Istidslandskabet er hovedsagelig formet af hovedfremstødet under sidste istid for 23.000‑20.000 år siden, hvor en gletsjer fra nordøst bevægede sig ind over den nuværende Randers Kommune, som blev helt dækket af is.
Smeltevand under gletsjeren strømmede ud mod isranden og eroderede sig ned i underlaget. Derved opstod tunneldale som Kastbjerg og Tvede Ådale. Derudover kan man i området omkring Hvidsten og Spentrup finde aflange terrænformer, som ligger i retningen nordøst-sydvest. Det er en såkaldt bundstribning, som er skabt af isens bevægelse hen over landskabet, og som viser, i hvilken retning gletsjeren har flydt.
Under fremrykningen har smeltevandet skyllet store mængder sand og grus ud på en hedeslette foran isen. Efterfølgende har isen bevæget sig hen over sandet og gruset, som i dag kan genfindes i grusgravene mellem Randers og Assentoft. Denne lagpakke kaldes Tebbestrup Formationen efter en grusgrav ved Tebbestrup.
Efterhånden som isen smeltede tilbage, rykkede isranden mod øst. Historien om isens gradvise tilbagesmeltning kommer tydeligt til udtryk i landskabet mellem Dyrby og Hald. Her markerer randmoræner israndens beliggenhed på forskellige tidspunkter under tilbagetrækningen.
Skals Ådal, dalen ved Helstrup, Nørreådal og Gudenådalen er alle en del af Gudenådalsystemet og er skabt af smeltevand fra to forskellige isfremstød under sidste istid: Hovedfremstødet og Det Østjyske Isfremstød. Under tilbagesmeltningen af Hovedfremstødet for ca. 20.000 år siden løb smeltevandet først op til Lovns Bredning og siden til Hjarbæk Fjord. Smeltevandet skiftede retning under Det Østjyske Isfremstød for 19.000 til 18.000 år siden og løb i stedet ud gennem Randers Fjord. De forskellige smeltevandsløb kan i dag erkendes i dalterrasserne, som ligger i forskellige niveauer. Eksempelvis er dalen ved Helstrup dannet under et ældre smeltevandsløb og ligger derfor højere end både Nørreå-og Gudenådalen.
