Overgårds Inddæmning

De 36.000 m2 store driftsbygninger fylder godt i landskabet foran hovedbygningen på Overgård Gods, som er et af Danmarks største. Bag godset breder det store, inddæmmede område sig ud. Inddæmningen øgede godsets samlede jordareal betydeligt, så det i dag dækker 2.377 ha.

.

Knap 1.000 ha lavvandet havområde på sydsiden af Mariager Fjords udmunding blev inddæmmet i årene 1962‑65. Det store område kendes i dag som Overgårds Inddæmning og blev det hidtil sidste inddæmningsprojekt for at skabe ny landbrugsjord i Danmark. Projektet blev gennemført af godsejer Flemming Juncker på Overgård, men uden hverken statsstøtte, sagkyndig bistand eller regulær myndighedsbehandling. Godsejeren havde blot opnået tilsagn fra Trafikministeriet, hvorefter han gik i gang med egen gravemaskine.

Juncker havde selv udtænkt et drænsystem af smalle grøfter gennem de nye marker, men dræningen krævede en meget nøjagtig timing, som alt for ofte glippede. Ifølge Juncker selv blev den perfekte vandkontrol først opnået i 1981, netop som godset gik i betalingsstandsning. Effekten af dræningen har dog nok kunnet diskuteres. Som det første bestilte den nye ejer af godset i hvert fald Hedeselskabet til at projektere et nyt, traditionelt drænsystem.

Inddæmningen fordoblede Overgård Gods’ jordtilliggende. Projektet var dog ikke rentabelt og blev en medvirkede årsag til godsets konkurs i 1981, hvor Flemming Juncker måtte forlade ejendommen, som han havde erhvervet i 1938. I 1990’erne var der forhandlinger mellem den nye ejer og Miljøministeriet om at tilbageføre naturforholdene til tilstanden før 1965, men projektet var for kostbart og blev opgivet.

Videre læsning

Læs mere om Kulturlandskabet i Randers Kommune

Se alle artikler om Kulturlandskaber