Kulturlandskabet i Mariagerfjord Kommune er meget varieret. Som ved andre østjyske fjordbyer præges også landskabet ved Mariager og Assens og især omkring Hobro og Hadsund af bymæssig bebyggelse med industri og havneanlæg. Ellers er skrænterne langs fjorden dog generelt skovdækkede, mens landbrugsarealerne, der dækker 59 % af totalarealet (se Figur 1), ligger længere inde i morænelandskabet.
På landbrugsfladerne inde i landet er opdyrkningsgraden generelt høj. Det gælder især områderne omkring Skelund, Vebbestrup og Døstrup, hvor opdyrkningsgraden overstiger 75 %, og ved Hørby, Valsgård, Onsild, Hvilsom og Hvornum, hvor andelen af landbrug ligger på ca. 60-70 %. Langs fjorden er landbrugsarealerne derimod mindre, hvilket også er tilfældet langs Kattegatkysten ved Øster Hurup, hvor landskabet domineres af sommerhusområder og klitter. Også i områderne op mod skovene i Rold og ved Arden er andelen af landbrug lav.
Kommunens landbrug domineres af husdyrproduktion med både kvæg, svin og fjerkræ. I de himmerlandske egne nord og vest for fjorden fylder især malkekvægbrugene meget. I 2010 udgjorde kvæg i gennemsnit ca. 46 % af dyreenhederne i kommunen mod et landsgennemsnit på 38 %. Også produktionen af fjerkræ er høj og udgør 16 % af dyreenhederne, hvilket er lidt mere end det dobbelte af landsgennemsnittet. Især i de sydlige dele af kommunen er der flere store svinebrug og mere kornavl.
Den store husdyrproduktion kommer til udtryk i valget af de dyrkede afgrøder. Heraf udgør græs og grøntfoder i omdrift 29 % af arealet mod et landsgennemsnit på 20 %. Derimod er andelen af græsarealer uden for omdrift lidt under landsgennemsnittet. Det skyldes de intensivt dyrkede kvægbrugssædskifter med en relativt høj andel økologi.
De seneste årtiers strukturudvikling mod færre og større bedrifter svarer nogenlunde til den generelle udvikling. Dog er det samlede landbrugsareal, i lighed med de østlige egne i Danmark, mindsket betydeligt. I lighed med det øvrige land mangedobledes svineproduktionen i samme periode, mens mælkeproduktionen holdt sig mere konstant.
På trods af de mange husdyrbrug og en intensiv dyrkning af landbrugsarealerne er udvaskningen fra rodzonen, i sammenligning med de dele af Himmerland, der dræner til Limfjorden, ret lav. Også oplandet til Mariager Fjord er forholdsvis lille. At Mariager Fjord alligevel er meget sårbar over for næringsstofudvaskning, skyldes den meget lavvandede yderfjord, der fungerer som en flaskehals for vandudskiftningen i den dybe inderfjord, hvor næringsstofferne hurtigt ophobes. For at undgå miljøproblemer er det derfor nødvendigt at holde næringsstoftabet til fjorden på et meget lavt niveau.
