Svinkløv Klitplantage af . Begrænset anvendelse

Jammerbugt Kommune

Kort over Jammerbugt Kommune.
.

Jammerbugt Kommune er en kommune midt imellem. Mellem Thy og Vendsyssel, mellem Vesterhavet og Limfjorden. Det er især langs kysterne, kommunen har sit særkende. I den lille by Gjøl ved Limfjorden fandt Hans Kirk fx inspiration til romanen Fiskerne, og en flok trolde tog her deres første skridt mod verdensberømmelse. Også fra Jammerbugten går der tråde ud i verden omkring. I 1600- og 1700-tallet trak norske handlende deres skuder op på strandene og byttede jern og tømmer for nordjysk korn, smør, fisk og flæsk. Skudehandelen var af så stor betydning, at den satte aftryk, der kan genfindes den dag i dag, bl.a. i de norske stednavne Lien og Fosdalen samt i helligkilden Sankt Olavs Kilde, der var viet til den norske skytshelgen.

Faktaboks

Samlet areal
864,1 km²
Højeste punkt
84 m.o.h.
Kystlinje
136 km
Region
Nordjylland
Stift
Aalborg
Provsti
Jammerbugt
Antal sogne
28
Befolkningsudvikling
33.229 personer (1950), 38.231 personer (1980), 38.581 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
45 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
43,7 år (2017)
Gennemsnitsalder i danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
244.232 kr. (2015)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
266.011 kr. (2015)
Hjemmeside

jammerbugt.dk

Skulle de norske navne give mindelser om høje fjelde, lader kommunens landskab nok noget tilbage at ønske, men det betyder ikke, at landskabet er udramatisk. For hvor stranden ud mod Vesterhavet er flad, er den mange steder, som ved Svinkløv og Klim Bjerg, kantet af stejle kystskrænter. I stenalderen udgjorde Klim Bjerg sammen med det højtliggende moræneland længere mod syd en række øer, som ragede op i Littorinahavet, der dækkede store dele af Thy. Siden hævede landet sig, havet trak sig tilbage, og øerne blev forbundet af lavtliggende enge og overdrev.

Allerede i oldtiden var området forholdsvis tæt befolket, og ressourcerne var rige. På klithederne kunne man grave lyngtørv, mens de højtliggende, næringsrige moræneflader egnede sig til agerbrug. Vesterhavet og Limfjorden gav gode muligheder for fiskeri, og engarealerne langs den flade Limfjordskyst kunne udnyttes til høslæt. Agerbruget havde dog sine udfordringer. I nordøst groede engarealerne til i tørvemos og blev siden til Store Vildmose, mens landbrugsarealerne i nord og vest i 1500-1800-tallet var plaget af sandflugt. Så havde landbruget bedre forhold langs Limfjordskysten, hvor der efterhånden opstod et ønske om at øge andelen af landbrugsjord. Det skete bl.a. ved inddæmningerne mellem Gjøl og Øland og ved Bygholm Vejle samt ved dræningen af Store Vildmose. I dag er det da også i den sydøstlige del, man finder kommunens største landbrugsområder.

Sammen med landbruget udgjorde fiskeriet områdets hovederhverv. Mens fiskeriet i Limfjorden typisk blev drevet ved siden af landbruget, var Vesterhavsfiskeriet sammen med skudehandelen indbyggernes vigtigste erhverv. Manglen på havne betød, at fiskerne, ligesom de norske skudehandlere, var tvunget til at trække deres både op på stranden. Sådan foregår det også i dag. Privatiseringen af fiskekvoterne i 2007 kunne potentielt have taget livet af kystfiskeriet i Jammerbugt Kommune, men ved etableringen af Thorupstrand Kystfiskerlaug er der gode chancer for, at man også i fremtiden vil kunne opleve de »strandede « fiskekuttere på Torup Strand og Slettestrand. Mens fiskeriet er fortsat op til i dag, begyndte skudehandelen fra 1840’erne at gå tilbage. Badeturismen, som opstod sidst i 1800-tallet, formåede dog at holde kystbyerne i live. I dag er turismen et dominerende erhverv langs kommunens Vesterhavskyst og koncentrerer sig især omkring Blokhus.

Hvor landevejen, som gik gennem Fjerritslev, Brovst og Aabybro, i mange år var hovedfærdselsåren i kommunen, betød etableringen af jernbaner fra 1897 til 1913, at byer som Aabybro, Brovst, Fjerritslev og Pandrup oplevede stor vækst. Disse byer udviklede sig med tiden til administrative centre i hver deres kommuner, hvilket fortsatte, også efter nedlæggelsen af jernbanerne. De fire kommuner overlevede frem til Strukturreformen i 2007, hvor de blev lagt sammen, og den nuværende Jammerbugt Kommune opstod. Med et areal på 86.410 ha hører kommunen til blandt de større i Region Nordjylland. Det administrative centrum er Aabybro. Nutidens korte transporttid til Aalborgområdet er en vigtig årsag til, at knap halvdelen af de beskæftigede pendler ud af kommunen for at gå på arbejde. Med sin lange attraktive kyststrækning er Jammerbugt den nordjyske kommune, hvor turisterhvervet betyder mest, bl.a. i kraft af en omfattende udlejning af sommerhuse til tyske gæster.

Inde i landet er arbejdsmarkedet i kommunen præget af den store offentlige sektor, en række vigtige eksportorienterede industrier og en relativt stor landbrugssektor med bl.a. kødkvæg og slagtekyllinger og en af landets største produktioner af spisekartofler. Store minkfarme med tilsammen ca. 1 mio. dyr er et andet speciale. Indkomstniveauet er samlet ca. 10 % under landsgennemsnittet. Tilflytninger ventes at medføre et svagt stigende befolkningstal de kommende årtier sammen med en markant højere ældrekvote.

Nærheden til havet har ikke kun haft betydning for handel, erhvervsliv og turisme, men har også påvirket kulturlivet. Ud over Hans Kirk har en lang række kunstnere fundet inspiration her, og mange af dem har samlet sig langs kysten i både Slettestrand, Svinkløv, Vester Torup, Blokhus og Saltum, hvor der er opstået kunstnermiljøer. Også den norske skudehandel har influeret kulturlivet, idet den tidligere skudehandlergård Tranum Strandgård i dag er lavet om til kulturhus med både musik og udstillinger.

Læs videre om

Natur og landskab

Geologisk tidslinje for Jammerbugt Kommune

.

Ryttere nyder udsigten over Jammerbugten ved Svinkløv, mens heste græsser i klitterne.

.

Jammerbugt Kommune ligger mellem Jammerbugten i nord og Limfjorden i syd, og de to farvande har stor indflydelse på kommunens natur og landskab. Også for længst forsvundne have har bidraget væsentligt til landskabets udformning. Ved slutningen af sidste istid blev det meste af den nuværende Jammerbugt Kommune dækket af Yoldiahavet (Ishavet) og senere, i stenalderen, af Littorinahavet (Stenalderhavet), hvor kun de højeste bakker stak op som øer. Derfor er landskabet i dag kendetegnet af morænebakker omgivet af gammel, hævet havbund. Bakkerne består af kalk fra Kridttiden og Danien, som er presset op af en underliggende saltstruktur og derefter dækket af et tyndt lag moræne.

Langs den fladere Limfjordskyst er det strandengene, som dominerer. Her er kysten præget af de mange inddæmninger, som blev påbegyndt i midten af 1800-tallet. Nogle af disse inddæmninger er i dag af stor betydning for fuglelivet. Det gælder ikke mindst De Østlige Vejler, som er den ene halvdel af Nordeuropas største fuglereservat: Vejlerne.

Kommunens naturområder er dog ikke kun begrænset til det kystnære. På den gamle, næringsfattige Littorinahavbund i kommunens nordøstlige hjørne ligger fx resterne af Store Vildmose, som engang var en stor, uvejsom og myteomspunden højmose.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Jammerbugt Kommune

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Jammerbugt Kommune

.

Store havstigninger i Atlantisk tid (ca. 7000-ca. 4000 f.Kr.) omdannede den nuværende Jammerbugt Kommune til en række moræneøer, hvor jæger-samlerfolk slog sig ned. Herfra stammer de første spor efter menneskelig tilstedeværelse fra Kongemosekulturen (ca. 6400-ca. 5400 f.Kr.).

Fra yngre stenalder fra ca. 3950 f.Kr. er der tegn på agerdyrkning, især på morænejorderne, men bønderne måtte supplere deres livsgrundlag med jagt og fiskeri.

I jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800 e.Kr.) var der etableret landsbyfællesskaber, som måtte flytte rundt, når jorden var blevet udpint. Fund af rige gravgaver som romersk glas afspejler, at samfundet var lagdelt, og at en elite havde kontakter sydpå.

I vikingetiden og tidlig middelalder blev det dyrkede areal udvidet. Der oprettedes sogne, og der blev bygget kirker. Den sorte død fra 1349 ramte området hårdt og førte til et betydeligt fald i befolkningstallet. Allerede i midten af 1400-tallet var krisen overvundet, især i de fede områder mod Limfjorden. Antagelig som følge af befolkningskrisen blev den mindre arbejdsintensive animalske produktion langt mere udbredt. Dette resulterede i, at dyrene afgræssede klitterne, så der ikke var noget til at holde på sandet. Fra 1500-tallet blev især de kystnære områder hærget af sandflugt, et problem, der allerede kendes fra oldtiden. Store områder blev ubeboelige, og gårde forladt.

De landskabsmæssige forhold havde fortsat afgørende indflydelse på udviklingen i de følgende århundreder. Moser og klitter satte en begrænsning for, hvor det var muligt at dyrke jorden, og bebyggelsen lå spredt. Befolkningstilvæksten var begrænset, og bebyggelsen var fortsat koncentreret på morænefladerne. Først fra midten af 1800-tallet skete der en udvidelse af landbrugsarealet, og der blev anlagt klitplantager for at forhindre flyvesand.

I slutningen af 1800-tallet blev jernbaner ført gennem kommunen. Hvilket resulterede i byudvikling, især i stationsbyerne. Ingen byer fik dog status af købstad.

Med den spirende industrialisering omkring år 1900 begyndte industrien at udnytte især lokale råstoffer som tørv og kalk. I begyndelsen af 1900-tallet skete der en betydelig vækst i turismen langs kysten med opførelse af badehoteller og feriekolonier. Fra 1950’erne, hvor mange mennesker fik bil, kom sommerhuse til.

Arealmæssigt var kommunen dog stadig præget af landbrugsjord, om end beskæftigelsesgraden pga. omlægning til større brug faldt betragteligt frem mod 2007.

For at modvirke tabet af arbejdspladser inden for landbruget satsede man fra kommunal side på at skaffe industri til kommunen, hvilket i mange tilfælde lykkedes.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Jammerbugt Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Langt størstedelen af byvæksten i Aabybro er siden 1960’erne sket i form af parcelhuskvarterer, der huser mange pendlere til Aalborgs nærliggende arbejdsmarked.

.

Jammerbugt Kommune består af en række mindre centre og har ikke en enkelt dominerende by, som det ellers er tilfældet i de fleste af landets andre kommuner. Kommunens største by er Aabybro, og derefter følger yderligere fire byer med flere end 2.000 indbyggere og to med mellem 1.000 og 2.000 indbyggere. Dermed udgør befolkningen i kommunens syv største byer kun lige over halvdelen af den samlede befolkning på 38.581.

Byerne i kommunen er meget forskellige. Mange er oprindelige landsbyer, og flere er præget af de sidste 100 års byudvikling og egnsudviklingsstøtte. Mange byer er etableret på »øer« eller bakker, hvor byen ligger på grænsen af landskabet. Det gælder eksempelvis Brovst og Biersted og mindre byer som Saltum, Ingstrup og Vester Hjermitslev. Disse byer ligger med kirken placeret højt i terrænet og landsbyen og de store gårde beliggende på den lidt lavere del af terrænet, tæt ved den frodige, dyrkningsegnede jord.

Andre byer ligger ved vadesteder, hvor landskab og vandveje krydser hinanden. Det gælder eksempelvis Aabybro, Pandrup og Kås. Aabybro var oprindelig en af de mindre byer, men placeringen ved Ryå, på kanten af Store Vildmose og knudepunktet mellem landeveje og jernbane, skabte stor vækst i byen fra 1930’erne og helt frem til i dag, hvor også placeringen tæt ved Aalborg og Aalborg Lufthavn har haft stor betydning for udviklingen. Pandrup og Kås ligger også ved Ryå og har haft jernbanen som udviklingskraft.

Infrastrukturanlæg som jernbane og landeveje har også betydet, at flere små landsbyer og mindre byer, som følge af landbrugets udvikling og dets behov for servicevirksomhed og industri, har udviklet sig kraftigt i 1930’erne og op til 1970’erne. Et af eksemplerne på dette er Fjerritslev, der, fra banen blev anlagt, udviklede sig som et centralt sted for handel. Mindre byer som Bonderup, Skovsgård, Halvrimmen og Sønder Saltum er ligeledes udbygget omkring en station, og en by som Halvrimmen er først opstået efter jernbanens og landevejens etablering. Placering af banen og landevejen har også haft stor betydning for eksempelvis Klim og Vester Torup. Jernbanen lukkede i 1969, og enkelte af stationsbyerne har ikke oplevet nævneværdig byudvikling siden.

Nogle få landsbyer er blevet store i forbindelse med indvinding af råstoffer. Det gælder bl.a. Moseby, der er opstået omkring Kaas Briketfabrik, mens Nørhalne er vokset kraftigt i forbindelse med virksomheden Pindstrup Mosebrugs aktiviteter i Store Vildmose. Nørhalnes beliggenhed tæt ved motorvejen og Aalborg har betydet, at byen som en af de eneste af kommunens mindre byer de seneste år er blevet udbygget med parcelhuse og offentlig service.

Endelig er der mindre kyst- og Limfjordsbyer, der er vokset frem som en konsekvens af turisme og egnsudviklingsstøtte. Blokhus er vokset pga. sommerhusbebyggelse, ligesom Slettestrand og Torup Strand har udviklet sig sammen med badepensioner og kystfiskeri. Langs Limfjorden har Gjøl udviklet sig, i forbindelse med at fiskere fra vestkysten ved Thyborøn og Agger slog sig ned i området for at bedrive sildefiskeri. Byerne i hele området fra Øland til Torslev, Attrup, Haverslev, Bejstrup, Skerping og Gøttrup har alle været blandede landbrugs- og fiskerlandsbyer, og byerne har i dag typisk samme størrelse, som de havde i 1950’erne.

De fire største byer, Aabybro, Fjerritslev, Pandrup og Brovst, er gennem de seneste 100 år vokset. Frem til 1960 fulgtes byerne ad i deres udvikling. De fordoblede deres indbyggertal fra 1920 til 1960, hvor alle fire byer fungerede som servicecentre og hjemsted for industriel virksomhed med baggrund i landbrugsoplandets behov. I 1960 skiltes deres veje, og de blev byer i deres egen ret. Aabybro løb fra de andre frem til 1980’erne, da den fik del i Storaalborgs udvikling både som soveby og erhvervsbydel. Det samme gjorde Pandrup, dog i et lavere gear. Også Fjerritslev fik del i væksten efter 1960, hvilket skyldtes, at byen fik kommunale centerfunktioner og udfyldte en plads midtvejs mellem Aalborg og Thisted. Som følge af den geografiske beliggenhed nær Aalborg oplevede Aabybro efter år 2000 igen kraftig vækst, mens de øvrige tre byer stagnerede: Brovst allerede efter 1980, Fjerritslev siden 1990'erne og Pandrup siden år 2000. Alle fire byer var kommunale centre og dermed de steder, hvor offentlig virksomhed blev udviklet efter Kommunalreformen i 1970.

Læs videre om

Kultur

Nordstjernen, Kurt Tegtmeiers land artværk, blev i 2004 opstillet af Jammerbugt Kommune ved indfaldsvejen sydøst for Aabybro. Den gigantiske skulptur er blevet et visuelt kendetegn for kommunen, som både de lokale og de mange turister på vej til sommerhusområder kan tage bestik af.

Kommunen rummer også mange andre visuelle kendetegn, der synliggør det liv og den kultur, der knytter sig til området. Herunder de mange middelalderkirker i granitkvadre med særegne kalkmalerier i bl.a. Jetsmark og Saltum og de mere ydmyge højremshuse, der tidligere prægede bebyggelsen nord for Limfjorden. Også områdets få herregårde står synligt i landskabet, og nogle af dem har genopfundet sig selv i en moderne ramme. Det gælder Kokkedal, der i dag fungerer som hotel- og kursuscenter, og Bratskov, der er omdannet til kulturhus og bl.a. rummer udstillinger og turistkontor. Ved Torup Strand og Slettestrand repræsenterer de klinkbyggede både den særlige og engang udbredte kystkultur, hvor bådene søsættes og landes direkte på stranden. På kystkulturcenteret Han Herred Havbåde ved Slettestrand formidles den gamle kyst- og fiskerikultur.

Fra Limfjordsøen Gjøl har der været et omfattende ålefiskeri, men i dag er stedet nok mest kendt for sine Gjøltrolde og fra Hans Kirks kollektivroman Fiskerne (1928) om en gruppe missionske Vesterhavsfiskere, der søger mere smult vande i Limfjorden. Sammenstødet mellem de indremissionske fiskere og den mere lyse grundtvigianisme er et centralt tema i bogen, som det var det i virkelighedens Jammerbugt, hvor begge retninger har stået stærkt. I det hele taget afspejler området en vigtig del af dansk religionshistorie med menigheder, der har rødder tilbage i 1800-tallet, bl.a. baptisterne.

Også egnens husmænd fandt en kongenial skildrer. Forfatteren Johan Skjoldborg gav således stemme til husmændene og deres hårde liv på de magre jorder bag klitterne, bl.a. i romanen En Stridsmand (1896).

Men der er ikke kun blevet drevet fiskeri og landbrug i kommunen. Klim Kalkovn, der i dag er indrettet til formidlingscenter, og Kaas Briketfabrik fortæller historien om to virksomheder i begyndelsen og midten af 1900- tallet.

Folkemusikken og spillemandstraditionen har stået stærkt i området. Nogle af de allertidligste optagelser af en spillemand stammer fra Jammerbugt Kommune, og på Harmonika Museet i Tranum kan man i dag se en af Danmarks største samlinger af harmonikaer.

Siden Strukturreformen i 2007 har den nye Jammerbugt Kommune ført en aktiv kulturpolitik, bl.a. med opsætning af skulpturer i det offentlige rum. Kommunen er medlem af kulturKANten, den regionale kulturaftale mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Kulturministeriet. I denne sammenhæng var kommunen i 2016 vært for LAND-SHAPEfestivalen, der har fokus på nye land art-værker.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Jammerbugt Kommune kombinerer en stor udlejning af sommerhuse med eksportrettede industrier, store minkfarme og en befolkning, hvor næsten halvdelen af de beskæftigede arbejder uden for kommunen.

Det er en central udfordring, at de over 65-årige i de kommende årtier ifølge fremskrivningerne vil komme til at udgøre en tredjedel af befolkningen, men relativt lave grundpriser og korte transporttider til Aalborgområdet betyder, at kommunen har mulighed for at tiltrække flere børnefamilier.

Kommunens erhvervsliv blev ramt hårdt af en stor virksomhedslukning i 2004 og senere af krisen i årene 2007-09, men BNP pr. indbygger var i 2015 igen på vej mod niveauet fra år 2000. Den nye kommune fra 1. januar 2007 var et resultat af en sammenlægning af fire nogenlunde lige store kommuner. Det politiske liv domineres af Venstre og Socialdemokratiet.

Kommunen driver en række store asylcentre, hvoraf flere ligger andre steder i landet.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om: Kommuner.

Eksterne links