Dronningborg Maskinfabrik, ca. 1950 - 1970 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Randers Kommune

Randersområdet var præget af en del modstandsaktivitet under Besættelsen. Her ses resultatet af en modstandsaktion mod en transformatorstation på vognfabrikken Scandia d. 6. juli 1943.
.

Væksten i befolkningstallet i den nuværende Randers Kommune fortsatte, om end nogle af landområderne oplevede tilbagegang. Randers blev en vigtig industriby, og også dens forstæder fik ny industri. En stor del af jorden var stadig udlagt til landbrug, men omkring byerne og mange landsbyer voksede nye parcelhuskvarterer frem. Fra 1960’erne styrkede motorvejsforbindelsen båndene til Aalborg i nord og Aarhus mod syd.

Administrativ inddeling

De primære administrative ændringer i perioden var en udvidelse af Randers Købstadkommune. Her blev arealet udvidet mod syd i 1943 ved indlemmelse af et mindre stykke fra Kristrup Sognekommune og igen i 1951 mod vest med endnu en bid fra Kristrup og desuden en del af Dronningborg Distrikt Sognekommune. Desuden var Spentrup-Gassum Sognekommune blevet udvidet i 1940 på Hald-Kærby Sognekommunes bekostning.

Randers var fortsat hovedby for Randers Amt, hvor den nuværende kommune lå med undtagelse af fire af de vestligste sognekommuner, der lå i Viborg Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

I 1921 havde den nuværende Randers Kommune 61.363 indbyggere, og heraf boede de 31.560 i Randers. I perioden var der vækst i købstadens befolkningstal og i de fleste forstadssogne, mens flere landsogne havde befolkningstilbagegang. Vorup og Langå havde den største befolkningstilvækst.

I 1955 var befolkningstallet i kommunen steget til 82.668 indbyggere, og købstaden Randers havde 41.720 indbyggere.

Fra 1955 til 1970 faldt indbyggertallet i købstaden Randers til 40.470, idet nye parcelhuskvarterer trak folk ud i forstæderne, der oplevede en kraftig befolkningstilvækst. Også i byer som Langå og Fårup var der befolkningsvækst, mens der var et fald i mange af landområderne. I 1970 var kommunens samlede indbyggertal steget til 89.333.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Erhvervssejladsen på Gudenåen og Nørreå blev i perioden erstattet af fritidssejlads. Derimod steg skibstrafikken i Randers Havn, hvilket medførte udvidelser 1930‑32 samt inddæmning af flere fjordarealer i 1950’erne, så man kunne vedligeholde sejlrenden. Ved Udbyhøj Vasehuse blev den lille fiskerihavn udvidet i hhv. 1939 og 1952.

En rutebilstation med 31 ruter åbnede i 1927 i Randers og var landets største. Samtidig blev jernbanenettet udvidet i 1927 med Viborg-Mariagerbanen, der gjorde Fårup til et lokalt knudepunkt, hvilket medførte flere arbejdspladser.

I 1960’erne lukkede flere jernbaner i kommunen. Viborg-Mariager-banen lukkede i 1966, men genopstod i 1969 som veteranjernbane. I 1969 lukkede Randers-Hadsund-banen.

Samtidig blev projekteringen af motorvejen E45 vest om Randers påbegyndt i 1961. Den åbnede i 1971. I 1967 åbnede desuden Randers Flyveplads ca. 4,5 km nord for Randers.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Fra 1930 fik Randers boligkvarterer med etagebyggeri langs indfaldsvejene og i perioden 1940‑50 beboelseskvarterer med parcelhuse mod nord og vest. Fra 1941 samarbejdede Randers, Kristrup, Vorup og Dronningborg Kommuner om udvikling af infrastrukturen og byerne. Kristrup, Vorup og Dronningborg voksede sammen med Randers omkring 1970.

De fleste landsbyer blev fra ca. 1960 udbygget med villakvarterer. Landsbyerne længst væk fra Randers, bl.a. Havndal, Fårup, Gassum og Helstrup, fortsatte deres egen selvstændige udvikling som stationsbyer eller oplandsbyer.

Landbruget var fortsat et vigtigt erhverv i den nuværende Randers Kommune. I 1960‑61 udgjorde landbrugsjorden 83,1 % af den nuværende kommunes samlede areal. Den vigtigste afgrøde var korn, der udgjorde 50 % af landbrugsarealet. Desuden blev 16 % brugt til at dyrke rodfrugter, 15 % var græs eller grønt, og på 5 % blev der dyrket andre afgrøder, mens 14 % lå brak.

Der blev udstykket statshusmandsbrug fra herregårdene Brusgård i Ølst Sogn (1924, 13 stk.), Tordrup i Ørum (1924, 20 stk.) og Fuglsøgård i Udbyneder (1926, 9 stk.).

Andelsmejerier blev oprettet i Fårup i 1922, i Hald i 1936 og i Råby i 1938. Desuden opstod nye forsamlingshuse i Ålum i 1923, Asferg i 1938 og i Gjerlev i 1958.

Under både 1. og 2. Verdenskrig var der tørveindustri i Bjerregrav Mose.

Fra 1920 til 1970 udviklede Randers sig for alvor til en industriby. I 1933 havde byen 783 håndværks- og industrivirksomheder med 3.926 ansatte. Der var flest inden for nærings- og nydelsesmidler (134 virksomheder), metal (124), jordarbejds- og bygningsindustri (116) samt beklædning (114). I 1970 var det dominerende erhverv i Randers industri og fremstillingsvirksomhed. Desuden var en større del af indbyggerne i byen beskæftiget inden for handel og liberale erhverv samt administration. Også andre byer i kommunen oplevede en voksende beskæftigelse inden for industri og fremstillingsvirksomhed. Langå fortsatte sin industrielle udvikling, især inden for De danske Statsbaners (DSB) anlæg.

Forstæderne Vorup, Kristrup og Dronningborg nød godt af nærheden til Randers, og Assentoft fik også industrivirksomheder. Syd for Assentoft blev kød- og benmelsfabrikken Kronjyden (senere Daka) oprettet i 1938 af andelsslagterierne i Randers, Hobro, Grenaa, Viborg, Ebeltoft og Allingåbro. Derudover var der briketfabrikker relateret til tørveindustrien i Asferg, Fårup, Læsten, Nørbæk og Sønderbæk.

Erhvervsfordelingen i den nuværende Randers Kommune varierede fra by til land. Eksempelvis var landbrug og fiskeri det dominerende erhverv i Kastbjerg, Udbyneder samt Nørhald Kommuner. Bygge- og anlægsindustrien var størst i Sønderhald, mens transportsektoren var størst i Langå. Samlet set var det dominerende erhverv i hele den nuværende Randers Kommune i 1970 industri og fremstillingsvirksomhed, som beskæftigede knap 28 % af indbyggerne. Knap 11 % var ansat inden for landbrug og fiskeri, ca. 10 % ved bygge og anlæg, mens 12 % af indbyggerne i kommunen arbejdede inden for handel. Desuden var ca. 15 % ansat inden for liberale erhverv samt serviceerhverv og administration og 6 % ved transport. Resten af indbyggerne i kommunen modtog i 1970 pension eller offentlig forsørgelse.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen gennemførte sabotører d. 17. november 1943 en aktion ved Langå, hvor jernbanebroerne over Gudenåen blev sprængt. Efterfølgende blev fire modstandsmænd fra Randers og en fra Aarhus henrettet d. 2. december 1943 i Skæring ved Aarhus ved den første massehenrettelse under Besættelsen. Den 29. juni 1944 blev otte mænd fra Hvidstengruppen henrettet i København, hvilket fik stor symbolsk betydning for den nationale modstand.

Hvidsten Kro og Hvidstengruppen

Hvidsten Kro set fra syd med den tidligere rejsestald til venstre. Krobygningerne er opført dels i bindingsværk, dels i grundmur med påmalet bindingsværk.

.

I 1634 blev der opført en kro i landsbyen Hald ved landevejen mellem Randers og Mariager. Da vejføringen blev ændret i 1790, flyttede den med og blev til Hvidsten Kro. Den blev opført af dele fra den oprindelige kro.

I 1884 fik Nicoline Johansen og Niels Pedersen Fiil kroen af hans forældre, og kroen blev kongeligt privilegeret. Siden har kroen været i Fiil-slægtens eje. Sønnen Marius Fiil (1893‑1944) og hustruen Gudrun (1890‑1972) overtog kroen i 1934 og gjorde den landskendt. Marius Fiil var en ivrig samler af genstande fra den jyske bondekultur og medarrangør af rejser til kroen, hvor gæsterne fik serveret »recepten« – en samling af danske egnsretter med bl.a. æggekage, sild og flæskesteg.

I marts 1943 dannede Marius Fiil modstandsgruppen Hvidstengruppen, der var aktiv under Besættelsen, med sønnen Niels (1920‑44), døtrene Kirstine (Tulle) (1918‑83) og Gerda (1927‑94), svigersønnen Peter Sørensen (1914‑44), Andreas Stenz (1911‑2000), Jens Stenz (1922‑2009), Barner Hyldgaard Andersen (1922‑85), Søren Peter Kristensen (1887‑1944), Albert Iversen (1895‑1944), Niels Nielsen Kjær (1903‑44), Johan Kjær Hansen (1907‑44), Henning Andersen (1917‑44), Anders Steensgaard (1894‑1976) og Knud Christensen (1916‑87). De blev alle arresteret i marts 1944, på nær Andreas Stenz, som undslap og meldte sig hos Den Danske Brigade i Sverige.

Den 29. juni 1944 henrettede tyskerne otte af gruppens mænd i Ryvangen i København. Resten sad fængslet til krigens slutning. Henrettelserne førte til en eskalering af folkestrejken i København juni-juli 1944, og Hvidstengruppen blev et symbol på modstanden.

De henrettedes urner blev d. 16. juli 1945 nedsat i en mindelund i Hvidsten, og der rejstes en sten. Gudrun Fiil drev kroen videre indtil 1972, da barnebarnet Gerda (Gulle) tog over. I 1999 overtog hendes søn, Søren Fiil Paetch, Hvidsten Kro. I 1987 blev kroen fredet, og i 2017 blev et lille museum om Hvidstengruppen indviet på kroen.

Politik og religion

Randerskredsen stemte socialdemokratisk i hele perioden, og Sønder Vingekredsen stemte Venstre. Hornsletkredsen stemte 1920‑39 og 1943‑60 Venstre. Ved valget i 1939 samt fra 1960 stemte kredsen socialdemokratisk.

Randers fik flere trosretninger med kirker: Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormonkirken) fra 1954, Smyrnaforsamlingen (Pinsekirken) 1947‑48 samt Baptistkirken fra 1965. Den jødiske synagoge fra 1858 blev revet ned i 1936, og menighedens midler blev sendt til København.

Uddannelse og social omsorg

Det kommunale skolevæsen fortsatte med at udvikle sig. Mange af de mindre privatskoler blev nedlagt, men der blev bygget nye centralskoler. Handelsskolen i Randers fik ny bygning 1956‑57 og Teknisk Skole i 1966. Undervisningen på det kommunale gymnasium i Randers blev påbegyndt i 1963 på Vestervangsskolen (nuværende Randers HF & VUC). Randers fik sin første daginstitution med fritidshjem i 1947 på initiativ af Randers Boligforening.

Randers Kaserne på Ryttervej blev opført 1940‑41 og blev brugt af Jydske Dragonregiment. I 1953 flyttede de til Holstebro, og kasernen blev overtaget af Jydske Ingeniørregiment.

Forsorgssektoren voksede, og kommunerne byggede plejehjem, bl.a. Vorup i 1921, Spentrup-Gassum i 1954, Randers i 1954, Fårup i 1958 og Havndal i Udbyneder i 1961.

Et nyt sygehus (Centralsygehuset) på Østervangsvej i Randers blev bygget over en længere årrække og indviet i 1954. De private initiativer fortsatte med enkelte stiftelser, men kun i Randers, bl.a. Stiftelsen Hjemmet fra 1932 og Randers Sømandshjem fra 1961.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Randers Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links