Løgstør i skumringen af . Begrænset anvendelse

Vesthimmerlands Kommune

Kort over Vesthimmerlands Kommune.
.

Aars er med over 8.000 indbyggere Vesthimmerlands Kommunes største by og har et bredt udbud af handels- og servicevirksomheder. Himmerlandsgade i det centrale Aars er centrum for en stor del af butikshandelen, og det er også her, kommunens rådhus ligger.

.
På Kimbrertorvet i Aars har Per Kirkeby i 1995 udført en 34 meter lang murstensskulptur, der består af murede rum med trapper. Skulpturen skaber en overgang mellem to niveauer på pladsen og bliver brugt som kulisse for flere kulturelle aktiviteter i byrummet.
.

Vesthimmerlands kulturhistorie har afsat synlige spor både i kommunens landskab og i den litterære kulturarv. Især myter og fortællinger om livet i Vesthimmerland har videregivet flere billeder af folket ved Limfjordens midte. Vesthimmerlands Kommune dækker den vestlige del af halvøen Himmerland mellem Limfjorden i nord og Mariager Fjord i syd, en lille bid af Hanherred nord for Aggersund samt den fredede ø Livø i Limfjorden. Især den 108 km lange kystlinje mod Limfjorden har formet områdets historie siden ældre stenalder, hvor oldtidens mennesker satte deres aftryk på området. Det vidner bl.a. mere end 800 fredede fortidsminder, især gravhøje, om. Menneskets lange historie i området vidner om et attraktivt og rigt område med god adgang til transport- og kommunikationsveje via oldtidens vejstræk, åer og Limfjordens vande.

Faktaboks

Samlet areal
769,8 km²
Højeste punkt
79 m.o.h. (Bavnehøj)
Kystlinje
108 km
Region
Nordjylland
Stift
Viborg
Provsti
Vesthimmerlands
Antal sogne
38
Befolkningsudvikling
35.786 personer (1950), 37.726 personer (1980), 37.285 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
48 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,5 år (2017)
Gennemsnitsalder i danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
243.521 kr. (2016)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
271.263 kr. (2016)
Hjemmeside

vesthimmerland.dk

Landskabet består hovedsagelig af et bakket istidslandskab, som mange steder gennemskæres af store åer. I ådalene og langs kysten ud til Limfjorden findes der dog hævet havbund fra det Littorinahav, som i stenalderen dækkede de kystnære dele af kommunen. Det var i disse områder, den ældre stenalders sidste jæger-samler-kultur, Ertebøllekulturen, opstod med udgangspunkt i områdets rige muligheder for jagt og fiskeri. Kulturen er opkaldt efter den lille landsby Ertebølle, der ligger ud til Limfjorden.

Det samlede skovareal er forholdsvis lille og består hovedsagelig af hedeplantager etableret i begyndelsen af 1900-tallet. Skovene, som huser store bestande af krondyr, er varierede og veksler med overdrev, enge og moser. Småsøerne er vigtige ynglesteder for padder, og markfirben trives på overdrevene, der også er voksested for en række sjældne plantearter. En væsentlig del af Danmarks truede bestand af kirkeugler yngler enkelte steder i kommunen, og langs nogle af de store åer er bæveren kommet tilbage. Den 3-5 km lange odde Liv Tap på Livø er udpeget som sælreservat. Hvor det tidligere var fiskeriet, der trak, er det nu områdets rekreative muligheder, der tiltrækker såvel lokale som turister. I dag er kommunens areal dog primært domineret af landbrug, og de mange mindre landsbyer ligger spredt langs fjordkysten og i landskabet.

Lokale stednavne vidner om, at hovedparten af bebyggelserne er opstået i vikingetiden og den tidlige middelalder. I middelalderen formåede ingen af byerne dog at få købstadsrettigheder. Det rige sildefiskeri i Limfjorden betød til gengæld, at fiskerlejet ved det senere Løgstør fra omkring 1500 begyndte at vokse frem. Ud over fjordens betydning bragte anlæggelsen af jernbanen også udvikling til egnen. Den første jernbanestrækning Hobro-Aalestrup-Aars-Løgstør åbnede i 1893; på grund af Aalborgs frygt for konkurrence om handelen i Limfjorden fik Løgstør dog ikke status af købstad før år 1900.

Syd for Løgstør, ved Bjørnsholm Bugt i Limfjorden, ligger cistercienserklosteret Vitskøl Kloster, der blev stiftet i 1158 af kong Valdemar den Store. Klosteret besad betydelige landområder i Himmerland og Vendsyssel og profiterede også af omfattende fiskerettigheder i Limfjorden. I dag er klosteret overtaget af stiftelsen Vitskøl Kloster, der driver stedet som uddannelsesinstitution. Kun kirkeruinerne er tilbage af klosteret.

Vesthimmerlands Kommune har i 2017 en befolkning på 37.285. Ifølge befolkningsfremskrivningen vil folketallet stige svagt de kommende årtier. Kommunen opstod i forbindelse med Strukturreformen i 2007 ved sammenlægningen af Aalestrup, Farsø, Løgstør og Aars Kommuner. I dag fungerer alle tidligere kommunecentre som hovedbyer, med Aars som det væsentligste center, og huser tilsammen knap halvdelen af kommunens befolkning.

Kommunen er hjemsted for en række internationalt orienterede virksomheder, hvoraf mange er filialer af udenlandske og danske virksomheder eller er ejet af investeringsselskaber. Selv om kommunen har et rigt og varieret erhvervsliv, er den pga. nærheden til Aalborg og Viborg også en pendlerkommune, hvor omkring 30 % af arbejdsstyrken dagligt pendler til nabokommunerne. Der er dog næsten lige så mange personer, der pendler dertil fra nabokommunerne.

Ved udgangen af november 2015 arbejdede 15.667 personer på ca. 2.100 arbejdssteder i Vesthimmerlands Kommune. Arbejdspladsernes fordeling på hovedbrancher afviger for flere brancher væsentligt fra landsgennemsnittet og regionen. Især står landbrug og industri stærkere. Erhvervsfrekvensen for de 15-64-årige med bopæl i kommunen er på 75,3 (2015), hvilket er lidt højere end lands- og regionsgennemsnittet. I 2016 var ledigheden på 4,3 %, hvilket er på niveau med gennemsnittet for regionen og hele landet. Gennemsnitsindkomsten pr. indbygger er blandt de laveste i landet.

Kommunen er vært for en række årligt tilbagevendende kulturbegivenheder, som knytter sig til egnens kulturhistorie og kulturarv, og som hvert år tiltrækker interesserede fra både ind-og udland. Det gælder bl.a. Muslingefestivalen i Løgstør, efterårets Middelalderdage på Vitskøl Kloster, træskibsregattaen Limfjorden Rundt og kulturarvsmåneden i juni. Vesthimmerland Museum med Stenaldercentret Ertebølle samt Limfjordsmuseet, museum for Limfjordens maritime kulturhistorie, er kommunens to største museer.

Billedkunstneren Per Kirkeby har sat markante spor i kommunen, hvor han med udførelsen af en række skulpturer og udsmykningsopgaver siden 1980 har sat sit præg på Aars’ fysiske fremtoning. For Farsøs kendte søskendepar Thit Jensen og Johannes V. Jensen blev udgangspunktet for begge forfatterskaber netop det hjemlige Himmerland og dets beboere; de to forfattere har på mange måder fastholdt forestillingen om det himmerlandske liv og landskab for eftertiden.

Læs videre om

Natur og landskab

Kysten ved Ertebølle Hoved er et populært udflugtsmål for både lokale og turister. På det nærliggende Stenaldercenter Ertebølle kan besøgende få historien om den del af stenalderen, som området har lagt navn til, Ertebøllekulturen.

.

Landskabet i Vesthimmerlands Kommune er i vid udstrækning et bakket istidslandskab, som mange steder gennemskæres af store åer. Langs ådalene og den 108 km lange kyst ud til Limfjorden støder man dog på gammel, hævet havbund fra det Littorinahav, som i stenalderen dækkede de kystnære dele af kommunen. Netop i disse områder drev de første stenalderfolk fra Ertebøllekulturen deres jagt og fiskeri. I jernalderen begyndte menneskene at indtage de højereliggende områder, der egnede sig bedre til opdyrkning, og i dag er det landbruget, som dominerer store dele af kommunens landskab.

Det samlede skovareal er forholdsvis lille og udgøres især af hedeplantager, der blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet. Skovene, som bl.a. huser store bestande af krondyr, er ofte varierede og veksler med overdrev, enge og moser.

I nord har dybtliggende saltdiapirer skubbet kalk op til overfladen og skabt kalkrige overdrev, der sammen med sure overdrev, heder, næringsfattige søer og småsøer udgør nogle af de mest værdifulde naturtyper i kommunens åbne land. Småsøerne er vigtige ynglesteder for stor vandsalamander, spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse, mens markfirben trives på overdrevene, som også er voksested for sjældne plantearter som guldblomme og opret kobjælde. En væsentlig del af Danmarks stærkt truede bestand af kirkeugle yngler stadig enkelte steder i kommunen, og bæveren er begyndt at vise sig langs nogle af de store åer.

Vest for Rønbjerg ligger Livø, der mod syd ender i den lange odde Liv Tap. Odden er udpeget som sælreservat og benyttes som rasteplads af en stor bestand af spættet sæl.

Naturen i Vesthimmerlands Kommune tiltrækker hvert år mange turister, som bl.a. nyder godt af de gode badestrande, ligesom åerne er populære blandt lystfiskere.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Vesthimmerlands Kommune

.

Tidslinje over middelalder og nyere tid i Vesthimmerlands Kommune

.

Det er især de store køkkenmøddinger ved Ertebølle, der har givet navn til Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.), som forbindes med Vesthimmerlands Kommunes tidlige forhistorie. Fra ca. 3950 f.Kr. blev landbruget indført med Tragtbægerkulturen i et samfund, der synes hierarkisk opdelt, og hvis folk begyndte at bygge storstensgrave ca. 3500-ca. 3000 f.Kr. Både den grubekeramiske kultur og den vesteuropæiske klokkebægerkultur (ca. 2500-ca. 2000 f.Kr.) synes ligeledes at være repræsenteret i kommunen i stenalderen.

I bronzealderen er mange medlemmer af de førende slægter gravlagt med rigt gravgods i gravhøje, og mod slutningen af perioden kan en tidlig landsbydannelse konstateres. Fra urolige tider i jernalderen er der eksempler på, at landsbyer og gårde blev befæstet. Mange landsbyer med en levetid på 200-250 år blev anlagt.

Rige offergaver kendes fra jernalderen med Gundestrupkarret som den bedst kendte ofring. Fundene bestyrker tillige opfattelsen af, at dele af befolkningen i den nuværende kommune har været særdeles velstående, og at der har været et betydeligt produktionsoverskud. Samme mønster ses op gennem vikingetiden med større gårde, rige grave og offergaver. Langs Limfjorden, hvor skibe sejlede forbi, lå der mange produktions- og handelspladser, som formentlig blev kontrolleret af de ledende slægter.

Landsbydannelserne fortsatte i vikingetiden og op i tidlig middelalder. Der blev etableret mange mindre sogne og bygget kirker. Vitskøl Kloster blev grundlagt i 1158 og fik med tiden samlet omfattende jordbesiddelser.

Højmiddelalderens mange købstadsgrundlæggelser gik uden om Vesthimmerland; dog voksede der siden ved Løgstør et handelssted frem i 1500-tallet med baggrund i sildefiskeri i Limfjorden. Pesten og dens følger ramte fra midten af 1300-tallet området hårdt, og der kan konstateres mange ødegårde, nedlagte kirker og et fald i landbrugsproduktionen.

Fra anden halvdel af 1400-tallet kom der gang i væksten, men store dele af kommunen forblev uopdyrkede i perioden 1536-1850, hvor befolkningsvæksten var under landsgennemsnittet. Men i anden halvdel af 1800-tallet skete der en kraftig befolkningsvækst. Landbrugsforholdene var præget af, at store områder var dækket af hede, og fiskeri i Limfjorden var et supplement til fødevareproduktion. Endvidere skete der bl.a. fremstilling af tegl.

Anlæggelsen af de vesthimmerlandske jernbaner 1893-1910 førte til dannelsen af flere stationsbyer, og i år 1900 blev Løgstør købstad. Den forbedrede infrastruktur stimulerede også væksten, især i byerne, men landbruget var fortsat det vigtigste erhverv. Fra slutningen af 1950’erne blev industri, bl.a. teglproduktion, og handel dog toneangivende og tiltrak mange nye indbyggere til byerne. Omkring stationsbyerne opstod der industriområder og parcelhuskvarterer.

Befolkningsvæksten siden 1970 har været beskeden. Der skete omstruktureringer inden for landbruget, hvor kun ca. 10 % var beskæftiget; derimod var over halvdelen ansat inden for serviceerhvervene.

Læs videre om

Byer

Tabel. Befolkning og areal i Vesthimmerlands Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Vesthimmerlands Kommune er moderat urbaniseret, idet ca. 70 % af befolkningen bor i byer og landsbyer med 200 eller flere indbyggere. Eftersom de store byer hver betjener deres lokale opland, ligger de ret jævnt spredt over den store kommune. Af de fire største byer, Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup, er de tre udviklet som landbrugsorienterede industribyer og servicecentre for by og opland, mens Løgstør var et fiskerleje, som efterhånden nåede købstadsstatus. Alle var stationsbyer ved nu nedlagte jernbaner. Aars, Farsø og Aalestrup var landsbyer, før jernbanen kom til og gav mulighed for vækst i befolkningen og erhvervslivet. Byerne var alle kommunecentre frem til 2007, da de fire kommuner blev samlet til Vesthimmerlands Kommune med Aars som kommunecenter. I dag fungerer de alle som hovedbyer, med Aars som det væsentligste center, og huser tilsammen knap halvdelen af kommunens befolkning.

Derudover ligger der ti mindre tidligere stationsbyer langs nu nedlagte privatbaner. Det drejer sig om Simested, Østrup, Hornum, Vindblæs, Vegger, Blære, Havbro, Fandrup, Ullits og Hvalpsund. Af disse ti stationsbyer var de ni landsbyer, før de blev stationsbyer. Den tiende, Vegger, opstod på bar mark om et trinbræt. Derudover er der en række mindre bebyggelser, hvoraf de større er Gedsted, Overlade, Ranum, Skarp Salling, Skivum, Strandby og Vester Hornum.

Aars er langt den største by i kommunen og ventes også at få den stærkeste vækst i befolkning, byggeri, økonomi og i uddannelsessektoren. Kommunen vurderer, at en sådan udvikling vil kræve boliger af alle typer, fortætning af bymidten, udlæg af nye erhvervsarealer samt trafikplanlægning.

Anderledes forholder det sig med de tre andre hovedbyer, der har mistet arbejdspladser både inden for produktion og service. De skal i højere grad finde en identitet som boligbyer, og i lyset af de demografiske forskydninger medfører det, at man må kunne tilbyde andet end parcelhuse til den eneste voksende gruppe, de ældre. Købstaden Løgstør, der indtil begyndelsen af 1960’erne var større end Aars, men som siden år 2000 har mistet 10 % af befolkningen, ser en mulighed i udvikling af det maritime præg, også for turismens skyld. Farsø, der har et populært butikscenter, har oplevet støt vækst i folketallet, mens Aalestrup trods stabilt folketal er synligt ramt af fabriksnedlæggelser og butiksdød.

Læs videre om

Kultur

Den anseelige, treskibede landsbykirke Salling Kirke, kendt som Skarp Salling Kirke, er en af de mest markante kirkebygninger i Vesthimmerlands Kommune. At en landsbykirke er bygget som en lille udgave af Viborg Domkirke, er ganske særegent i Danmark, men skyldes formentlig, at en stormand stod bag opførelsen.

.

Myter og fortællinger om mennesker, steder og overnaturlige væsner har været med til at definere forestillingen om livet i Himmerland. Farsøs to kendte forfattere, Thit Jensen og broderen Johannes V. Jensen, har gennem deres beretninger om egnen og befolkningen bidraget til et billede af livet i Vesthimmerland på godt og ondt. I sine historiske romaner giver Thit Jensen et indblik i 1500-tallets historie i Vesthimmerland, mens Johannes V. Jensens fortællinger om bl.a. kimbrerne som Himmerlandsfolk og om vagabonden Tordenkalven har udødeliggjort billedet af et stolt folkefærd og en række skæve eksistenser.

Den 108 km lange kyst ud til Limfjorden danner kommunens grænse mod vest og er med til at definere områdets identitet. Limfjorden har gennem tiden været en vigtig ressource for befolkningen som ernærings- og indtægtskilde. Hvor det tidligere var fiskeriet, der trak befolkningen til, er det i dag fjordens rekreative muligheder, der tiltrækker både indbyggere og turister. Kommunens areal er i dag primært domineret af landbrug, og de mange mindre landsbyer ligger spredt både langs fjordkysten og i landskabet.

I landsbyerne trives foreningslivet, der er drevet af frivillige. I kommunens største by Aars har lokale drivkræfter gennem et mangeårigt samarbejde med billedkunstneren Per Kirkeby skabt en samlende visuel identitet via de mange opstillede skulpturer af kunstneren.

I 2015 blev Vesthimmerlands Kommune udpeget som kulturarvskommune af den daværende Kulturstyrelsen med det formål at undersøge, hvordan bygningsarven navnlig i Aars og i fire mindre byer kan skabe liv og vækst.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Vesthimmerlands Kommune har et relativt stabilt befolkningstal og et erhvervsliv, hvor både industri og landbrug udgør en klart større andel end på landsplan.

Fødevareklyngen er stor og bl.a. båret af en af landets største produktioner af slagtekyllinger. Blandt de store eksportrettede industrivirksomheder findes en række, der er ejet af internationale koncerner og investeringsselskaber.

Omkring 1/4 af kommunens arbejdsstyrke pendler ud af kommunen. Indpendlingen er af næsten samme størrelsesorden.

Gennemsnitsindkomsterne er blandt de laveste i landet, og uddannelsesniveauet er under landsgennemsnittet.

Politisk er kommunen domineret af de borgerlige partier.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner

Eksterne links