Arealanvendelsen i Mariagerfjord Kommune i 1789/1791 og 2017 viser de markante forandringer, som landskabet har gennemgået. Hedearealerne, som i 1789/1791 dækkede knap 30 % af arealet, er i dag næsten fuldt opdyrket, mens skovarealet er mere end fordoblet. Også byerne, især omkring fjorden, samt sommerhusområderne langs Kattegatkysten er vokset betydeligt. Bemærk, at kortet fra 1789/1791 kun viser købstæderne og ikke landsbyerne.
.
Ved byen Rold umiddelbart syd for Rold Skov-komplekset spreder en traktor gylle på markerne en tidlig majdag. De primære erhverv i Mariagerfjord Kommune beskæftiger en større andel af arbejdsstyrken, end det er tilfældet i såvel Region Nordjylland som i hele landet.
.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Mariagerfjord Kommunes nuværende grænser.

.

De gode muligheder for jagt og fiskeri langs fjorde og tunneldale har betydet, at kommunen har været beboet og udnyttet siden jægerstenalderen. I løbet af jernalderen spredte aktiviteterne sig til resten af kommunen; dog med undtagelse af området ved Rold Skov.

I slutningen af 1600-tallet var ca. 20 % af området dækket af landbrug, som var koncentreret omkring Mariager Fjord og områderne syd herfor. Landbrugsarealet voksede efter udskiftningen og landboreformerne, og i 1881 var 59 % af arealet under omdrift. Udviklingen skete især på bekostning af hederne, og i 1950, hvor landbrugsarealet nåede 72 %, var heden stort set forsvundet.

Efter årtiers strukturudvikling mod færre og større bedrifter er det samlede landbrugsareal i dag faldet til 59 %. Til gengæld er kommunens andel af skov fordoblet siden 1950 og ligger nu på 22 %, hvilket er væsentligt over landsgennemsnittet.

Landbruget domineres af husdyrproduktion med både kvæg, svin og fjerkræ. De himmerlandske egne nord og vest for fjorden præges af malkekvægbrug, mens der i de sydlige dele af kommunen er flere store svinebrug og mere kornavl.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Landskabet har været beboet og udnyttet siden jægerstenalderen, og langs fjordene og de dengang vanddækkede ådale, hvor der var gode muligheder for jagt og fiskeri, er der fundet talrige spor efter menneskelige aktiviteter. Derudover er der også gjort en del fund omkring Stenstrup, syd for Arden.

I yngre stenalder og bronzealderen er spor fra menneskenes aktiviteter knap så talrige. Til gengæld er de spredt over det meste af kommunen. Også på de mere lerede områder nord for fjorden er der fundet spor efter mennesker. Landbrugets udbredelse i området betød, at højereliggende landskaber samt enge og græsningsarealer efterhånden blev vigtigere end de kystnære områder. I jernalderen spredte aktiviteterne sig således ud over det meste af kommunen, også ud på den tidligere havbund mod nordøst. Derimod er der ikke gjort nogen fund i området ved Rold Skov, hvor hede og græsningslandskaber antagelig har domineret sammen med træbevoksninger.

Middelalder

I den tidlige middelalder blev området inddelt i sogne, som med sine ret uregelmæssige grænser og uens sognestørrelser var tilpasset det stærkt varierede terræn.

Bebyggelsernes sammensætning var meget forskellig, hvor især sognene i nordøst havde mange og store landsbyer, mens andre sogne bestod af små landsbyer og en del enestegårde. Enkeltgårdene var særlig talrige nordøst for Hobro.

Det må antages, at dyrkningsintensiteten steg i højmiddelalderen, men faldt i senmiddelalderen. Det afspejles ved, at en halv snes sogne lagdes sammen med andre, og at kirkerne blev nedlagt.

1536-1850

I slutningen af 1600-tallet var i gennemsnit 20 % af kommunens areal i omdrift, hvor de største andele lå omkring Mariager Fjord og især i områderne syd herfor. Omkring år 1800 udgjorde hederne knap 30 %, mens både skov og vådområder dækkede 10 % af det samlede areal. Det samlede græsningsareal udgjorde 1/3 af arealet. Med undtagelse af den hævede havbund mod øst var der regelmæssigt græsmarksbrug i det meste af kommunen. Omkring Visborg, Buddum og Hurup var der alsædebrug, mens der også var femvangsbrug ved Skelund.

Landsbyerne var også store med mange gårde, og de rige græsningsmuligheder gav gode muligheder for at drive jorden med særlig gødningstilførsel. Det gav grobund for store studebedrifter på herregårde som Visborggaard og Villestrup.

Efter 1850

Efter udskiftningen og landboreformerne omkring år 1800 blev landskabsudnyttelsen intensiveret, hvilket betød, at 59 % af kommunens areal i 1881 var under omdrift. Det skete på bekostning af hedearealer, som faldt til 17 %, og især græsningsarealerne, som faldt til 6 %. Vådbundsarealer udgjorde fortsat 10 %, mens skovarealet blot blev reduceret en smule.

Frem mod 1950 skete der en yderligere intensivering, og landbrugets areal i omdrift steg til 72 %. Samtidig var det samlede skovareal vokset til 11 %, mens hederne stort set var forsvundet. Afvanding medførte, at engene blev reduceret til 4 %, hvilket især gjaldt arealerne ned til Mariager Fjord. Øvrige arealer, primært overdrev og græsningsarealer, steg til 11 %. Omkring byen Als skete der en udbygning med sommerhuse på de sandede jorder langs kysten.

I 2015 dækkede byerne 3 %. Anlæggelse af plantager betød, at skovarealet blev fordoblet, så det nu dækkede 22 % af kommunens areal mod 16 % på landsplan. Dette skete primært på bekostning af agerjorden, der igen er i tilbagegang. Som helhed er kommunen fortsat præget af det bakkede landskab, som giver kulturlandskabet karakter af småskala med mange spredte skove og små, dyrkede marker omgivet af mange hegn.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Figur 1. Arealanvendelsen i procent baseret på topografiske kort i Mariagerfjord Kommune og landet som helhed i 2015.

.

Figur 2. Bedriftsstørrelse i ha i Mariagerfjord Kommune og landet som helhed. Både væksten i bedrifterne og den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i kommunen har siden 1971 holdt sig meget tæt på landsgennemsnittet.

.

Kulturlandskabet i Mariagerfjord Kommune er meget varieret. Som ved andre østjyske fjordbyer præges også landskabet ved Mariager og Assens og især omkring Hobro og Hadsund af bymæssig bebyggelse med industri og havneanlæg. Ellers er skrænterne langs fjorden dog generelt skovdækkede, mens landbrugsarealerne, der dækker 59 % af totalarealet (se Figur 1), ligger længere inde i morænelandskabet.

På landbrugsfladerne inde i landet er opdyrkningsgraden generelt høj. Det gælder især områderne omkring Skelund, Vebbestrup og Døstrup, hvor opdyrkningsgraden overstiger 75 %, og ved Hørby, Valsgård, Onsild, Hvilsom og Hvornum, hvor andelen af landbrug ligger på ca. 60-70 %. Langs fjorden er landbrugsarealerne derimod mindre, hvilket også er tilfældet langs Kattegatkysten ved Øster Hurup, hvor landskabet domineres af sommerhusområder og klitter. Også i områderne op mod skovene i Rold og ved Arden er andelen af landbrug lav.

Kommunens landbrug domineres af husdyrproduktion med både kvæg, svin og fjerkræ. I de himmerlandske egne nord og vest for fjorden fylder især malkekvægbrugene meget. I 2010 udgjorde kvæg i gennemsnit ca. 46 % af dyreenhederne i kommunen mod et landsgennemsnit på 38 %. Også produktionen af fjerkræ er høj og udgør 16 % af dyreenhederne, hvilket er lidt mere end det dobbelte af landsgennemsnittet. Især i de sydlige dele af kommunen er der flere store svinebrug og mere kornavl.

Den store husdyrproduktion kommer til udtryk i valget af de dyrkede afgrøder. Heraf udgør græs og grøntfoder i omdrift 29 % af arealet mod et landsgennemsnit på 20 %. Derimod er andelen af græsarealer uden for omdrift lidt under landsgennemsnittet. Det skyldes de intensivt dyrkede kvægbrugssædskifter med en relativt høj andel økologi.

De seneste årtiers strukturudvikling mod færre og større bedrifter svarer nogenlunde til den generelle udvikling. Dog er det samlede landbrugsareal, i lighed med de østlige egne i Danmark, mindsket betydeligt. I lighed med det øvrige land mangedobledes svineproduktionen i samme periode, mens mælkeproduktionen holdt sig mere konstant.

På trods af de mange husdyrbrug og en intensiv dyrkning af landbrugsarealerne er udvaskningen fra rodzonen, i sammenligning med de dele af Himmerland, der dræner til Limfjorden, ret lav. Også oplandet til Mariager Fjord er forholdsvis lille. At Mariager Fjord alligevel er meget sårbar over for næringsstofudvaskning, skyldes den meget lavvandede yderfjord, der fungerer som en flaskehals for vandudskiftningen i den dybe inderfjord, hvor næringsstofferne hurtigt ophobes. For at undgå miljøproblemer er det derfor nødvendigt at holde næringsstoftabet til fjorden på et meget lavt niveau.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Mariagerfjord Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber