Stinesmindeskibet er et af de bedst bevarede renæssanceskibe i Danmark. Det er det mest betydningsfulde marinarkæologiske fund fra Mariager Fjord.

En lokal skrøne fortæller, at skibet var svensk, og at det i 1618 blev sat i brand af en lokal skøge, efter at hun havde drukket besætningen fuld i brændevin. Det er dog næppe sandt. Mere sandsynligt er det, at Stinesmindeskibet var et handelsskib, som har været lagt op i fjorden for vinteren. Det understøttes af marinarkæologiske undersøgelser fra 1989, som viste, at skibet var tømt for personligt grej og skibsudstyr. Skibet er ca. 20 m langt og 4,4 m bredt og har stadig masterne stående over dæk. En kulstof 14-datering har vist, at skibet er fra 1640 +/- 50 år.

Stinesmindeskibet ligger stadig på bunden af fjorden ud for Stinesminde. Af bevaringshensyn er vraget sikret med 65 m³ sand.

Læs mere om 1536-1850 i Mariagerfjord Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850