Dania Kalkgrav blev nedlagt som råstofgrav i 1975 og er nu delvis tilgroet. Kalken, som blev brugt til cementproduktion, blev brudt gennem godt 100 år, men små brud fandtes allerede i middelalderen til produktion af brændt kalk, som blev brugt bl.a. til byggerier under Christian 4.
Danmarks første større cementfabrik, Cimbria, blev anlagt ved kalkgraven i 1873. Fabrikken blev efterfulgt af Dania i 1887 og Kongsdal i 1907. I forbindelse med udviklingen i råstofudnyttelsen og de tilhørende fabrikker voksede byen Assens frem.
I kalkgraven var der blotlagt en ca. 30 m tyk geologisk lagserie. De nederste 20 m består af lagdelt skrivekridt med flintlag fra slutningen af Kridttiden med et mørkere mergellag i den nederste del. Skrivekridtet overlejres af et flere cm tykt lerlag, der markerer Kridt-Palæogen-grænsen. Laget svarer til det berømte fiskeler i Stevns Klint og repræsenterer en masseuddøen i Jordens historie, der fandt sted for 66 mio. år siden. På dette tidspunkt uddøde mere end halvdelen af Jordens dyre- og plantearter. Leret overlejres af en kalksten, som er 2,5 m tyk og cementeret i den øverste del. Herover følger en bryozoholdig kalksten. Leret og de overliggende kalklag tilhører den ældste del af Danienperioden. Kalkgraven er udpeget til geosite.
