danmarks hidtil eneste gasmuseum. Mariager fik først sent industri, dels på havnen, dels i Klostermarken syd for byen. Derudover fik Assens og Als større industrivirksomheder.
I perioden 1976-2006 faldt andelen af beskæftigede inden for de primære erhverv drastisk fra 20,5 % til 7,2 %. Derimod steg andelen af beskæftigede inden for service fra 43,5 % i 1976 til lidt under 60 % i 2006.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Infrastruktur
En af det statsejede Energinets 400 kV-luftledninger går gennem Mariagerfjord Kommune. Her er montører ved at udskifte højspændingskabler og isolatorer. Foto fra 2006.
Efter 1970 orienterede kommunerne sig mod Randers og Aalborg. Mariager fik i 1974 som den eneste større by omfartsvej; Arden var for lille, mens Hadsund og Hobro lå ved fjorden. 1992-93 åbnede Den Nordjyske Motorvej E45 til Randers og Aalborg, og fra 2007 orienterede man sig mod Aalborg, Region Nordjylland og det østjyske bybånd. Veteranbanen Mariager-Handest åbnede i 1970, og intercitytoget blev eneste jernbaneforbindelse med stop i Arden og Hobro.
Passagertransporten over Mariager Fjord ophørte i 1973, og i Hadsund afløste en klapbro den gamle i 1976.
Lystbådehavnene overtog både de store trafikhavne og kystens små fiskerihavne. I Mariager lukkede trafikhavnen i 1989, og Dania Havn i år 2000. Godstrafikken på Havnebanen ved Hobro Havn ophørte i 1994, og banen blev nedlagt i 2001.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Politik og social omsorg
Kommunerne var overvejende ledet af Venstre og Socialdemokratiet. Arden havde dog en borgmester fra en lokalliste 1970-77, og Mariager havde 1978-86 og 1998-2006 konservativt styre.
I forbindelse med Strukturreformen i 2007 og etableringen af Mariagerfjord Kommune fik Socialdemokratiet borgmesterposten i den nye storkommune.
Behovet for velfærdsinstitutioner som plejehjem og daginstitutioner voksede, bl.a. som følge af befolkningsvækst, og at kvinderne i langt højere grad fik arbejde uden for hjemmet. Desuden blev der oprettet flere selvejende institutioner. I 2004 indgik Hobro Sygehus i Sygehus Himmerland.
Uddannelse
I stedet for skolenedlæggelser i kølvandet på Kommunalreformen i 1970 samlede Arden Kommune 8.-10. klasse på den største skole, mens de øvrige skoler fik op til 7. klasse. Skolelukninger førte i flere tilfælde til oprettelse af friskoler, bl.a. i Oue, hvor forfatteren Ole Lund Kirkegaard underviste; 2001-11 havde skolen navnet Lille Virgil Friskole. Fra 1973 blev der oprettet syv efterskoler i kommunen. Hobro fik næsten alle ungdomsuddannelserne med gymnasium, handelsskole samt VUC. Hadsund Tekniske Skole, som var blevet grundlagt i 1915, skiftede i 1982 navn til Hadsund Uddannelsescenter.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
