Trods ringe jordforhold og relativt stor udvandring havde Vesthimmerland en forholdsvis høj befolkningstilvækst i perioden. Fra 1893 kom jernbanen til egnen, og en række stationsbyer opstod med handel, håndværk og en begyndende industri.
Den Kellerske Anstalt på Livø, 1915. Af Løgstør Lokalarkiv.
Begrænset anvendelse
1850-1920 i Vesthimmerlands Kommune
Administrativ inddeling
Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 spredte det nuværende kommuneareal sig på 19 sognekommuner, de tre dog kun delvis. I år 1900 blev Løgstør Handels- og Ladeplads Sognekommune ophøjet til købstadskommune. I 1909 blev Ulstrup-Gundersted Sognekommune delt i to, og det samme skete i 1919 for Aars-Havbro Sognekommune. Størstedelen af arealet lå i Aalborg Amt, mens den sydlige del lå i Viborg Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Den nuværende Vesthimmerlands Kommune var ret tyndt befolket, men indbyggertallet steg i perioden fra 13.075 i 1850 til 30.443 i 1921; i tidsrummet 1860-1921 var befolkningstilvæksten højere end landsgennemsnittet. Der var dog samtidig en del oversøisk udvandring, hvilket kom til at dæmpe væksten en smule. Samlet udvandrede 1.180 personer fra Vesthimmerland i perioden. Fra Løgsted og Løgstør udvandrede 280 personer, svarende til 23,7 % af den samlede udvandring i perioden, og fra Farsø udvandrede 113 personer (9,6 % af udvandringen). Fra de 27 resterende sogne udvandrede gennemsnitligt 29,1 personer (2,5 %) pr. sogn, hvoraf Ullits Sogn tegnede sig for fem personer (0,4 %), og Aars Sogn for 81 personer (6,9 %).
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Egnen var karakteriseret ved ufuldendt udskiftning og dårlig jordbearbejdning, og indtil slutningen af 1800-tallet henlå Vesthimmerland som et sandet hedeområde uden skov og med dårlig græsning. Det var kun muligt at dyrke rug. Afgrøderne blev forarbejdet i lokale møller.
Limfjordens rige fiskebestand gav imidlertid et godt ernæringstilskud. Desuden blev der brændt meget tegl, kalk og glas i området, ligesom der blev vævet en del. Fra 1890 og helt frem til 1951 tilplantede man et større område sandet jord, der omfattede Trend Skov og Urhøje Plantage. Efter Næringsloven af 1857 kom en del håndværkere og handlende til Vesthimmerland.
Anlæggelsen af de vesthimmerlandske jernbaner i perioden 1893 til 1910 førte til dannelsen af en række større og mindre stationsbyer, der fungerede som servicecentre for det omgivende landbrug og tiltrak mange fra landområderne. De mange tilflyttede håndværkere og handlende organiserede sig i håndværker- og handelsforeninger i de større stationsbyer i 1890’erne.
Farsø og Løgstør fik sygehuse i 1894. Andelsbevægelsen oprettede sparekasser, fx i Aars i 1871, slagterier, bl.a. i Løgstør i 1899 og Aars i 1910, samt mejerier, bl.a. i Farsø i 1888 og Aars i 1891. Væksten og optimismen kom til udtryk med Amtsudstillingen i Aars i 1907. I 1899 åbnede Cykle- og Ringfabrikken Jyden i Aalestrup; her blev der fremstillet cykeldele og handlet med cykler importeret fra Storbritannien og Tyskland.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Infrastruktur
Jernbanerne fik stor betydning for væksten i Vesthimmerland. I 1893 blev jernbanen Hobro-Aalestrup-Aars-Løgstør oprettet. Samme år åbnede strækningen Viborg-Aalestrup. I 1899 kom privatbanen Aars-Nibe-Svenstrup, som i 1910 blev ført videre via Farsø til Hvalpsund. Der var lovgivet om endnu en privatbanestrækning fra Aars til Øster Hurup i 1918, der dog aldrig blev realiseret pga. prisstigninger og konkurrence fra lastbiltrafikken, som i stigende omfang overtog godstransporten.
Jernbanernes personbefordring var også truet af rutebillinjer. I 1914 åbnede en privat rutebilforbindelse mellem Løgstør og Ranum. Byerne var ganske vist ikke forbundne med jernbane, men kimen var lagt til et fleksibelt og vidt forgrenet rutebilnet.
For at lette besejlingen på Limfjorden ved Løgstør Grunde blev Frederik VII’s Kanal 1856-61 udgravet ved Løgstør. Den blev i 1901 afløst af en gravet rende over Løgstør Grunde og lukket for gennemsejling i 1913.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Politik
I april 1907 blev der dannet en socialdemokratisk forening i Hornum, som førte til kraftig socialdemokratisk agitation også i Aars.
Mere om politik og uddannelse i kommunen
