1536-1850 i Vesthimmerlands Kommune

Herregården Hessel blev første gang nævnt i 1391. De ældste dele af den firlængede herregård er fra 1600-tallet. Oprindelig var Hessel i bindingsværk, men den blev omsat i grundmur i midten af 1800-tallet. En lille del af hovedbygningen mod vest er stadig i bindingsværk. Den imponerende højremslade ligger mod nord. På billedet ses sydfløjen, hvor tjenestefolkene havde værelser, og hvor der tillige var maskinhus og ko- og hestestald. Herregården er en del af Museet Herregården Hessel.
.

Der var stadig uopdyrket jord i kommunen, især hedeområder. Befolkningsvæksten lå trods stigning under landsgennemsnittet. Der var fortsat ingen købstæder, og landsbyerne, hvoraf mange var forholdsvis store, dominerede bebyggelsesmønsteret. Derudover var der mange enkeltgårde. Udskiftningen fik en varieret udformning, idet der blev foretaget både stjerne- og blokudskiftninger.

Administrativ inddeling

Ved enevældens indførelse i 1660 var det nuværende kommuneareal fordelt på tre len. Den nordligste halvdel hørte til Aalborghus Len. Syd herfor hørte arealet omkring Farsø til Mariager Klosters Len, og det sydligste stykke omkring Aalestrup hørte til Hald Len. Disse blev, ligesom landets øvrige len, omdannet til amter i 1662. Ved reformen i 1793 blev området i Aalborghus Amt og Mariager Klosters Amt begge knyttet til Aalborg Amt, mens det sydligste stykke i Hald Amt blev knyttet til Viborg Amt. I den resterende del af perioden skete ingen ændringer. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev det nuværende kommuneareal fordelt på 19 sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Området, der nu dækkes af Vesthimmerlands Kommune, har næppe gennemgået store befolkningsforskydningen i perioden 1500-1850, men der findes ikke systematiske og dækkende kilder før folketællingerne fra slutningen af 1700-tallet. I 1787 var befolkningstallet 8.495, og frem til 1850 steg det med 54 % til 13.075. Stigningen lå dog stadig under landsgennemsnittet på 68 % i samme periode. Selv om området havde plads til mange nye landbrug, var der egne med bedre jorder i andre dele af landet, der oplevede større vækst, og Løgstør var endnu ikke blevet en egentlig købstad.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet

I begyndelsen af 1800-tallet havde den nuværende Vesthimmerlands Kommune stadig store uopdyrkede områder, primært hede, som dækkede godt halvdelen af arealet. Særlig i den centrale del var heden dominerende, mens der var mindst mod nordvest og sydvest.

Der var ikke meget gammelt selveje; overgangen fra fæste til selveje begyndte først i det sidste årti af 1700-tallet, men gik derefter forholdsvis stærkt. Således solgte herregårdene Aggersborggård, Gunderstedgård og fra en stor del af bøndergodset omkring år 1800, og muligvis fulgte flere efter på denne tid.

Bebyggelsesmæssigt var landsbyen dominerende. Der var dog forholdsvis mange enkeltgårde, navnlig i den centrale del, men arealmæssigt fyldte de ikke så meget. Der var forholdsvis mange store landsbyer og ikke ret mange mellemstore og små. Et karakteristisk sogn indeholdt 1-2 store landsbyer, en enkelt landsby på 2-3 gårde og 2-5 enkeltgårde. I 1683 havde 25 landsbyer mere end 10 gårde; størst var Skivum (23 gårde), Gedsted (22), Ranum (21) og Blære (20).

Udskiftningen bar præg af, at der var større udyrkede områder, og at der var en tendens til, at bønderne ikke ønskede gårdene udflyttet. De tidligste udskiftninger var således præget af en stjerneform, mens udskiftningerne i begyndelsen af 1800-tallet var mere hensigtsmæssige på længere sigt med flere udflytninger. Det var også karakteristisk, at de store landsbyer gennemgående blev blokudskiftede, mens de mellemstore landsbyer blev udskiftet med lange strimler af jord.

Med en pæn grad af selveje, store mængder af jord til opdyrkning og mange løse lodder som følge af en uhensigtsmæssig udskiftning skulle man forvente mange udstykninger til mindre gårde og huse. Der skete også en vis udstykning af selvejergårdene, men ikke meget sammenholdt med nordenfjordske forhold. Således var der omkring 1840 lige så mange gårde som huse. Og særegent var også, at kun få af husene havde ingen eller kun lidt jord. En af årsagerne kan have været, at der ikke var så meget herregårdsjord, og at der stadig fandtes tilstrækkelig med hoverigørende bønder til at dyrke den, så behovet til herregårdsmarkerne ikke var så stort.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Herregårde og møller

Der kendes mindst 18 herregårde i Vesthimmerlands Kommune; de fleste af dem var små eller meget små. I 1683 var der 11; størst var Bjørnsholm (Vitskøl Kloster) med 52 tønder hartkorn og Aggersborggård med 35 tønder. Flere forsvandt i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet, hvor de blev inddraget under større godser. Antagelig pga. den ringe størrelse, ofte på godt 10 tønder hartkorn eller mindre, skete der ikke særlige udstykninger af herregårdsjorden. Omkring 1840 var der fire komplette herregårde tilbage, dvs. med så meget fæstegods, at de overholdt betingelserne for at være skattefrie. Det var Bjørnsholm (med Lundgård og Padkær), Lerkenfeld, Gunderupgård og Mølgård. Få år efter havde også Bjørnsholm frasolgt fæstegodset.

Vandmøllerne var helt dominerende i den nuværende Vesthimmerlands Kommune. I 1788 var der 20 vandmøller mod tre vindmøller, og desuden fungerede endnu en vandmølle, Lolholm, som stampemølle. De fleste af vandmøllerne lå ved Bjørnsholm Å og Halkær Å med deres tilløb, og endnu flere lå ved den sidste, blot i Aalborg og Rebild Kommuner. Nogle lå tæt på stranden. Selv om placeringen af en vandmølle i høj grad afhang af terrænet, lå forholdsvis mange tæt på herregårde.

Videre læsning

Læs mere om historie i Vesthimmerlands Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850

Eksterne links