Middelalderen i Mariagerfjord Kommune

I 1100-tallet blev der opført adskillige kirker i den nuværende Mariagerfjord Kommune. Både Hobros og Mariagers historie går tilbage til den tidlige middelalder. Af afgørende betydning for Mariagers udvikling var grundlæggelsen omkring 1440 af Mariagerkloster, der tilhørte birgittinerordenen. Nær Hobro blev Glenstrup Kloster grundlagt. Området blev hårdt ramt af pesten i 1349, hvilket førte til nedlæggelse af bebyggelser og ødekirker.

Administrativ inddeling

I middelalderen bestod den nuværende Mariagerfjord Kommune af to herreder, Hindsted og Onsild, samt dele af både Gjerlev Herred og Nørhald Herred. Af disse lå Hindsted Herred i den tidlige middelalder under Himmersyssel, mens det fra 1300-tallet lå under Aalborghus Len. Onsild, Gjerlev og Nørhald Herreder lå indtil 1300-tallet under Ommersyssel. I senmiddelalderen lå Onsild indtil 1516 under Skanderborg Len, men blev herefter, sammen med Støvring og Nørhald Herreder, et selvstændigt len. I 1536 blev herrederne lagt under Århusgård. Nørhald Herred lå indtil 1516 under Skanderborg Len. Gjerlev Herred lå i senmiddelalderen under Tordrup Len. I kirkelig henseende lå Hindsted Herred under Viborg Stift, mens områderne syd for Mariager Fjord hørte under Aarhusbispen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Færdsel

Et stykke østligere end den klassiske Hærvej går der i kommunen en parallel Hærvej eller rettere en række parallelle veje, som også sigter mod Aalborg, og som i nogen grad følger vandskellet. Et af vejforløbene passerer lige øst om Klejtrup Sø, hvor der ligger et stort voldsted, hvilket siger noget om vejens betydning. Ved Klejtrup Bæk lige nord for søen er fundet en runesten, som tydeligvis har stået ved et vadested over vandløbet. Et andet vejforløb passerer Onsild Å ved vadestedet/broen Gamle Onsild Bro. I engen på begge sider af åen anes vejvaser, forhøjede veje, der leder hen over et vådt område, og ligeså skimtes hulveje i morænebakkerne. Endnu et stykke mod øst er der yderligere et vejforløb, der passerer gennem Hobro og over Onsild Å. Denne å løber ud i den lange Mariager Fjord. Fjorden var en væsentlig øst-vest-gående sejlforbindelse, som fortsatte ud på havene. Der har været færgesteder ved bl.a. Mariager, Stinesminde og Hadsund.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Befolkningsudvikling

Fire af kirkelandsbyerne – Rostrup, Astrup, Vebbestrup og Døstrup – i Hindsted Herred er torper, dvs. udflytterlandsbyer, fra ekspansionsperioden 1100-1300. Als og Skelund Sognes kirker er opført i tegl og med stilistiske træk fra tiden omkring 1250. Man ved dog ikke, om disse kirker har afløst tidligere trækirker. Rold Kirke er påbegyndt i rå og kløvet kamp, men fuldført i tegl, hvilket tyder på, at den er opført efter år 1200. De øvrige middelalderlige kirker stammer alle fra romansk tid (1100-1250) og er opført af kvadersten. Hindsted Herred blev hårdt ramt af pesten, hvilket fremgår af et større antal ødekirker. Hovedparten af de nedlagte bebyggelser var udflytterlandsbyer. Langt de fleste kirker fik den sædvanlige senmiddelalderlige udbygning med vesttårn og våbenhus, men ressourcegrundlaget var i en del sogne ikke stort nok til, at man også kunne indsætte sengotiske hvælv i stedet for træloft.

Syd for Mariager Fjord stammer tre kirkelandsbyer fra den højmiddelalderlige ekspansionsperiode: Svenstrup, Skjellerup og Glenstrup. Også her finder man et antal ødekirker. Af sognekirkerne er kun Snæbum færdiggjort i senromansk tid (efter år 1200) med anvendelse af kvadre, kløvet kamp og teglsten. Resten af de middelalderlige sognekirker i kommunen er fra 1100-tallet med de sædvanlige senmiddelalderlige udbygninger (tårn, våbenhus og kor), hvilket normalt tolkes som tegn på et ressourceoverskud efter pestens hærgen. Den tidligere klosterkirke i Glenstrup med sine engelskprægede portaler og sit store vesttårn og sengotiske langhuskor har muligvis i senmiddelalderen tjent som valfartskirke med Mariakult og helligkilde.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Bebyggelsen i Mariagerfjord Kommune har været domineret af gårde og huse beliggende i mindre landsbyer, præget af det terræn, de ligger i, fx byen Gjettrup nord for Glenstrup Sø. Landbrug tilpasset jordens bonitet har været hovederhvervet.

I den tidlige middelalder lå der et lille fiskerleje og et færgested ved det nuværende Mariager, men selve byen opstod først i løbet af 1400-tallet i forbindelse med grundlæggelsen af birgittinerklosteret, oprettet omkring 1440.

Byen blev hurtigt en konkurrent til det nærliggende Hobro. Klosteret havde brug for serviceydelser og tiltrak såvel handlende som håndværkere, ligesom de adelige familier, der boede i oplandet, har genereret omsætning. Byen havde et solidt økonomisk grundlag pga. sin gode havn og kalkforekomsterne i undergrunden, som blev brændt og omdannet til mørtel. Desuden havde man interesser i saltudvindingen på det nordlige Djursland.

Man kender kun lidt til Hobros ældste tid. Bykirken, der blev nedrevet i 1850, gik antagelig tilbage til romansk tid (1100-1250). Indskriften på det ældste kendte stadssegl tyder på, at Hobro fik egentlig bymæssig organisering i perioden 1300-1350.

7 km sydøst for Hobro lå benediktinerklosteret Glenstrup, der første gang omtales i 1177. Dette kloster kom til at eje kirker, gårde og møller i nabolaget. Efter den sorte døds hærgen kom klosteret i vanskeligheder, og dets ejendom forfaldt. I 1428 tillod bisp Ulrik Stygge derfor, at klosterets ejendomme blev overdraget til oprettelsen af et karteuserkloster ved Randers Fjord. Dette blev dog aldrig oprettet, og i 1446 blev ejendommene derfor overdraget til Mariagerkloster. Man blev imidlertid ved med at holde klostermarked Vor Frue dag, d. 8. september, indtil det efter klager i 1552 blev flyttet til Hobro.

Der findes kun få tegn på en kongelig tilstedeværelse omkring Mariager Fjord i højmiddelalderen. Dog havde kongen ifølge Kong Valdemars Jordebog fra 1231 gods i Rold Skov, og det er muligt, at kongemagten har givet gods til oprettelsen af Glenstrup Kloster. I 1300-tallet gik bl.a. godset omkring Rold Skov tabt til lokale stormænd, som så i 1408 atter mistede det til kronen, der i disse år konfiskerede tidligere krongods i området.

Mariagerfjord Kommune rummer en del voldsteder. I Hindsted Herred findes voldstederne Frisdal Slot ved Valsgård Bæk vest for Frisdal og Hvarre Slot lige syd for Rold Skov. Disse stammer sandsynligvis fra det urolige 1300-tal og er nok opført som støttepunkter for de lokale stormænd. At de ikke alle sammen blev revet ned uden sværdslag, da kongemagten atter blev stærkere i anden halvdel af 1300-tallet, kan man se ved Ulvholm Slot, hvor der er fundet tegn på, at borgen blev nedbrændt.

Af lensregnskaberne fra tiden omkring Reformationen fremgår det, at landbrugsproduktionen i Hindsted og Gjerlev Herreder koncentrerede sig om dyrkningen af rug, byg og havre samt produktion af smør og en smule honning. I Onsild og Nørhald Herreder spillede smør- og honningproduktionen derimod en større rolle ved siden af korndyrkningen. Desuden blev der fanget sild i sognene langs Kattegatkysten og produceret tangsalt.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder