Arbejdere ved teglværket i Gundestrup af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Vesthimmerlands Kommune

Hvalpsundfærgen ved færgelejet i Hvalpsund. Færgeruten med den korte tur over det smalle Hvalpsund til Sundsøre forbinder Vesthimmerland med Salling. Foto fra 1969.
.
Arbejderne ved teglværket i landsbyen Gundestrup er stillet op til fotografering ca. 1925. Teglværket var i drift i perioden fra 1907 til ca. 1965.
.

Befolkningstilvæksten var lav, men byerne havde en vis vækst, der fra 1950’erne blev drevet af industrialisering og en voksende offentlig sektor. Jernbanerne i kommunen blev nedlagt i løbet af 1960’erne.

Administrativ inddeling

I 1920 blev Vesterbølle-Østerbølle Sognekommune delt i Vesterbølle og Østerbølle Sognekommuner, og i 1966 blev Østerbølle sammenlagt med Testrup, Simested og Hvam-Hvilsom Sognekommuner til Aalestrup Sognekommune. I 1929 blev et mindre område af Vilsted-Vindblæs Sognekommune lagt til Ranum-Malle-Overlade Sognekommune, der to år efter fulgte Overlade Sognekommune, da Ranum- Malle-Overlade Sognekommune blev delt i Ranum-Malle og Overlade. På grund af Løgstørs udvidelse blev to mindre områder af den omgivne Kornum- Løgsted Sognekommune indlemmet i købstadskommunen i hhv. 1936 og 1968.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kommunens befolkningstal steg kun beskedent i perioden, fra 30.443 i 1921 til 35.744 i 1970. Det var en befolkningstilvækst, som lå et godt stykke under landsgennemsnittet. Befolkningsvæksten i byerne og landsbyerne blev bl.a. drevet af tilvandring fra landområderne. Befolkningstallet i Løgstør steg således fra 2.571 i 1921 til 3.633 i 1970, og i Farsø steg indbyggertallet i samme periode fra 858 til 1.845. I Aars voksede befolkningen fra 1.539 til 4.266, mens indbyggertallet i Aalestrup steg fra 1.154 til 1.926 i samme tidsrum.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var det bærende erhverv i første halvdel af perioden, men det blev overhalet af industri- og handelserhvervene fra slutningen af 1950’-erne. Indtil 1930’ernes økonomiske krise efterspurgte stationsbyerne arbejdskraft i småindustrien, håndværket og handelen.

Omkring 1930 havde de vesthimmerlandske stationsbyer skoler, tekniske skoler og handelsskoler, hoteller, alderdomshjem, borger- og håndværkerforeninger, sports- og andre foreninger, sparekasser og banker, apoteker, læger og dyrlæger, andelsmejerier og -slagterier, elektricitetsværker, gas- og vandværker, lystanlæg mv.

Udviklingen førte imidlertid til boligmangel i alle de større stationsbyer i Vesthimmerland, på nær Farsø. Lejlighedsbyggeriet var ikke kommet rigtigt i gang grundet mangel på byggematerialer. De indvandrende arbejderfamilier i specielt de større stationsbyer måtte derfor flytte ind i den eksisterende boligmasse; i kældre, på lofter og overalt, hvor der var lidt plads til rådighed. I 1943 blev Aars Boligforening stiftet, og allerede samme år opførte den rækkehuse i byen. Boligforeningen Nørrevang i Aalestrup blev stiftet på nogenlunde samme tidspunkt, og dens første afdeling blev opført i 1945. I Løgstør blev der stiftet en boligforening i 1943, som opførte sin første afdeling to år efter.

Også de eksisterende landsbyer voksede, da de blev centre for deres oplandsområder, hvilket skabte højere byggeaktivitet og stor efterspørgsel efter lokale byggematerialer, især tegl.

I Vesthimmerlands Kommune lå der 27 teglværker, bl.a. Gundestrup Teglværk ved Aars, som indledte produktionen i 1907. Moræneleret i Gundestrups undergrund lå tæt på jordoverfladen og var så tilpas leret og stenfattigt, at det egnede sig til produktion af mur- og tagsten samt drænrør. I årenes løb var Gundestrup Teglværk eksistensgrundlag for mange familier. I løbet af 1950’erne indgik teglværksindustrien på landsplan efterhånden i et vidtforgrenet net af samarbejdsrelationer, men Gundestrup Teglværk havde ikke indgået samarbejdsaftaler med andre værker. Teglværket, der var det eneste i Vesthimmerland i slutningen af 1950’erne, lukkede i midten af 1960’erne.

Fra slutningen af 1950’erne forandrede stationsbyerne sig. Industrialisering, begyndende velfærdsbetinget vækst i den offentlige sektor og økonomisk optimisme skabte grobund for større industriforetagender i området. Tendenserne viste sig i klargøring af industriområder til byggeri i udkanterne af de fire store stationsbyer – Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup – i begyndelsen af 1960’erne, hvorefter antallet af virksomheder steg markant. Der kom bl.a. maskinindustri, jernstøberi, elektronikindustri og møbelfremstilling til Vesthimmerland. Af uddannelsesinstitutioner fra perioden kan nævnes Vesthimmerlands Gymnasium i Aars, som åbnede i 1960.

Den kraftige vækst i antallet af industriarbejdspladser og i den offentlige sektor kombineret med højkonjunkturen fik opførelsen af de industrielt producerede elementparcelhuse til at blomstre. Hvor sognekommunerne i 1960’erne udstykkede industrigrunde, udstykkede de nye storkommuner i 1970’erne parcelhusområder i stations- og landsbyerne til lokale og tilflyttende lønmodtagere.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Infrastruktur

I 1927 fik Hvalpsund jernbanefærgeforbindelse til Sundsøre. Jernbanefærgen ophørte, da jernbanen Aalborg-Hvalpsund blev nedlagt i 1969, men forbindelsen blev opretholdt som bilfærge. I 1950’erne og 1960’erne tabte de vesthimmerlandske jernbaner terræn til biltrafikken, og i 1969 lukkede også Aars-Nibe-Svenstrup-jernbanen.

Den 210 m lange klapbro Aggersundbroen blev indviet i 1942. Herved blev Himmerland forbundet med Hanherred via det smalle farvand Aggersund i Limfjorden.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Besættelsen

Aarsgruppen

Omkring årsskiftet 1943-44 blev der dannet en modstandsgruppe i Aars med henblik på at modtage materiel nedkastet fra britiske fly. Der foregik ret ofte nedkastninger på egnen, men Aarsgruppen nåede kun én modtagelse. Gruppen blev i februar-marts, sammen med en tilsvarende gruppe fra Farsø, optrevlet efter at være blevet angivet af en stikker. Den 23. juni 1944 blev fem medlemmer af gruppen henrettet i Ryvangen i København sammen med yderligere tre modstandsfolk. Det var den første større henrettelse under Besættelsen. Flere af Farsøgruppens medlemmer fik frihedsstraffe.

De henrettede medlemmer af Aarsgruppen var: Emil Balslev, Michael Westergaard Jensen, Børge Johannes Lauritsen, Jens Peter Funch Lind og Jørgen Rydder.

Videre læsning

Læs mere om historie i Vesthimmerlands Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970

Eksterne links