Befolkningstallet i den nuværende Randers Kommune faldt en smule, først og fremmest fordi mange flyttede til forstæder og sovebyer, som oplevede stor vækst. Flere jernbaner blev lukket ned, og Langå mistede betydning som jernbaneknudepunkt. Randers var trods lukning af flere store virksomheder fortsat en vigtig industriby og var endvidere servicecenter for et stort opland.
På sydsiden af Randers Fjord øst for Randers ligger fjordfiskerlandsbyen Uggelhuse. På billedet ses landingspladsen ved Uggelhuse, ca. fra perioden 1970‑80, hvorfra tagrør, landbrugsdyr og sivsko er blevet fragtet, og hvor fiskerne har landet dagens fangst. I dag benyttes landingspladsen primært af fritidsfiskere, og Uggelhuse har også fået en lystbådehavn.
Landskabet i Randers Kommune er et åbent bakkelandskab, der med vidtstrakte kornmarker og andre omdriftsarealer bærer præg af, at landbrug fortsat er et vigtigt erhverv i kommunen. Dette ses også ved Over Fussing, hvor landskabet består af kornmarker og mindre skovpartier.
Administrativ inddeling
Ved Kommunalreformen i 1970 kom det nuværende kommuneareal til at rumme de daværende Nørhald, Purhus og Randers Kommuner, foruden store dele af Langå, Sønderhald og Mariager Kommuner. Samtlige kommuner lå i Århus Amt, efter at Randers Amt var blevet nedlagt samme år.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1970 var indbyggertallet i den nuværende Randers Kommune 89.333 indbyggere. Befolkningsvæksten 1970‑2006 var størst i Purhus Kommune (30,3 %), de fire sogne i Sønderhald Kommune (28,3 %), de syv nordlige sogne i Langå Kommune (10,7 %) samt Nørhald Kommune (8,5 %). Randers Kommune havde en befolkningsnedgang på 2 %. Udbyneder og Kastbjerg i den daværende Mariager Kommune havde et fald på 10,2 %.
Efter 1970 flyttede børnefamilierne fra Randers til byens forstæder. Det førte til et fald i Randers’ indbyggertal, og byen fik en skæv befolkningsfordeling med mange yngre og ældre indbyggere med små indkomster. Tidligere havde udviklingen været placeret nord for fjorden, men med en ny dispositionsplan i 1971 ønskede Randers i stedet at orientere sig mod amtscenteret og universitetsbyen Aarhus samt have fremtidig vækst i Kristrup og Vorup. Planen blev i hovedtræk fulgt til sidst i 1970’erne, og de to byer fik skabt et stærkere bybånd. Fra 1980’erne blev en lang række byfornyelsesprojekter iværksat i Randers. Efter årtusindskiftet fik byen desuden flere store ledige grunde efter nedlagte virksomheder, bl.a. Bombardier og Thor Bryggerierne, hvilket skabte plads til nye boliger og rekreative områder i Randers. I 2007 var befolkningstallet i den nuværende Randers Kommune steget til 92.984 indbyggere.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1970’erne steg trafikpresset ved indfaldsvejene og gennem Randers. Politisk skete der en holdningsændring med hensyn til, at man hidtil havde ønsket trafikken ført ind til handelsgaderne, og nu søgte man i stedet at føre den tunge trafik uden om byen via omfartsveje. Randers Havn var fortsat en af landets mest trafikerede havne. I 1991 fik den nyt kajanlæg, og lystbådehavnen fik stor rekreativ værdi. I 2006 besluttede Randers Havn og byrådet at anlægge et nyt havneområde ved Tronholmen og frigøre de inderste havnearealer til byformål.
Desuden var der lystbådehavne ved Randers og Uggelhuse samt lystbåde- og færgehavn ved Mellerup. Langå mistede i løbet af perioden noget af sin betydning som jernbaneknudepunkt og -arbejdsplads. I 1971 nedlagdes Randers-Grenaabanen samt forbindelsen til Esbjerg, mens Randers-Ryomgård-banen lukkede endeligt for godstrafik i 1993. Randers var fortsat en vigtig station på den østjyske længdebane. I midten af 1970’erne begyndte kommunerne at udskifte gasforsyningen med elektricitet og fjernvarme. I Randers lukkede gasværket i 1977, og et nyt kraft-varme-værk åbnede i byen i 1982.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Tabel. Erhvervsfordelingen 1976, 1990, 2000 og 2006 i Randers Kommune.
/DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/ RASU2 OG RAS2XX SAMT REGISTERFOLKETÆLLING 1976.
Licens:
Begrænset anvendelse
Byens beliggenhed ved fjorden har betydning for Randers både erhvervsmæssigt med Randers Havn, der fortsat er en af landets mest trafikerede, og rekreativt med fx lystbådehavnen. Også Randers Regnskov er placeret ud til fjorden.
Områderne uden for byen Randers var præget af landbrug. Ved periodens slutning udgjorde landbrugsarealet omkring tre fjerdedele af det nuværende kommuneområde fordelt på dyre- og planteavl. Svinebruget udgjorde to tredjedele af den samlede husdyrproduktion.
I midten af 1980’erne var Langå blandt de første kommuner til at opstille en kommunal vindmølle. På grund af kystzoner, skovrejsning, råstofindvinding og bebyggelse var der kun få egnede vindmølleområder i den daværende Randers Kommune, og det betød, at der i 1997 kun var udpeget fire vindmølleområder.
Randers med opland var i princippet ét stort industri- og handelssamfund. Den daværende Randers Kommune konkurrerede med Aarhus og Aalborg om at fastholde industrivirksomheder, og nabokommunerne måtte tænke i andre baner. For eksempel mistede den daværende Langå Kommune fra 1990’erne mange virksomheder, og selv om Langå havde en del virksomheder, satsede kommunen på at styrke de mindre byer via iværksættere og turisme. Turismen fik stigende betydning som erhverv i den nuværende Randers Kommune fra 1970 til 2007. Selve Randers var ikke et typisk turistområde, men fra 1970’erne fredede den daværende Randers Kommune flere naturområder for at tiltrække turister. Nabokommunerne derimod nød godt af Gudenåen og fjorden som turistområder.
I 2006 havde erhvervsfordelingen i den nuværende Randers Kommune ændret sig. Størstedelen af indbyggerne var nu beskæftiget inden for enten handel og service eller i den offentlige sektor (hhv. 35 % og 29 %). Knap 20 % var ansat i industrien, mens andelen af beskæftigede inden for landbrug og fiskeri var faldet til ca. 3 %. Desuden arbejdede ca. 13 % af indbyggerne i kommunen inden for transport, bygge og anlæg (se tabel).
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik og uddannelse
Randers Lille Skole fik i 2016 en ny tilbygning, tegnet af arkitekten Peter Krogh, som vakte opsigt pga. sin grønne farve. Byggeprojektet blev tildelt Randers Kommunes Arkitekturpris i 2017.
I 1970 blev Randers Amt nedlagt, og Randers mistede en del egnsfunktioner til Aarhus. Borgmesterposterne i kommunerne skiftede hovedsagelig mellem Venstre og Socialdemokratiet.
I perioden blev velfærdsstaten udbygget. Den offentlige service blev i 1970’erne udvidet med daginstitutioner, plejehjem, biblioteker mv. Randers Centralsygehus dækkede hele egnen og kom i 2007 under Region Midtjylland.
I 1970’erne havde Randers to gymnasier, en teknisk skole, handelsskole, specialarbejderskole samt en specialskole for udviklingshæmmede. Paderup Gymnasium åbnede i 1980.
Randers havde desuden en lang tradition for fri- og privatskoler, og tre nye åbnede i perioden: Randers Lille Skole (1971), Randers Kristne Friskole (1991) og Fussingø-Egnens Friskole (1999).
I 1997 flyttede Jydske Ingeniørregiment til Skive, og Randers Kaserne blev nedlagt. Siden er bygningerne blevet brugt til bl.a. asylcenter.
Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Randers Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Randers Kommune
- Middelalderen i Randers Kommune
- 1536-1850 i Randers Kommune
- 1850-1920 i Randers Kommune
- 1920-1970 i Randers Kommune
Se alle artikler om 1970-2007
