De fleste landsbyer var enten mellemstore eller små i denne periode. De større landsbyer, der også fandtes, lå i nordøst. I 1592 blev Mariager købstad, men byudviklingen fik først et opsving i 1800-tallet. Fra slutningen af 1700-tallet oplevede købstaden Hobro vækst, hvilket bl.a. skyldtes forbedring af havnen.
Hjerritsdal Vandmølle fra ca. 1830. Af JC Schou/Biopix.
Begrænset anvendelse
1536-1850 i Mariagerfjord Kommune
Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde, landsbyer og herregårde i Mariagerfjord Kommune oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
Alexia de Lode (1737-65) har udarbejdet dette kobberstik med prospekt over Mariager set fra nordvest. Til venstre ses Mariager
Fjord og t.h. Mariager Kirke og Kloster. Stikket blev bragt i Erik Pontoppidans Den Danske Atlas (1763-81).
Administrativ inddeling
I perioden 1536-1850 var Mariager Fjord grænse mellem regionale administrationer. Den nordlige del blev administreret fra Aalborg: Aalborghus Len indtil 1662, Aalborghus Amt frem til 1794 og Aalborg Amt frem til 1970. Den sydlige del hørte under Dronningborg Len indtil 1662, Dronningborg Amt frem til 1794 og herefter Randers Amt, indtil dette blev nedlagt i 1970.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Først fra 1787 findes sikre, dækkende tal for befolkningen i Danmark, og i den nuværende Mariagerfjord Kommune var der da 10.024 indbyggere. Befolkningsvæksten var lav indtil den næste folketælling i 1801 – kun gennemsnitligt 2,2 ‰ pr. år mod et landsgennemsnit på 7,1 ‰. Indtil 1840 var befolkningsvæksten lavere end landsgennemsnittet, mens den herefter lå over gennemsnittet. Der var således befolkningsvækst fra begyndelsen af landboreformerne og de mange nyindvindinger i perioden, men først senere tog det for alvor fart.
Byerne var små. I 1787 boede der hhv. 465 og 393 i Hobro og Mariager. Arden eksisterede endnu ikke – kun landsbyerne Store og Lille Arden – og ved Hadsund lå der kun nogle få huse.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv på landet
I den nuværende Mariagerfjord Kommune var omkring halvdelen af jorden enten ager eller eng i begyndelsen af 1800-tallet. Det meste af det øvrige areal udgjordes af hede, mens der mod nordøst også var større sumpede områder. I nordvest fandtes en del skov.
Ved matrikuleringen i 1683 dominerede gårdene. Bortset fra området mod nordøst var landskabet ret bakket, hvilket afspejles i landsbyernes størrelse. De var gennemgående små og mellemstore, og kun på det flade land i nordøst var der større landsbyer: Als med 34 gårde, Vive med 20 og Visborg med 19. Der var nogle enkeltgårde, men arealmæssigt var de ikke fremtrædende. Heller ikke antallet af huse var imponerende, kun i enkelte landsbyer var der flere huse end gårde, mens der fandtes landsbyer helt uden huse. Hustallet var relativt stort i skovområdet ved Rold og Store Arden; navnlig var der mange huse uden jord. Her gav skovene mulighed for arbejde og for binæringer med bearbejdelse af træ. Der var i hele den nuværende kommune lige mange huse med som uden jord.
I kraft af de mindre landsbyer og de uudnyttede arealer, som lå i udkanten af de enkelte ejerlav, blev stjerneudskiftningen den foretrukne udskiftningsform, og gårdene forblev inde i byen i lang tid efter udskiftningen. De største landsbyer blev dog gennemgående blokudskiftet med udflytning af gårde til følge.
I løbet af 1700-tallet skete der en pæn vækst i husenes antal. Udskiftningen fik ikke i sig selv antallet af huse til at stige nævneværdigt, men udskiftningsformen med mange fraliggende lodder kombineret med selvejet, som allerede var dominerende i 1840’erne, øgede salget af lodder til bebyggelse i første halvdel af 1800-tallet. Grundet gårddelinger var antallet af gårde i mange landsbyer større i 1840 end i 1683. Og enkelte fæstegårde blev helt udstykket til husmænd. Ved midten af 1800-tallet var der således flere husmænd end gårdmænd, navnlig i skovområderne mod nordvest, i sognene omkring Visborggård, som nu var den eneste større herregård, og omkring Mariager, hvor Mariagerklosters gods for længe siden var blevet udparcelleret.
I Glargårde lige vest for Visborggård oprettede Enevold Jensen Seefeld omkring 1550 et glasværk, hvor der blev produceret vinduesglas og drikkeglas. Værket fungerede frem til 1580’erne.
Langs Mariager Fjord, som fx vest for Østergårde, blev der brudt kridt, der blev brændt og brugt til mørtel og kalkning.
Herregårde og møller
Der kendes mindst 20 herregårde fra Mariagerfjord Kommune, men flere blev tidligt opslugt af andre, og i matriklen fra 1683 nævnes kun 12. Af disse var tre større herregårde: Visborggård (83 tønder hartkorn), Mariagerkloster (66 tønder) og Havnø (51 tønder). Halvdelen var på omkring 10 tønder hartkorn og således små. For de fleste af dem skete et frasalg af fæstegodset fra 1770, således at der i 1830 kun var fire komplette herregårde med tilstrækkeligt fæstegods til at opretholde skattefriheden. Ikke mange år senere var kun Visborggård og Villestrup tilbage.
I 1783 fandtes mindst 24 vandmøller mod kun fire vindmøller. Af de sidste lå en ved Mariager, mens resten lå i det flade nordøst. Desuden var der ved Lundgård en vandmølle, der fungerede som stampemølle.
Bebyggelse og erhverv i byerne
Hobro lå strategisk godt placeret ved broen over den inderste del af Mariager Fjord, men forblev i mange år en småkøbstad uden den store vækst. Udviklingen i anden halvdel af 1500-tallet havde været gunstig med flytning af markederne i Glenstrup og Dybdal til købstaden, men brande og krigshandlinger i 1600-tallet tog hårdt på byen. I slutningen af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet skete et opsving, dels forårsaget af den almindelige fremgang for landbruget, dels pga. den gode havn, hvor sejlads og havneforhold blev yderligere forbedret. Dette skete på trods af to brande i hhv. 1812 og 1813, der lagde så godt som hele byen øde.
Mariager opstod i skyggen af Mariagerkloster, der blev oprettet i 1400-tallet, og ved klosterets nedlæggelse efter Reformationen begyndte en tilbagegang for byen, som blev yderligere forstærket af brande og krige i 1500- og 1600-tallet. Alligevel fik Mariager købstadsrettigheder i 1592 og beholdt dem trods tilbagegangen. Mariager led også under, at oplandet ikke var stort; Hobro og Randers lå tæt på. Først i 1800-tallet begyndte en opgang, støttet af udviklingen i landbruget og bedre havneforhold i 1804.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Mariagerfjord Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Mariagerfjord Kommune
- Middelalderen i Mariagerfjord Kommune
- 1850-1920 i Mariagerfjord Kommune
- 1920-1970 i Mariagerfjord Kommune
- 1970-2007 i Mariagerfjord Kommune
Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850
Se alle artikler om 1536-1850
