Villakvarter i Hobro af . Begrænset anvendelse

Hobro

Gågaden i Hobro rummer kun en lille del af byens handelssektor. I og omkring byen ligger store engros- og logistikvirksomheder, der betjener hele regionen.

.

Det centrale Hobro, 2017. Mariagerfjord Rådhus ligger, hvor fjorden ender, og har udsigt til det aktive havneområde. Området omkring Adelgade er centrum for handel og serviceydelser. På byens vestlige side ligger Vesterfjord, der oprindelig var den inderste del af fjorden. Stationen fra 1869 ligger mod nordvest og har forbindelse til Randers i syd og Aalborg i nord. Umiddelbart øst for byen og syd for fjorden ligger Hobro Skov. Ca. 4 km vest for byen er der tilslutning til motorvej E45.

.
Grundtegning over Hobroe Bye opmaalt i Aaret 1795 af P.C. v. Rönner
Af .

Hobro har en befolkning på 11.917 og et areal på 954 ha. Byen er en gammel købstad med klassisk beliggenhed, hvor fjord møder landevejstrafik. Den jyske nord-syd-gående hovedvej dannede sammen med havnen baggrund for udviklingen til et trafikknudepunkt, og Hobro fik tidligt en industriel udvikling såvel med virksomheder med dansk fokus som med eksporterhverv. Dertil kom landbrugsorienteret virksomhed og servicefunktioner for byen og et betydeligt opland.

Hobro er Mariagerfjord Kommunes største by med borgmesterkontor og gode transportmuligheder med nærhed til E45 og station på den østjyske længdebane. Hobro ligger 23 km fra Randers og 46 km fra Aalborg, og inden for en times kørsel har Hobro adgang til over 500.000 arbejdspladser. Byen ligger naturskønt med bebyggelsen på tunneldalens skrænter, og al gennemkørende trafik føres ned over skrænterne i et kraftigt dyk mod Onsild Å, der løber ud mellem Vesterfjord og Mariager Fjord, hvor Adelgade tidligere gik over i den gamle landevej. Fra fjorden er det arkitekt Bindesbølls kirketårn og havnesiloen med en mobilantenne på toppen, der tegner byens profil.

Den tidligste bebyggelse lå syd for åen langs Adelgade, Torvet, Vestergade, Søndergade, Morellgade og Skibsgade. Middelalderens regelmæssige gadenet er bevaret. Trafikken mellem Randers og Aalborg gik dengang gennem Adelgade. I dag kommer bilisterne uden om centrum via Randersvej, Brogade og Hostrupvej, men hyppig kødannelse gør det ønskeligt med en omfartsvej.

De blandede bolig- og erhvervsområder har udviklet sig både nord og syd for Mariager Fjord og Vesterfjord, dog delvis afgrænset vest for byen af jernbanen. Havnen er i dag delt i en nordkaj, der er trafikhavn, og en sydkaj, der byder på flere kulturelle oplevelser, samt både- og fiskerihavn, et fungerende træskibsværft og flere gamle industribygninger, som har skiftet funktion. Gasværket er blevet til gasmuseum.

Hobro Både- og Fiskerihavn ligger i Hobros sydøstlige udkant. Herfra er der udsigt til villaerne på Nedre Strandvej og Strandvej på den nordlige side af Mariager Fjord.

.

Betydning af bynavnet Hobro

Byvåben Hobro. Våbenets blasonering: I sølv en over fire blå bølger på otte pæle hvilende rød bro, i hver ende af broen en rustningsklædt mand holdende et spyd.

.

Den ældste kendte kilde til navnet Hobro findes på et segl fra 1300-tallet, hvor formen Hobro optræder. I senere kilder findes former som Hobroo (*1421) samt Houbroe og Hoffbrou (begge 1605). Navnet er sammensat af et gammelt stednavn *Hōi og substantivet bro. Det gamle stednavn *Hōi er dannet af det gammeldanske substantiv *, som betyder »trug, kar«, og har oprindelig betegnet den inderste del af Mariager Fjord. Navnet Hobro sigter således til en bro, som førte over *Hōi.

Mere om bynavne i kommunen

Hobros byvåben

Våbenets motiv kendes fra et segl fra 1648. Tidligere, fra 1584, anvendtes et segl med bølger og en bro set ovenfra, for hvis ende der ses en kirkebygning. Der kendes endvidere et aftryk af et segl med en lilje fra 1648. Våbenet synes ikke at have være registreret i Kommunevåbenregisteret. Våbenet blev ført af Hobro Kommune indtil 2007.

Mere om byvåben i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links