Siloer og vindmøller i landskab ved Assentoft af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Randers Kommune

Figur 1. Arealanvendelsen i Randers Kommune i hhv. 1789 og 2017. I denne periode er det især opdyrkningen af og skovrejsningen på hederne samt afvandingen af engarealerne langs fjorden og inddigningen af det store havområde på sydsiden af Mariager Fjord, som har sat deres aftryk på landskabet. Dertil kommer byernes hastige vækst, ikke mindst omkring Randers. Bemærk, at kortet fra 1789 kun viser købstæderne og ikke landsbyerne.

.

Landskabet i Randers Kommune er et åbent bakkelandskab, der med vidtstrakte kornmarker og andre omdriftsarealer bærer præg af, at landbrug fortsat er et vigtigt erhverv i kommunen. Dette ses også ved Over Fussing, hvor landskabet består af kornmarker og mindre skovpartier.

.
Tabel. Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Randers Kommunes nuværende grænser.
.
De engang så vidtstrakte engarealer langs Randers Fjord blev afvandet i årtierne efter 1940 og fremstår i dag som landbrugsland. Syd for Mellerup er kornet ved indgangen til september for længst høstet. Nu skal markerne harves, så de er klar til vintersæden.
.

Landskabet i Randers Kommune domineres i dag af landbruget, hvis andel overstiger landsgennemsnittet og i visse dele af kommunen dækker op mod 90 % af arealet. Kulturpræget på landskabet har siden bronzealderen sat sit tydelige aftryk på kommunen, men først fra udskiftningen omkring år 1800 tog landskabsudnyttelsen virkelig fart. Landbruget toppede frem mod 1950, hvor det opdyrkede areal dækkede 81 % af kommunen (se Figur 1). Siden da har byudvikling, infrastruktur og skovrejsning medført en betydelig reduktion af landbrugsarealet.

Korn udgør langt den største andel af afgrøderne, mens svin dominerer husdyrproduktionen. Udviklingen mod større bedrifter er gået stærkt i Randers Kommune, hvor den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i dag ligger væsentlig over landsgennemsnittet. Der er især mange store svinebedrifter og planteavlsbrug.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

Landskabets naturlige variation satte rammerne for dets udnyttelse i oldtiden. I en stor del af stenalderen var det således mulighederne for jagt og fiskeri, som fik afgørende betydning for bosætningen, der koncentrerede sig langs tunneldalenes og fjordens skrænter samt i det højereliggende, kuperede landskab omkring Hald i nordøst.

I bronzealderen var tilknytningen til vandet knap så stor, og aktiviteterne fra denne tidsperiode har afsat spor både nord og syd for fjorden i den centrale del af den nuværende kommune. Mønsteret gentog sig i jernalderen, men med den forskel, at aktiviteterne orienterede sig mere mod den sydlige del af området.

Middelalder

Allerede ved overgangen til historisk tid var området præget af at være et gammelt kulturlandskab, og kommunens nuværende stednavne har rødder helt tilbage til jernalderen. Ved middelalderens begyndelse blev der etableret ca. 50 sogne. De fleste var relativt små, men rummede til gengæld mange landsbyer, som ud fra antallet af gårde var store.

I den landsdækkende bygdeinddeling er alle tre hovedtyper repræsenteret. Agerbygderne fandtes nord og syd for fjorden ved Randers samt i et område omkring Hald og op mod Hadsund, mens de mindre intensivt udnyttede hedebygder lå i den nordvestlige del af kommunen. Mellemkategorien skov- og overdrevsbygd fandtes spredt over kommunen.

1536-1850

I slutningen af 1600-tallet var ca. 36 % af den nuværende kommunes areal i omdrift, og især agerbygdområderne omkring Randers havde meget jord under plov. Omkring år 1800 udgjorde engene 18 % af arealet og var koncentreret langs fjorden og i de brede ådale. Heden havde sin største udbredelse mod nordvest omkring Gassum og udgjorde i alt ca. 13 %, mens 30 % af arealet var ekstensivt græsningslandskab m.m. Derimod dækkede skovene kun 3 % og lå især omkring Ålum.

Selv om det meste af kommunen i 1680’erne havde regelmæssigt græsmarksbrug, benyttede landsbyerne på de mere lerede jorder syd for Randers Fjord sig af trevangsbrug. Engarealerne gav rige muligheder for studedrift. De større herregårde var derfor placeret langs Gudenåen og Skals Å samt ved fjorden og ud mod Kattegat, hvor eng- og strandengsarealerne var størst.

Efter 1850

Efter udskiftningen omkring år 1800 blev landskabsudnyttelsen intensiveret, så ca. 69 % af arealet i 1881 var under landbrugsmæssig omdrift, mens de ekstensivt udnyttede arealer kun udgjorde 7 %. Engene var fortsat betydningsfulde og udgjorde 15 %. Derimod var det samlede hedeareal reduceret til 6 %, mens skovene fortsat kun dækkede 3 %.

Denne tendens fortsatte frem mod 1950, hvor hele 81 % af kommunen nu var opdyrket. Vådbundsarealerne udgjorde kun 5 %, hvilket skyldtes den afvanding af engene langs fjorden og på den inddigede, hævede havbund mod nordøst, der fandt sted i årtierne efter 1940. Stort set hele hedearealet var nu opdyrket eller plantet til med skov, hvis samlede areal var vokset til 6 %. I 1920’erne skete der en større udstykning af statshusmandsbrug ved Frisenvold. Derudover fandt landets seneste store inddæmning for at skabe ny landbrugsjord sted på Overgård Gods 1962‑65.

Efter år 1900 voksede Randers ud i de omkringliggende områder, og efter 1950 fortsatte væksten også syd for fjorden. Fra at havde udgjort mindre end 1 % i 1950 voksede den samlede bymæssige bebyggelse støt, så den i 2015 udgjorde 6 % af kommunens areal. Byernes vækst er primært sket på bekostning af landbrugsarealerne. Således faldt de samlede omdriftsarealer i kommunen til 68,7 % i 2015.

Udnyttelse af landskabet i dag

Figur 2. Arealanvendelsen i procent i Randers Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.

.

Vest for hovedbyen Randers ligger herregården Fussingø med den nuværende klassicistiske hovedbygning. I Randers Kommune udgør landbrugsarealet lidt over to tredjedele af kommunens samlede areal.

.

Figur 3. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i ha i Randers Kommune og landet som helhed. Frem til omkring år 2000 lå den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i kommunen tæt på landsgennemsnittet. Kun 10 år senere var strukturudviklingen for alvor slået igennem i kommunen, hvis gennemsnitlige bedriftsstørrelse nu lå 10 ha over landsgennemsnittet.

.

Det kronjyske område omkring Randers kendetegnes i dag af et åbent bakkelandskab med vidtstrakte kornmarker og andre omdriftsarealer. Landskabet gennemskæres af Gudenåen, som fortsætter gennem Randers Fjord til udmundingen i Kattegat. Med sine hævede littorinaflader strækker den østvendte Kattegatkyst sig herfra nordpå og når de betydelige inddæmmede arealer på Overgård syd for Mariager Fjords udmunding.

Randers er landets sjettestørste by og fylder med sine forstæder og tilstødende industriområder godt i landskabet ved bunden af den smalle fjord. Også den Nordjyske Motorvej og den østjyske længdebane, som løber gennem kommunen, er markante landskabselementer.

Med en andel på hele 68,7 % mod godt 61,1 % på landsplan er det landbruget, som dominerer landskabet i Randers Kommune. Skovarealet er med 11 % mod et landsgennemsnit på 16 % ret begrænset og især koncentreret omkring de større gårde som Fussingø, Støvringgård, Overgård og Allestrupgård. Tørre naturtyper som hede og overdrev dækker under 0,9 % af arealet mod ca. 2,7 % på landsplan. Derimod rummer kommunen en del våd natur. Andelen udgør 6,7 % af arealet, hvilket næsten svarer til landsgennemsnittet. Vådområderne ligger som enge ved Randers Fjord og omkring Gudenåen og især i Nørreådalen og de store lavbundsområder på den anden side af vandskellet, hvor Skals Å har sit løb mod Limfjorden i vest.

Den mest forskelligartede arealanvendelse ses i randen af større bymæssig bebyggelse som omkring Hornbæk, Dronningborg og Kristrup samt i kanten af ådalene som ved Ålum, Øster Bjerregrav, Fårup og Langå. Særlig interessant er naturgenopretningen i Vorup Enge, hvori der indgår græsning med gamle husdyrracer og europæisk bison, samt i de nærliggende Hornbæk og Væth Enge. De fleste lokalområder er dog stadig domineret af landbrug, som i størstedelen af kommunen udgør 70‑80 % af arealet og ved bl.a. Årslev, Dalbyover og Lem når en andel på næsten 90 %.

Landbrugsarealet i Randers Kommune karakteriseres i høj grad af kornavl. Således dækker kornafgrøderne 64 % af landbrugsarealet mod 55 % på landsplan. Deri indgår sædskifter med hele 9 % industriafgrøder som raps. Til sammenligning dækker industrifrø i gennemsnit kun 6 % af arealet på landsplan. En stor andel af kornet anvendes som foder til svin, der er det dominerende husdyr i kommunen og udgør 69 % af dyreenhederne mod 53 % i hele Danmark. Derimod er der færre kvæg, får, fjerkræ og pelsdyr, og forholdsvis få arealer med grøntfoder i omdrift. Heller ikke rodfrugter dyrkes i nævneværdigt omfang. I de store ådale er der til gengæld en del græsarealer, hvoraf mange er permanente græsenge.

Strukturudviklingen mod større bedrifter er gået stærkt i de senere år. Især svine- og planteavlsbrugene har haft vokseværk. Hvor den gennemsnitlige bedriftsstørrelse frem til omkring årtusindskiftet lå tæt på landsgennemsnittet, er den i dag vokset til 74 ha, hvilket er væsentlig over landsgennemsnittet på 64 ha (se Figur 3).

Ligesom i det øvrige Østjylland er det samlede landbrugsareal faldet forholdsvis meget, hvilket skyldes en øget byvækst i perioden efter 2. Verdenskrig i forhold til det øvrige Jylland. I sammenligning med det øvrige Østjylland har faldet i landbrugsarealet dog været forholdsvis lille. Det skyldes bl.a., at der i forhold til det øvrige land har været en stor efterspørgsel på omdriftsarealer fra især svinebruget.

Kun en lille del af landbrugsarealet vandes. Dræning er især udbredt på de vandnære arealer langs åer, fjorde og kyster samt på de mest lerede jorde i den sydlige del af kommunen. Set i forhold til den høje opdyrkningsgrad er udvaskningen af næringsstoffer til miljøet ret lav, hvilket bl.a. skyldes de gode, lerede jorde og en moderat husdyrtæthed.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Randers Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber