Mariager Fjord

Den ca. 40 km lange Mariager Fjord skærer sig fra øst ned gennem Mariagerfjord Kommune. Fjorden er en tunneldal, der blev skabt under sidste istid, hvor smeltevand, som løb under gletsjeren, skar en dal ned i landskabet.

Mariager Fjord er en tærskelfjord, hvilket vil sige, at den består af en dyb inderfjord og en lavvandet yderfjord.

Hvor dramatisk fjordens »død« i 1997 end virkede, er den blot en lille del af fortællingen om Mariager Fjord. Siden stenalderen har fjorden tiltrukket mennesker, som har udnyttet dens rige naturressourcer og brugt den som transportvej. I dag er det kommercielle fiskeri næsten forsvundet, og fjordens betydning som transportvej er mindsket. Til gengæld er den blevet et vigtigt turistmål og trækker med sin landskabelige skønhed, sin historie og de mange rekreative muligheder hvert år et stort antal besøgende til kommunen.

Tærskelfjorden

Tærskelfjorden Mariager Fjord består af en meget lavvandet yderfjord og en dyb inderfjord. Præcis hvor lavvandet yderfjorden er, tydeliggøres af sejlrenden, som bugter sig forbi Overgård Inddæmning, inden den løber ud i Kattegat.

.

Længden og den særlige udformning gør Mariager Fjord til en af landets mest bemærkelsesværdige fjorde. Fra Hobro til Dania består den af en dyb inderfjord, og herfra til udløbet ved Als Odde af en meget lavvandet yderfjord. Kombinationen af den lavvandede yderfjord og den op til 30 m dybe inderfjord betyder, at vandudskiftningen i de indre dele af fjorden er ringe. Det giver Mariager Fjord nogle helt særlige vandforhold, som ikke findes andre steder i Danmark. Vandsøjlen i inderfjorden er lagdelt. Overfladevandet har en saltholdighed på blot 14-15 ‰ og en temperatur, som varierer over året. Derimod overstiger saltholdigheden i dybvandet 20 ‰, og vandtemperaturen ligger året rundt på 3-4 ˚C. Det medfører, at der stort set ikke sker nogen vandudveksling mellem overfladen og bunden, og i ca. 16 m’s dybde opstår der en tydelig adskillelse mellem det lettere, brakke overfladevand og det tungere, salte bundvand. Adskillelsen betyder, at bundvandet konstant er iltfrit og rigt på giftig svovlbrinte, som dannes, når bakterier benytter sulfat frem for ilt til at nedbryde organisk materiale. I visse år kan denne iltfri bundzone strække sig højere op i vandsøjlen og forårsage iltsvind og efterfølgende fiskedød på lavere vand.

Inderfjordens dybde betyder, at dyre- og plantelivet primært knytter sig til kysten, hvor man finder store blåmuslingebanker og mindre områder med ålegræs. Fra kysten rejser stejle skrænter sig op mod det flade bagland. Især på nordsiden holdes skrænterne lysåbne af græssende dyr, mens skoven har fået lov at råde flere steder på sydsiden af fjorden.

Landskabet omkring den meget lavvandede yderfjord er fladt. I årene 1961-65 blev ca. 1.000 ha østjysk vadehav og strandeng ved yderfjorden inddæmmet og afvandet af Overgård Gods. Landindvindingsprojektet, som blev Danmarks foreløbig sidste, indsnævrede udløbet markant.

Iltsvind

Naturen omkring Mariager Fjord er et helt centralt omdrejningspunkt, når kommunen lægger strategier for fremtiden.

.

I sensommeren 1997 fyldte Mariager Fjord landets nyhedsmedier, da fjorden blev ramt af omfattende iltsvind og officielt »døde«. En lugt af rådne æg spredte sig omkring fjorden, og døde fisk vaskede op på kysterne. Mange reagerede voldsomt, og i Information d. 9. september 1997 kaldte sognepræst Knud Erik Lægsgaard fjorden for et »vraget skaberværk«.

Fjordens proklamerede død i 1997 var blot kulminationen på en række såkaldte iltsvindshændelser, som ramte Mariager Fjord op gennem 1990’erne, og som var resultatet af årtiers tilførsel af næringsstoffer fra bl.a. landbruget. Mariager Fjord er en tærskelfjord, hvilket vil sige, at den består af en dyb inderfjord og en lavvandet yderfjord. Det gør fjorden meget følsom over for påvirkning af næringsstoffer. Selv om iltsvind er et helt naturligt fænomen i inderfjorden, kan det ved næringsbelastning sprede sig op i vandsøjlen og medføre algeopblomstring, fiskedød og svovllugt, som det skete i 1997.

For at opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv om god økologisk tilstand er tilførslen af næringsstoffer til fjorden begrænset, og vandkvaliteten er forbedret. Næringsstofindholdet er dog stadig for højt, hvilket hæmmer væksten og udbredelsen af ålegræs.

Havgræs, ålegræs og fugleliv

Toppede lappedykkere under parringsdansen. Selv om toppet lappedykker foretrækker at yngle i søer og moser, er den også at regne blandt Mariager Fjords ynglefugle. Den er dog især talrig i sensommeren, hvor fuglene samles på fjorden for at fælde svingfjerene. I denne periode er de ikke i stand til at flyve.

.

Havgræsser og ålegræs var tidligere vidt udbredte i yderfjorden og dannede fødegrundlag for en lang række vandfugle, der udnyttede fjorden som rasteområde under trækket eller som vinterlokalitet. Havgræsser og ålegræs er dog gået kraftigt tilbage, og yderfjordens betydning for fuglelivet er derfor blevet tilsvarende mindre.

En af de fugle, som blev hårdt ramt af ålegræssets og havgræssernes tilbagegang, er den lysbugede knortegås. Den østatlantiske bestand af lysbuget knortegås tæller kun ca. 7.000 individer (2014), hvoraf en stor andel tidligere rastede på Mariager Fjord om efteråret. I dag overstiger antallet af rastende lysbuget knortegås på fjorden sjældent 1.000 fugle.

Om vinteren er sangsvaner og knopsvaner stadig almindelige på fjorden. Blandt vadefuglene er storspove, vibe, hjejle og alm. ryle de talrigeste arter, og om vinteren gæstes Mariager Fjord jævnligt af både havørn og vandrefalk.

På øerne Treskelbakke Holm og Pletten i yderfjorden yngler bl.a. sølvmåge, fjordterne, havterne, klyde, skarv og skestork. Af hensyn til ynglefuglene holdes vegetationen på øerne lav ved græsning og slåning.

Ikke mindst pga. sin betydning for fuglelivet indgår yderfjorden i både habitatområdet Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, fuglebeskyttelsesområdet Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del, samt Ramsarområdet Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor.

Fiskeriet på fjorden

Der stanges ål på en isdækket Mariager Fjord i 1918. Ålefiskeriet har en lang historie i Mariager Fjord, og tilbage i 1700-tallet var ålen et kærkomment bidrag til økonomien og tallerkenen for fjordens bønder. Siden er ålen gået voldsomt tilbage, og af hensyn til fjordens ålebestand er fiskeri med åleruser i dag forbudt fra d. 15. juni til d. 15. august.

.

Mennesker har drevet fiskeri på Mariager Fjord siden den sene del af ældre stenalder. Dengang var fjorden meget rig på fisk og skaldyr, ikke mindst store østers. Det kan man bl.a. se ved Visborg, hvor en af Danmarks største køkkenmøddinger ligger. Den er ca. 700 m lang og 30 m bred og består af østersskaller, måltidsrester, trækul, flintaffald, redskaber mv., som har ophobet sig fra ca. 4.500 til ca. 3.600 f.Kr.

Siden da er fiskeriet fortsat og blev i en lang periode ofte drevet som bierhverv ved siden af landbruget. I Vive levede folk således som fiskerbønder og praktiserede i 1700-tallet især ålefiskeri med glib. Åleglibben var et net, der var spændt op på en ramme, som man vadende på lavt vand skubbede hen over havbunden. Ålefiskeri med såvel glib som ruser, tat og ålejern blev gennem århundreder praktiseret i alle de fjordnære landsbyer, og på begge sider af fjorden var der mange små fiskerlejer eller »skred«, hvor der kunne ligge en eller flere både. I Hadsund udviklede fiskeriet sig omkring år 1900 til et fuldtidserhverv for mange. Fiskeriet blev drevet fra de mange »skred« i den vestlige ende af byen, og langs Skovvej og Engvej blev der omkring år 1900 bygget mange små fiskerhuse.

Mellem husene og fjorden lå bådehuse, beddinger og træskibsværfter. I 1937 byggede Hadsund Fiskeriforening en regulær fiskerihavn øst for broen, og bådehusene mistede deres betydning.

Hadsund Fiskerihavn fungerer i dag som lystbådehavn, men pladsen, hvor man bødede og barkede garn, eksisterer stadig.

Vandmøllerne

En række vandløb løber ud i Mariager Fjord, og det strømmende vand har gjort de fjordnære vandløb velegnede til etablering af vandmøller.

Langs Villestrup Å kom vandmøllerne fra middelalderen og frem til at ligge på række. Nær åens udløb på fjordens nordside ligger fx den gamle garvermølle Ouegård Mølle, som knuste egebark til garvning. Møllen tilhørte oprindelig biskop Knud fra Viborg. I 1564 overgik den til Overgård Gods og fungerer i dag som privatbolig.

På fjordens sydside har også Kastbjerg Å med Aa Mølle en meget fjordnær vandmølle. Møllen nævnes første gang i 1328 og hørte indtil 1500-tallet til gården Kragelund. Oprindelig fungerede Aa Mølle som kornmølle, men i begyndelsen af 1800-tallet begyndte møllen også at producere slemmekridt.

Kornet måtte med tiden vige, og under 1. Verdenskrig stod møllen for hele 23 % af landets slemmekridtproduktion. Produktionen ophørte i 1960’erne, og møllen fungerer i dag som kontorbygning og konferencecenter.

Det var ikke alle steder, at man kunne forvente en tilstrækkelig vandføring året rundt, og for at opretholde mølledriften måtte man etablere mølledamme. Til de fjordnære vandmøller, som har mølledam, hører bl.a. Hjerritsdal Mølle nordøst for Hobro.

Den rekreative fjord og turisterne

Lystbådesejlads er en populær aktivitet på Mariager Fjord, som rummer hele ni lystbådehavne. Havnene varierer i størrelse fra den lille Stinesminde Havn med bare 15 pladser til de store Hadsund, Hobro og Mariager Lystbådehavne, som hver har mindst 100 pladser.

.

Mariager Fjord er et væsentligt aktiv for turismen i Mariagerfjord Kommune. Allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev Hadsund et yndet turistmål, og ifølge lokale aviser kunne der på en almindelig søndag komme 2.000 endagsturister til byen. I dag har Mariager overtaget rollen som fjordens vigtigste turistby, men ellers er det især selve fjorden og dens rekreative muligheder, som trækker turister til.

Fjorden har flere lystbådehavne, og de mange lystbåde suppleres af bl.a. kajakroere, windsurfere og vandskiløbere. Også blandt lystfiskere er Mariager Fjord populær, og fjorden gør sig især bemærket ved et godt havørredfiskeri.

Sammen med de velbesøgte badestrande står det gode fiskeri i skærende kontrast til det billede af Mariager Fjord, som tegnede sig i 1997, hvor døde fisk skyllede op på stranden, og svovllugt tvang beboerne til at tørre vasketøjet inden døre. Det vidner til gengæld om et vandmiljø i bedring og dokumenterer, at den dødserklæring, som fjorden dengang fik, ikke længere er berettiget.

Stinesmindeskibet

Forbindelsen til Kattegat betyder, at Mariager Fjord har spillet en vigtig rolle som transportvej. Trafikken ind og ud af fjorden kan ses af de marinarkæologiske fund. Det mest betydningsfulde fund fra fjorden er Stinesmindeskibet.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster

Eksterne links