Brandvæsenet holder sprøjteøvelse på torvet foran rådhuset, ca. år 1925 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Mariagerfjord Kommune

Foto af forhandlingerne d. 10. maj 1945 om overgivelse af Bjerget. Tredje mand fra venstre er den tyske oberstløjtnant, som ikke ville give op, men kæmpe til sidste mand.
.
Brandvæsenet holder sprøjteøvelse foran rådhuset på torvet i Mariager. Foto fra ca. 1925.
.

Landbrug var fortsat det dominerende erhverv, og det inddrog stadig mere jord til produktionen. Industri, transport, sundheds- og socialsektor samt service i det hele taget fik efterhånden stigende betydning, ikke mindst i byerne.

Administrativ inddeling

I 1921 blev Hadsund Sogn oprettet. Samme år blev den sydøstligste del af Øls-Hørby-Døstrup Sognekommune indlemmet i Hobro Købstadskommune, hvorved Hobro blev udvidet mod nordvest. I 1937 blev Hadsund Sognekommune oprettet ved sammenlægning af Vive og Skelund-Visborg. Hele Skjellerup Sognekommune blev i 1966 indlemmet i Hobro Købstadskommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der var kun en svag stigning i befolkningstallet i Mariagerfjord Kommune frem til 1950, hvor der var 39.483 indbyggere.

I perioden 1950-70 faldt befolkningstallet i landsognene, mens Hobro, Mariager og Hadsund oplevede en svag stigning.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Selv om der havde fundet en industriel udvikling sted i løbet af 1800-tallet, var landbrug stadig den næringsvej, der fyldte mest i Arden, Mariager og Hadsund. Hobro havde landbrug, men det var kun en lille andel af den samlede beskæftigelse for byens borgere. Landbrugsjorden blev primært brugt til korn, og der blev hovedsagelig sået havre og dernæst rug og byg. Enkelte sogne havde lidt hvede. I denne periode begyndte sognene at inddrage mere jord, der kunne bruges til kornsæd. Hvor der i nogle enkelte kommuner blot var tale om få procent, var det i nogle sogne tæt på en stigning på 80 %. Rodfrugter var en anden afgrøde, der optog en del landbrugsjord, og også her blev der inddraget mere jord til bl.a. kartofler og foderroer. Et enkelt sogn udvidede arealet til rodfrugter med 1-2 %, mens de resterende sogne lå på et sted mellem 20-50 %. I periodens begyndelse var der afsat en del hektarer til græsning og grøntfoder, og dette tal faldt markant med 30-70 % i en del sogne, hvor jorden gik fra til anden brug.

Et stort antal indbyggere arbejdede inden for trafikområdet, enten ved jernbanen, som vognmænd, chauffører, lodser eller på anden måde med skibsfart. Hobro og Hadsund havde flest ansatte, men Hadsund overhalede på mange måder Mariager i udviklingen – byens mindre størrelse taget i betragtning. Det hænger sammen med, at Mariager nok fik sociale institutioner, men Hadsund formåede at udvikle større industrivirksomheder, der klarede sig godt i perioden.

Indtil anden halvdel af 1900-tallet blev der stadig brudt kridt ved fjorden. En del blev brændt til kalk, der bl.a. blev brugt i cementproduktion på fabrikkerne Dania, Cimbria og Kongsdal ved Assens. Det har efterladt store kridt- og lergrave i landskabet. På samme måde har teglværker bl.a. langs fjorden efterladt store lergrave som fx østligt i Stinesminde.

Den generelle samfundsudvikling med anlæggelse af biblioteker, skoler og andre institutioner var begyndt i slutningen af 1800-tallet eller i de første to årtier af 1900-tallet. Den næste større byggerunde kom i begyndelsen af 1940’erne, og på skoleområdet blev der bygget centralskoler i mange kommuner i årene 1960-62.

Derudover havde Mariagerfjord Kommune havde samlet set en stor andel af sociale institutioner i form af sygehuse, alderdomshjem og sindssygeanstalter. At der i perioden 1950-70 skete en udbygning af hele det sociale område, ses tydeligt i statistikkerne. Især Hobro oplevede en stor fremgang, hvilket hænger sammen med udvidelsen af Amtssygehuset fra 1960’erne. I Mariager var fremgangen knyttet til udvidelsen af en stor åndssvageinstitution i slutningen af 1950’erne.

Den lille Hadsund Flyveplads blev etableret ved Buddum i 1966.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Bjerget ved Helberskov

Bjerget er en 24 m høj morænebakke syd for Helberskov. På Bjerget er fundet et jernalderhus fra 500 f.Kr.-1000 e.Kr. Ved Bjerget har der bl.a. været en grusgrav og et vandværk.

Under Besættelsen oprettede tyskerne på Bjerget ved Helberskov et kystbatteri og en befæstning med fire 76 mm-kanoner og fire luftværnskanoner, der rakte ud over Kattegat. Den 5. maj 1945 forskansede den tyske oberstløjtnant sig med 300 mand på Bjerget, og d. 10. maj rykkede en engelsk panservognsstyrke frem og fik tyskerne til at overgive sig.

Der blev i 1995, ved 50-året for begivenheden, rejst mindesten på Bjerget for Helberskovs befrielse.

Bombesprængningerne ved Tobberup

Den 8. oktober 1944 og d. 24. februar 1945 gennemførte den tysk oprettede Petergruppe terrorbombninger mod passagertoget Aarhus-Aalborg. Begge gange sprængtes bomberne ved Tobberup få kilometer nord for Hobro. Ved aktionerne omkom 20 personer. Stedet er markeret med et kors.

Politik

Politisk var der kun få ændringer. Landsognene fortsatte med primært at have en overvægt af Venstrevælgere gennem hele perioden. Nogle få sogne var socialdemokratiske. Ved valget i 1950 blev der afgivet flest konservative stemmer i Hobro, men i 1968 blev Venstre atter størst. Mariager var gået fra at være socialdemokratisk til Venstrekøbstad, og i begge tilfælde hang det formentlig sammen med indlemmelse af landsogne med klar Venstredominans.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Mariagerfjord Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links