Mariagerfjord Kommune har i perioden 1971 til 2017 haft et ret stabilt befolkningstal med en samlet stigning på 13 %. Ifølge befolkningsfremskrivningen fra 2016 vil væksten blive afløst af en beskeden stigning i de kommende årtier.
Rækkehuse i Dania. Af Torben Hansen/Nordjyske Medier.
Begrænset anvendelse
Mariagerfjord Kommunes befolkning og boliger
Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971-2016 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Mariagerfjord Kommune, Region Nordjylland og hele landet. Indeks: 1971=100.
/DANMARKS STATISTIK - STATISTIKBANKEN.DK/ BEF1, BEF1A, BEF1A07, FOLK1E OG FRKM116 SAMT ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET - NOEGL.
Licens:
Begrænset anvendelse
Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i fremskrivningen 2017-45 for Mariagerfjord Kommune og hele landet.
Figur 3. Procentvis ændring i befolkningstallet fra 2007 til 2017 for sognene i Mariagerfjord Kommune.
Villaer ned til fjorden ved Nedre Strandvej på fjordens nordside i udkanten af Hobro.
Befolkningsudviklingen
Den 1. januar 2017 boede der 42.066 personer i Mariagerfjord Kommune. Befolkningstallet steg 15 % fra 1971 til 2009. Stigningen blev efterfulgt af et lille fald, hvorefter udviklingen har været meget stabil (se Figur 1). Fra 2017 forventes befolkningstallet at være stort set uændret i hele fremskrivningsperioden til 2045. Mariagerfjord Kommune havde fra 2008 til 2016 konstant en årlig nettofraflytning på omkring 150 personer, men fra 2016 forventes en positiv nettotilflytning i hele fremskrivningsperioden.
Befolkningsudviklingen hænger sammen med, at der har været et fødselsunderskud (flere døde end levendefødte) siden 2007 på omkring 50 personer om året. I fremskrivningen vurderes det, at der fortsat vil være et fødselsunderskud perioden ud. Antallet af døde ligger relativt jævnt, dog med et gradvis stigende antal døde pr. år pga. det større antal ældre i kommunen, mens antallet af levendefødte forventes at falde fra 2024/25.
Når befolkningstallet i 2017 er næsten på niveau med 2006, skyldes det en nettoindvandring, der stort set har opvejet det negative bidrag fra de indenlandske flytninger og fødselsunderskuddet.
Den samlede fertilitet har i Mariagerfjord Kommune været nedadgående siden 2006. I 2016 var den samlede fertilitet i kommunen 1.916 børn pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder. I regionen var det tilsvarende tal 1.841 og på landsplan 1.785.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i Mariagerfjord Kommune har siden 2006 ligget mellem 26,6 og 28,1 år. I 2016 var gennemsnitsalderen 27,1 år mod 28,2 i regionen og 29,1 på landsplan. Fædrene er også yngre; de mænd i kommunen, der i 2016 blev fædre for første gang, var 30,1 år mod 31,2 år på landsplan.
De 0-14-åriges andel af befolkningen var pr. 1. januar 2017 stort set identisk i Mariagerfjord Kommune (16,2 %) og i hele landet (16,7 %), og der forventes i fremskrivningsperioden et lille ensartet fald. Der er større forskel, når man ser på gruppen af 15-64-årige. I begyndelsen af 2017 udgjorde denne gruppe 62,4 % i Mariagerfjord Kommune mod 64,2 % på landsplan.
Befolkningsfremskrivningen peger på, at Mariagerfjord Kommune er på vej mod en endnu større andel af over 65-årige. Det indebærer en markant stigning i den såkaldte ældrekvote. I 1971 udgjorde de over 65-årige under 25 % målt i forhold til Mariagerfjord Kommunes befolkning i den arbejdsdygtige alder (her defineret som de 15-64-årige). I 2017 var ældrekvoten steget til 34,3 %, og stigningen fortsætter i fremskrivningsperioden til 54,6 % i 2045.
Boligforhold
Kvinder med barnevogne og hestetrailer ved Viborg Landevej syd for Hobro.
Ligesom i mange andre yderkommuner sker der i Mariagerfjord Kommune flytninger til byerne. Således sker der flytninger fra Mariagerfjord Kommune til de større byer uden for kommunen, ligesom der også internt i kommunen sker en befolkningstilvækst i byerne, særlig i Hobro, mens landområderne generelt oplever et faldende befolkningstal.
I Mariagerfjord Kommune udgjordes 57 % af boligmassen i 2017 af parcel- og stuehuse, hvilket er lidt højere end i regionen (50 %) og noget højere end i landet som helhed (40 %). Omvendt ligger andelen af etageboliger i Mariagerfjord Kommune relativt lavt med 18 % af den samlede boligmasse. Andelen af fritidsboliger ligger på 13 %.
I Mariagerfjord Kommune er 35 % af de beboede boliger mindre end 100 m2, 46 % ligger mellem 100 og 175 m2, og 19 % er større end 175 m2. Hovedparten, 73 %, af de beboede boliger i kommunen er privatejede, mens blot 9 % ejes af almene boligselskaber. Mariagerfjord Kommune er en af de få kommuner i regionen, som har en relativt høj andel af boliger, der er private udlejningsboliger og lignende. 10 % af boligmassen i kommunen ejes af private selskaber.
Ligesom i flere andre kommuner i regionen skete der i Mariagerfjord Kommune fra begyndelsen af 00’erne og frem til 2008 en stigning i kvadratmeterprisen på parcelhuse, hvorefter priserne igen faldt. I 2016 lå kvadratmeterprisen på solgte parcelhuse på knap 7.000 kr. Boligpriserne i Mariagerfjord Kommune har siden 2009 ligget 3.400-5.800 kr. lavere pr. m² end landsgennemsnittet.
Til- og fraflytninger betyder, at der på få år kan være væsentlige ændringer i antallet af indbyggere i de enkelte områder i kommunen. Opgjort på sogneniveau var der i perioden 2007-17 meget stor forskel i befolkningstallet. I Skelund Sogn og Sem Sogn var der tale om fald på over 15 %, mens der omvendt var stigninger på over 15 % i sognene Hobro og Valsgaard.
Indvandring
Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 under 1 % af befolkningen i Mariagerfjord Kommune. I 2017 var andelen steget til 7,2 %, fordelt på 6,0 % indvandrere og 1,2 % efterkommere. Det er lidt lavere end i Region Nordjylland, hvor der i 2017 var 8,3 %, og betydeligt lavere end på landsplan, hvor andelen samme år var 12,9 %.
Antallet af indvandrere har udviklet sig ujævnt med særlig store stigninger i årene 1995-96, igen 2008-09 og senest i årene 2013-16. De sidste ti år er antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen steget hvert år.
Indvandrere fra ikke-vestlige lande udgjorde i 2017 3,4 % af befolkningen, mens de vestlige indvandrere udgjorde 2,6 %. Af de 2.513 indvandrere, der pr. 1. januar 2017 boede i kommunen, havde knap halvdelen oprindelse i vestlige lande. Blandt indvandrere fra de vestlige lande (der bl.a. tæller alle EU-lande) udgjorde polakker, rumænere og tyskere samlet lidt over halvdelen. Blandt de ikke-vestlige lande er det indvandrere fra Syrien, Bosnien-Herzegovina og Ukraine, der tilsammen udgjorde halvdelen.
