Folkemøde ved Hohøj i 1919 af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Mariagerfjord Kommune

Arbejderne ved Hvornum Teglværk er opstillet til fotografering i 1927. Der er registreret flere teglværker i kommunen, hvoraf de fleste blev sat i drift i anden halvdel af 1800-tallet. Hvornum Teglværk blev sat i drift i 1874.
.

Kommunen var domineret af landbrug, men i løbet af perioden fik byernes industri, skibsfart og handel øget betydning. Danmarks første cementfabrik åbnede i 1873. Landevejs- og jernbanenettet blev udbygget, og Hadsundbroen over Mariager Fjord blev åbnet i 1904.

Administrativ inddeling

Den nuværende Mariagerfjord Kommune bestod i 1850 af mange små sognekommuner fordelt på fire herreder. Opdelingen var ret stabil og holdt sig med få ændringer perioden igennem. Størstedelen af kommunen bestod af landkommuner. Dertil kom købstæderne Hobro og Mariager. I 1854 fik Hadsund Ladeplads status som handelsplads.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kommunen oplevede kraftig befolkningstilvækst i perioden.

I 1850 var der 15.133 indbyggere, og dette tal var i 1901 vokset til 27.225 for i 1921 at nå helt op på 33.427 indbyggere. Blandt byerne var det især Hobro, der oplevede en kraftig vækst. I 1855 var der 1.538 indbyggere, og frem til 1921 var det steget til 5.661.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landsognenes indbyggere ernærede sig især ved landbrug og i en del sogne også ved en smule skovdrift, og flere supplerede desuden med lidt fiskeri. Dertil kom salg af husflid samt træskofabrikation, der kendes fra et par sogne.

Derudover var der teglværker samt vand- og vindmøller i en stor del af området. Hvor Mariager havde skibsfart, havde Hadsund handelsplads med købmandsgårde, pakhuse, betydelig tømmerhandel og udskibning af korn.

I løbet af 1800-tallet foregik en væsentlig industriel udvikling, hvor megen forskellig industri blev grundlagt i flere af byerne. I Hobro kom eksempelvis spritfabrikken, svineslagteriet, bryghuset og bådeværftet til at spille en stor rolle for byens indbyggere, og det var til gavn for byens industri, da der i år 1900 blev anlagt en havnebane. Hadsund havde færgefart over Mariager Fjord. Danmarks første cementfabrik blev oprettet i 1873, og Assens voksede op omkring fabrikken og den tilhørende Dania Kalkgrav.

I Mariager oprettedes et dampbrændevinsbrænderi i 1875, og derudover var der bl.a. kalkbrænderi, cementindustri og et bryggeri. I den øvrige del af kommunen fandtes savværker, maskinfabrikker og mindre kalkbrænderier.

Et glasværk med navnet Mylenberg blev i 1852 oprettet 3 km syd for byen Rold. Glasværket, der forbrugte meget brænde fra skoven og tørv fra moserne, blev lukket i 1864.

Som i resten af landet blev der også opført andelsmejerier i Mariagerfjord Kommune. De første blev oprettet i 1880’erne, men det var først omkring århundredeskiftet, at de fleste blev anlagt. Det kan meget vel hænge sammen med, at andelstanken ikke slog kraftigt igennem i mange af de små sognekommuner.

El-, vand- og gasværker blev anlagt i nogle af sognekommunerne i begyndelsen af 1900-tallet.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Infrastruktur

Fra Hadsund handelsplads var der betydelig skibsfart, købmandshandel samt lidt fiskeri på fjorden. Ved Hadsund var der færgefart over Mariager Fjord; den blev i 1904 erstattet af Hadsundbroen.

Kommunen blev i perioden forsynet med både landeveje og med de jernbaner, der fra sidste del af 1800-tallet gjorde det lettere at komme rundt i landet.

Jernbanerne fik stor betydning for det meste af området. For Hobro havde jernbanens placering imidlertid den negative konsekvens, at den gjorde byens opland mindre. Stationen blev anlagt lidt uden for Hobro pga. byens beliggenhed i en dal, og derfor kom banen ikke til at spille den samme væsentlige rolle for udviklingen som i andre stationsbyer, hvor der voksede bebyggelse frem omkring den nye station. Arden voksede således fra 1870’erne frem omkring et trinbræt på den jyske længdebane.

Der bestod et konkurrenceforhold mellem Hobro, Mariager og Hadsund. Mariager lå klemt, Hadsund voksede markant og fik et stort opland, mens Hobro lå i konkurrence med Randers, Viborg og Aalborg om oplandskunderne.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Politik og religion

De mange landkommuner var overvejende Venstreledede med nogle få undtagelser. Ved valget i 1918 var der én socialdemokratisk landkommune og to, hvor man overvejende havde stemt på Radikale Venstre. Hobro og Mariager Kommuner var socialdemokratiske, hvilket formentlig hang sammen med den industri, der typisk var knyttet til købstæderne.

Hadsund, Hobro og Mariager fik opført skoler i løbet af 1800-tallet; her var der som regel tale om kommune- og realskoler samt tekniske skoler. Landkommunerne havde små landsbyskoler spredt ud i sognene, men fra begyndelsen af 1900-tallet blev der for alvor oprettet kommune- og forskoler.

Der synes ikke at have været de store religiøse vækkelser i området i denne periode. Dog har der været forholdsvis mange afholdshoteller. I slutningen af 1800-tallet og lidt ind i 1900-tallet blev der desuden bygget forsamlingshuse i sognekommunerne. Missionshusene er primært fra 1890’erne.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Mariagerfjord Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920

Eksterne links