Det kronjyske område omkring Randers kendetegnes i dag af et åbent bakkelandskab med vidtstrakte kornmarker og andre omdriftsarealer. Landskabet gennemskæres af Gudenåen, som fortsætter gennem Randers Fjord til udmundingen i Kattegat. Med sine hævede littorinaflader strækker den østvendte Kattegatkyst sig herfra nordpå og når de betydelige inddæmmede arealer på Overgård syd for Mariager Fjords udmunding.
Randers er landets sjettestørste by og fylder med sine forstæder og tilstødende industriområder godt i landskabet ved bunden af den smalle fjord. Også den Nordjyske Motorvej og den østjyske længdebane, som løber gennem kommunen, er markante landskabselementer.
Med en andel på hele 68,7 % mod godt 61,1 % på landsplan er det landbruget, som dominerer landskabet i Randers Kommune. Skovarealet er med 11 % mod et landsgennemsnit på 16 % ret begrænset og især koncentreret omkring de større gårde som Fussingø, Støvringgård, Overgård og Allestrupgård. Tørre naturtyper som hede og overdrev dækker under 0,9 % af arealet mod ca. 2,7 % på landsplan. Derimod rummer kommunen en del våd natur. Andelen udgør 6,7 % af arealet, hvilket næsten svarer til landsgennemsnittet. Vådområderne ligger som enge ved Randers Fjord og omkring Gudenåen og især i Nørreådalen og de store lavbundsområder på den anden side af vandskellet, hvor Skals Å har sit løb mod Limfjorden i vest.
Den mest forskelligartede arealanvendelse ses i randen af større bymæssig bebyggelse som omkring Hornbæk, Dronningborg og Kristrup samt i kanten af ådalene som ved Ålum, Øster Bjerregrav, Fårup og Langå. Særlig interessant er naturgenopretningen i Vorup Enge, hvori der indgår græsning med gamle husdyrracer og europæisk bison, samt i de nærliggende Hornbæk og Væth Enge. De fleste lokalområder er dog stadig domineret af landbrug, som i størstedelen af kommunen udgør 70‑80 % af arealet og ved bl.a. Årslev, Dalbyover og Lem når en andel på næsten 90 %.
Landbrugsarealet i Randers Kommune karakteriseres i høj grad af kornavl. Således dækker kornafgrøderne 64 % af landbrugsarealet mod 55 % på landsplan. Deri indgår sædskifter med hele 9 % industriafgrøder som raps. Til sammenligning dækker industrifrø i gennemsnit kun 6 % af arealet på landsplan. En stor andel af kornet anvendes som foder til svin, der er det dominerende husdyr i kommunen og udgør 69 % af dyreenhederne mod 53 % i hele Danmark. Derimod er der færre kvæg, får, fjerkræ og pelsdyr, og forholdsvis få arealer med grøntfoder i omdrift. Heller ikke rodfrugter dyrkes i nævneværdigt omfang. I de store ådale er der til gengæld en del græsarealer, hvoraf mange er permanente græsenge.
Strukturudviklingen mod større bedrifter er gået stærkt i de senere år. Især svine- og planteavlsbrugene har haft vokseværk. Hvor den gennemsnitlige bedriftsstørrelse frem til omkring årtusindskiftet lå tæt på landsgennemsnittet, er den i dag vokset til 74 ha, hvilket er væsentlig over landsgennemsnittet på 64 ha (se Figur 3).
Ligesom i det øvrige Østjylland er det samlede landbrugsareal faldet forholdsvis meget, hvilket skyldes en øget byvækst i perioden efter 2. Verdenskrig i forhold til det øvrige Jylland. I sammenligning med det øvrige Østjylland har faldet i landbrugsarealet dog været forholdsvis lille. Det skyldes bl.a., at der i forhold til det øvrige land har været en stor efterspørgsel på omdriftsarealer fra især svinebruget.
Kun en lille del af landbrugsarealet vandes. Dræning er især udbredt på de vandnære arealer langs åer, fjorde og kyster samt på de mest lerede jorde i den sydlige del af kommunen. Set i forhold til den høje opdyrkningsgrad er udvaskningen af næringsstoffer til miljøet ret lav, hvilket bl.a. skyldes de gode, lerede jorde og en moderat husdyrtæthed.
