Bramslev Bakker af . Begrænset anvendelse

Mariagerfjord Kommunes geologi

Geologisk tidslinje for Mariagerfjord Kommune

.

Langs kysten ud mod Aalborg Bugt findes udbredte lavtliggende områder med havaflejringer af ler, silt og sand, primært dannet af Littorinahavet (Stenalderhavet). I randen af det glaciale landskab ligger Littorinahavets kystskrænter. Stedvis findes flyvesand helt ude ved kysten, hvor glaciale øer stikker igennem det postglaciale landskab. Forekomster af ferskvandsaflejringer findes i dalene, bl.a. i Skals Ådal, som skærer kommunen i den sydvestlige del. Størstedelen af det glaciale landskab mod øst består af smeltevandssand med stedvise aflejringer af smeltevandsler, mens moræneler er sparsomt repræsenteret. Vest for Hobro findes tykkere forekomster af moræneler og smeltevandsler. Omkring Mariager Fjord træffes mod øst skrivekridt fra Kridttid, som mod vest overlejres af danienkalk, bl.a. i de tidligere kalkbrud ved Dania og Vive. I den nedlagte Cilleborg Lergrav ved den sydlige kyst af Mariager Fjord træffes glacialtektonisk forstyrrede lerlag fra Eocæn og Oligocæn. De prækvartære lag ligger generelt dybt, men ved kommunegrænsen mod vest ved Hvornum findes i undergrunden en saltdiapir, hvor salt fra Perm har presset yngre kridt-kalk og lerlag op mod overfladen. Grundvandsforekomster er knyttet til kridt, kalk og smeltevandssand.

Saltudvinding i Mariagerfjord Kommune

I Sen Perm for ca. 250 mio. år siden var alle Jordens lande samlet i ét superkontinent, Pangæa. På det tidspunkt lå det område, der senere blev til Danmark, på 20° nordlig bredde – samme breddegrad, som Cuba ligger på i dag. Landområdet lå i et varmt og tørt klimabælte, hvor der var ørkenklima. Store dele af Danmark var dækket af et afsnøret hav, Zechsteinbassinet, der kun var åbent mod nord. På grund af de høje temperaturer begyndte havvandet at fordampe, og efterhånden blev der udfældet store mængder af salt, der i dag ligger som tykke saltlag i Danmarks undergrund. Salt er letflydende og lettere end de overliggende geologiske lag og bevæger sig derfor opad og danner saltpuder og diapirer. Ved Hvornum skyder en saltdiapir op fra undergrunden, og toppen ligger i ca. 300 m’s dybde. I 1964 blev det besluttet, at man skulle prøve at udvinde saltet fra denne saltdiapir. Den 15. maj 1964 begyndte boringen efter saltet, og i 1966 blev det første salt produceret.

I dag er det Akzo Nobel Salt A/S, der udvinder saltet i Hvornum.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Geologi

Eksterne links