Politik og planer i Vesthimmerlands Kommune

Bedømt ud fra et kort var Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup Kommuner naturlige partnere, da der med beslutningen i 2005 om Strukturreformen kom fuld gang i forhandlingerne om sammenlægninger. Men dannelsen af den nye Vesthimmerlands Kommune blev ikke nogen enkel sag.

Løgstør Kommune ville gerne have været med i storkommunen Aalborg, men her ville man ikke have flere med. Derfor indledte Løgstør forhandlinger med Fjerritslev Kommune nord for Limfjorden; det havde højere prioritet end et samarbejde med Aars.

Aars Kommune havde heller ikke Løgstør Kommune højt på ønskesedlen. Her så man først i retning af motorvejen og ønskede dermed en sammenlægning med Nørager Kommune. Men Nørager sagde nej tak; et stort flertal foretrak ved en folkeafstemning at gå ind i det økonomisk mere bæredygtige selskab i en ny stor Rebild Kommune. I Farsø Kommune stillede den stærke borgmester, H.O.A. Kjeldsen (V), godsejer og tidligere mangeårig præsident i Landbrugsrådet, sig i spidsen for en sammenlægning med Aars Kommune.

Derimod var tvivlen udbredt i Aalestrup Kommune i Viborg Amt. I en første afstemning i september 2004 sagde befolkningen ja til en sammenlægning med kommunerne Farsø og Aars, men store uenigheder inden for kommunen førte til endnu tre afstemninger i foråret 2005. Her stemte skoledistrikterne Gedsted og Fjelsø sig med et meget snævert flertal til Vesthimmerlands Kommune (frem for Viborg Kommune), mens Hvilsom klart foretrak Mariagerfjord Kommune. I skoledistriktet Hvam stemte man sig med massivt flertal til Viborg Kommune.

Da Fjerritslev Kommune sagde nej til Løgstør Kommune til fordel for Jammerbugt Kommune, var Løgstør Kommune henvist til at gå sammen med kommunerne Farsø, Aars og den del af Aalestrup, der foretrak Vesthimmerlands-modellen.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har fra begyndelsen været de dominerende partier i Vesthimmerlands Kommune med Socialdemokratiet som det tredjestørste.

Den første konstituering i den nye kommune gjorde Løgstørs Jens Lauritzen (V) til borgmester, men efter valget i november 2009 skiftede magten til Knud Kristensen (K) fra Aars, der med ni konservative partifæller i byrådet opnåede en af de stærkeste konservative positioner i dansk kommunalpolitik.

Ved kommunalvalget i 2017 gik de konservative tilbage efter kritik af borgmester Knud Kristensens habilitet i en ejendomshandel. Ny borgmester blev Per Bach Laursen (V).

Konservative fik ikke noget comeback ved kommunalvalget 2021. Partiet holdt sine syv mandater, men Venstre blev størst med ni mandater og Per Bach Laursen (V) kunne fortsætte som borgmester efter en bred konstituering. Vesthimmerland listen, som blev stiftet af advokat Kirsten Moesgaard, tidligere konservativ, som modvægt mod Knud Kristensen, er stadig med i kommunalbestyrelsen med en enkelt plads.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Den nye storkommune har i de første ti år været præget af en del diskussioner, hvor skillelinjerne mellem de fire gamle kommuner har været synlige.

Et af de store stridsemner har været en omfartsvej i Aars til omkring 100 millioner kroner. Fra Aars var argumentet, at den var nødvendig af hensyn til erhvervslivet. Politikere fra de tre andre gamle kommuner, Løgstør, Farsø og Aalestrup, var fra begyndelsen imod omfartsvejen, da de frygtede, at pengene måtte tages fra velfærd, skoler og ældreomsorg.

Andre millionprojekter som Lanternen, et kultur- og idrætscenter i Løgstør, og musikhuset ALFA i Aars, har ført til mange diskussioner i kommunalbestyrelsen.

Vesthimmerlands Kommune var under administration fra 2008 til 2011. Især i sundhedsforvaltningen var budgetoverskridelserne mærkbare og førte til beskyldninger om manglende styring.

Trods det nye rådhus i Aars fra 2017 vil der fortsat være kommunal aktivitet i alle de gamle rådhuse i Løgstør, Farsø og Aalestrup.

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Beregninger for det samlede kommunale serviceniveau viser, at Vesthimmerlands Kommune i 2017 lå på 1,02 (hvor 1 er landsgennemsnittet), altså stort set en uændret placering i forhold til 2005. Indekset tager højde for de udgifter, der følger af kommunens aldersfordeling og særlige problemer.

Andelen af kommunale opgaver, der løses af private leverandører, steg fra 22,0 % i 2007 til 33,5 % i 2016. Dermed er Vesthimmerlands Kommune rykket fra at være på niveau med landsgennemsnittet til at være blandt de ti kommuner i landet, der gør mest brug af private leverandører.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger har udviklet sig fra 119.400 kr. pr. indbygger i 2007 til 153.000 kr. i 2017. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger har i hele perioden været et af de mindste blandt landets kommuner. I 2017 havde Vesthimmerlands Kommune det laveste af alle.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Udskrivningsprocent og grundskyldpromille er fra 2005 til 2017 steget markant. Kommunens driftsbalance i budgettet – forskellen mellem indtægter og udgifter – lå i 2017 i den bedste fjerdedel blandt landets kommuner, hvilket afspejler en relativt god kommunal økonomi og en markant forbedring i forhold til årene 2008-11.

I Plan- og bæredygtighedsstrategi 2015 har byrådet udstukket retningslinjerne for den kommende kommuneplanlægning og valgt fire fokusområder: bosætning, turisme- og erhvervsudvikling, ungdom samt sundhed.

Den centrale udfordring for Vesthimmerlands Kommune er, at den har et af landets allerlaveste beskatningsgrundlag og samtidig et væsentlig lavere uddannelsesniveau end landet som helhed. I planlægningsovervejelserne understreges derfor også her hensynene til økonomisk styring og effektivitet, til gode vilkår for erhvervslivet og til fremme af turisme og attraktive forhold for tilflyttere osv. Særlig vægt lægges på at overveje, hvorledes kommunen kan tilskynde sine unge til at vende tilbage, når de har taget en videregående uddannelse i en større by.

Et centralt spørgsmål er, om Vesthimmerlands Kommune efter sin svære start kan udvikle en fælles identitet og skabe et samlet billede af en attraktiv og levende kommune med lave leveomkostninger, spændende virksomheder og smuk natur.

Ved forhøjet vandstand i Limfjorden vil der være risiko for oversvømmelser i Løgstør, Lendrup, Hvalpsund og Lovns. Derudover er der risiko for oversvømmelse i de inddæmmede områder i Nørrekær Enge, Aggersund og Aggersborg. Ved ekstreme skybrudstilfælde er der samtidig risiko for oversvømmelser i Fredbjerg og Testrup samt i Aars, hvor dele af byen samt markerne i Halkær Ådal tidligere har været sat under vand. Kommunens klimatilpasningsplan vurderer risikoområderne og de tilknyttede værdier. Ud over bygningsværdier findes også betragtelige naturværdier i Lendrup, Halkær Ådal og Lovns, mens de kulturhistoriske værdier særlig findes i Løgstør med Frederik VII’s Kanal, Aars og til dels Hvalpsund. Klimatilpasningsplanen omtaler muligheden for at kunne stille krav om etablering af særlige klimaforanstaltninger ved private byggeansøgninger i risikozonerne samt spørgsmålet om muligt digebyggeri og hævning af kaj- og vejanlæg i risikoområderne.

• Vesthimmerlands Kommunes klima

Vesthimmerlands Kommune har planer om at arbejde med cirkulær økonomi, hvor en virksomheds affald kan anvendes som et råstof for en anden virksomhed.

Energi- og CO₂-regnskabet fra Energistyrelsen viser, at kommunen i 2015 havde en CO₂-udledning pr. indbygger på ca. 15 tons. Det er et godt stykke over landsgennemsnittet på 6,4 tons CO₂ pr. indbygger. 75 % af kommunens samlede CO₂-udledning kommer fra landbrugssektoren (herunder metan fra dyr og gasser fra gødningslagre). Samlet set er CO₂-udslippet faldet med ca. 10 % i perioden 2010-15, og i 2015 var 57 % af energiforbruget i kommunen dækket af vedvarende energikilder såsom vindmøller.

Kommunen har som et flertal af landets andre kommuner indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive såkaldt klimakommune, hvilket forpligter kommunen som virksomhed (altså uafhængigt af borgernes og erhvervslivets CO₂) til at nedbringe CO₂-udslippet fra egne aktiviteter med min. 2 % om året. Kommunen har som virksomhed opfyldt denne aftale ved i gennemsnit at reducere CO₂-udslip med netop ca. 2 % om året siden 2009.

Læs mere om samfund og erhverv i Vesthimmerlands Kommune

Læs videre om

• Politik 1850-1920
• Politik 1970-2007

Læs også om

• Vesthimmerlands Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Vesthimmerlands Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Vesthimmerlands Kommune

Se alle artikler om Politik og planer

• www.vesthimmerland.dk