Hans Kirks romaner Daglejerne (1936) og De ny Tider (1939) udspiller sig i en fiktiv by, Alslev, hvis model er Hadsund, hvor Kirk blev født og voksede op i et lægehjem. Romanerne skildrer tiden fra 1900 til 1920’erne, hvor det traditionelle landbrugsområde blev forvandlet til et industrisamfund efter grundlæggelsen af en cementfabrik. »›Jorden er som Brød, der er blevet for haardt bagt. Hvis det bliver ved med at bage, bliver den til en Sten. Vi faar aldrig mere en Plov i Jorden‹, sagde Andres«. Det er solen, der bager lerjorden stenhård, og den, Andres hentyder til, men han får ret på en anden måde. Der sker et skifte fra jord til sten. Byen og egnen udfordres og forvandles af det nye, som bringer rigdom til nogle og mere slid til andre. Missionen fortrænges af gryende faglig organisering, kapitalisme fortrænger bondeøkonomi, og alt sammen skyldes det de lerholdige jorder ved Mariager Fjord.
Hans Kirk skildrer egnen og naturen ved fjorden, så den er let genkendelig. Romanernes Alslev er således formentlig en sammentrækning af Assens og Falslev, der ligger ved fjorden, og hvor cementfabrikkerne blev anlagt, mens Hadsund optræder i De ny Tider som Færgeby. Hans måske mest sublime landskabs- og egnsbeskrivelser findes dog i samlingen Skyggespil (1953), hvor han gennem en drengs erindring skildrer en natlig rejse i hestevogn. Drengen er med sin mormor på vej hjem fra familiebesøg i Thy. Kirks mor kom fra en gårdejerfamilie i Thy, mens faderens slægt var fattige fiskere i Harboøre. Erindringsrejsen gennem de to landskaber giver fortælleren lejlighed til at reflektere over forskellige religiøse og politiske holdninger, ligesom tankerne denne nat flyver videre fra Himmerland og Hadsund til Kina og Congo.
Herregården Overgård ligger ikke i Mariagerfjord Kommune, men dens driftige ejere benyttede havnen i Mariager, hvilket skildres af Thit Jensen i Jørgen Lykke I-II (1931) om en adelsmand på Frederik 2.s tid. Han turnerede fra Børglum over Fur til Himmerland og Mariager ligesom den samtidige Stygge Krumpen, hvis færden ved Mariager ligeledes skildres af Thit Jensen i Stygge Krumpen (1936).
Haakon Kaae var en folkelig fortæller, der med sine Haa do wot i Hobrow? (1934 ff.) udsendte en række lune jydefortællinger på kronjysk dialekt, der fandt stor udbredelse i Jylland i årtierne efter 2. Verdenskrig. Ole Lund Kirkegaard fik endnu større udbredelse med sine finurlige børnebøger. Han var i en årrække førstelærer i landsbyskolen i Oue, så måske rummer denne landsby stadig modeller for Gummi-Tarzan, lille Virgil, Frode, Hodja og alle de andre figurer fra Lund Kirkegaards forfatterskab.
